Grevinde Constance Henriette Frederikke Knuth-Gyldensteen

Constance blev gift med Johan Hartvig Ernst Bernstorff den 2 aug. 1790. Johan (søn af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 5 apr. 1767; døde den 15 maj 1791. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Andreas Erich Heinrich Ernst Bernstorff blev født den 21 apr. 1791 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 18 maj 1791 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 4 okt. 1837.

Constance blev gift med Reichsgraf Frederik Carl August Alexander Henrik Stolberg i 1800. Frederik blev født i 1769; døde i 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]

Constance blev gift med Rigsgreve Frederik Carl Christian von Rantzau i 1808. Frederik (søn af Frederik Rantzau og Friederica Lovisa Amoena Castell-Remlingen) blev født den 7 aug. 1769; døde den 13 dec. 1847. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmeraad, Stiftamtmand over Sjælland, Godsejer

Johan blev gift med Reichsgräfin Constance Alexandrine von Cassel i 1772. Constance blev født i 1755; døde i 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Eggert Christopher lensgreve (von) Knuth (20. oktober 1722 – 26. februar 1776 i København) var godsejer og stiftamtmand, bror til Christian Frederik og Conrad Ditlev Knuth.
Karriere
Han var søn af lensgreve Adam Christopher Knuth, studerede 1739 i Göttingen og trådte efter at være hjemkommet fra sine udenlandsrejser i Hæren. Han blev 1742 kaptajn og kammerherre, ansattes 1743 vedLivgarden til Fods og blev 1749 generaladjudant hos kongen; men allerede 1751 tog han sin afsked fra militærtjenesten (som oberst). Han blev derefter assessor i Højesteret og udnævntes 1759 til gehejmeråd. 1764 blev han stiftamtmand over Sjællands Stift. 1754 blev han Ridder af Dannebrog, 1763 fik han ordenen l'union parfaite. Udnævnt 1766 til gehejmekonferensråd var han 1772 medlem af den over dronning Caroline Mathilde nedsatte domstol. 1774 blev han dekoreret med Elefantordenen. Knuth døde 26. februar 1776 i København. Som eksempel på en vidt drevet servilisme kan det anføres, at Knuth, dahan modtog det hvide bånd, til motto valgte ordene: .
Ægteskaber
Han ægtede 1. gang 5. februar 1742 i Hunseby Kirke Marguerithe Maurice Francoise Isidore Isidore marquise Casado de Monteleone (8. april 1723 – 7. maj 1752), grev Gyldensteens datterdatter (1723-1752)med hvem han fik grevskabet Gyldensteen. Børn:
1. Christiane Sophie Frederikke komtesse Knuth (1743 i København – 1790 i Hamborg)
2. Charlotte Louise komtesse Knuth (1745-1812), gift med Carl rigsgreve von Görtz (1733-1797)
3. Johan Henrik greve Knuth (1746-1802)
2. gang ægtede han 20. oktober 1752 Marie Numsen (18. august 1734 – 4. maj 1765 i København). Børn:
1. Frederikke Juliane Marie komtesse Knuth (25. februar 1755 – 27. april 1804 i Holbæk), gift med Michael Herman baron Løvenskiold (1751-1807)
2. Frederik greve Knuth (1760-1818)
3. gang ægtede Knuth 9. september 1765 i Christiansborg Slotskirke Eleonore Louise Caroline komtesse Moltke (1725-1785), grev Adam Gottlob Moltkes broderdatter, dekanesse i Vallø Stift. Foruden grevskaberne Knuthenborg og Gyldensteen arvede han det for stamhuset Lerchenfeld substituerede fideikommis og købte herfor 1772 Mørup, der oprettedes til stamhus (solgtes 1803); 1760 erhvervede han Ravnstrup.
Han er begravet i Hunseby Kirke.

Eggert blev gift med Marguerite Maurice Francoise Isadora de Monteleone den 5 feb. 1742. Marguerite blev født den 8 apr. 1723; døde den 7 maj 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gyldensteen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Adam Christopher lensgreve (von) Knuth (28. september 1687 – 23. januar 1736 på Knuthenborg) var en dansk godsejer.

Knuth, der var søn af Eggert Christopher von Knuth, studerede 1705-07 på det ridderlige Akademi i København, optoges 1714 i den danske grevestand, fik 1727 det hvide bånd og udnævntes 1731 til gehejmeråd. 1723 kom han i besiddelse af det af moderen, Søster Lerche, oprettede grevskab Knuthenborg og erigerede selv 1729 hovedgården Knuthenlund. Han døde i sin kraftigste alder 23. januar 1736.

I året 1713 havde han 26. juni i Vor Frue Kirke ægtet Hedevig Ulrikke Luxdorph (død 21. januar 1720, datter af Bolle Luxdorph), med hvem han fik Sørup i Ringsted Herred. Børn:

Frederikke Louise komtesse Knuth (14. januar 1720 i København – 21. februar 1793), gift med Vilhelm lensbaron Güldencrone (1701-1747)

16. december 1721 ægtede han i København Ida Margrethe von Reventlow (datter af gehejmeråd Ditlev Reventlow til Stubbe), der 1743 af Sørup og tilliggende oprettede baroniet Conradsborg. Hun var født 1701 og døde 1757. Børn:

Eggert Christopher lensgreve Knuth til grevskabet Knuthenborg (1722-1776) – grundlagde Knuthenborg-linjen
Søster Ulrikke komtesse Knuth (10. august 1723 – 28. marts 1741 på Knuthenborg)
Ditlev baron Knuth (2. juni 1726 i København – 7. maj 1727 på Knuthenborg)
Frederik Gustav baron Knuth (1727-1750)
Christian Frederik lensbaron Knuth til baroniet Christiansdal (1728-1801) – grundlagde Christiansdal-linjen (Lilliendal)
Conrad Ditlev lensbaron Knuth til baroniet Conradsborg (1730-1805) – grundlagde Conradsborg-linjen
Sophie Magdalene komtesse Knuth (15. juli 1732 i Flensborg – 7. maj 1790 i København), gift med Georg Frederik von Holstein (1717-1772)
Adam Levin baron Knuth (31. marts 1735 på Knuthenborg – 11. februar 1737 på Knuthenborg)

Fra Wikipedia

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Godsejer

Adam blev gift med Ida Margrethe Reventlow den 16 dec. 1721. Ida (datter af Ditlev Reventlow og Magdalene Sibylle Von Der Nath) blev født den 7 feb. 1701 i Holtenklinken, Bad Oldesloe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 sep. 1757 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Kommissionen i sagen mellem grevinde Ide Margrethe Reventlow og Nakskov Magistrat 1752-53.

Dømmende kommissionsdomstol nedsat 21. januar 1752 bestående Johan Høserich og Henrik Flindt, landsdommere ved Lolland-Falsters Landsting.

Kommissionen skulle tage stilling til, hvorvidt grevinden havde ret til at inddrage noget fællesjord til separat dyrket agerjord. I 1745 havde hun på de fælles græsningsarealer på Karleby og Halsted Hede ladet indhegne og oppløje 13. tdr. land, som hun havde overladt til sine fæstebønder på baroniet Christiansdal. Nakskov by, der havde andel i fællesgræsningen, påtalte dette uden resultat, og derfor stævnede man i 1748 Ide Margrethe Reventlow for Højesteret. Her henvistes sagen i marts 1749 til en kommission bestående af Peter Otto Rosenørn, amtmand over Nykøbing amt og forvalter Peter LarsenWibye. Om denne kommissions virksomhed ved vi ikke meget, udover at den afsagde dom 24. februar 1750. Dommen appelleredes straks af Nakskov Magistrat til Højesteret, der 22. maj 1751 underkendte den,og samtidig fik kommissionen ordre om at gå sagen igennem én gang til.

Bolden blev derved spillet tilbage til kommissionen, hvor den nærmest gik i stå, idet amtmand Rosenørn kort tid forinden var død, og forvalter Wibye havde meget lidt lyst til at fortsætte som kommissær. Først 21. januar 1752 skete der noget, idet et kgl. brev fejede den gamle kommission til side og indsatte en ny bestående af de to landsdommere. Da Høserich og Flindt ikke kendte til den første kommissions forløb eller til de domme, der var afsagt, indkaldte de parterne til møde 5. april, og herefter afholdtes 5 møder frem til 31. januar 1753, hvor der afsagdes dom i Nakskovs favør. Grevinden blev nemlig dømt til fuldstændigt at genetablere græsningsarealet, betale Nakskov Magistrat 500 rdl. i sagsomkostninger samt erstatte byen, det tab den havde lidt ved ikke at kunne bruge græsningsarealet i en årrække.

(LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af landstingene nr. 10 (Lolland-Falsters Landsting)).

Hun var hensynsløs og pengegrisk