I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 196, Ordenskapitlet

    Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl