Ditlev Greve Rantzau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne til Breitenburg

Ditlev blev gift med Catharine Hedevig Brockdorff den 20 aug. 1664 i Dispensation, ,. Catharine (datter af Ditlev Brockdorff og Øllegaard Catherine Rantzau) blev født den 17 jun. 1645 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 nov. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Catherine Hedvig Rantzau blev født den 8 jun. 1683 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 mar. 1743 i Hamburg, Tyskland.

Ditlev blev gift med Dorothea Margrethe Benedicte Ahlefeldt den 20 jun. 1690. Dorothea (datter af Henrik von Ahlefeldt og Anna Dorothea Baudissin) blev født den 28 apr. 1664 i Lindau, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 jun. 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne til Breitenburg

Notater:

TITEL: Hvid ridder

1648 Statholder i Hertugdømmerne, 1661 Overstatholder, Præses i statskollegiet og premie r m i n i ster

1639 Amtmand i Rendsburg, 1643-45 generalkrigskommisær,

Christian rigsgreve Rantzau (2. maj 1614 - 8. november 1663) var en dansk-holstensk adelsmand, politiker og godsejer. Hans forældre var statholder Gert Rantzau og Dorothea Brockdorff.


Ungdom og den tidlige karriere

Christian Rantzau blev født på Haderslevhus Slot. Efter faderens død i 1627 og hans holstenske gods Breitenburgs ødelæggelse af de kejserlige tropper under Kejserkrigen, kom han til Sorø Akademi og blev der til 1629. Året efter var han i Henrik Rantzaus følge ved dennes diplomatiske sendelse til kurfyrstedagen i Regensburg og opholdt sig 1631-33 i Nederlandene og især i Frankrig, hvor han 1632 blev valgt til overhoved for den tyske nation ved Akademiet i Orleans. Efter hjemkomsten til Danmark blev han 1634 hofjunker og kort efter kammerjunker hos Christian IV og fulgte 1635 kongen til Norge. Det følgende år opgav han sin stilling på grund af sit ægteskab 31. juli med Dorothea Rantzau, datter af Ditlev Rantzau til Panker (Holsten). Allerede nu var Christian Rantzau en rig mand, der forudensine Godser i Holsten, navnlig Breitenburg, som han på ny gjorde til et herresæde, dog ikke af den tidligere pragt, ejede Gjesingholm (Løvenholm), Hevringholm, Demstrup og flere hovedgårde i Jylland.Han stod i et venskabeligt forhold til kongens svigersøn, Corfitz Ulfeldt, som han lånte større pengebeløb flere gange. 1639 eller 1640 blev han amtmand i Rendsburg og måske allerede samtidig kongeliglandråd, om end hans bestalling som sådan først er af juni 1643. 1642 var han gesandt til Sachsen i anledning af Christian IV's søster kurfyrstinde Hedevigs begravelse. Under Torstenssonsfejden 1643-45 var han generalkrigskommissær og ledede i august 1644 med held angrebet på det af svenskerne besatte Riberhus. Ribe By hædrede ham for hans sejr, og kort efter lykkedes det ham også at besætte Haderslevhus. Glæden varede dog kun kort, da begge slotte kort efter tilbageerobredes af oberst Helmuth Wrangel. Disse uheldige hændelser gav efter fredsslutningen anledning til en krigsretssag mod Christian Rantzau. Han synes generelt ikke have haft en høj stjerne hos Christian IV i tiden op til kongens død i 1648. Medvirkende årsag kan have været, at Rantzau lånte kongen 50.000 rigsdaler til krigsførelsen. Da kronen ikke havde midler til at indløse lånet, fik Rantzau i maj 1645 Tranekær Slot og Len som. Hermed synes hans besiddelser i kongeriget at være væsentligt forøgede.


Statholder

Frederik III’s tronbestigelse bragte Christian Rantzau til langt større anseelse end tidligere. 1. august 1648 blev han udnævnt til statholder i Hertugdømmerne. Han var blevet udvalgt, ikke kun fordiembedet på det nærmeste var blevet arveligt i hans rantzau-slægten, men også fordi kongen vidste, at i Christian Rantzau havde han en bestemt modstander af Gottorp og en tilhænger af enheden og udeleligheden af den kongelige part af hertugdømmerne. Rantzau havde stor indflydelse på udformningen af det kongelige Arvestatut af juli 1650. Tilmed havde jo Rantzau indflydelse i kongeriget uden at stå inært forhold til den danske adel. Ved Frederik III’s kroning i november 1648 blev han slået til ridder.

Om hans politiske evner er det imidlertid ikke muligt at have nogen afgørende mening. Blandt samtidige vurderedes det nok, at det var mere hans forfædres fortjenester end hans egen dygtighed, der bragte ham til sin fremtrædende stilling. Sikkert var det, at Christian Rantzau var en ærgerrig og ofte hensynsløs mand med trang til glans og anseelse. Efter at han 1649 havde tilkøbt sig amtet Barmstedti det Pinneberg af hertug Frederik 3. af Gottorp, opnåede han året efter, i november 1650, medens han var kongens udsending for at tage Holsten til len af den tyske kejser Ferdinand 3., at denne ophøjede ikke alene ham og hans livsarvinger af begge køn i den rigsgrevelige stand, men også at førnævnte amt Barmstedt blev et umiddelbart rigsgrevskab. Som indehaver af dette tog han 1653 sæde på rigsdagen i Regensburg. Han var så optaget af sin nye stand, at han i sit testamente pålagde sine efterkommere at tage hensyn til forskellen paa en grevelig og en almindelig adelig begravelse.

Forholdet til Corfitz Ulfeldt

Forholdet til Corfitz Ulfeldt var måske allerede noget kølnet i Christian IV’s sidste år. Dog var Ulfeldt og Rantzau rimeligvis enige 1648 om Ditlev Reventlows fjernelse fra amtmandsposten i Haderslev, og Ulfeldt lykønskede ham endnu til grevetitlen. Men kort før rigshofmesterens fald må der være indtrådt en forandring i deres forhold. Der er nogen grund til at tro, at Christian Rantazau har ståeti forbindelse med oberst Jørgen Walter i affæren omkring Dina Vinhofvers og angrebet på Ulfeldt. Kongens tillid til Rantzau under den vanskelige stilling i 1651 viste sig i, at han ikke alene lod hampå Breitenburg afholde hemmelige overvejelser om forsvarsforholdsregler i Hertugdømmerne, men også kaldte ham til København for at bistå med råd. Rantzau kom til hovedstaden i begyndelsen af maj. De følgende forandringer i regeringen bragte ham dog ikke til større indflydelse i kongeriget. Han ramtes i de følgende år også af personlige sorger. Med sin hustru levede han i praksis i skilsmisse, og imod hans vilje beskyttede hun det 1656 indgåede ægteskab mellem hans datter Margrethe og den senere så mægtige Frederik Ahlefeldt til Søgaard. Denne sag havde også den betydning for ham, at han blev ildeset af dronning Sophie Amalie, der havde Ahlefeldt som yndling. Christian Rantzau måtte til sidst bøje sig og anerkende svigersønnen. 1659 afkøbte denne hans fordring på Kronen og overtog derved Tranekær i pant. Men også politisk havde han måske stået både mod dronningen og Ahlefeldt, i det han skal have frarådet krigen mod Sverige 1657, som de to havde været fortalere for. Dog sendtes Rantzaujuli samme år til dronningens broder Christian Ludvig af Braunschweig-Lüneburg for at overtale ham til et forbund med Danmark, men uden resultat. Heller ikke på den videre rejse til kurfyrstedagen i Frankfurt fik han skabt nogen alliancer.

Det lyder mærkeligt, at han umiddelbart efter den anden svenske Krigs Udbrud, i Okt. 1658, søgte om kongelig Tilladelse til at rejse til Italien; Kongen tilstod ham den, om end med en vis Beklagelse,men han benyttede sig ikke af den. Da der 1659 var Tale om at sende ham som Gesandt til England, ønskede han det ikke og blev ogsaa fri.

Saaledes syntes Forholdene ikke at varsle særlig gunstig for ham med Hensyn til yderligere Anseelse. Da hævede den ny Enevældes Trang til at knytte til sig en fornem og rig Mand uden for den kongerigske Adel ham pludselig langt højere op end hidtil. I Febr. 1661 udnævntes han til Assessor i alle de nye Kollegier og fik vistnok allerede da Titel af Overstatholder. Han havde derved opnaaet en Særstilling imellem alle de andre Ministre, og den voxede, da Rigsdrosten Joachim Gersdorff døde i April s. A. I høj Grad følte han sin Myndighed. I Anledning af, at der af Statskollegiet i hans Fraværelsevar taget en Beslutning, opfordrede han Kongen til at tilsidesætte den, og i Juni 1661 rettede han under en Rejse i Hertugdømmerne, hvor han i Maj havde sluttet en Overenskomst med Gottorp om Kontributionernes Fordeling, en Skrivelse til Frederik III, hvori han ikke alene irettesatte sine Fæller i det nævnte Kollegium for i saa stort et Tal at have forladt Hovedstaden, men i Virkeligheden ogsaa dadlede Kongen for at have givet sit Samtykke dertil. Ikke desto mindre bevarede han Frederik III’s Gunst. Ved et egenhændigt Brev af 23. Avg. 1661 overdrog han ham Præsidentposten i Statskollegiet og udnævnte ham til sin Premierminister, dog med Titel af Overstatholder. Derved var han altsaa blevet Rigets første Embedsmand og Kongens første Raadgiver. Personlig synes han at have staaet ChristopherGabel nærmest af Hoffets Mænd ., han kalder ham endog i sit Testamente sin ; deraf kan maaske sluttes, at han endnu stadig ikke stod i det bedste Forhold til Dronningen, om end ogsaa dennes Yndling Jacob Pedersen (XII, 623) betænktes af ham i Testamentet. Muligvis har han befæstet sig i Kongens Gunst ved Forstrækninger af sin Rigdom; han laante ham bl. a. et Sølvservice, der vejede 19236 Lod, og en med 5 Diamanter prydet gylden Elefant. Med Hensyn til hans politiske Virksomhed som Premierminister er det sikkert, at han i Modsætning til Regeringens militære Elementer var en Tilhænger af Indskrænkninger af Hæren; i Hertugdømmernes Anliggender sluttede han sig til Kongens Ønske om en Ophævelse af Fællesregeringen. I Cai Lykkes Sag havde han før sin sidste Udnævnelse i Juli 1661 sammen med Gabel ført de Forhandlinger, der bragte den ulykkelige Adelsmand til Forsøg paa at frikjøbe sig for Kongens Unaade ved store Ofre af Penge og Gods, og derefter var han i Sept. Forsidder i Højesteret, daSagen desuagtet kom for denne, og voterede for den strængeste Dom (X, 507 f.). Umiddelbart efter rejste han til Bornholm i en Sendelse, der havde flere Opgaver. Han modtog Arvehyldingen af Øens Indbyggere, afnødte disse en stor Pengesum som Vederlag for Kongens Gjenkjøb af deres Land fra Sverige, undersøgte Klagerne over Gouvernøren General Fuchs (V, 483) og ordnede Skatteforholdene. Tillige havdehan det Ærende at forhandle med den paa Hammershus som Fange siddende Corfits Ulfeldt om hans Løsgivelse. Den i den Anledning for ham udstedte særlige Instrux synes at vise en personlig Medlidenhed fra R.s Side mod Fangen, hvem han fik Lov til af sine egne Midler at skjænke Vin og Øl; men den har tillige den Mærkelighed, at den antyder langt mildere Vilkaar for Frigivelsen end dem, som bleve Resultatet af R.s Rejse. Paa Bornholm synes han´derimod netop at være optraadt imod Ulfeldt og Leonora Christina med Haardhed og personlige Trusler og affordrede dem i alt Fald langt strængere Betingelser,end hans Instrux i og for sig hjemlede. Og, som bekjendt, blev dette ikke nok; efter hans Hjemrejse til Kjøbenhavn, hvor han ankom i Begyndelsen af Dec., lod Regeringen Vilkaarene yderligere forværres, og da Ulfeldt kom til Hovedstaden ved Aarets Slutning, førte R. de afgjørende Forhandlinger med ham i sit eget Hus. Der er herover noget gaadefuldt, og det kan næppe finde sin Forklaring ved, at hansnart efter synes at have haft en noget svagere Stilling ved Hoffet end hidtil. Han, der for øvrigt i Foraaret 1662 havde den næppe store Sorg at miste sin Hustru, gjen-vandt ogsaa snart sin Indflydelse. I Maj s. A. undertegnede han paa Gottorp den saakaldte Perækvationsreces med Hertugen; i Okt. s. A. var han for Kongen i Dresden. I Juli 1663 deltog han i den sidste Dom over Ulfeldt og ledede i Avg. og Sept. Forhørene over den fængslede Leonora Christina. Men hans Helbredstilstand var vaklende, og 8. Nov. 1663 døde han i Kjøbenhavn. Hans Ligbegængelse foregik med stor Højtidelighed; Liget førtes til Kiel og bisattes der 9. Juni 1664.

Titel:
Rigsgreve

Christian blev gift med Dorothea Rantzau. Dorothea (datter af Ditlev Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt) blev født den 29 jan. 1619; blev begravet den 5 nov. 1662 i St. Laurentii Kirke, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Putlos

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg

Notater:

1590 Amtmand i Flensborg, 1600 Statholder i Hertugdømmerne,1611 Feltmarskal, 1612 Øverst b e f a l ende

1578-81 rejser Tyrkiet, Palæstina og Italien

Gert blev gift med Dorothea Brockdorff i 1613. Dorothea (datter af Ditlev Brockdorff og Ida Rantzau) blev født cirka 1585 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Family Line: Linjen Putlos

Notater:

BESIDDELSER: Panker

Beskæftigelse:
Landdrost og domprovst

Ditlev blev gift med Dorothea von Ahlefeldt. Dorothea (datter af Balthasar von Ahlefeldt og Margrethe Rantzau) blev født den 4 aug. 1586 i Heiligenstedten, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 23 jan. 1647 i Drage, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i St. Laurentii Kirke, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XII. Hans von Ahlefeldt til Haseldorf og hans efterslægt

Notater:

Dorothea von Ahlefeldt (* 4. August 1586 auf Schloss Heiligenstedten; † 23. Januar 1647) war amtierende Gutsherrin von Kollmar, Drage, Heiligenstedten und Besitzerin des Schlosses Heiligenstedten.

Sie war die einzige Tochter von Balthasar von Ahlefeldt und Margarethe von Ahlefeldt (1568–1620), geborene von Rantzau. Nach dem Tod ihrer Eltern erbte sie ein großes Vermögen, das Schloss Heiligenstedten und weitere Besitzungen.

1601 heiratete die reiche Erbin ihren ersten Mann, Marquard von Rantzau, Herr auf Saxdorf, Eschelmark und Hasselburg († 1610). Die einzige Tochter aus dieser Ehe, Margaretha, heiratete Kay von Ahlefeldt und brachte ihm das Gut Kolmar zu.

1614 heiratete Dorothea von Ahlefeldt Detlev von Rantzau (1577–1639), Ritter des Elefanten-Ordens, Erbherr auf Panker, Kollmar, Drage, Heiligenstedten und Hasselburg, und gebar ihm die Tochter Dorothea von Rantzau-Panker (1619–1662), die am 1. Juli 1636 den Reichsgrafen Christian zu Rantzau ehelichte.

Dorothea von Ahlefeldt verstarb vermutlich auf Schloss Heiligenstedten. Ihre letzte Ruhe fand sie in einem reich verzierten Kupfersarg in einem Grabgewölbe der Stadtkirche St. Laurentii (Itzehoe), wo auch die Tochter Dorothea und der Schwiegersohn Christian zu Rantzau bestattet sind.

Dorothea von Ahlefeldt war auch Wohltäterin und Stifterin zahlreicher kirchlicher Einrichtungen, so beteiligte sie sich unter anderen auch finanziell beim Wiederaufbau der Bonifatiuskirche in Schenefeld.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg

Notater:

Statholder i hertugdømmerne, 1560 kommissær ved delingen af Ditmarsken. Under syvårskrigen i vigtige diplomatiske sendelser.

Beskæftigelse:
Statholder

Henrik blev gift med Christina von Halle cirka 1554 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christina (datter af Frans Halle og Christina Ramel) blev født den 23 mar. 1535 i Drakenburg, Tyskland; døde den 26 jul. 1603 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 26 jul. 1603 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kletkamp, , Vindeby,Altenhof,Himmelmark og Hornstorf

Notater:

Beskæftigelse:
1598 Amtmand i Maarkær

Titel:
1576-84 Hofjunker, 1592 Hertugelig gottorpsk råd

Ditlev blev gift med Ida Rantzau i 1591. Ida (datter af Ditlev Rantzau og Margrethe Rantzau) blev født cirka 1556 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Kletkamp-Hanerau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Putlos

Notater:

BESIDDELSER:Putlos (1585), Klampe (1590), Helmstorf og Panker (1585 efter Otto Rantzaus død)

BIOGRAFI: Immatrikuleret 1564 i Leipzig, 1567 hofjunker, hyldede 1580, 1590, 1592 og 1593 , m edbeseglede ratifikationen af 1593. Var 1596 ved kroningen (til Klampe) Kongelig råd, 160 8 Am tmand i Rendsborg

Henrik blev gift med Benedicte Buchwald cirka 1575. Benedicte (datter af Ditlev Buchwald og Dorothea Von Der Wisch) blev født cirka 1592 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XII. Hans von Ahlefeldt til Haseldorf og hans efterslægt

Notater:

BESIDDELSER: Heiligenstedten, Kolmar, Neuendorf, Drage,Mustin og Wedeldorf

TITEL: 1589 hertugelige gottorpsk råd, 1593 kgl råd

________________

Wikipedia:

Balthasar von Ahlefeldt (* 29. September 1559; † 8. März 1626 in Kiel)
war königlicher Rat- und Amtsmann von Flensburg und Rendsburg, Herr auf
Kollmar, Drage und Heiligenstedten. Leben

Balthasar von Ahlefeldt wurde am 29. September 1559 geboren. Nachdem er
dem König Friedrich II. von Dänemark als Hofjunker gedient hatte,
unternahm er eine größere Reise durch Italien, Deutschland und
Frankreich. 1583 kehrte er nach Deutschland zurück und baute auf dem
väterlichen Erbgut Heiligenstedten das neue Schloss Heiligenstedten. Am
13. Oktober 1583 vermählte er sich mit Margarethe von Rantzau, die
jüngere Tochter des königlichen Statthalters Heinrich Rantzau und dessen
Frau Christine. Aus dieser Ehe ging die einzige Tochter Dorothea von
Ahlefeldt hervor. Im Jahre 1589 wurde er Ratsmann des Herzogs Johann
Adolph von Gottorp und 1593 Königlicher Rats- und Amtmann von Flensburg,
Rendsburg und Steinburg. Er besaß die Güter Kollmar, Drage und
Heiligenstedten. Am 8. März 1626 starb er in Kiel und wurde in der St.
Laurentius-Kirche in Itzehoe beigesetzt.

Literatur

Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
Deutschlands und Dänemarks. Schleswig 1869, Seite 7

Balthasar blev gift med Margrethe Rantzau. Margrethe (datter af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 27 nov. 1568 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 jan. 1629 i Embden, Ostfriesland, Tyskland; blev begravet den 23 aug. 1629 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg