Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow

Notater:

BESIDDELSER: Brahesborg

TITEL: Kammerherre

Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow, født Rosenkilde (5. juli 1811 i Roskilde – 11. december 1869 på Brahesborg) var en dansk godsejer og kammerherre.

Han var adopteret søn af højesteretsadvokat og godsejer Frederik Treschow og Jensine Palæmona født Aagaard og overtog 1854 Brahesborg fra faderen. 1856 blev han kammerherre, og han var også medlem af Odense Amtsråd. 1867 blev han optaget i den danske adel.

26. marts 1836 ægtede han i Garnisons Kirke Andrea Bjørn Rothe (3. juni 1814 i Rønne - 23. november 1885 i København), datter af kontreadmiral og kammerherre Carl Adolph Rothe og Benedicte født Ulfsparre de Tuxen. Børn:

Carl Adolph Rothe Treschow (1839-1924)
Benedicte Ulfsparre Treschow (4. januar 1841 på Brahesborg - 17. december 1917 i København), gift 1. gang med Carl David Withusen (1822-1874), 2. gang med Lorenz Frølich
Frederik Vilhelm Treschow (1842-1876)
Christian Rosenkilde Treschow (1842-1905)
Han er begravet på Gamtofte Kirkegård.

Familie/Ægtefælle/Partner: Andrea Bjørn Rothe. Andrea (datter af Carl Adolph Rothe og Benedicte Ulfsparre de Tuxen) blev født den 2 jun. 1814 i Rønne, Bornholm, Danmark; døde den 23 nov. 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Carl Adolph Rothe Treschow blev født den 24 jan. 1839 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 15 maj 1924 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1828 - 1855, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark
• Ejendom: 1835 - 1855, Laurvig (nu Larvik), Norge

Notater:

Treschow, Frederik Wilhelm (efter Daabsattesten: Willum Frederik), 1786-1869, Højesteretsadvokat og Politiker, blev født 15. Sept. 1786 i Kjøbenhavn som Søn af nedennævnte Højesteretsassessor Michael T. Han blev 1803 Student fra Roskilde Skole og 1806 juridisk Kandidat; 1809 Overretsprokurator og 1811 Højesteretsadvokat. I denne Stilling forsvarede han 1820 Dr. Dampe (krævede hans Frifindelse) og førte 1825 Grundtvigs Sag over for H. N. Clausen, ja betalte selv den idømte Bøde af 100 Rdl.; han havde ogsaa tidligere understøttet Grundtvig til hans Gjerning som Oversætter. 1828 blev han Generalfiskal og var som saadan C. N, Davids Anklager 1836 og Orla Lehmanns 1842, men tog sin Afsked 1846, da Regeringen mod hans Raad vilde føre Sagen videre mod Talerne ved Studentermødet 1845 (O. Lehmann, H. F. Poulsen og Fr. Helweg), der alle bleve frifundne. Som en udmærket Forretningsmand blev han 1828-33 samt paany 1840-45, 1849-54 og 1858-63 Repræsentant for Nationalbanken og udnævntes 1838 til Medlem af Kommissionen i den saakaldte Tolvmillionsag (om Statskassens Mellemværende med Banken); han tog virksom Del i Ordningen af dette indviklede Forhold og var ellers forinden af begge Parter udset til at være deres Sagfører, hvis en mindelig Løsning ikke opnaaedes.

1832 blev han en af de «oplyste Mænd», der skulde raadslaa om Provinsialstændernes nærmere Ordning, og 1835-40 var han kongevalgt Medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde. Han hørte i disse Aar til Forsamlingens mere fremtrædende Medlemmer (blev ogsaa 1838 dens Viceformand). Vel tog han ikke nogen stor Del i selve Forhandlingerne, men han indvalgtes i mange og vigtige Udvalg og affattede ogsaa flere Betænkninger. Han var saaledes 1836 Medlem af Udvalgene om den nye Toldtarif, om Rigets Finanser, om Hoveriets Afløsning og om Fæstevæsenet, 1838 om den nye Straffelovgivning o, s. fr. I Landbospørgsmaal var han afgjort konservativ; derimod fremsatte han 1838 det af Grundtvig udarbejdede Forslag om Sognebaandets Løsning og var tillige dets varme Talsmand over for Biskop Mynsters udprægede Modstand.. Ligeledes tog han 1840 aabent Ordet for Forlangendet om de kongerigske Forsamlingers Forening og om forøget Myndighed for dem, særlig i finansielle Spørgsmaal. At Kongen ikke vilde lytte til dette Ønske, var rimeligvis Grunden til, at T. ikke vilde modtage fornyet Udnævnelse til Stænderforsamlingen for Aarene 1842-46, hvorimod han 1848 paany blev Medlem, da Stænderne sidste Gang kom sammen.

Derefter blev han kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling; men han fik ikke Lejlighed til at udøve dette Hverv ret længe. Thi efter at have medvirket som Mellemmand ved Novemberministeriets Dannelse drog han i Dec. 1848 til London i diplomatisk Hverv – afsluttede senere Statslaanet med Hambro – og efter Vaabenstilstanden i Juli 1849 til Berlin for at deltage i de nærmere Forhandlinger. I Dec. s. A. valgtes han i Kjøbenhavn til Landstinget, hvor han nærmest sad som Repræsentant for den konservative Retning og indtog en vigtig Stilling som Medlem af og til Dels Ordfører for flere af de betydeligste Udvalg. Han var saaledes i 3 Aar Medlem af Finansudvalget, end videre af Udvalg om Presseloven, om Rigsrettens Ordning, om borgerligt Ægteskab, om Hoveriets Afløsning og om Jagtretten samt om Anlæg af den sjællandske Jærnbane. Særlig tog han Ordet for at indføre Arvefæste for det Bøndergods, der hørte til Len og Stamhuse, netop for at Bondestanden ikke her skulde blive fortrængt fra Jorden.

Ogsaa i den almindelige Politik stillede han sig paa den konservative Side. Han var saaledes 1852 en Modstander af den paatænkte Mistillidsadresse imod Ministeriet Bluhme og støttede dette i Arvefølgesagen som Medlem af den forenede Rigsdags store Udvalg. Han blev derfor heller ikke gjenvalgt 1853 i Kjøbenhavn, men blev 1854 kongevalgt Medlem af Rigsraadet og var 1855 Formand for det Udvalg, der raadslog om Helstatsforfatningens Omarbejdelse i konstitutionel Retning. Et halvt Aar tidligere havde han været Mellemmand ved Dannelsen af Decemberministeriet Bang-Scheele, ligesom 1848 ved Novemberministeriets Sammensætning, og fik derfor den spøgefulde Titel af ministeriel Fødselshjælper. I Rigsraadet var han ogsaa Medlem af flere vigtige Udvalg, medens han kun sjælden tog Del i selve Ordskiftet, og han støttede gjennemgaaende Ministeriet, saaledes 1858 i Spørgsmaalet om Kjøbenhavns Søbefæstning. I Marts 1863 frasagde han sig Hvervet som Medlem af Rigsraadet og stod i sine sidste Aar helt udenfor det politiske Liv.

