Greve Heinrich Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Ejendom: Wittenberg, Kaltenhof, Aakær og Dybvad (1802 Medejer, 1816-1836 Eneejer) samt Falkenberg ved Slesvig,
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 1939 p77: II,7
• Titel: Kammerherre
• Ordner: 28 jun. 1840; Hvid Ridder

Notater:

Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).




Imm. 1784 (4 Juni) i Leipzig, 1788 Sekondritmester i Husarerne, 1790 ved Livreg. Ryttere, 1791 Ritmester (Eskadronschef), 1793 (28 Okt.) Kmhre., 1802 Major å la suite, 1809 Oberstltnt., 1812 Oberst, 1817 (28 Okt.) K. , 1828 afsk. som Generalmajor, 1840 (28 Juni) S.K.* død 31 Jan. 1848 i Kiel.

Gift 21 Maj 1794 paa Knoop m. Sophie Anna Rigsgrevinde Baudissin (F.: Geheimekonferensraad Heinrich Friedrich Rigsgreve B. til Rixdorf, Knoop o. s. v. og Adelaide Caroline Cornelia Comtesse Schimmelmann), f. 20 Dec. 1778 i Kbhvn., dbt. 29 s. M. (P) f 22 Dec. 1853 i Kiel.

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 20 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1853 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Adelaide Caroline Tugendreich Reventlow blev født den 26 mar. 1795 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 29 mar. 1795 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 dec. 1839.
2. Heinrich Reventlow blev født den 2 mar. 1796 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 jul. 1841.
3. Greve Friedrich Reventlow blev født den 16 jul. 1797 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 28 jul. 1797 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 apr. 1878 i Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen; blev begravet i Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland.
4. Julie Friederike Josephine Reventlow blev født den 21 aug. 1798 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 jul. 1881 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland.
5. Greve Ernst Christian Reventlow blev født den 26 jul. 1799 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 feb. 1873 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland.
6. Comtesse Ottilie Agathe Louise Sophie Reventlow blev født den 28 okt. 1800; døde den 30 dec. 1883 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
7. Ludwig Carl Reventlow blev født den 21 jun. 1802; døde den 19 apr. 1867 i Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg, Tyskland.
8. Louise Frederique Fanny (Franziska) Reventlow blev født den 28 jul. 1803 i Falkenberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 feb. 1856 i Heiligenstedten, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland.
9. Elisabeth Cornelia Reventlow blev født den 28 aug. 1804; døde den 11 maj 1890 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland.
10. Christian Andreas Julius Reventlow blev født den 7 nov. 1807 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 mar. 1845 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Dänischenhagen Kirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland.
11. Marie Juliane Reventlow blev født den 13 jul. 1811; døde den 3 dec. 1819.
12. Traugott Reventlow blev født den 4 dec. 1812 i Falkenberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 mar. 1849 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1 DAA 2018-20 p622: IV,1
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 mar. 1754; Hvid Ridder: Symbolom: "Avita fide"

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof og Glassau

TITEL: Greve, Blev adlet 1767

I 1755 fik den unge prins Christian sin egen hofstat med tjenestegørende embedsmænd under ledelse af gehejmeråd Christian August von Berckentin, der var medlem af Gehejmekonseilet og havde haft en fornem karriere. Han havde været diplomat og var en overgang oversekretær i datidens udenrigsministerium, Tyske Kancelli, og stod Frederik 5. nær. I dag huskes han nok mere som den, der lod Det Berckentinske Palæ - nu Odd Fellow Palæet - opføre i Bredgade i København. Von Berckentin fik titlen overhofmester, mens den meget aristokratisk indstillede, holstenske adelsmand og ligeledes tidligere diplomat, senere gehejmeråd og overkammerherre Ditlev Reventlow, blev hofmester.

Af navn var det altså von Berckentin, der havde det overordnede ansvar for opdragelsen af den designerede konge, men han overlod det praktiske arbejde til Ditlev Reventlow og døde for øvrigt alleredei 1758 efter kun tre år.

Ditlev Reventlow var af en ganske anden støbning. Selvom han også fremover fik en strålende løbebane som topembedsmand, savnede han de pædagogiske evner, der skulle til for at vinde den unge prins forsig. I 1763, samme finanser ved nedskæringer og øgede skatter. Noget sådant er som bekendt aldrig populært. Derudover udnævntes han i 1764 til 1. deputeret for finanserne og for Generaltoldkammeret, i1765 til direktør for den nyoprettede Fond ad usus publicos, som fik sine indtægter fra ekstraordinære multker og konfiskerede midler og som bl.a. fandt anvendelse til gratifikationer til veltjente embedsmænd og andre offentlige formål efter kongens bestemmelse.

I 1767 fulgte dernæst udnævnelsen til øverste chef for Kommerce-kollegiet, hvor han afløste J.h.e. Bernstorff. Sidstnævnte år blev han tillige belønnet med ophøjelsen til dansk greve som en anerkendelse af sin indsats ved indgåelsen af den foreløbige mageskiftetraktat med Rusland, ifølge hvilken Katarina 2. på sin umyndige søn Pauls vegne gav afkald på alle rettigheder til det tidligere gottorpskeSlesvig. Der kunne næppe sættes mange fingre på Reventlows hæderlighed som embedsmand, men måske bar netop hans samvittighedsfuldhed, hans bekæmpelse af enhver form for embedsmisbrug og hans udtalte ordenssans samt hans rolle som drivkraften bag de fleste finansreformer i tiden før Struensee noget af skylden for beskyldningerne mod ham for medvirken til Christian 7.’s senere så uheldige og ulykkelige udvikling. Disse fik yderligere næring gennem hans bryske fremtræden, hidsige temperament og nærtagenhed over for kritik.

Som eksempel på, hvad der er blevet skrevet om Ditlev Reventlow og hans forhold til kronprinsen, kan nævnes heraldikeren, arkivar P.B. Grandjeans bemærkninger i artiklen om slægten Reventlow i Salmonsens Konversations Leksikon, bd. 20, 1926: » ... blev denne - 1755 - ansat som hofmester, senere overhofmester, hos kronprins Christian (VII), en stilling, som han trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed viste sig at være højst uskikket til, idet han ved urimelig hårdhed og plump, barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sjælelig syge barnReventlowvar en brutal, hovmodig landjunker, ganske vist en mand med strengere sæder, end man ellers fandt dem blandt hin tids adelsmænd, sikkert også kundskabsrigere end de fleste af disse, men i høj grad usympatisk og fuldstændig uskikket til at lede et barns opdragelse. At der udkræves en åndelig anstrengelse hertil, at opdragelsesmåden må rette sig efter barnets karakter og være i stand til at lade sigændre, efterhånden som barnets udvikling træder ind i nye perioder, synes han aldrig at have tænkt sig. For Reventlow var al opdragelse en rå, ligefrem dressur, som den dummeste bonde kunne påtage sig, når han blot havde pisken i hånden, en fuldstændig legemlig og sjælelig underkuelse, hvor barnets selvstændighedsfølelse skulle knækkes, hans sind gøres modtagelig for alt det, man brutalt ville indprente ham. Drengen skulle opdrages i slavisk frygt, mildhed og overbærenhed var i Reventlows øjne blødagtighed.. Han opdrog derfor prinsen, som man dresserer hunde, men han sedergreen Bech er i sineartikler om Christian 7. og Ditlev Reventlow i den seneste udgave af Dansk Biografisk Leksikon, bd. 3 (1979) og bd. 12 (1982) noget mildere i sin dom over Reventlow: »... Ditlev Reventlow, en mand afutvivlsom hæderlighed, men med en håndfast og pedantisk opfattelse af opdragerens gerning, der indgav prinsen mere skræk end lyst til at tage ved læreMed støtte i bl.a. E.S.F. Reverdils memoirer har eftertiden fældet en hård dom over Reventlows opdragergerning. Det er vel også rigtigt, at han trods sine værdifulde karakteregenskaber ikke helt havde sin plads her. Hans moralske og religiøse grundsætninger, hans samvittighedsfuldhed og ordenssans var af en strenghed, der let lod mildere træk i hans væsen træde tilbage... Men påstanden om en skyld hos Reventlow for kronprinsens senere så ulykkelige udvikling afvises bestemt af samtidens som af eftertidens medicinske sagkundskab«.

Som prinsens egentlige hovedlærer ansattes i 1755 den tidligere pagehovmester, teologen Georg Nielsen, der 10 år senere blev kabinetssekretær og -kasserer hos dronning Caroline Mathilde og siden meddirektør ved Det kgl. Teater. Stillingen var tidligere blevet tilbudt den tyske forfatter Christian Fürchtegott Gellert, der blev en af foregangsmændene i den tyske oplysningstids borgerlige kultur, menhan havde takket nej. Georg Nielsen er blevet karakteriseret som en lærd, godgørende og elskværdig mand, en stor kunstkender og bogsamler, men tør og pedantisk og ude af stand til at vække sin elevs interesser. Han underordnede sig fuldt ud Reventlows pædagogiske metoder eller mangel på samme og overværede gang på gang, hvordan den lille, spinkle dreng blev korporligt afstraffet, tilmed i tjenerskabets nærværelse.



In der nächsten Generation führte sein ältester Sohn Detlev (1710-1783) den Betrieb. In ihm hat Altenhof seinen bedeutendsten Herrn, das Geschlecht eines seiner hervorragendsten Männer erhalten. Er war verheiratet mit Margaretha Raben aus Aalholm (1728-1794). Letztere kaufte im Jahre 1784 den Meierhof Aschau zum Gutsbetrieb Altenhof dazu. Von stetem Vertrauen dreier Könige getragen, stieg er von Stufe zu Stufe im Staatsdienst auf. Detlev Reventlow trat nach seiner europäischen Ausbildung als Kammerjunker und anschließend als Kammerherr in die Dienste der Königin. Er wurde Oberkammerherr und Erzieher Christians VII. 1751 wurde er Sonderbotschafter der Krone in Paris, führte auf Dänischer Seite die Verhandlungen mit Katharina der Großen um die Russischen Erbteile in Schleswig- Holstein 1773. Es ist mitunter seinem Verhandlungsgeschick zu verdanken, dass Russland schließlich zur Aufgabe seiner Ansprüche auf das Herzogtum Schleswig und die so genannten Großfürstlichen Anteile in Holstein bereit war. Detlev wurde nach Abschluss dieser Tätigkeiten in den Lehensgrafenstand erhoben.

Er wurde darüber hinaus Kurator der Christian-Albrechts-Universität in Kiel, welcher er binnen kurzer Zeit großen Zulauf verschaffte (1775-1783). Sein Vermögen führte zu einer Erweiterung der Reventlowschen Besitztümer. Zu den Besitztümern Altenhof und Glasau erwarb er vom Grafen Demercieres Gut Emkendorf, Wittenberg von seinen Vettern der Schleswig Holsteinischen Linie, Aschau und schließlich noch Osterade an der Eider.

Detlef blev gift med Margrethe Raben den 30 jun. 1745 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 8 dec. 1726 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 sep. 1794 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1*

Notater:

BESIDDELSER: Lundsgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Sekondløjtnant
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof, Dörphof og Glassau



Cay Friedrich und seine Frau Hedwig Ide von Buchwaldt begannen mit dem Neubau der Gutsanlage Altenhof, die sie wohl schrittweise zwischen 1700 und 1728 erbauten. Cay-Friedrich beschäftigte sich vornehmlich mit dem Gutsbetrieb, war allerdings auch Klosterprobst in Schleswig. Bezeichnenderweise baute er sein Wohnhaus erst 1728, nachdem er den gesamten Wirtschaftshof aufgebaut hatte.

Cay blev gift med Hedevig Ida Buchwald den 12 apr. 1710. Hedevig (datter af Bendix Bertam Buchwald og Ottilie Elisabeth von Ahlefeldt) blev født den 12 mar. 1690; døde den 6 jun. 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kjærstrup Bremersvold Bramslykke Aalholm Egholm & Stück
• Bopæl: Aalholm Og Bremervold

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonsejlsraad, Overhovmester for Dronning Sophie Magdalene ( Hoffet ), Stiftamtmand over Lolland-Falster, Godsejer, Provisor for Vallø adelige Stift

Beskæftigelse:
Overhofmester hos Dronning Sophie Magdalene

Titel:
Gehejmeråd, Præces Collegium medicum, Æresmedlem Videnskabernes selskab

Christian blev gift med Birthe Scheel von Plessen den 1 dec. 1722. Birthe (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 12 sep. 1707; døde den 5 jul. 1786 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Nysted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark

Notater:

Hun omtales som "En klog, men noget vel myndig dame".

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p43 5,II-3 DAA 1930 XIX - 6,I,7 p 118*
• Ordner: 5 maj 1684; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Henning, 1640-1705, Gehejmeraad, en Broder til Storkansler Conrad R., fødtes 14. Juni 1640 i Gluckstadt, studerede 1662 i Orléans, blev 1664 Kammerherre hos Kongen, hvorefter han udnævntes til Amtmand i Sønderborg, paa hvilket Embede han 1670 og 72 fik Bestallingen fornyet.

1669 blev han ligesom Broderen Conrad Hofraad i tyske Kancelli, udnævntes 1672 til Vicegeneralkrigskommissær i Hertugdømmerne og 1675 til Amtmand i Svabsted. 1677 blev han Landraad og beklædte i Aarene 1679-90 Posten som Amtmand i Flensborg. 1684, da han blev hvid Ridder, var han Gehejmeraad.

Han arvede Godset Himmelmark ved Ekernførde efter Faderen, men afstod det 1692. Glasau og Altenhof, der endnu ere i hans Families Eje, erhvervede han henholdsvis 1689 og 92. R. døde 30. Jan. 1705.

Han ægtede 24. Dec. 1665 Margrethe Rumohr (f. 7. Nov. 1637 d. 11. Marts 1705), Datter af Henrik R. til Røst og Ida Brockdorff.

Louis Bobé. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)



_____________

Der erste in Altenhof ansässige Reventlow war ab 1691 Henning Reventlow, der Sohn von Detlev Reventlow (1600-1664) und seiner Frau Margarethe ( geb. Rumohr aus Roest). Er erwarb außerdem Glasau und Gottesgabe in Nordfriesland. Er war Kammerjunker beim Dänischen Prinzen, Amtmann von Sonderburg und Norburg, später auch von Schwabstedt und Flensburg und Inspektor über Eiderstedt. Nachdem Altenhof der Witwensitz der Brockdorffs in Windeby war, ist anzunehmen, dass Sie zunächst das übernommene Renaissancegebäude der Brockdorffs bewohnten, dessen Keller noch unter dem heutigen Südflügel der Anlage (Orangerie) zu finden sind.

Beskæftigelse:
Hofråd i tyske kancelli og 1675-1679 amtmand i Svavested. 1677 inspektør i Eiderstedt og amtmand i Flensburg

Titel:
1677 Landråd.

Begravelse:
Begravet i Kiel og bisat i Sarau Kirke.

Henning blev gift med Margrethe Rumohr. Margrethe (datter af Henrik Rumohr og Ida Brockdorff) blev født den 7 nov. 1638 i Roest, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 mar. 1705 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 6,I,7 p 118*
DAA 1939 p43 5,II-3*

Begravelse:
Begravet i Kiel og bisat i Sarau Kirke.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lammershagen

Notater:

BESIDDELSER: Lammershagen

Beskæftigelse:
Jagermester

Bendix blev gift med Ottilie Elisabeth von Ahlefeldt. Ottilie (datter af Henrik von Ahlefeldt og Margrethe Hedevig von Ahlefeldt) blev født cirka 1666 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 sep. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 30e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Raben, Johan Otto, 1646-1719, Gehejmeraad, var Søn af svensk Oberst Victor R. til Stück i Meklenborg og Sophie Hedevig v. Walschleben.

Han fødtes 22. Febr. 1646, blev ved Faderens Død 1657 Ejer af Stiick, men gik i ung Alder til Danmark, hvor han 1667 udnævntes til Hofjunker samt Aaret efter til Forskærer hos Kongen. Senere indtraadte han i Hæren og er formentlig den R., der 1675 nævnes som Ritmester reformé og erklærer sig villig til at hverve et Regiment. Aaret efter ansattes han som Ritmester ved 2. jyske Rytterregiment, blev1677 Major og Oberstlieutenant og tog under Gyldenløve i Sommeren 1678 Del i Belejringen af Baahus og Kampen paa Hisingen. Ved Reduktionen efter Freden afgik han fra Tjenesten og fik 1680 Afskedspatent.
1683 udnævntes han, der 1671 var bleven Kammerjunker, til Hofmarskal, hvilket Embede han beklædte til 1697, da han blev Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter samt Inspektør over Staldene og Stutterierne sammesteds. Som saadan udfoldede han under Svenskernes Indfald 1700 en travl Virksomhed for at skjærme Frederiksborg Slot mod Fjenderne.

