Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlev Reventlow
(1842 - 1908)

Malet af Sigvard Hansen

1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.

Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)



Andre slægter:

Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel
(1564 - 1613)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde.

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.



Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Henning Reventlow 1640-1705
Henning Reventlow 1640-1705

Hier Ruhet in Gott Der Hoch 
Wohlgebohrne Herr Henning  
Reventlau, Ritter, Herr auf  
Glasau, Altenhoff und Gottes 
gabe Ihro Königl Maj. zu 
Dennemark Norwegen Hoch 
betreuten Geheimbte und Land 
Racht Ambtman zu Flensburg  
ist Gebohren zu Glückstadt  
Anno 1640 den 24sten Januarÿ  
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent 
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30 
sten January umb ein  
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6  
Tage dessen Seele Gott genaedig sey. 
 
Der Gott dem Könige  
Dem Werten Vaterlande  
Den Seinen var getreu  
Ein Teurer Werther Man  
Ein Recht Nathanael.  
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel  
ist wo sie stets  
In Gott sich Freuen kann. 
   

Anne Galskyt

Anne Galskyt

Kvinde 1549 - 1600  (51 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Anne Galskyt blev født i 1549 (datter af Peder Galskyt og Bege Clausdatter Emmiksen); døde den 5 maj 1600; blev begravet den 15 jun. 1600 i Folding Kirke, ,.

    Anne blev gift med Mogens Juel den 17 mar. 1579. Mogens (søn af Jens Juel og Vibeke Ovesdatter Lunge) døde i sep. 1587; blev begravet den 17 okt. 1587 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


Generation: 2

  1. 2.  Peder Galskyt (søn af Thomes Galskyt); døde efter 1554.

    Peder + Bege Clausdatter Emmiksen. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Bege Clausdatter Emmiksen
    Børn:
    1. Johanne Galskyt døde den 17 feb. 1607.
    2. 1. Anne Galskyt blev født i 1549; døde den 5 maj 1600; blev begravet den 15 jun. 1600 i Folding Kirke, ,.


Generation: 3

  1. 4.  Thomes Galskyt (søn af Peder Galskyt og Marine Ottesdatter Stampe); døde efter 1537.
    Børn:
    1. 2. Peder Galskyt døde efter 1554.
    2. Christoffer Galskyt døde i 1590.
    3. Maren Galskyt døde efter 1596.


Generation: 4

  1. 8.  Peder Galskyt (søn af Thomes Nielsen Galskyt); døde cirka 1485 i Oxholm (tidl: Ø kloster), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark.

    Peder + Marine Ottesdatter Stampe. Marine (datter af Otto Foldradsen Stampe og Inger Lauritsdatter) døde efter 1495. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Marine Ottesdatter Stampe (datter af Otto Foldradsen Stampe og Inger Lauritsdatter); døde efter 1495.
    Børn:
    1. 4. Thomes Galskyt døde efter 1537.
    2. Margrethe Pedersdatter Galskyt
    3. Albert Galskyt blev født før 1495 i Oxholm (tidl: Ø kloster), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark; døde den 1 jun. 1593 i Sønderskov, ,; blev begravet den 15 jul. 1593.
    4. Otte Galskyt blev født før 1495.