Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Ditlev Reventlow
(1671 - 1738)

* 1700 m. Benedicte Margrethe Brockdorff (1678-1739)


Andre slægter:

Auguste Winterfeldt
(1697 - 1740)

* 1716 m. Christen Scheel (1695-1731)


Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Cum Deo et Tempore



Gravsten og epitafier


Detlev Christian Reventlow & Edith Engel
Detlev Christian Reventlow & Edith Engel

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Cecilie Ebbesdatter

Cecilie Ebbesdatter

Kvinde - før 1248

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Cecilie Ebbesdatter (datter af Ebbe Sunesen); døde før 1248.

    Notater:


    Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 404

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Reimatsen. Jon blev født cirka 1195; døde før 1275. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Jon Jonsen Litle blev født cirka 1230; døde den 4 aug. 1307 i Hørningsholm, Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev begravet i Esrom Kloster, Tikøb, Lynge-Kronborg Herred, Danmark.

Generation: 2

  1. 2.  Ebbe Sunesen (søn af Sune Ebbesen og Cecilie); døde den 28 feb. 1208 i Lena, Västergötland, Sverige; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.

    Notater:

    Ebbe Sunesen, d. 31.1.1208, godsejer. Død ved Lena, begravet i Sorø. S. arvede efter sin far gården Knardrup i Nordsjælland hvortil der hørte meget andet gods; således havde S. ejendomme i Herlev som han skænkede til Esrum kloster, og i Alsønderup ved Arresø.

    Han stod i venskabsforhold til abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje toner S.s ædelhed og fromhed. S. hørte til Danmarks anseteste mænd. Kong Knud IV lod ham og hans bror Anders mægle i en fiskeristrid mellem Æbelholt kloster og kronens landboer og på borgen Grønholt 1196 bevidne stadfæstelsen af dommen mellem cistercienserne i Guldholm og cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det broderskab af stormænd hvis navne er optegnede i kong Valdemars jordebog.

    Størst navnkundighed vandt S. sig som leder af den uofficielle danske interventionspolitik i Sveriges tronstridigheder 1167 var den svenske kong Karl Sverkersen, der var gift med en datter af den danske stormand Stig Hvide og Valdemar den Stores søster Margrete, blevet besejret og dræbt af sin modkandidat Knud Eriksen. Karl Sverkersens spæde søn Sverker (II) blev opdraget hos sine mødrene frænder i Danmark og blev senere gift med S.s datter Benedicte.

    Efter Knud Eriksens død 1195 lykkedes det Sverker at opnå kongemagten i Sverige, men 1205 måtte han over for Erik Knudsens oprør søge tilflugt hos sine frænder i Danmark som under S.s ledelse udrustede en dansk hær til hans hjælp. Også S.s brødre Lars, Jacob og Peder, biskop af Roskilde, deltog i krigstogtet. Men 31.1.1208 blev den danske hjælpehær oprevet i det blodige slag ved Lena; blandt de faldne var S. og hans bror Lars. S. og Lars blev begravet i Sorø klosterkirke.

    Af S.s sønner blev Johannes (død 1232) marsk, Peder (død 1256) arvede Knardrup og havde en strid med Erik Plovpenning; af de fire døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmodsen og blev ved ham mor til Jon Litle, en anden var gift med en tysk grev Engelbert hvem folkevisen om Lenaslaget berømmer.

    Kilde:
    C. A. Christensen: Ebbe Sunesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. marts 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297981

    Børn:
    1. 1. Cecilie Ebbesdatter døde før 1248.


Generation: 3

  1. 4.  Sune Ebbesen blev født i Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (søn af Ebbe Skjalmsen Hvide og Ragnhild); døde cirka 1185; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.

    Notater:

    Sune Ebbesen var søn af Asser Rigs bror Ebbe Skjalmsen og tilhørte sammen med sine fætre Absalon og Esbern Snare kredsen om Valdemar den Store. Var som sine fætre ivrig deltager i Vendertogene. Sammen med sin kone erstattede han faderens trækirke i Bjernede med en stenkirke, som er inspireret af Sct. Georgs kirke i Schlamersdorf, Wagrien. Sune var en af de største jordbesiddere i sin tid, idet han havde værdier svarende til 28.512 hektar (285,12 km²). Det har dog ikke været muligt præcist at fastslå, hvor meget af hans ejendom, der var i ædelmetal eller mønt, men at han helst ville eje jord, er der ingen tvivl om.

    Han døde 1186 i Sorø.

    Han fik 7 sønner med Cecilie, de "berømmelige Sunesønner", hvor af de fem blev biskopper:

    Anders Sunesen, ærkebiskop i Lund
    Peder Sunesen, biskop i Roskilde
    Ebbe Sunesen – faldt i slaget ved Lena i 1208
    Lars Sunesen – faldt i slaget ved Lena i 1208
    Jacob Sunesen
    Thorbern Sunesen – faldt i slaget ved Pommern i 1198
    Johannes Sunesen

    Sune blev gift med Cecilie. Cecilie blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Cecilie blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark.
    Børn:
    1. 2. Ebbe Sunesen døde den 28 feb. 1208 i Lena, Västergötland, Sverige; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.


Generation: 4

  1. 8.  Ebbe Skjalmsen Hvide blev født cirka 1085 (søn af Skjalm Hvide og Signe); døde cirka 1150; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.

    Notater:

    Ebbe Skjalmsen Hvide blev født omkring 1085 og døde i 1150/1151, før Valdemars valg til enekonge. Han var søn af Skjalm Hvide og Signe Asbjørnsdatter.

    Ebbe må have ejet en stor del af Haverup Ore, da arvingerne ses at have andele heraf i 1190'erne. Han havde formodentlig også gods i Bjernede, hvor han fik bygget en kirke i træ. Ebbe havde hus i Roskilde.

    Ægtefællen Ragnhild skænkede ved sin død Sorø Kloster Sasserbro Mølle.

    Ebbe var vidne for kong Erik Lam (Erik III). Ebbe varetog sammen med broderen Asser Rig stiftelsen af Sorø Kloster.

    Ebbe var nær og betydende rådgiver for kong Svend Grathe og hjalp i striden mellem Svend, Knud og Valdemar. Ifølge Saxo, gjorde Svend 3. Grathe intet uden at rådføre sig med Ebbe. Hans rolle er tilsvarende fremstillet i den islanske Knytlingasaga. I borgerkrigens start var Ebbe sat til at vogte Roskilde for Svend 3. Grathe og holdt her byen mod kong Knud 5. Magnussen. Senere brændte Knud hans hus af i byen.

    Ebbe var gift med Ragnhild og Gyde.

    Han identificeres ofte med Ebbe af Bastrup, der vidnede for kong Niels 1104/34. Deraf følger den antagelse, at Ebbe var borgherre på det endnu eksisterende Bastruptårn. Identifikationen her er mulig.

    Med hustruen Ragnhild fik han tre (måske 4) børn: Gythe (eller Gyde), Toke Ebbesen, Sune Ebbesen og måske Fin.

    Ebbe blev gift med Ragnhild. Ragnhild døde cirka 1161. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Ragnhild døde cirka 1161.
    Børn:
    1. 4. Sune Ebbesen blev født i Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde cirka 1185; blev begravet i Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark.