Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn.

Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.

Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.

Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.

    Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl