PortrætterSlægten Reventlow:
 Ebba Reventlow(1891 - 1971)
Andre slægter:
 Hans Christian Frederik Vilhelm Cederfeld de Simonsen(1866 - 1938)
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
 Det gamle vaaben.jpg
Gravsten og epitafier
 Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland. |
|
| |
 1822 - 1888 (66 år)
Generation: 1
| 1. | Vilhelmine Henriette Christiane Bødtcher blev født den 20 jun. 1822 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark (datter af Andreas Jesper Vilhelm Bødtcher og Martha Schurmann Hastrup); døde den 12 nov. 1888 i Langballegård Maarslet Sogn, ,. Notater:
Ugift datter på Moesgård, Mårslet, Århus iflg FT1845.
Vilhelmine blev gift med Poul Rasmussen den 7 jul. 1848 i Maarslet Kirke, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. Poul blev født den 30 jan. 1816 i Kertinge Kølstrup Sogn Fyen, ,; døde den 12 okt. 1867. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Andreas Vilhelm Bødtcher Rasmussen blev født den 24 okt. 1848 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 5 jul. 1858 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark .
- Axel Rasmussen blev født den 20 jun. 1850 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 31 maj 1907.
- Jutta Eva Magdalene Rasmussen blev født den 25 jun. 1852 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 4 feb. 1853 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark .
- Harald Viggo Rasmussen blev født den 16 jul. 1853 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde i USA.
- Thorvald Rasmussen blev født den 25 aug. 1854 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 22 feb. 1855.
- Vilhelmine Cecilie Eleonora Emilie Rasmussen blev født den 12 feb. 1858 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 13 okt. 1909.
- Ludvig Adolph Bødtcher Rasmussen blev født den 15 maj 1859 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 4 maj 1932 i Hinsdal, Illinois, USA.
- Thorkild Christian Rasmussen blev født den 15 maj 1861 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 14 nov. 1861 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark .
- Holger Rasmussen blev født den 24 sep. 1862 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde i 1908 i Seattle, Washington, USA.
- Poul Vilhelm Rasmussen blev født den 6 feb. 1865 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark ; døde den 30 okt. 1865.
|
Generation: 2
| 2. | Andreas Jesper Vilhelm Bødtcher blev født den 16 jan. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (søn af Søren Bødtcher og Christiane Conradine Quist); døde den 9 dec. 1848 i Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. Notater:
Forpagter af Kjærsgård, Fyen. Ejer af Nebbegård 1822-42. (HHK)Tog Examen
artium 1808 og i 1809 2'eksamen filologisk pr.
Godsejer til Nebbegaard ved Fredericia. Han blev som Huslærer hos
Familien Hastrup forlovet med Datteren Martha og lærte derefter Landbrug.
Han forpagtede en Kjærsgård ved Ejby på Fyn, en stor ejendom med ca 500
Tdr.ld.ager og eng og sikkert en vanskelig bedrift så kort tid efter
statsbankerotten, men han må likevel ha klaret sig pænt, for i 1822 købte
han Nebbegaard ved Vejlefjord, der da ganske vist kun havde ca 9
Tdr.hartk., men havde ualmindelig smuk beliggenhed og en herlig lille
hovedbygning, bygget omkring 1670. Her viste han seg som en virkelig
dygtig landmand, og i de 20 år han ejede gården tilkøbte han efterhånden,
trods de trange tider, mere jord, således at gården til slut kom op på 15
Tdr Hartk. Man forstår ikke rigtig, hvorfor han igen solgte ejendommen
1842, men måske han har haft en række Adlet for at lukke portene for adelen i 1660."
Andreas blev gift med Martha Schurmann Hastrup den 15 mar. 1814 i Ørslev Kirke, ,. Martha blev født den 29 maj 1783 i Tybrind, Ørslev sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1849 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 3. | Martha Schurmann Hastrup blev født den 29 maj 1783 i Tybrind, Ørslev sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1849 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark . Notater:
CJP kaller henne Marie Severine Hastrup???
Børn:
- Conradine Severine Christiane Bødtcher blev født den 18 jul. 1815 i Nebbegård, Gaarslev Sogn, Holmans Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 27 jan. 1886 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark.
- Jens Bødtcher blev født den 23 mar. 1817; døde den 15 apr. 1889.
- Cecilia Bødtcher blev født den 14 sep. 1818; døde den 30 jun. 1892.
- Johanne Thomacine Bødtcher blev født den 3 dec. 1819; døde i dec. 1904.
- 1. Vilhelmine Henriette Christiane Bødtcher blev født den 20 jun. 1822 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 12 nov. 1888 i Langballegård Maarslet Sogn, ,.
|
|
Generation: 3
| 5. | Christiane Conradine Quist blev født cirka dec. 1765; døde i 1819. Notater:
Tom Askeroi (askeroi@online.no) skriver:
Jeg er nu rimelig sikker på at Christiane Conradine Qvist IKKE er datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Mette Marie Rose (som jeg gav deg sidst med et lille forbehold), noe jeg har fra Hans H Kjølsen: "Den fynske slægt Hastrup" (samme kilde som Martha Lauridsdatter Friis' nedstamming fra Caj Lykke). Jeg er redd herr Kjølsen har været lidt for ivrig i å gi failien "fine" aner. Frk Qvistoppgis i andre kilder at være født ca 1760. Grevens bortførelse af Mette Marie Rose skjedde i mars 1765. Dette udelukker vel henne som moderen? Jeg har også fundet at det levde optil flere "Qvist/Quist'er" i København efter bybranden(*) (i 1728 hvis jeg ikke husker fejl i farten) og i 1787. Nogle af dem har til-og-med tilknytning (højere stillinger) ved slotet... Jeg tror nok det er blandt dem manmå lete. Greven kan jo fremdeles være faren (Kjølsen har jo et poeng i at med de fornavnene må hun jo være opkaldt efter ham), men her gjenståer mange muligheder...
|
| |
