Sofie Rothkirck

Sofie blev gift med Hartvig Kaas i 1668. Hartvig (søn af Iver Kaas og Sofie Krag) blev født i 1635 i Ulstrup, Langå, Danmark; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anne Helvig Kaas
2. Ventsel Rothkirck Kaas blev født i 1669 i Faddersbøl, Hundborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, Danmark; døde efter 1705.
3. Kirstine Kaas blev født i 1672.
4. Jens Kaas blev født i 1673; døde den 3 aug. 1692 i Steenkerke, Belgien,.
5. Hans Kaas blev født i 1674.
6. Mogens Kaas blev født i 1675; døde i 1709 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien.
7. Anne Katrine Kaas blev født i 1677.
8. Anne Marie Kaas blev født i 1679.
9. Sten Jørgen Kaas blev født i 1684.

Wentzel blev gift med Kirstine Reedtz den 23 jun. 1633 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Kirstine (datter af Frederik Pedersen Reedtz og Birgitte Steensdatter Brahe) blev født den 26 sep. 1610 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark; døde den 30 aug. 1646 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Catharina Falkenhayn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik Reedtz, 1586-8.6.1659, rigsråd. Født på Antvorskov, død i Kbh. R. studerede 1600 i Wittenberg, 1602 i Geneve og 1603 i Basel og Orleans, var 1605–08 hofjunker og deltog som fænrik i Kalmarkrigen hvor han var med ved Ölands erobring i aug. 1611. Ved sin fars død 1607 havde han arvet Tygestrup (Merløse h.) og Hørbygaard (Tudse h.) og indtog siden en fremragende stilling inden for den sjællandske adel. Hans len kom alle til at ligge i denne landsdel, først Svenstrup 1619–22, derefter Tryggevælde 1622–32 og endelig Vordingborg fra 1632 til hans død. 1623 nævnes han som ritmester ved den sjællandske rostjeneste, fra 1627 var han ofte befuldmægtiget for provinsens adel på stændermøder og fra 1637 landkommissær. 1634 var han til stede i Dresden ved hertug Ulriks bisættelse og blev i dec. 1644 rigsråd. Som sådan var han n.å., i modsætning til de fleste af sine fæller, stemt for Hannibal Sehesteds plan om at sende flåden til Norge, 1648 skal han have været en modstander af at binde Frederik III ved for streng en håndfæstning; men ellers kendes hans politiske holdning ikke nærmere. Sprogmanden Søren Poulsen Judichær regnede ham mellem sine beskyttere. R. ejede et betydeligt jordegods. 1638 takseredes han til 2514 tdr. hartkorn, hvoraf 1579 lå på Sjælland og 831 i Jylland. Før sin død synes han at have afstået sine sjællandske godser til sine sønner Steen og Peder Reedtz.

Forældre: Peder R. til Tygestrup (1531–1607) og Karen Rostrup (død 1636). Gift 1. gang 9.7.1609 i Kbh. med Birgitte Brahe, født 1591, død 1627, d. af rigsråd Steen B. til Knutstorp (1547–1620) og Kirsten Holck (1558–99). Gift 2. gang 22.6.1634 i Århus med Sophie Høg, født 16.11.1588, begr. 30.8.1653, d. af Stygge H. til Vang, Kærgårdsholm m.m. (1560-ca. 1630) og Anne Ulfstand (død 1627). – Far til Peder R. (1614–74).

Ikonografi:
Mal. tilskrevet Remmert Petersen, 1620erne (Fr.borg). Stik af A. Haelwegh efter forlæg af A. Wuchters fra 1650erne. Mal. i samme type (Fr.borg; Gavnø). Mal. (Rosenholm).

Bibliografi:
Danske mag. 3.r.IV, 1854 (Christen Skeels dagbog). Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I-III, 1883–90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959–75. Kancelliets brevbøger 1609–45, 1916–68. – H. F. J. Estrup: Tygestrup, 1838 57–62. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (reproudg. 1969). Holger Hjelholt: Falsters hist. I, 1934 297f. Hans H. Fussing: Herremand og fæstebonde, 1942 (reproudg. 1973).

Kilde:
C. O. Bøggild-Andersen: Frederik Reedtz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296240


Beskæftigelse:
Rigsråd

Frederik blev gift med Birgitte Steensdatter Brahe den 19 jul. 1609 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Steen Ottesen Brahe og Kirsten Hansdatter Holck) blev født i 1591; døde i 1627. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Barritskov Og Basnæs

Heinrich blev gift med Margrethe Axleben. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Peder Reedtz (1531 i Schulzendorf, Mark Brandenburg – 21. september 1607 på Tygestrup) var en dansk staldmester, far til Frederik Reedtz.

Han var født i Mark Brandenburg og søn af Michel Reedtz af en oprindelig pommersk adelsslægt. Tidlig forældreløs lærte han i sin ungdom krigerhåndværket i Tyskland, Frankrig og Lifland og kom i begyndelsen af Den Nordiske Syvårskrig til Danmark, hvor han især var knyttet til feltøversten Daniel Rantzau. Efter fredslutningen (1570) forlod han landet, men vendte dog snart tilbage, ledsagede 1572 prinsesse Sophie til Danmark og blev samme år hofjunker, 1573 staldmester hos Frederik II.

Da han 1580 opgav denne hofstilling, forlenedes han både med Sorø Kloster og Antvorskov, af hvilke han beholdt hint i fire år, dette, hvormed en tid også Korsør Len var forenet, i ni år.

25. februar 1582 gjorde kongen hans bryllup med Karen Rostrup, datter af Jørgen Rostrup til Sjelleskovgård, og samme år viste kongen det nygifte par sin gunst ved at forlene det for begges levetid med Saltø i Sjælland.

Peder Reedtz hørte til den lille kreds af indvandrede tyskere, der stod i høj yndest hos Frederik II, og et nyt bevis på dette forhold var, at kongen 1586 tilskødede ham Hørbygård (i Tudse Herred), egentlig ikke en gave, men en arveforlening, noget, som ellers ikke brugtes her i landet. Idet Peder Reedtz således på flere måder var blevet knyttet til Sjælland, arbejdede han på at udvide sit godsområde der og benyttede hertil sin hustrus jyske besiddelser.

Ved mageskifte med Kronen fik han således 1587 landsbyen Tygestrup (i Merløse Herred), som han nedlagde, og hvor han opførte en herregård (siden 1669 kaldet Kongsdal). Som han havde vist sit hengivne sindelag over for sin kongelige velynder ved at opkalde sin søn efter ham, således lod han nu en indskrift på sin nye gård højlydt forkynde hans taknemmelighed mod kongen, med hvis død hans begunstigede stilling ophørte.

Peder Reedtz, der roses for sin gudsfrygt og godgørenhed, døde 21. september 1607 på Tygestrup; hans enke levede til 1636. Fra dem nedstammer den endnu levende familie Reedtz (Reedtz-Thott) her i landet.

Kilde: Wikipedia

Peter blev gift med Karen Rostrup den 27 mar. 1582 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Jørgen Rostrup og Margrethe Skeel) blev født cirka 1560; døde efter 28.3.1636; blev begravet i Hørby Kirke, Hørby Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Diplomat, En from og godgørende mand

Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

C. F. Bricka.

Beskæftigelse:
1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

Kilde:
DAA 1985 p697 135e*

Steen blev gift med Kirsten Hansdatter Holck den 6 sep. 1590 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Hans Holck og Margrethe Rotfeld) blev født den 10 apr. 1588 i Barritskov, Barrit, Vejle, Danmark; døde den 10 feb. 1599 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1599 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]