Desuden var der 2 andre Sider af hans offentlige Virksomhed, som vel fortjene at fremhæves, og som have efterladt sig tydelige Spor; den ene er som ypperlig Styrer af offentlige Institutioner og Fond, den anden som selvstændig Grundlægger af velgjørende Stiftelser og Legater. T. var saaledes 1831-47 Medlem af Tontinens Direktion og 1823-53 af Bestyrelsen for det oktroierede Brandassurancekompagni samt 1850-55 en af de 3 Præsidenter for Landhusholdningsselskabet. 1853 blev han den ene af Kuratorerne for Vemmetofte Kloster og havde som saadan væsentlig Del i dets betydelige Udvidelse 1861, saa vel som i Havneanlægget ved Faxe 1862 ff. sammen med Bregentveds Ejer Grev V. Moltke. 1813-55 styrede han M. Gjøes Legat, hvis Kapital i dette Tidsrum næsten fordobledes, og var siden 1839 Styrer af det Hielmstierne-Rosencroneske Bo, hvoraf det paagj ælden de Fond stiftedes 1862. Endelig var han siden 1826 Bestyrer af «Trøstens Bolig», der ogsaa blev væsentlig udvidet, og førtes maaske derved ind paa Tanken om selv at oprette lignende Stiftelser. 1847, 1853 og 1857 opførte han 3 Saadanne for ialt 150 trængende Kvinder, den ene i Klerkegade, de 2 andre paa Christianshavn, og 1859 gnmdlagdes det Treschowske Fideikommis (nu 1,231,000 Kr.), hvoraf en Mængde Legater underholdes. Dertil kom 1864 et særligt Legat for Enker efter faldne Officerer.

End videre var T. 1837 Medlem af Komiteen for Thorvaldsens Musæum, 1847 Medindbyder til Mindesmærket for Tyge Brahe og 1851 baade til J. P. Mynsters Jubilæumslegat og til Legatet for A. S. Ørsteds Medaille. Senere gav han selv en betydelig Sum (5500 Rdl.) til Mindesmærket for Mynster, til hvem han i sin ældre Alder havde knyttet sig stærkt, medens han kom i skarp Modsætning til Grundtvig, hvis politiske Retning og Højskoletanke han slet ikke billigede.

T. havde 1828 kjøbt Brahesborg paa Fyen og 1835 Grevskabet Laurvig i Norge og tilskjødede 1854 disse 2 Ejendomme til sine 2 Sønner, hvorhos han efterlod en Del af sin Formue til sin adopterede Stifsøn Frederik Vilhelm T. – Han var efterhaanden rykket op fra Justitsraad (1824) til Gehejmekonferensraad (1854) og til Storkorsridder (1850). Han døde 2. April 1869.

2. Juli 1812 ægtede han Jensine Palæmona Rosenkilde, f. Aagaard (f. 27. Juli 1786 d. 21. Okt. 1826), Enke efter Maanedslieutenant J. J. R. (d. 10. Dec. 1811) og Datter af Sognepræst i Roskilde J. P. A.

Erslew, Forf. Lex. Barfod, Dansk Rigsdagskal. Illustr. Tid. 11. April 1869.

Emil Elberling.

Willum blev gift med Jensine Palæmona Aagaard den 2 jun. 1812. Jensine (datter af Jens Palæmon Jensen Aagaard og Dorothea Elisabeth Friis) blev født den 27 jul. 1786 i Sct. Jørgensbjerg, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 21 okt. 1826 i Gl. Vartov, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(g. 1° m. månedsløjtnant, styrmand Jens Jacob Rosenkilde, f. 1770, døbt 23. marts død 10. dec. 1811).

Michael blev gift med Christina Elisabeth Wasserfall. Christina (datter af Peter Wasserfall og Christine Catharine Schumbardt) blev født den 23 jul. 1753 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 31 mar. 1823 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1784-1786 Sognepræst ved Sct. Jørgensbjerg Kirke og Sct. Ibs Kirke

Jens blev gift med Dorothea Elisabeth Friis den 31 jan. 1783 i Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. Dorothea (datter af Peder Friis og Petronella Jacobae Friis) blev født den 3 mar. 1759 i Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Herman blev gift med Anna Schielderup Arentz. Anna (datter af Hans Arenz og Susanne Schrøder) blev født i 1709 i Rein I Stadsbygde, ,; døde i 1757 i Søllerød, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Christine Catharine Schumbardt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Petronella Jacobae Friis. [Gruppeskema] [Familietavle]