Ida Margrethe Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Kommissionen i sagen mellem grevinde Ide Margrethe Reventlow og Nakskov Magistrat 1752-53.

Dømmende kommissionsdomstol nedsat 21. januar 1752 bestående Johan Høserich og Henrik Flindt, landsdommere ved Lolland-Falsters Landsting.

Kommissionen skulle tage stilling til, hvorvidt grevinden havde ret til at inddrage noget fællesjord til separat dyrket agerjord. I 1745 havde hun på de fælles græsningsarealer på Karleby og Halsted Hede ladet indhegne og oppløje 13. tdr. land, som hun havde overladt til sine fæstebønder på baroniet Christiansdal. Nakskov by, der havde andel i fællesgræsningen, påtalte dette uden resultat, og derfor stævnede man i 1748 Ide Margrethe Reventlow for Højesteret. Her henvistes sagen i marts 1749 til en kommission bestående af Peter Otto Rosenørn, amtmand over Nykøbing amt og forvalter Peter LarsenWibye. Om denne kommissions virksomhed ved vi ikke meget, udover at den afsagde dom 24. februar 1750. Dommen appelleredes straks af Nakskov Magistrat til Højesteret, der 22. maj 1751 underkendte den,og samtidig fik kommissionen ordre om at gå sagen igennem én gang til.

Bolden blev derved spillet tilbage til kommissionen, hvor den nærmest gik i stå, idet amtmand Rosenørn kort tid forinden var død, og forvalter Wibye havde meget lidt lyst til at fortsætte som kommissær. Først 21. januar 1752 skete der noget, idet et kgl. brev fejede den gamle kommission til side og indsatte en ny bestående af de to landsdommere. Da Høserich og Flindt ikke kendte til den første kommissions forløb eller til de domme, der var afsagt, indkaldte de parterne til møde 5. april, og herefter afholdtes 5 møder frem til 31. januar 1753, hvor der afsagdes dom i Nakskovs favør. Grevinden blev nemlig dømt til fuldstændigt at genetablere græsningsarealet, betale Nakskov Magistrat 500 rdl. i sagsomkostninger samt erstatte byen, det tab den havde lidt ved ikke at kunne bruge græsningsarealet i en årrække.

(LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af landstingene nr. 10 (Lolland-Falsters Landsting)).

Hun var hensynsløs og pengegrisk

Ida blev gift med Lensgreve Adam Christopher Knuth den 16 dec. 1721. Adam (søn af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født den 28 sep. 1687; døde den 23 jan. 1736 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Eggert Christopher Knuth blev født den 20 okt. 1722 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
2. Christian Frederik Lensbaron Knuth blev født den 4 apr. 1728; døde den 26 dec. 1801.
3. Baron Conrad Ditlev Knuth blev født den 20 feb. 1730 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 21 feb. 1730; døde den 13 sep. 1805 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark.
4. Sophie Magdalene Comtesse Knuth blev født den 15 jul. 1732; døde den 7 maj 1790.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Ditlev Reventlow (9. september 1666 – 24. januar 1733 i Kiel) var en dansk gehejmeråd.

Han var søn af gehejmeråd Henning Reventlow og Margrethe Rumohr. Han udnævntes 1692 til kammerjunker og medlem af den til undersøgelse af Hertugdømmerne og Grevskaberne nedsatte kommission og fik samme år exspektance som landråd, hvilket han blev 1705. 6. december 1701 udnævntes han til amtmand over den kongelige andel af Slesvig Domkapitel, hvilken stilling han beklædte til 3. februar 1721. 1707 fik han ordre til at tage Butjadinger land og by til len af hertug Anton Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel. 28. august 1709 blev han Hvid Ridder og 1722 gehejmeråd. Han var formynder for hertuginde Dorothea Christine af Plön ("die Carlsteins") børn og varetog deres interesser hos Frederik IV med stor nidkærhed, hvorom en betydelig korrespondance i Haseldorfs arkiv, der gemmer hans papirer, aflægger vidnesbyrd. Reventlow købte 1722 Gut Stubbe, der 1735 afhændedes af hans arvinger. Hemmelmark ejede han 1692-97. 1707 kaldes han til Höltenklinken (ved Oldesloe, og boede her 1697-1709). Han døde 24. januar 1733.

Reventlow ægtede første gang 20. december 1692 Magdalene Sibylle rigsgrevinde von der Nath (død 10. februar 1717), datter af sachsisk generalfeltmarskal-løjtnant Gerhard rigsgreve von der Nath og Christine Ahlefeldt, anden gang 1721 Margrethe Helvig født Rumohr, enke efter Johan Rudolph Ahlefeldt til Damp.

Han er begravet i Siseby Kirke.

Beskæftigelse:
1692 dansk Kammerjunker, 1701 amtmand i Slesvig Domkapitel og 1705 Landråd

Kilde:
DAA 1982-84 p578 32g*

Titel:
1709 hvid Ridder og var Konferenceråd 1722 og blev så Geheimeråd

Ditlev blev gift med Magdalene Sibylle Von Der Nath. Magdalene (datter af Gerhard Von Der Nath og Christine von Ahlefeldt) døde den 10 feb. 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p43 5,II-3 DAA 1930 XIX - 6,I,7 p 118*
• Ordner: 5 maj 1684; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Henning, 1640-1705, Gehejmeraad, en Broder til Storkansler Conrad R., fødtes 14. Juni 1640 i Gluckstadt, studerede 1662 i Orléans, blev 1664 Kammerherre hos Kongen, hvorefter han udnævntes til Amtmand i Sønderborg, paa hvilket Embede han 1670 og 72 fik Bestallingen fornyet.

1669 blev han ligesom Broderen Conrad Hofraad i tyske Kancelli, udnævntes 1672 til Vicegeneralkrigskommissær i Hertugdømmerne og 1675 til Amtmand i Svabsted. 1677 blev han Landraad og beklædte i Aarene 1679-90 Posten som Amtmand i Flensborg. 1684, da han blev hvid Ridder, var han Gehejmeraad.

Han arvede Godset Himmelmark ved Ekernførde efter Faderen, men afstod det 1692. Glasau og Altenhof, der endnu ere i hans Families Eje, erhvervede han henholdsvis 1689 og 92. R. døde 30. Jan. 1705.

Han ægtede 24. Dec. 1665 Margrethe Rumohr (f. 7. Nov. 1637 d. 11. Marts 1705), Datter af Henrik R. til Røst og Ida Brockdorff.

Louis Bobé. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)



_____________

Der erste in Altenhof ansässige Reventlow war ab 1691 Henning Reventlow, der Sohn von Detlev Reventlow (1600-1664) und seiner Frau Margarethe ( geb. Rumohr aus Roest). Er erwarb außerdem Glasau und Gottesgabe in Nordfriesland. Er war Kammerjunker beim Dänischen Prinzen, Amtmann von Sonderburg und Norburg, später auch von Schwabstedt und Flensburg und Inspektor über Eiderstedt. Nachdem Altenhof der Witwensitz der Brockdorffs in Windeby war, ist anzunehmen, dass Sie zunächst das übernommene Renaissancegebäude der Brockdorffs bewohnten, dessen Keller noch unter dem heutigen Südflügel der Anlage (Orangerie) zu finden sind.

Beskæftigelse:
Hofråd i tyske kancelli og 1675-1679 amtmand i Svavested. 1677 inspektør i Eiderstedt og amtmand i Flensburg

Titel:
1677 Landråd.

Begravelse:
Begravet i Kiel og bisat i Sarau Kirke.

Henning blev gift med Margrethe Rumohr. Margrethe (datter af Henrik Rumohr og Ida Brockdorff) blev født den 7 nov. 1638 i Roest, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 mar. 1705 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 6,I,7 p 118*
DAA 1939 p43 5,II-3*

Begravelse:
Begravet i Kiel og bisat i Sarau Kirke.

Notater:

TITEL: Rigsgreve

Beskæftigelse:
Amtmand over Cismar

Titel:
Rigsgreve, Friherre, Kursachsisk Gehejme- og Krigsråd og Overfalkonermester

Gerhard blev gift med Christine von Ahlefeldt den 27 dec. 1659. Christine (datter af Ditlev von Ahlefeldt og Ida Pogwisch) blev født den 19 feb. 1643 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 14 jan. 1691 i Quarnbeck, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Notater:

Titel:
Kursachisk Overhofmesterinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Henrik blev gift med Ida Brockdorff. Ida (datter af Ditlev Brockdorff og Margrethe Blome) blev født i 1600; døde i 1668. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Notater:

Titel:
Gehejmeråd

Ditlev blev gift med Ida Pogwisch den 5 maj 1642 i Hagen, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ida (datter af Sivert Pogwisch og Magdalene Pogwisch) blev født den 15 sep. 1619 i Hagen, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 okt. 1679. [Gruppeskema] [Familietavle]