PortrætterSlægten Reventlow:
 Christine Ermegaard Reventlow(1711 - 1779)
1711 - 1779
* m. Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1706-1761)
Andre slægter:
 Jørgen Rosenkrantz(1523 - 1596)
* 1559 m. Dorthe Gundesdatter Lange (1541-1613)
Slotte og Herregårde
 Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - SandbjergSandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738") Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Cum Deo et Tempore
Gravsten og epitafier
 Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)
f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
Sarkofag i Dybbøl Kirke |
|
| |
 1677 - 1753 (76 år)
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
| 6. |  Christopher von Gabel blev født den 6 aug. 1617 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Waldermar Gabel og Margrethe Jæger); døde den 13 okt. 1673 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: 1664, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Statholder i København
- Ejendom: 1664, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
Notater:
Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt – 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København. Under Frederik III var han i lange perioder rigets mægtigste mand ved hove.
Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus da forældrene omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. Han var gift med Ermegaard Badenhaupt, datter af rentemesteren i bispedømmet Verden, hvor Frederik 3 en tid var koadjutor. Sammen fik de blandt andet sønnen Frederik Gabel i 1645.
I begyndelsen af 1650'erne drog han til Danmark for at søge lykken og vandt hurtigt kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra 1655 forpagtede han de visse og uvisse indtægter af Færøerne mod at svare en årlig afgift på 1000 rigsdaler til kongen. 19. januar 1661 fik han af kongen tilstået Færøerne som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i 1662, hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom Frederik 3. havde afskaffet lenssystemet i 1661.
Gabel blev kort før Karl Gustav-krigene (1657-1660) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under Freden i Roskilde. Da enevælden trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til gehejmeskriver , stats- og kammerherre i den danske adel og statholder i København. Christoffers lykke blev ved med at stige til 1667, hvor hans kone Anna døde under en jagt nær Rekinde. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd Hans Schack, greve af Schackenborg og Johan Christoffer Kørbitz, amtmand i Roskilde Amt blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget – næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren Christina von Büchloew to uægte børn.
Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes lensmand. Gabel døde i 1673 blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel-familiens position i dansk politik.
Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Det kommer særlig til udtryk i William Heinesens historiske brevroman Det Gode Håb, udg. 1964.
Christopher blev gift med Ermegaard von Badenhaupt. Ermegaard (datter af Johann von Badenhaupt og Anna von Schön) blev født skønnet 1617; døde i 1699; blev begravet den 8 feb. 1699 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 12. | Waldermar Gabel blev født cirka 1596; døde i 1628. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; landmåler, senere byskriver og kgl. proviantmester
Notater:
Død:
Skudt
Waldermar blev gift med Margrethe Jæger cirka 1616. Margrethe blev født cirka 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 13. | Margrethe Jæger blev født cirka 1596. Børn:
- 6. Christopher von Gabel blev født den 6 aug. 1617 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 okt. 1673 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark.
|
|
| 14. | Johann von Badenhaupt blev født i 1591 i Sachsen, Tyskland; døde i 1669 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Notater:
Beskæftigelse:
Rentemester i Rothenburg i bispedømmet Verden
Johann blev gift med Anna von Schön. Anna blev født i Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| |
