Vibeke Dorothea von Gersdorff

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Güldencrone. Jørgen (søn af Wilhelm Christian Marselis og Regitze Sophie Holgersdatter Vind) blev født i 1682; døde i 1714; blev begravet den 11 jun. 1714 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Edel Margrethe Güldencrone blev født den 6 sep. 1707 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 29 dec. 1803.
2. Regitse Sophie Güldenkrone blev født den 25 maj 1710 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 18 dec. 1792.

Vibeke blev gift med Gottfried von Pentz i 1715 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark . Gottfried blev født den 24 maj 1672 i Groß Raden, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 19 feb. 1726 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Frederik Ludvig Christian von Pentz blev født den 10 jul. 1716 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1770 i Vigerslev Kirke, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark.

Notater:

Gersdorff blev født i Norge i 1651. Han var søn af chefen for Trondhjemske infanteriregiment, Christopher Gersdorff, i hvis regiment han tjente som Fændrik. Senere gik han i spansk og hollandsk tjeneste, men vendte hjem og deltog i felttoget i Skåne i 1677. 1678 udnævnt til Major og Oberstløjtnant. Ved fredslutningen i 1679 fik han sin rank reduceret men blev igen udnævnt til Oberstløjtnant i 1680og i 1684 til Oberst og regimentschef. 1693 udnævnt til brigadér og i 1699 til Generalmajor. I 1700 blev han inspektør over infanteriet i Jylland og på Fyn.

I 1703 blev han udnævnt til næstkommanderende ved det hjælpekorps som Frederik d. IV udlånte til den østrigske Kejser som hjælp i den Spanske Arvef 1708 udnævntes han til Generalløjtnant og blev endelig chef for korpset. Det deltog i et kortvarigt felttog i Ungarn i 1709, før han vendte hjem til Danmark med korpset. Samme år førte han Avantgarden, der gik i land i Skåne, men blev så udkommanderettil det hjælpekorps der stod i Flandern. Her deltog han som næstkommanderende i felttogene indtil 1714, hvor han vendte hjem til Danmark med den del af korpset der stod i Holland.

Her endte hans militære karriere, og han blev Gehejmeråd.

____________________________


Gersdorff, Frederik, 1651-1724, Officer, var Søn af Oberst Christopher Frederik G. til Obersitz i Sachsen og Tobersø
i Norge og dennes i. Hustru, Dorthe Gjedde. Oberst G. beklædte i en lang Aarrække forskjellige Kommandoposter i
Norge, hvor Sønnen antagelig er født (11. Juni 1651) og ligeledes begyndte sin militære Tjeneste. Medens han endnu
var Dreng, fik Faderen ham ansat som Fændrik ved sit daværende Regiment, bergenhusiske, og tog ham siden med til
oplandske, hvor han endnu stod 1674. Under den Skaanske Fejde synes han at have tjent ved Hestgarden og var 1677
Ritmester. 1678 blev han Oberstlieutenant ved 2. jyske Infanteriregiment, men siden forsat til Marineregimentet, for
hvilket han 1684 blev Oberst. 1693 blev han Brigader, 1699 Generalmajor og sendt til Norge, men kom Aaret efter
tilbage som Inspektør over jyske og fynske Infanteriregiment. Efter, som det lader, Aaret forud at have afslaaet
Chefsposten blev G. 1704 ansat som næstkommanderende ved de danske Hjælpetropper i kejserlig Tjeneste og udmærkede
sig i Kampen mod de ungarske Insurgenter, navnlig i Slaget ved Somlyo eller Zsibo 1705. Gjentagende førte han
midlertidig Kommandoen over Korpset, som 3 Gange i Træk ved Døden mistede sin Chef (Trampe, Harboe, Ahlefeldt);
endelig 1708 blev G. udnævnt til Generallieutenant og Chef for Korpset og førte nu dette efter mange Gjenvordigheder
hjem til Danmark. Han blev derpaa hvid Ridder (1709) og var i den første Del af Vinterfelttoget i Skaane 1709-10
næstkommanderende under Grev C. D. Reventlow, men blev saa sendt til Nederlandene for at beklæde samme Stilling under
Chefen for det derværende Hjælpekorps, Carl Rudolph af Württemberg (III, 372); Slutningen af den spanske
Arvefølgekrig, hvori G. nu deltog, var dog som bekjendt ikke rig paa store Begivenheder. 1713 drog Hertugen hjem med
den Del af de danske Tropper, som stod i engelsk Sold, hvorimod G. i lidt over i Aar blev tilbage med Resten, som
Frederik IV ikke vilde lade tiltræde Hjemmarchen, forinden Generalstaterne havde betalt de betingede Subsidier. – I
Forbindelse med sin Generalscharge havde G. efter Tidens Skik i Ungarn været Chef først for et Infanteri-, siden for
et Dragonregiment; i Nederlandene fik han først et Rytterregiment (holstenske), som han dog snart byttede med en
Infanteribataillon (fynske).

Efter Hjemkomsten trak G. sig med Titel af Gehejmeraad tilbage til sine Godser, Kjærgaard i Jylland og Brangstrup
(Bramstrup) paa Fyn; paa begge Ejendomme opførte han nye Hovedbygninger, og med Brangstrup forenede han det
nærliggende Lindved. Han døde 6. Maj 1724 paa Kjærgaard og ligger begravet i Hunderup Kirke. – De forskjellige Linjer
af Familien G., der kom til Danmark, bleve hurtig optagne i den gamle danske Adels Kreds, hvor alt F. G.s Fader havde
fundet begge sine Hustruer. Selv var han gift 1. med Ide Sophie Baronesse Juel, der døde ung (1685), Datter af den
bekjendte Jens J., og 2. med Edele Margrethe Krag (f. 1663 d. 1738), Datter af Gehejmeraad Erik K. til Bramminge; hun
gjorde sig bemærket som en virksom og energisk Dame. Hans Linje uddøde 1882

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Edel Margrethe Krag den 30 dec. 1685. Edel (datter af Erik Krag og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz) blev født den 14 sep. 1665 i Kærgård, Ribe, Danmark; døde den 17 mar. 1739 i Kærgård, Ribe, Danmark; blev begravet i Hunderup Kirke, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst

Notater:

BESIDDELSER: Obersitz i Sachsen og Tobersø i Norge

Christoffer blev gift med Dorthe Gjedde. Dorthe (datter af Ove Giedde og Dorthe Knudsdatter Urne) blev født den 23 mar. 1625 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Krag (1620 – 22. juli 1672 i København) var en dansk gehejmeråd, far til Palle Krag og Frederik Krag.

Han var søn af Christen Krag til Lydumgård og Ellen Vind. Efter sin udenlandsrejse, på hvilken han i 1642 studerede i Padua, blev han sekretær i Kancelliet 1643, hvilken stilling han med en kort afbrydelse beklædte til juni 1653, da han udnævntes til øverste sekretær og således havde Kancelliets vigtigste forretninger under sig. I 1650 blev han decanus i Ribe Domkapitel og provst over Varde Syssel; denne indbringende post, hvor han skulle føre kirkeregnskaberne, bestyrede han dog ikke selv, men overlod den til sine fuldmægtige.

Af len fik han Skivehus 1655-56, derefter Herrisvad Kloster 1656-58 og ved Skånes tab Lundenæs. Medens forhandlingerne om fred stod på i Tåstrup med Carl Gustav i februar 1658, foreslog han rigshofmesteren Joachim Gersdorff at søge at vinde Corfits Ulfeldt ved at sende dennes gamle ven rigsråden Oluf Parsberg ud til ham, et råd, der dog ikke blev fulgt i den form.

Under Københavns belejring deltog han i mønstringen af garnisonen og var senere medlem af direktionen over Kvæsthuset. Han hørte til dem, som Rigsrådet i september 1660 indstillede til optagelse i dets midte, men blev ikke medlem af det. På stændermødet gik han den afgørende dag, 13. oktober, som bud mellem kongen og rådet for at opnå dettes samtykke til arveregeringen; i januar 1661 overdroges det ham at indhente adelens underskrift landet over på arvesuverænitetsakten. Thi vel havde man et øjeblik ventet, at han ved statsforandringen skulle få sin afsked som øverste sekretær, men han beholdt dette embede og benyttedes snart af regeringen i betroede ærinder, skønt han antoges at være uvenner med kansleren Peder Reedtz.

Således førte han 1663 protokollen ved forhørene i Blåtårn over den fængslede Leonora Christina og afhørte 1664 den ligeledes fængslede dr. Otto Sperling; begge var forbitrede på ham, Leonora Christina beskylder ham i Jammersmindet for at have villet gengive hendes udtalelser falsk, og Sperling kalder ham i sin selvbiografi opblæst og indbildsk.

Der er antydninger om, at han allerede tidlig har stået i venskabeligt forhold til Christoffer Gabel, og da der i februar 1669 foregik en stor udnævnelse af nye gehejmeråder, imellem hvilke de fleste var den mægtige statholders tilhængere, hørte E. K. til de ophøjede og blev tillige assessor i Statskollegiet og Højesteret; ved siden heraf vedblev han at være medlem af Kancellikollegiet. Ved vicekansleren Christoffer Parsbergs død i august 1671 fik han den afdødes sportler, men ikke selve embedet og derfor ikke heller sæde i gehejmekonseillet; 1671 blev han dannebrogsridder ved ordenens indstiftelse. Året efter, 22. juli 1672, døde han pludseligt i København; hans lig nedsattes i Trinitatis Kirke.

Af Hannibal Sehested roses han for sin erfaring og sin store arbejdsomhed; Sehested anser ham for østrigsksindet, hvad den ydre politik angår, og antyder, at dette skyldes modtagne velgerninger, noget, der stemmer med, at han også som kancellisekretær havde ord for bestikkelighed.

Mærkes kan det, at han 1672 i Statskollegiet var stemt for vidtgående indrømmelser til ikke-lutheranere for at kunne udvikle handelen ved at drage dem til landet. En stor del af hans interesser optoges for øvrigt af hans godskøb. Vel solgte han sin fædrenegård Lydum, men købte bl.a. Bramming, Vardho, Kærgård og Endrupholm i Vestjylland, Selsø på Sjælland.

På Bramming opførte han en ny hovedgård og forøgede bøndergodset til den; også ved Kronens udlæg af dens jordegods som vederlag for lånte penge udvidede han sine ejendomme. Men hans spekulationer tog overhånd. Han var allerede forarmet før sin død, og hans enke, Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz, som han havde ægtet 28. august 1653, henlevede sit liv under meget trykkede forhold.

Beskæftigelse:
Oversekretær i Danske Kancelli

Erik blev gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Vibeke (datter af Palle Rosenkrantz og Ingeborg Nielsdatter Krabbe) blev født cirka 1629 i Örups Slott (Ørup), Benestad, Skåne, Sverige; døde i 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Dansted

Notater:

Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hæroffic. 1628-1814. 1948

Første kommandant på Akershus

Ove Giedde var en framstående man. Sedan Dansk Ostindisk Compagni bildats 1616, ledde han endast 24 år gammal en expedition med fem fartyg, som Christian IV 1618 sände ut för att upprätta handelsförbindelser med Ostindien. Efter ett besök på Ceylon anlände flottan 1620 till Indiens sydöstkust. Här förhandlade Giedde med den tamilske fursten i Tanjore och kunde på Christian IV:s vägnar sluta avtalom handelsrättigheter och övertagande av en liten fiske- och handelsplats. Detta blev inledningen till 225 års innehav av Trankebar, som var Danmarks första utomeuropeiska besittning. 1620 påbörjadesdtillfångatogs av svenskarna under kriget 1658 och avled samma år som Tomarp övergick i svensk ägo. På honom syftar ett i Skåne förr välkänt ordstäv, som omtalas i Gustaf Ljunggrens "Skånska Herregårdar": "det är ude med Ove Giedde". Det går tillbaka till berättelsen om en bonde, som sett Ove Giedde i sina galonerade kläder sitta och äta sallad och som vid hemkomsten berättat: "nu är det ude med Ove Giedde, han äder gräs og stopper sine kläder med halm".
____________________

Danmark had 3 major colonies:

*The Koromandel Coast in India with trade stations in the Bengal, Java, Borneo and Celebes.
*The Guinea Coast (200 kilometres of it!) in West Africa.
*The Virgin Islands (3 islands) in the Caribbean Sea in America.

Beside trading posts and colonies, Danmark had a trading post in Canton in China, just like the big-
ger colonial powers.

The triangle Danmark-Africa-West Indies created many fortunes in Copenhagen as well as did the silk route from China
It all started in 1618, when the Danish King Christian the 4th equipped a fleet that should sail to In-
dia and establish a Danish trading post on the way to China. The commander was Ove Giedde, a 24
years old nobleman, and the fleet consisted of 2 naval ships ELEFANTEN ("The Elephant") and
DAVID and two merchant ships KIØBENHAVN ("Copenhagen") and CHRISTIAN. In March
1618 the first ship, the yacht ØRESUND ("The Sound") commanded by the Dutchman Roland
Crappe, left Copenhagen, and shortly after that the main fleet set sail.

At the same time another explorer, commander Jens Munk, got the kings permission to try to find a
passage north of the Americas to China, and he left 19th of May same year with two naval vessels,
the frigate ENHIØRNINGEN ("The Unicorn") and the yacht LAMPRENEN ("The Lamprey"). His mission failed, and he returned with only two survivors two years later.

The Indian fleet had lots of problems. A mutiny in January 1619 in the Channel. On 19th
of February the fleet took 2 pirate ships at Cap Verde and included them in the fleet. At the same time, the
chief merchant, a Dutchman named Boshouwer was exposed as a fraud. By the time the fleet got to
South Africa over 200 men had been lost and during the next 9 months, when the fleet sailed along
the African east coast to India, another 100 men died.

Ove Gjedde, the commander, got a part of the coastline Trinquemale on Ceylon from the King of
Candy on 21st of August 1620. This was not a nice piece of land, so eventually he went to the
Coromandel Coast in the Tanjore Province, where his second in command Roland Crappe had been
awarded some land of his old friend the Naik at a place called Tarangambadi. European name was
Trankebar. On the 16th of October that year the first customs pay 16 thaler was paid to the Dan-
ish authority. Danmark kept the "colony" for 200 years.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Dorthe (datter af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 jul. 1667; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Ellen Christensdatter Vind den 16 aug. 1618 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Ellen (datter af Christen Vind og Margrethe Rantzau) døde i 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Palle blev gift med Ingeborg Nielsdatter Krabbe. Ingeborg (datter af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født cirka 1590; døde den 22 feb. 1651; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]