I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde

Symbolum: A deo et Rege

1672

    
Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.

Herunder hviler det, som tilhører Jorden af 

Christian Ditlev Frederik, 
Greve af Reventlow, 
født 11. Marts 1748, 
død 11. Oktober 1827. 

Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, 
men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og 
godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene 
Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, 
understøttet af mange ædle Medarbejdere, at 
udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.

I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von 
Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. 
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, 
af hvilke 9 overlevede dem. 

De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. 
Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse 
ved Jesus Christus vor Frelser.  

Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, 
Gud betror dig og giv Gud Æren.

De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord 
forefandtes efter hans Død.

Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel!

O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes 
af Danmarks Konge og i den mindre hvori din
Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af
dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af
Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa
uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor
fordi de staae paa den christelige Grundvold som
aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke