| |
 1659 - 1701 (42 år)
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
Generation: 4
| 8. | Ditlev Holck blev født den 1 mar. 1556 i Rønhave, Ulkebøl Sogn, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark (søn af Henrik Holck og Magdalene Reventlow); døde den 22 sep. 1633; blev begravet den 11 okt. 1633 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Højgård Og Eskildstrup
Notater:
Blev opdraget hjemme indtil 1570, da han trådte i tjeneste hosdronning Dorthea. E f t e r h e n d e s død i 1575 hos hertug Hans afSønderborg. Kom samme år efter anbefaling a f k o n g Fred er i k I I. tilmarkgreve Georg Frederik af Brandenburgs hof. Var dennes munds kæn k o gs endebud , b l. a. t i l Polen og ved kong Stefans kroning. I 1580hofjunker, 1587-8 9 ja gtju nke r, 158 6 hofm est er h os dronning Sofie,1585-97 forlenet med Utstein Kloster . 1588 -95 e fte r indsti lling a frig sråd e t l
ensmand på København
s slot. 1595-1600 lensmand på Kronborg.1596 forlenet med kronens gård Allerød. 16 0 1 - 1 4 p å T r y ggevælde,1614-19 på Gulland.
BESIDDELSER: Eskildstrup
TITEL: Lensmand til København og Kronborg
i tjeneste hos Dronning Dorothea og hertug Hans afSønderborg, Hofmester hos dronning Sophie
Kilde:
DAA 1985 p696 130h*
Ditlev blev gift med Margrethe Krabbe den 20 jul. 1596 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Niels Krabbe og Birgitte Skave) blev født den 13 jan. 1578; døde den 26 feb. 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 9. | Margrethe Krabbe blev født den 13 jan. 1578 (datter af Niels Krabbe og Birgitte Skave); døde den 26 feb. 1656. Børn:
- 4. Henrik Holck blev født den 18 apr. 1599; døde den 16 aug. 1633.
- Anne Ditlevsdatter Holck blev født den 7 dec. 1602 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 26 maj 1660 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 5 jun. 1660 i Snøde Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark.
|
|
| 12. |  Jacob Ulfeldt blev født den 4 aug. 1567 i Bavelse, Næstved, Danmark (søn af Jacob Ulfeldt og Anne Flemming); døde den 25 jun. 1630 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Notater:
Jakob Ulfeldt (25. juni 1567 på Bavelse – 25. juni 1630 i Nyborg) var en dansk rigskansler, diplomat, opdagelsesrejsende og søn af rigsråd Jakob Ulfeldt.
Ulfeldt foretog fra 1581 særdeles vidtløftige udenlandsrejser, der endog strakte sig til Grækenland, Tyrkiet, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Først i 1597 vendte han hjem. Ulfeldt var i den følgende tid lensmand på forskellige slotte, blev i 1607 medlem af rigsrådet og i 1609 rigskansler. Den verdenserfaring og den sprogkunskab, som Ulfeldt havde erhvervet sig på sine rejser, førte naturlig til, at han blev meget benyttet ved underhandlinger med udlandet, et hverv, hvortil hans rolige og mæglende optræden gjorde ham særdeles velskikket. Der var næsten ikke et år, i hvilket han ikke var ude i en eller anden diplomatisk sendelse. Som de vigtigste kan nævnes hans sendelse til Nederlandene i 1621, der førte til afslutningen af en traktat, hans sendelse sammesteds hen i 1625, som ligeledes affødte en traktat, og hans deltagelse i fredsforhandlingerne i Lübeck i 1629.
Jacob Ulfeldt, 1567-1630, rigskansler, søn af rigsråd Jacob Knudsen Ulfeldt og Anne Flemming, blev født på Bavelse 25. juni 1567. Allerede hans ungdom blev mærkelig ved hans udenlandsrejsers ejendommelige omfang. 14 år gammel rejste han ud, først til Tyskland og Svejts, hvor han 1584 studerede i Genf, derpå til Italien, hvor han 1587 var i Padua, 1588 i Siena og senere på Sicilien og Malta; endelig tog han fra Venedig til Grækenland, Konstantinopel, Rhodos, Cypern, Syrien og Ægypten. Hjemrejsen lagdes over Spanien, Frankrig og Holland.
Men allerede 1592, året efter at han var kommet tilbage, drog han på ny til Svejts og Frankrig; en kort tid kaldte hans faderens død 1593 ham hjem, men endnu en gang tiltrådte han en længere rejse til Italien, Spanien og Polen.
Endelig 1597 slog han sig til ro i Danmark, blev hofjunker og giftede sig derpå 10. juli 1599 i Nyborg med Birgitte Brockenhuus, datter af Laurids Brockenhuus. 1602 forlenedes han med Hindsgavl, fik 1605 i stedet Hagenskov og 1610 Nyborg. Da var han imidlertid allerede 1607 blevet medlem af rigsrådet og 1609 rigskansler.
Den højt ansete mand, hvis dannelse og kundskaber, også i den klassiske litteratur, pristes meget, og som ved sin rolige og fredsommelige karakter synes at have en stærk modsætning både til sin fader og sin søn Corfitz, kom til at spille en betydelig rolle. Han var under Kalmarkrigen først krigskommissær ved rigsmarskens hær i vest, men stødte senere til Christian IV i Kalmar. 1607 var han med kongen til herredag i Stavanger, flere gange sendtes han til forhandlinger med Gottorp eller hertugdømmernes landdage (således 1617, 1618, 1620 og 1623) og til grænsemøder med Sverige (således 1619 og 1624).
Men navnlig anvendtes han til diplomatiske ærinder i udlandet. Der kan imellem dem nævnes hans sendelser 1607 til Nederlandene, 1613 til Spanien, 1614 til Hildesheim, 1615 til Celle, 1620 til Verden og 1625 til greven af Schaumburg og domkapitlet i Magdeburg. Vigtigst var dog hans gesandtskaber til Nederlandene 1621, da han afsluttede forbundet af 14. maj, hvortil sluttede sig i september en handelsoverenskomst ved et møde med nederlandske afsendinger i Bremen, og 1625, der førte til forbundet af 9. decbr.
Nogen reel vinding indbragte dette dog ikke Danmark, og et ulykkeligt krigsår kom; snart også de stærke rivninger mellem Christian IV og rigsråd og adel. Jacob Ulfeldt var vel ligesom sine fæller ivrig for fred, men han bestræbte sig ved siden heraf for at mægle mellem dem og kongen. Han regnedes for at stå uden for partierne, og han tilrådede rigsråderne at tage alt så mådenholdent som muligt og ikke kaste sig ind i nogen kamp med kongen.
Allerede fra 1625 led han desuden meget af sygdom og så med stor sorg på landets, især Fyns ødelæggelse. Dog påtog han sig at være afsending til fredsmødet i Lybæk 1629, foretog flere rejser der fra til kongen og var uden tvivl glad over, at resultatet blev krigens ophør på tåleligere vilkår, end der havde været grund til at vente.
Efter freden interesserede han sig for landets ophjælpning, særlig ved udvikling af handelsforbindelserne med Spanien, men 25. juni 1630 døde han i Nyborg "saare vel fortjent af sit fædreland", som Sivert Grubbe skrev om ham. Hans enke overlevede ham til 24. decbr. 1656, da hun døde i fattigdom.
Foruden Bavelse på Sjælland, som havde tilhørt hans moder, ejede han Egeskov, som han erhvervede 1616, Orebygaard på Lolland, som han købte 1618, og Urup i Jylland. Sin faders gård Ulfeldtsholm (nu Holckenhavn) på Fyn solgte han derimod 1616 til fru Ellen Marsvin; i den anledning flyttede han sine forfædres lig fra Vindinge kirke til Egeskovs sognekirke Kværndrup.
J.A. Fridericia i Dansk Biografisk Leksikon.
Jacob blev gift med Birgitte Brockenhuus den 10 jun. 1599 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Birgitte (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram) blev født i 1580; døde i 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 13. |  Birgitte Brockenhuus blev født i 1580 (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram); døde i 1656. Notater:
She acted as administrator of the fief and local representative of the king after the death of her husband, Jakob Ulfeldt til Ulfeldsholm. They were parents of Corfitz Ulfeldt, Chancellor of the Realmetc. and husband of Leonora Christine, thedaughter of King Christian 4.
Børn:
- 6. Flemming Ulfeldt
- Corfitz Ulfeldt blev født den 10 jul. 1606 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1664 i På Rhinen I Nærheden Af Basel, Tyskland.
- Marie Ulfeldt blev født den 7 okt. 1619; døde i 1694; blev begravet den 16 apr. 1694 i Rosmus Kirke, ,.
|
|
|