De nævnte Stillinger beklædte han til 1717, da han afskedigedes paa Grund af Svagelighed, dog med Bibehold af Gagen paa Livstid. 1695 fik han det hvide Baand, erholdt 1698 Rang efter Generaler til Hest og til Fods og blev Aaret efter Gehejmeraad.

Han døde 11. Nov. 1719 paa Stück. R. ægtede 1. (1685) Dorothea v. Reichou (d. 1689), Datter af fyrstelig cellisk Hofmester Mart. v. R.; 2. (12. Juli 1692) Emerentia Levetzow (f. 22. Juni 1669 d. 11. Febr. 1746), Datter af Gehejmeraad Hans Fred. L. (X, 242). Hans Enke kjøbte 1725 af Kongen Aalholm og Bramslykke i Musse Herred, hvoraf hun 1734 oprettede Grevskabet Christiansholm for sin Sønnesøn. 1725 kjøbte hun Bremersvold og 1728 Kjærstrup. R. var Ejer af Vinderslevgaard i Lysgaard Herred. Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 333. Louis Bobé.

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Amtmand over Frederiksborg og Kronborg, Godsejer

Johan blev gift med Emerentzia von Levetzow den 12 jul. 1692. Emerentzia (datter af Hans Frederik von Levetzow og Lucie Emerentia Brockdorff) blev født den 22 jun. 1669; døde den 11 feb. 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Opretter Grevskabet Christiansholm (16-04-1734)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Ordner: Ridder af Elefanten
• Bopæl: Glorup (Solgt 1754) Selsø Eskilsø Torpegård Holbækgård Fussingø Mfl

Notater:

Christian Ludvig von Plessen (fra 1702: Scheel von Plessen) (10. december 1676 i Schwerin – 30. august 1752 i
København) var en dansk statsmand, gehejmeråd, kammerherre, amtmand og godsejer. Han var søn af Christian Siegfried
von Plessen og bror til Christian Sigfred og Carl Adolph von Plessen.

Ved sit ægteskab 8. januar 1702 med Charlotte Amalie Skeel antog han navnet Scheel von Plessen, da han samtidig blev
ejer af stamhuset Fusingø (oprettet 1688 af Mogens Skeel). De efterfølgende mandlige besiddere af godset førte også
dette dobbeltnavn.

Ungdom

Efter at han havde nydt samme opdragelse som broderen og bl.a. sammen med denne opholdt sig ved Universitetet i
Leiden for at uddanne sig der, blev han (1696) ansat som kammerjunker hos Christian 5.s yngste søn, Prins Vilhelm, på
samme tid som broderen knyttedes til Prins Carl; men han forlod snart hoftjenesten for at slå ind på embedsbanen.
Ikke mere end 26 år gammel blev han (1702) stiftamtmand i Aarhus Stift, hvor han virkede i 23 år. Han må have gjaldt
for en energisk og dygtig embedsmand, thi 8. oktober 1725 kaldtes han fra denne stilling til at blive medlem af
Konseillet. Under de sidste år af sit liv i Århus havde han stået i nøje forbindelse med Iver Rosenkrantz, der siden
1723 havde været stiftamtmand i Viborg og i sit andet Ægteskab var gift med en søsterdatter af ham. Plessen spillede
en ret fremragende rolle i Konseillet, hvis dygtigste Medlem han åbenbart var, og de udenlandske diplomater lagde
ikke ringe vægt på hans udtalelser om den udenrigske stilling. Også viste Frederik 4. ham anerkendelse ved 16. april
1727 i anledning af det samme dag sluttede forbund med England og Frankrig at gøre ham til Elefantridder. Men Plessen
hørte dog til de misfornøjedes kreds og delte ligesom Iver Rosenkrantz fuldt ud den uvilje imod Dronning Anna Sophie
Reventlow og hendes tilhængere, som trivedes iblandt kronprinsens omgivelser og ved det lille Vemmetofte-hof; ja han
afholdt sig end ikke fra over for fremmede diplomater at klage over, at Konseillets indflydelse svækkedes ved røster
fra den kant.

Medlem af Gehejmekonseillet

Som en følge heraf var han så at sige selvskrevet til at gå over i det nye Konseil, som Christian 6. straks efter sin
tronbestigelse samlede om sig. Oven i købet havde han ry for solid dygtighed, og det var derfor med god grund, at den
nye konge samtidig gjorde ham til generaldirektør over Finanserne og Kommercevæsenet (26. oktober 1730). Hvor uenig
han end i meget havde været med Frederik 4., fortsatte han dog som finansminister dennes sparsommelighedssystem og
lagde særlig vægt på afbetaling af statsgælden. Hånd i hånd hermed viste han i det hele kraft og ordenssans som
kollegiechef, og på handels- og toldområdet havde han endog ret fremskredne ideer. Han var nemlig ingen ven af høje
toldsatser, men mente, at man ved at holde dem lave ville fremme handelen, og han havde ingen tanke om ved høj
beskyttelsestold paa kunstig måde at opelske en industri. Når man talte om, at det af finansielle grunde var
nødvendigt at holde toldsatserne høje, gjorde han i modsætning dertil gældende, at nedsættelsen af told på varer
ville fremkalde stærk forøgelse af afsætningen af dem, således at statsindtægterne ad den vej i løbet af få år ville
stige, uden at undersåtterne mærkede noget tryk. Den toldtarif, han fik udstedt 1732, viste da også nedsættelse af
told på mange industriartikler.

Samtidig med at Plessen havde sine betydningsfulde hverv som kollegiechef at passe, var han ligesom broderen et
vigtigt medlem af Konseillet og havde stor del i den politik, der førtes udad til. Hans udtalelser på dette område
udmærke sig, så vidt vi kender dem, altid ved klarhed ikke mindre end ved en vis djærv ligefremhed. Skal man nævne,
hvad der for ham gjaldt som hovedpunktet, var det at få Slesvigs inkorporation i den danske krone sikret ved så mange
garantier som muligt; ved Siden deraf var længe et hovedtræk hos ham en indgroet mistillid til, at man kunne opnå et
virkelig venskabeligt forhold til Sverige. Han var overtydet om, at så snart svenskerne kom en smule til kræfter,
ville de ved første givne lejlighed kaste sig over Danmark, og han tvivlede derfor i førstningen om, at den
tilnærmelse til dem, som Christian 6. og Rosenkrantz ønskede, ville føre til noget; men også han blev dog efterhånden
stemt for, at de skridt burde gøres, der førte til det dansk-svenske forbund af 5. oktober 1734. Ligesom broderen var
han enig med Rosenkrantz i at foretrække en tilslutning til England frem for et forbund med Frankrig, og samtidig
stod han, hvad de indre forhold angik, ganske på samme side som disse 2 mænd under de stridigheder, der et par år
efter Christian 6.s tronbestigelse kom til udbrud i regeringskredsene i København. Det sammenstød, Konseillet her
havde med Krigsminister Poul Vendelbo Løvenørn, kom for hans vedkommende til at volde skår i et tidligere personligt
venskabsforhold. Han havde nemlig nogle Aar tilbage stået Løvenørn så nær, at han havde betroet en søn til ham for at
opdrages og uddannes i hans hus.

Under disse rivninger havde Plessen, ligesom Konseillets andre medlemmer, også kongens svigermoder, markgrevinden,
til modstander, og han formåede ikke mere end broderen at fastholde kongens yndest. Måske har han end ingen sinde ret
haft den; det var mere fælles uvilje imod Anna Sophie og agtelse for Plessens utvivlsomme dygtighed end sympati for
ham, der havde bragt kongen til at tage ham til minister. Dels følte Christian 6. sig også hos ham stødt ved en vis
aristokratisk selvstændighedsfølelse, dels havde han ved siden af at være en samvittighedsfuld, vederhæftig
personlighed broderens skarpe kanter i endnu højere grad, han var bitter, opfarende, lunefuld, stivsindet og derfor
undertiden alt andet end behagelig at have at gøre med. Ingen kunne altså være mere uskikket end han til at være
hofmand, og det endte da også med, at kongen og hans damer fandt ham umulig. Følgen af alt dette blev, at han
misfornøjet 1734 (18. januar) trådte ud af Konseillet 3 fjerdingår efter, at broderen havde måttet opgive sin plads
deri.

Afsked

Fra nu af var det forbi med hans så vel som med C.A. von Plessens politiske virksomhed; han delte ganske med denne
kongens mistro og uvilje og mistede på samme tid som han den pension, han havde fået ved sin afgang fra Konseillet.
Også han trak sig tilbage for at styre sine godser og i det hele passe sine økonomiske interesser. Ligesom broderen
var han parthaver med et anseligt antal aktier i det Asiatiske og det Vestindiske Kompagni, og hans godser havde et
betydeligt omfang. Ved sit ægteskab (1702-29) med Charlotte Amalie født Skeel, datter af Mogens Skeel til Fussingø,
var han blevet ejer af dette gods, og desuden ejede han Odden, Stensbæk, Holbækgård, Selsø, Lindholm, Glorup,
Eskildsø, Torp Ladegård og Salzau i Holsten. Da han døde 30. august 1752, værdsattes hans formue, med fradrag af alle
passiver, til 681.397 Rdl. Storslået godgørenhed omtales mindre for hans end for broderens vedkommende, derimod synes
han ligesom denne at have haft videnskabelige interesser og var derfor ikke mindre end han en ven af Hans Gram. Da
dennes bolig brændte ved Københavns brand 1728, var det til Plessen, at han flyttede hen. Han er begravet i Ålum
Kirke.

I sit ægteskab havde Plessen ikke færre end 17 børn, af hvilke dog de 8 døde som ganske små. Af de andre 9 var 3
sønner og 6 døtre. På sønnernes hænder samledes ifølge farbroderens testamente også dennes vidtstrakte godser; fra
dem nedstammede slægterne Plessen og Scheel-Plessen. De væsentligste af hans børn var:

Berte Scheel von Plessen (1707-1786) oo Christian Frederik Raben

Eleonore Hedevig von Plessen (1708-1770) oo Christian Rantzau

Mogens Scheel von Plessen (1713-1749) – til Selsø, Lindholm og Fussingø

Christian Sigfred von Plessen (1716-1755) – arvede Glorup, amtmand

Frederik Christian von Plessen (1717-1783) – general og kammerherre

Charlotte Louise Scheel von Plessen (1720-1801) oo Jørgen greve Scheel

Charlotte Dorothea von Plessen (1724-1771) oo Claus Reventlow

Vurdering

Man kan ikke læse om de tvende brødre C.A. von Plessen og C.L. von Plessen uden at beklage, at disse 2 begavede mænds
virksomhed som ministre kun var kort, dels som en følge af uheldige forhold, dels på grund af kanter ved deres egne
personligheder. Og denne beklagelse stiger, når man ser, hvorledes de trods deres tyske byrd blev gode danske mænd.
Det var i Danmark, at de anbragte hele deres formue, og danske forhold, de helligede deres virksomhed; det var til
Danmark, de ville binde deres slægt, dansk kom som sprog til at ligge C.A. von Plessen meget nær, og det er for C.L.
von Plessens vedkommende et højst tiltalende træk, at han i året 1737 af penge, som hans hustru havde efterladt,
stiftede et legat for studerende sønner af "de faa gamle Slægter her i Danmark, hvis Forfædre for nogle hundrede Aar
have tjent Kongen og deres Fædreland". Underligt, når man tænker på sligt, så at se, at disse mænds slægt efterhånden
i national henseende næsten helt er gået tabt for Danmark.

Kilder

Dansk Biografisk Leksikon / Wikipedia



Beskæftigelse:
1697 Kammerjunker hos Prins Vilhelm,

Titel:
Hvid ridder,Geheimeråd, Ridder af Elefanten

Christian blev gift med Charlotte Amalie Skeel den 14 apr. 1702. Charlotte (datter af Mogens Skeel og Helle Helene Rosenkrantz) blev født den 1 apr. 1685 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 28 apr. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]