Louise Caroline af Hessen

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm af Glücksburg. Wilhelm (søn af Frederik af Slesvig-Holsten og Frederikke von Schlieben) blev født i 1785; døde i 1831. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Frederik af Glücksburg døde i 1885.
2. Wilhelm af Glücksburg døde i 1893.
3. Carl af Glücksburg blev født i 1813; døde i 1878.
4. Christian 9, Konge af Danmark blev født den 8 apr. 1818 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 jan. 1906 i Amalienborg, København, Danmark; blev begravet den 18 feb. 1906 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_af_Hessen

Notater:

Charles of Hesse (Danish: Carl af Hessen; German: Karl von Hessen-Kassel) (Kassel 19 December 1744 – Luisenlund 17 August 1836) was born in Kassel as the second surviving son of Kassel's then hereditary prince, the future Frederick II, Landgrave of Hesse-Kassel and his first wife Princess Mary of Great Britain. His mother was a daughter of King George II of Great Britain and Caroline of Ansbach.

His father, the future landgrave (who reigned from 1760 and died in 1785) had left the family in 1747 and soon converted to Catholicism, and in 1755 formally ended the marriage. The grandfather, William VIII, Landgrave of Hesse, granted the county of Hanau and its revenues to Mary and her sons. The young prince Charles and his two brothers were with their mother, the landgravine Mary, and were fostered by Protestant relatives since 1747. In 1756, they moved to Danmark, to care for Mary's late sister's Louise's underage children. In 1763, his elder brother married a Danish princess, a first cousin to both. Charles followed suit on 30 August 1766 — his wife was Louise of Danmark.

Charles made a military career in Danmark. When the young regent and crown prince, Frederick (1766–1839) had in 1790 become Charles' son-in-law, he made several unsuccessful attempts at substantiallyinfluencing decisions of the government and the regent.

Charles was a remarkable patron of theater and opera. He had his own court theater in Slesvig, and he involved himself extensively in its operations.

For most of his life, Charles lived in Gottorp Castle with his family. For several years, he was royal governor and commanding general of the twin duchies Schleswig-Holstein.

In 1768, Charles purchased the landed property and village of Offenbach-Rumpenheim from the Edelsheim family. In 1771 he had the manor expanded into a castle and princely seat.

In 1790, Charles obtained the property of Gereby near Kappeln; in 1807, property in Schlei in Carlsburg, Schwansen.

On January 25, 1805, Charles was granted the title "Landgrave of Hesse" by his elder brother, who had assumed the higher dignity and titulary of Imperial Prince-Elector.

He named the Luisenlund castle in Slesvig province in honor of his wife.

They remained in Danmark, becoming its important lords and royal functionaries. Only his eldest brother returned to Hesse, in 1785, when ascending the landgraviate.

Prince Charles of Hesse acted as royal governor of Schleswig-Holstein on behalf of the government of his brother-in-law, King Christian VII of Danmark and Norway.

On 30 August 1766, Charles married Princess Louise of Danmark and Norway, his first cousin, the youngest daughter of King Frederick V of Danmark and Norway, who died the same year. The couple had thefollowing children:


Marie Sophie, Princess of Hesse (20 October 1767–21 March 1852), married on 31 July 1790 her first cousin the future King Frederick VI of Danmark and Norway

Wilhelm, Prince of Hesse (15 January 1769–14 July 1772)

Prince Frederik of Hesse (24 May 1771–24 February 1845), a general, married only morganatically Klara von Brockdorff. He was a Danish general and royal governor.

Juliane, Princess of Hesse (19 January 1773–11 March 1860), protestant Abbess of Itzehoe

Prince Christian of Hesse (14 August 1776–14 November 1814)

Princess Louise Caroline of Hesse (28 September 1789–13 March 1867), married on 28 January 1810 Wilhelm, Duke of Glücksburg

Prince Charles died in castle Luisenlund in Güby, Schleswig.

Karl blev gift med Louise af Danmark den 30 aug. 1766 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise (datter af Frederik 5, Konge af Danmark og Louise af England) blev født den 30 jan. 1750 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1831 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie af England. Marie (datter af Georg II August Konge af England og Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach) blev født den 22 feb. 1723; døde den 14 jan. 1772 i Hanau Castle, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Marie af Storbritannien (22. februar 1723 – 14. januar 1772 i Hanau) var en britisk prinsesse, der var landgrevinde af Hessen-Kassel fra 1760 til 1772 som ægtefælle til landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel.

Hun var datter af kong Georg 2. af Storbritannien og søster til den danske dronning Louise. Marie blev gift i 1740 med den senere landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel. Parret blev separeret i 1754, da det kom frem, at Frederik havde konverteret til katolicismen.

Marie var henholdsvis moster og faster til det danske kongepar Christian 7. og Caroline Mathilde.

Notater:

Frederik 5. · Konge af Danmark · Norge fra 1746-1766

Frederik 5. blev født i 1723 og døde i 1766. Han var søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I 1743 giftede han sig med Louise af Storbritannien.

Med dronningen fik han fem børn, hvoraf den ældste døde som toårig. De øvrige, herimellem den senere konge, Christian 7., blev alle voksne. Det samme antal børn fik kongen også med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, og ind imellem blev der også tid til besøg på byens værtshuse og bordeller.

Frederik 5.s letsindige omgang med kvinder og alkohol førte tidligt til, at hans far, den religiøse og afholdende Christian 6., overvejede at umyndiggøre ham.

Med årene tiltog kongens alkoholproblem i en sådan grad, at han næppe var i stand til at styre kongeriget uden hjælp fra loyale og dygtige embedsmænd. På overfladen havde man stadig det enevældige statsapparat – men den reelle magt lå i hænderne på den 11 år ældre gehejmeråd, Adam Gottlob Moltke, der allerede ved Frederik 5.s tronbestigelse var blevet udnævnt til overhofmarskal.

Molkte havde til tider travlt med at styre både riget og monarken. Gang på gang faldt kongen i. Han kunne i fuldskab og hidsighed finde på både at slå og sparke den formanende Molkte – bagefter badden angrende Frederik 5. altid Moltke om forladelse og lovede bod og bedring.

Kongen skriver således i et brev til Moltke:

Min hjertenskære Moltke! Jeg beder ham af sjælens grund om tilgivelse - mit hidsige hovede har igen været på spil. Gud velsigne og bevare ham... Dette ønsker i oprigtighed hans altid trofaste ven og søn.

Frederik R
Gud velsigne og bevare dig, min hjertenskære ven. – Aldrig gøre det mere.
Jeg har fejlet, det erkender jeg. Vær ikke bedrøvet og tilgiv mig det.

Frederik 5.s regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og en spirende industri. Det var priks Hospital og kunstakademiet i København opførtes.

Begyndende krav om landbrugsreformer sørgede den konservative Moltke for ikke blev til noget. Bønderne mærkede derfor ikke særlig meget til den økonomiske fremgang.

Drikkeriet og udskejelserne til trods, gav Frederik 5.s venlige og godmodige optræden ham en stor folkelig popularitet. I modsætning til den sky og indesluttede Christian 6., var sønnen både folkelig,livlig og talte desuden dansk.

Efterhånden kunne kongens levned dog mærkes på hans helbred. Kun 42 år gammel døde Frederik 5. i 1766. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 7.

Frederik blev gift med Louise af England den 10 nov. 1743 i Altona, Hamburg, Tyskland. Louise (datter af Georg II August Konge af England og Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach) blev født den 18 dec. 1724 i Leister House, London, England; døde den 19 dec. 1751 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Louise_af_Storbritannien

Notater:

Louise blev dronning af Danmark i 1746. Hun var datter af den senere kong Georg 2. af Storbritannien og blev gift med kronprins Frederik (5.) i 1743; sammen fik de bl.a. sønnen Christian (7.). Louisesankomst til Danmark markerede et skift ved det danske hof. Her blev livet nu langt mere muntert, end det havde været under den stærkt pietistiske Christian 6. og hans dronning, Sophie Magdalene. Louise holdt meget af baller, af teater og af at danse, og den livsglade dronning blev overmåde populær, ikke mindst i den københavnske befolkning. Hun lagde stor energi i at lære sig dansk og insisteredepå også at lære sine børn at tale sproget, hvilket bidrog yderligere til hendes popularitet. Louise fødte fem børn af hvilke de fire overlevede, og hun døde under endnu et svangerskab efter kun 5 år som dansk dronning.

Notater:

Gift:
Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. 11. december samme år fandt deres indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side. Samme dag blev vielsen gentaget med brudgommen selv.

Notater:

Titel:
Kurfyrste af Hannover, Konge af England

Georg blev gift med Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach i 1705. Caroline blev født i 1683; døde i 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 6. · Konge af Danmark · Norge fra 1730-1746

Christian 6. blev født i 1699 og døde i 1746. Han var søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.

I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky og indesluttet natur, der holdt sig på afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da også i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af både helbredsmæssige og religiøse grunde, kun sjældent i de traditionelle kongelige jagter.

Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han, som en af sine første regeringshandlinger, omstødte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortføre.

Kongen blev aldrig særlig populær, på grund af den pietistiske fromhed han havde fået gennem sin stærkt religiøse opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om søndagen.
I 1735 udstedte Christian 6. den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, og i 1736 indførte han obligatorisk konfirmation.

For at hævde enevældens værdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemførte kostbare slotsbyggerier, som det første Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen.

Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulærkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Øresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med økonomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i økonomiske vanskeligheder.

Christian 6.s regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang. Landbruget led under misvækst og kvægpest, og de dårlige økonomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophævelse. Så længe bønderne stod opført i lægdsrullen til militsen, måtte de ikke forlade deres gods, så nu benyttede masser af bønder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd.

Under hårdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forhindrede bøndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde bønder mellem 14 og 36år at forlade det gods, de var født på. Det forhadte og undertrykkende stavsbånd slap bønderne først af med 55 år senere.

Den juridiske embedseksamen blev indført i 1736, da Christian 6. ønskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme år oprettedes Kurantbanken - en seddeludstedende bank, der var forløber for den nuværende Nationalbank.

Christian 6. var kun 46 år gammel, da han døde den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn,Frederik 5.

Christian blev gift med Dronning Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmback den 7 aug. 1721 i Slottet Pretzsch I Sachsen, ,. Sofie (datter af Christian Henrik, Markgraf von Brandenburg-Kulmbach) blev født den 28 nov. 1700; døde den 27 maj 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie Magdalene blev dronning af Danmark i 1730. Hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach. I 1721 blev hun gift med den senere Christian 6.; sammen fik de bl.a. Frederik5. Kongeparrets samliv var harmonisk, men Sophie Magdalene var upopulær. Hun fik skyld for at skabe lukkethed om hoffet og kongefamilien. Hendes baggrund i et stærkt religiøst miljø, præget af pietismen, er en væsentlig del af forklaringen på det afdæmpede hofliv. Hun er desuden af eftertiden blevet kritiseret for aldrig at aflægge sig sin tyskhed, selvom tysk sprog og kultur var fremherskende vedhoffet også før hendes tid. Sophie Magdalene stod bag udformningen af en ny dronningekrone, da hun nægtede at bære den samme, som den forhadte dronning Anna Sophie havde båret. Samlingen af kronjuveler blev også grundlagt af hende, idet hun testamenterede en del af sine smykker til dette formål. Hun lod slottet Hirschholm opføre; her boede hun, efter at hun i 1746 var blevet enke.

________________

Dronning Sophie Magdalene, som var gift med Christian den 6. gjorde Vallø til en stiftelse for adelige jomfruer. På den måde kunne adelige kvinder, der ikke fik skaffet sig en ægtemand, alligevel levestandsmæssigt.

I fundatsen fra 1737 kan man se, hvordan Vallø-abbedissens ordensdragt skulle se ud.
Stiftsjomfruernes var mage til, men uden hermelinsfoer i den blå kappe, og naturligvis uden abbedissestaven, som var i sølv med guldbelægning. I dag findes Valløs arkiv på Landsarkivet.

Beskæftigelse:
Chr. VI's Dronning