Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Detlev Carl Reventlow
(1893 - 1973)



Andre slægter:

Karen Marie Louise Cederfeld de Simonsen
(1903 - 1991)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Henning 1640-1705
Reventlow, Henning 1640-1705

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit



Gravsten og epitafier


Reventlow, Einar Joachim (født og død 1892)
Reventlow, Einar Joachim (født og død 1892)

   

Margrethe von Rathlou

Margrethe von Rathlou

Kvinde - 1553


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Margrethe von Rathlou (datter af Wolf von Rathlou og Margrethe von Ahlefeldt); døde i 1553; blev begravet i Siseby, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Von Der Wisch. Hans (søn af Sivert Von Der Wisch og Anna von Ahlefeldt) blev født cirka 1505; døde i 1557; blev begravet i Lütjenburg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Anna Von Der Wisch blev født i 1526; døde i 1556.
    2. Claus Von Der Wisch blev født i 1530; døde i 1612.

Generation: 2

  1. 2.  Wolf von Rathlou blev født cirka 1490 i Lensahn, , (søn af Sivert von Rathlou og Ermegard von Buchwald); døde efter 1566.

    Wolf blev gift med Margrethe von Ahlefeldt cirka 1526. Margrethe døde efter 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Margrethe von Ahlefeldt døde efter 1557.
    Børn:
    1. 1. Margrethe von Rathlou døde i 1553; blev begravet i Siseby, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    2. Johan von Rathlou døde i 1568.
    3. Sivert von Rathlou døde den 29 nov. 1580; blev begravet i Lensahn Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    4. Dorothea von Rathlou døde den 26 apr. 1599; blev begravet i Lensahn Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    5. Helvig von Rathlou døde den 15 feb. 1602; blev begravet i Lensahn Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland.


Generation: 3

  1. 4.  Sivert von Rathlou (søn af Wolf von Rathlou og Anna von Ahlefeldt); døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Sivert blev gift med Ermegard von Buchwald cirka 1490. Ermegard (datter af Ditlev (junge Ditlev) von Buchwald) blev født skønnet 1475; døde efter 1544. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Ermegard von Buchwald blev født skønnet 1475 (datter af Ditlev (junge Ditlev) von Buchwald); døde efter 1544.
    Børn:
    1. Christoffer von Rathlou døde i 1548.
    2. Anna von Rathlou
    3. 2. Wolf von Rathlou blev født cirka 1490 i Lensahn, ,; døde efter 1566.
    4. Mathias von Rathlou blev født før 1500; døde cirka 1545.
    5. Detlev von Rathlou blev født før 1500; døde den 16 mar. 1548.


Generation: 4

  1. 8.  Wolf von Rathlou (søn af Emeke von Rathlou); døde efter 1459.

    Wolf + Anna von Ahlefeldt. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Anna von Ahlefeldt
    Børn:
    1. Emeke von Rathlou døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    2. 4. Sivert von Rathlou døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.

  3. 10.  Ditlev (junge Ditlev) von Buchwald blev født skønnet 1450 (søn af Ditlev (olde Ditlev) von Buchwald og Magdalene Hummersbüttel); døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    Børn:
    1. 5. Ermegard von Buchwald blev født skønnet 1475; døde efter 1544.
    2. Markvard von Buchwald blev født cirka 1480; døde i 1545.