Lensgreve Christian Benedict Frederik Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn591/churchbook/source5957/opslag2246881

1. Komtesse Alette Reventlow
2. Komtesse Sybille Reventlow
3. Lensgreve Christian Ditlev Ludvig Reventlow blev født den 16 maj 1950 i Køge Sygehus, Køge, Danmark; blev døbt den 27 aug. 1950 i Tibirke Kirke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 26 Sep.1946; Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,6
• Link: Har i 1956 udgivet bogen: "I dansk Tjeneste", der kan downloades her: https://slaegtsbibliotek.dk/924609.pdf
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1909, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Ansat i Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1913, London, England; Legationssekretær v. den danske legation i London
• Beskæftigelse: 1919, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Kontorchef, Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1923, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør for udenrigsministeriet 1923
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1932, Stockholm, Stockholms len, Sverige; Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm
• Beskæftigelse: 1938, London, England; Ambassadør ved den danske ambassade i London
• Titel: 1945; Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (2. successor)

Notater:

Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm og London.

Til London kom han i Okt. 1913 og blev der som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse med Nordslesvigs Genforening.

I Febr. 1921 blev han Chef for Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A . Medlem af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed og de diplomatiske og administrative Evner, han havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktorposten for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han somSuppleant for den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde .

Sin Direktørstilling bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i Stockholm. Herfra forflyttedes han i. Jan. 1938 til den vigtige Gesandtpost i London.

1.1.1938 efterfulgte han gesandt Preben Ahlefeldt-Laurvig på den vigtige post i London. Denne havde forsikret ham om at han kunne regne med nogle rolige og bekymringsfrie år da det dansk-engelske forhold nu var bragt i den skønneste orden. Det skulle dog gå helt anderledes.

Ved Danmarks besættelse i april 1940 meldte Problemerne sig for alvor. Det første angik hans stilling som gesandt. Ikke mindst takket være den gode position i forholdet til den britiske regering lykkedes det ham at bevare posten som diplomatisk repræsentant for Danmark selvom hans status ikke var fuldt officiel. Fra engelsk side lagde man ikke skjul på at denne løsning voldte betænkeligheder.

Den engelske gesandt i Kbh. var straks den 9. april blevet udvist af besættelses magten, og man havde ikke fortilfælde på en så kompliceret situation. For at bevare stillingen måtte Reventlow derfor indskrænke forbindelsen med Kbh. til kun at omfatte rutinesager. Denne tilstand fortsatte til slutningen af nov. 1941 da den danske regering efter tysk pres tilsluttede sig Antikominternpagten. Dervedvar opstået den usædvanlige situation at Danmark var blevet tvunget ind i en international organisation rettet mod en stormagt (Sovjetunionen) som Danmark intet udestående havde med, og som desuden var Storbritanniens allierede.

Reventlow meddelte da den l.2.1941 at han ikke længere kunne modtage ordrer fra regeringen i Kbh. Følgen måtte blive Reventlows afskedigelse ligesom tilfældet havde været med gesandt Henrik Kauffmann.Men regeringen ville nødig skride til et så drastisk skridt der bl.a. ville medføre en fuldstændig afbrydelse af forbindelsen med Storbritannien.

I første om gang søgte regeringen efter at Reventlow forgæves var hjemkaldt at indskærpe hans og andre gesandters lydighedspligt gennem et kgl. reskript af 15.12.1941. Da dette ikke hjalp lod udenrigsminister Scavenius gennem en uofficiel og hemmelig henvendelse Reventlow forstå at man i praksis og uofficielt ville lade ham forblive i stillingen for at han stadig kunne varetage visse danske interesser mod at han afholdt sig fra en mere aktiv optræden og undlod at træde i forbindelse med Kauffmann. Men også dette forsøg mislykkedes idet Reventlow i marts 1942 modtog hvervet som ærespræsident for det danske råd i London, der stod som det samlende organ for Englands-danskernes aktive modstand mod tyskerne. Derefter så regeringen sig nødsaget til ved en kgl. resolution af 20.3.1942 at afskedige Reventlow uden pension.

For R, havde afskedigelsen den fordel at hans andet store problem, forholdet til de frie danske nu blev lettet. Siden foråret 1940 havde hans stilling på dette punkt været temmelig prekær idet han blev udsat for megen kritik på grund af sin holdning. Samtidig havde han haft endnu et problem idet han såvel over for de engelske myndigheder som over for repræsentanterne for de forskellige eksilregeringer samt de diplomatiske repræsentationer måtte forsøge at forklare og forsvare den danske regerings politik.

Også her skabtes nu klarhed efter bruddet med Kbh. selvom han stadig så det som sin opgave at forsvare Danmarks politik. Bl.a. derfor skabte den konservative politiker Christmas Møllers ankomst til London i maj 1942 ham nye problemer. De to mænd var såvel af temperament som af anskuelse og uddannelse så vidt forskellige.

Krigen pålagde i det hele taget Reventlow mange store opgaver hvoraf den vanskeligste utvivlsomt var at bevare balancen mellem hensynet til den danske regering, den britiske regering og de frie danskei Storbritannien, Stort set lykkedes dette for Reventlow takket være hans kloge og taktfulde optræden. Derved blev krigsårene trods al kritik fra mere militante kredse højdepunktet i hans diplomatiskekarriere. Efter befrielsen og genudnævnelsen den 8.5.1945 meldte sig nye opgaver som genetableringen af de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, det sydslesvigske spørgsmål hvor englænderne havde behov for megen manuducering, de tyske flygtninge i Danmark, medlemskabet af NATO etc. På alle disse områder ydede Reventlow en betydningsfuld indsats. I 1947 blev han ambassadørog seks år senere trak han sig tilbage efter at have nået aldersgrænsen. Han boede sine sidste år i Danmark, hvor han skrev en af de meget få diplomaterindringer vi ejer, nemlig "I dansk Tjeneste" derudkom 1956.

Bogen indeholder en meget smuk skildring af hans barndomshjem og den taknemmelighedsgæld han altid følte over for sine foraldre. Den er af mange blevet kritiseret som alt for elskværdig i omtalen af mennesker med udelukkelse af mere kritiske synspunkter og vurderinger. Enhver der forstår nærlæsningens kunst vil dog opdage at den ikke er ukritisk og indeholder værdifulde bidrag til Danmarks diplomatiske historie. Den er tillige et vidnesbyrd om den belastning han altid følte ved de beslutninger han havde måttet træffe under krigen og den kritik de havde vakt. Reventlow var en fornem representant for en diplomattype der ikke længere findes . Han følte sig alle dage stærkt knyttet til kongemagt og udenrigstjeneste og som en patriot hvem fædrelandels skæbne lå afgørende på sinde.

Under hele hans Løbebane har hans Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende.

______________________________


Om end noget sent er der god Grund til at nævne Lensgreve Eduard Reventlows Erindringsbog: I dansk Tjeneste (1950), og dette saa meget mere, fordi disse Memoirers Værdi som historisk Kilde maaske ikkestraks springer i Øjnene. Forfatteren skriver om sin Fader, at »han akcepterede ikke, at der i hans hus blev talt nedsættende om andre" (S. 8), og en lignende Holdning synes Sønnen som Skribent at have gjort sig til Regel. Han prøver stadig at stille de Mænd, han har mødt og arbejdet sammen med under en lang udenrigsministeriel og diplomatisk Karriere, i det bedst mulige Lys, at give en gunstig Forklaring paa deres Stræben og at gøre Ret og Skel angaaende deres Handlinger. Derved kommer det Billede, som tegnes, nødvendigvis til paa visse Steder at mangle Skygge og Dybde, og maaske tager han ogsaa til Tider selv fejl; man kan saaledes tvivle om, hvor nær Dr. P. Munch i Trediverne var ved at give Udenrigsministeriets daværende Direktør Ret i hans nationalt aktive Standpunkt (S. 89), og ligeledes om hvor langt Enigheden mellem ham og Th. Døssing rakte angaaende den Holdning, den tidligere Biblioteksdirektør agtede at indtage i Moskva. Men selv om denne Fremgangsmaade altsaa kan svække Virkningen af Bogens Skildringer, vil Værdien af, at disse Synspunkter fremføres, være umiskendelig for en senere Tids Forskning.

Bogens Tyngdepunkt ligger imidlertid i Redegørelsen for Stillingen i London under Besættelsen af Danmark 1940—45. Forbindelsen med Hjemlandet var vanskeliggjort. Det kunde være svært under disse Forhold at forstaa Udviklingen hinsides Vesterhavet. Men her ovre forstod vi heller ikke altid Udlands-Danskernes Problemer. Den, der skriver dette, er paa mere end et Punkt naaet til klarere Erkendelse afdem og maa i alt Fald personlig beundre det kloge Mellemstandpunkt, Grev Reventlow indtog, men hvis Uholdbarhed han efterhaanden selv forstod. Paa tilsvarende Maade fremtræder hans nøgterne Vurderingaf Sabotagen, samtidig med at han loyalt refererer Sir Colin Gubbins' Fremhævelse af Jærnbanesabotagens Betydning i Efteraaret 1944 (S. 179).

Allerede i dette Kapitel ridser Forfatteren ogsaa Billedet af engelske Politikere og Embedsmænd skarpt op og yder hermed varige Bidrag til deres Karakteristik. Det bliver endnu mere fremtrædende og værdifuldt i det følgende: »London 1945—53««. Oplysende er ogsaa Bemærkningerne om Englændernes Holdning til Spørgsmaalet om Syd-Slesvig (S. 190 flg.) og navnlig Paavisningen af den Virkning, RussernesOptræden under De Forenede Nationers første Generalforsamling, Jan.-Feb. 1946 (S. 184—85) havde paa Udenrigsminister Bevin. Den Skuffelse, han herefter følte, fik vidtrækkende Følger — ogsaa for Danmark — gennem NATO-Politiken.

Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2

Erik Møller

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138254/opslag15087124

Uddannelse:
1908: Cand. jur.

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965831

Eduard blev gift med Else Sophie Nathalie Bardenfleth den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Else (datter af Frederik Carl Christian Bardenfleth og Ida Elise Cathrine Meldal) blev født den 2 jan. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1964 i Bispebjerg Hospital, København, Danmark; blev begravet den 30 okt. 1964 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Lensgrevinde

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965864

Notater:

Gift:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn610/churchbook/source10431/opslag165564

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 2018-2020 p675: V,106*
• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Christian B. Reventlow skriver i "Meddelser om mit Liv":

Pastor Bagger fra Haagerup viede os i Brahetrolleborg Kirke den 9de Juni 1876, alt imedens en mild Regn ustandseligt strømmede ned.

Festen derefter fandt Sted i Brahetrolleborg Vandmølle, tæt ved Hovedgaarden, hvor min Hustru havde boet de sidste Aar hos sin Moders Søster, den i sit Ydre om Enkedronning Caroline Amalie mindende Fru Sophie Schwensen, der elskede hende som sit eget Barn.

Her var ligesom et Midtpunkt, hvor den talrige Slægt, - foruden min Svigermoder, to andre Søstre, Fru Schroll og Fru Havemann, med deres Børn - i trofast Sammenhold samledes om hende, den barnløse, og den ærværdige gamle Mormoder.

Blandt Bryllupsgæsterne var også min onkel, Grev Holck, der ved sin Støtte havde sat mig i Stand til at grunde vort nye Bo.

Tøfler m.m. fløj om os, da to hvide Heste førte min Hustru og mig bort til Odense som første Station.

Gennem Jylland kom vi den følgende dag i Coupe med Etatsraad Mourier Petersen, en udmærket Mand, men hvis ivrige, Knastørre Tale om Bankvæsen og desl. dog egentlig ikke ganske passende for et ungt Par Dagen efter Brylluppet. Ved Laurbjerg Station afhentede vor egen os.

Da vi fra Landsbyen Jebjerg vare svingede op mod den højtliggende Ørum Kirke, omgivet af vor rige, duftende Kløvermark, da min Hustru derfra saa sit nye Hjem ligge langt nede ved den vidtstrakte Bakkes Fod, paa tre Sider omsluttet af sin Skov, men ligesom aabnende sig imod os, - saa Flaget, der havde tilhørt hendes Forældre, til Velkomst vifte fra Stangen, da formaaede hun ikke at blive Herre over sin inderlige Bevægelse, og Taarene fik frit Løb."

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

Frederik Bardenfleth, Frederik Carl Christian Bardenfleth,  21.6.1846-29.12.1935, søofficer.

Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev kadet 1860 og var 1864 med fregatten Sjælland i Østersøeskadren, blev løjtnant 1866, kaptajn 1881 og kommandør 1894. Han var 1871–73 skoleofficer ved søofficersskolen og derefter halvandet år i koffardifart. Af hans forskellige hverv uden for marinen skal nævnes at han var kommissarius ved ordningen af søgrænsen mellem Danmark og Tysklandmellem Manø og Rømø og i Lillebælt samt 1881–84 fører af postdampskib mellem Korsør og Kiel og 1886–92 chef for Statsbanernes søfartsforvalt-'ning. 1892–1901 var han en myndig og repræsentativ chef for søofficersskolen og fik den ordinære funktionstid, otte år, forlænget for at kunne beklæde stillingen ved Søkadetakademiets 200 års jubilæum 1901 i hvilken anledning han blev kammerherre.

S.å. udnævntes B. til jagtkaptajn hos kongen, var i denne egenskab chef for den eskadre der 1906 eskorterede kongeskibet Dannebrog med kronprinsen og kronprinsessen til Trondheim i anledning af det norske kongepars kroning. S.å. afskedigedes han ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter og varetog stillingen som hofchef hos dronning (fra 1912 enkedronning) Louise indtil 1925. Han var 1896–1908 kongevalgt medlem af Kbh.s havneråd og sad 1901–28 i bestyrelsen for Store nordiske telegrafselskab. –

Beskæftigelse:
Kontreadmiral, Hofchef hos Dronnine Louise indtil 1925

Titel:
Kammerherre 1901

Frederik blev gift med Ida Elise Cathrine Meldal den 11 jun. 1881 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ida (datter af Julius Sophus Meldal og Alvida Nathalie von Ellbrecht) blev født den 30 okt. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 23 jan. 1857 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 2 sep. 1946 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1880, Rosenvængets Sidealle 1, Sankt Jakobs Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=57936#57936,12100760
• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Var forpagter på Pederstrup
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,6
• Titel: Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704136
• Beskæftigelse: 1835, Lissabon, Portugal; Attaché ved den danske Legation i Lissabon (1835-36)
• Militærtjeneste: 1842; Ltnt á la suite
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

Beskæftigelse:
Notat af Christian Benedictus Reventlow:

I sin Ungdom havde min Fader, Eduard Reventlow været Attaché ved Gesandtskabet i Lissabon; han bar i denne Stilling Husarløjtnants Uniform. Hans Ophold her faldt i bevægede tider, 1835-36; Maria da Gloria havde lykkelig befæstet sin Dronningestilling overfor Don Miquel; men Liberale og Conservative stedes om Magten; mangt et bekendt Navn forekommer i hans Breve fra disse Aar.

Eduard blev gift med Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Johanna (datter af Joachim Christian von Heimbruch og Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch) blev født den 21 jul. 1824 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1911 i St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1911 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27459/opslag5526431

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1870, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QL81-FV7S
• Beskæftigelse: 1845-1872, Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; Skolelærer (se folketælling)

Notater:

Folketælling 1850: http://www.danishfamilysearch.dk/cid7260043
Folketælling 1855: http://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
Folketælling 1860: http://www.danishfamilysearch.dk/cid8613113

______________



Morten Schjær. Han var født i Ollerup Skole d. 28. juli 1815 ogSøn af derværende Degn David Schjær og Hustru Catrine Elisabet Faaborg. Han hørte til en gammel Degneslægt; thi hans Farfader var Sognedegnen Mourits Schjær i Gamtofte. Det var egentlig Meningen, at denne sidstnævnte, der var Student, skulde have studeret videre, og med de bedste Forsætter og største Forhaabninger var han paa Vej til Hovedstaden; men over Bæltet forliser Skibet, og de Rigsdaler, han besværligt havde faaet skrabet sammen til at læse for, gaar til Bunds i Bølgerne, og dermed er det forbi med Studeringerne - han bliver Degn.

Traditionen tro kom Morten Schjær til Skaarup Seminarium 1832, og tre Aar efter dimitteredes han herframed første Karakter.

Straks efter sin Dimission blev han Huslærer paa Falle Mølle. Her var han et Par Aars Tid, saa blev han Huslærer paa Lysemosegaard ved Nyborg, og omkring ved 1840 blev han Lærer ved Sørensens Realskole i Odense.

Mens han er her, dør Lærer Hansen i Troense, og Kammerherre Juel-Brockdorff forespørger i Odense hos Realskolebestyrer Sørensen, som han kendte, om han ikke havde en ung, dygtig Lærer, han kunde anbefale til Troense, og Schjær bliver da den heldige.

Han skuffede heller ikke Kammerherrens Forventninger; thi han var en dygtig Mand, flittig og samvittighedsfuld, et stilfærdigt Hjemmemenneske, for hvem Skolen var det første og det sidste. Dette i Forening med hans Retlinethed i et og alt skaffede ham mange Venner i blandt sin daglige Omgangskreds, og Vidnesbyrd fra hans overordnede var altid rosende: - "En dygtig og nidkær Lærer, der underviste med Livlighed og Grundighed." -"Skolens Standpunkt fortrinligt, Lærerens Virksomhed fortjener særdeles megen Paaskønnelse" og lign.

Lærer Schjær drev selv sin jord, som de fleste i de Dage, og holdt i de første Aar Karl og to Heste.

Hans Hustru, Henriette Nicoline Bonde, var født paa Trolieborg Mølle og Datter af Jørgen Bonde, der havde været Lærer ved Bernstorfsminde Seminarium, og Charlotte Müller.

Af deres otte Børn døde tre Døtre som smaa og en Søn som voksen. Af de øvrige blev en Søn Realskolebestyrer i Taastrup og en anden Købmand i København, en Datter blev gift med Forpagter Garde paa Trolieborg og en med Grev C. Reventlov i Hannover.

Troense Skole havde i Schjærs Tid l00 Børn og derover, saa det skulde nok tage paa hans Kræfter, og da tillige anden Svaghed stødte til, døde han allerede 1872, kun 57 Aar gl. Hans Enke døde først 1908 i København og ligger nu begravet ved sin Ægtefælles Side paa Bregninge Kirkegaard.

Kilde: Taasinge Degnehistorie og Skolevæsen 1914

(http://www.histfyn.dk/PDF/1914/Tåsinge%20Degnehistorie%20og%20Skolevæsen.pdf)

Uddannelse:
1840: Seminarist

Beskæftigelse:
1840: Huslærer på Egeskougaard, Kværndrup, 1845 Skolelærer i Odense, 1850 Skolelærer i Ollerup, Lærer i Troense

Død:
Cancer hepatitis et ventriculi

Morten blev gift med Henriette Nicoline Bonde den 24 apr. 1846 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Henriette (datter af Jørgen Rasmussen Bonde og Charlotte Marie Müller) blev født den 9 sep. 1820 i Brahetrolleborg Mølle, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 20 jan. 1908 i Sønder Boulevard 80, København, Danmark; blev begravet den 25 jan. 1908 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1840, Brahetrolleborg Mølle, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid4727622
• Folketælling: 1 feb. 1855, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8204236
• Folketælling: 1 feb. 1860, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid8613114
• Folketælling: 1 feb. 1870, Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QL81-FV7S
• Folketælling: 1 feb. 1890, Spanget, Korinth, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11983849 Midlertidigt opholdssted - Ørum sogn, Randers Amt
• Bopæl: 1 maj 1894, Saxogade 9, 2., Sankt Matthæus Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 nov. 1895, Skydebanegade 12 C , 1., Getsemane Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 nov. 1898, Skydebanegade 7, 2., Getsemane Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 maj 1905, Frederiksstadsgade 13 , stuen, Sankt Matthæus Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade
• Bopæl: 1 maj 1907, Sønder Boulevard 80-1, Sankt Mathæus, Sokkelund Herred, København, Danmark; Bopæl jvf Politiets registerblade

Notater:

Hendes søster Sophie var gift 1.g med lærer Poulsen 2.g med Møller Schwendsen, Brahetrolleborg Mølle


Død:
se politiets registerblade:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3391336




Begravelse:
jvf kirkebog opslag ArkivalierOnline
Sankt Matthæus Sogn, København Opslag side 202 nr 10

Notater:

Gift:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QGDX-VG28

Notater:

Bardenfleth er oprindelig en patricisk familie som havde hjemme i Oldenburg og Bremen og er herfra indvandret til Danmark.

C. E. Bardenfleths aner er:

Generallieutnant Johan Frederik B. til Harritslevgård på Fyn, g. m. en søster til Admiral Løvenørn. Med hende havde han tre sønner:


1. Johan Frederik B. født i Holbæk 19. august 1772. død 3. febr. 1833.
2. Jens Carl B. født i Slagelse d. 26. febr. 1780 død i Hillerød d. 24. sept 1855.
3. Frederik Lns Frederik Carl Christian,


Fra 1822 var han byfoged i Frederikssund, og fra 1837 til 1841 stiftamtmand på Island, samt Amtmand i Islands sønderamt hvor han vandt folkets store tillid og agtelse. Herefter hoffchef hos kronprinsen, men efter 20 måneder - i de sidste dage af 1842 - stiftamtmand på Fyn hvad han forblev til Frederik d. VII's tronbestigelse.

Den 22. januar 1848 kaldtes han til Geheimestatsminister uden portefeuille.

Den 2. marts samme år, blev han udset til justitsminister. I mellemtiden udbrød det holsteenske oprør. Da man den 21. marts anråbte kongen om at vælge sig nye og pålidelige ministre var Bardenfleth den ene af de to. Wilhelm Moltke var den anden.

Den 24. Marts indtrådte han som justitsminister i Martsministeriet. Med dette forelagde han udkastene til Danmarks Riges Grundlov og Valgloven.

Da Martsministeriet aftrådte d. 16. nov. 1848, forblev han i Novemberministeriet som det blev forundt at gennemføre og stadfæste både Grundlov og Valglov.

Efter Novemberministeriets fald fik han sin afsked ved Januarministeriets dannelse 27. jan. 1852. Han sad som folketingsmand for Odense, men da den første valgperiode var forbi i 1852, trak han sig.

Det var en turbulent tid for Bardenfleth, der også sled på hans helbred. I 1857 tiltrådte han en rejse for at genvinde sit helbred men undervejs døde han iInterlaken den 3. sept. 1857.

Beskæftigelse:
Geheimestatsminister

Carl blev gift med Sophie Amalie Schmettau den 3 okt. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Gottfried Wilhelm Christian Schmettau og Margrethe Wilhelmine Stemann) blev født den 4 nov. 1810 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1893 i Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Vallø Stifts Kirkegård, Vallø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1811 indskreven i Vallø, 1829 Stiftsdame, 1865 Dekanesse

Titel:
Rigsgrevinde og dekanesse for Vallø Stift

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1901, Lundsgade 8, København, Danmark; https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CS21-YCZT-3?i=305&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQL6P-5WRV

Notater:

Meldal, Julius Sophus, 1827-1901, Søofficer, Søn af Sognepræst til Kallehave Carsten Nicolai M. (f. 1767 d. 1833) og Birgitte Frederikke Sophie f. Nyholm (f. 1791 d. 1834).

M. er født 19. Juli 1827. 1835 kom han i Huset hos Kommandør F. A. Paludan i Kjøbenhavn, blev 1838 Søkadet og 1846 Sekondlieutenant; Aaret efter afgik han med Briggen «Ørnen» til Vestindien, anløb undervejs Guinea og var med til at dæmpe et Negeroprør der.

Ved Hjemkomsten 1849 ansattes han i Fregatten «Rota» paa Blokade ved Elben, det paafølgende Aar i Dampskibet «Ægir». 1852 avancerede han til Premierlieutenant. 1851 var M. rejst til Frankrig, opnaaede her at blive Adjudant hos den kommanderende Admiral for Middelhavseskadren, var i Levanten under Admiral Hamelin, da Krimkrigen udbrød, men hjemkaldtes 1854 til Danmark.

Om sin Tjeneste i den franske Marine har han udgivet «Erindringer» (1883). Efter et nyt Togt s. A. (1854) til Vestindien var han 1855-58 ansat som Kadetofficer og umiddelbart derefter en kort Tid ved Gesandtskabet i London. 1860 med Fregatten «Sjælland» til Rio Janeiro og Vestindien, derefter Fører af Postskib fra 1861-64.

Under Krigen 1864 gjorde M. Tjeneste som næstkommanderende i Korvetten «Dagmar» i Nordsøen og Østersøen, var derefter i Middelhavet. 1866 i Fregatten «Peder Skram», der eskorterede Prinsesse Dagmar til Rusland, og var 1867-68 ansat som næstkommanderende ved Søkadetakademiet. Herfra overtog han Stillingen som Adjudant hos Kongen, var 1870 Chef for Panserbatteriet «Lindormen», ledsagede i de paafølgende 2 Aar den kongl. Familie paa Rejsen til Athen og var 1874 Chef for Kadetskibet, der eskorterede Kongen om Bord i Fregatten «Jylland» til Tusendaarsfesten paa Island. M., der allerede 1867 var avanceret til Kapitajnlieutenant og 1868 til Kapitajn, blev 1874 Kommandør.

Som saadan var han 1878 Chef for Fregatten «Sjælland» paa Togt til Norge. 1881 udnævntes han til Jagtkapitajn og foretog s. A. en Rejse til Sydfrankrig med en brystsvag Søn. 1885 var han Chef for Øvelseseskadren og avancerede umiddelbart derefter til Kontreadmiral samt det paafølgende Aar til Viceadmiral. I denne Egenskab har han derefter oftere været Chef for de udrustede Øvelseseskadrer.

1878 fik han Kommandørkorset af Danebrog (1886 af 1. Grad), 1888 Storkorset. – M. blev 1. Jan. 1855 gift med Alvilde Nathalie Ellbrecht (f. 27. Avg. 1831), Datter af Kommandør Carl Ludvig E. (f. 1796 d. 1869) og Birgitte Cathrine Kirstine f. van Deurs (f. 1799 d. 1842).

C. With.

_________________


JULIUS SOPHUS MELDAL, født 19. Juli 1827 i Langebæk Præstegaard, døbt 21. Sep­tember i Kallehave Kirke; død 9. Marts 1901 i København og begravet 16. Marts paa Holmens Kirkegaard. -

Brødrene, Kommandørerne Christian Carl og Frederik August Palludan tog sig af det forældreløse Barn og sørgede for hans Opdragel­se.

1839 blev han Kadet, 22. September 1846 Sekondløjtnant med Gérners Medaille, 1849 med Fregatten Rota paa Blokade i Nordsøen, 1850 med Dampskibet Ægir i Østersøeskadren, 1851-54 i fransk Tjeneste, hvilket foranledigede, at han i1883 paa Hagerups Forlag udgav "Erindringer fra min Tjeneste i den franske Marine". 21. November 1852 Premierløjtnant, 1855-57 Skoleofficer ved Søkadetakademiet, 1864 Næstkommanderende i Korvetten Dagmar, 20. November 1864 Ridder af Dannebroge, 26. Juni 1867 Kaptejnløjtnant, 28. Maj 1868 Kaptejn, 18. Juni 1868 til 10. Oktober 1881 Adjutant hos Christian IX, 4. August 1869 Danne­brogsmand, 1874 Chef for Korvetten Heimdal, der eskorterede Fregatten Jylland med Kongen ombord til Færøerne og Island i Anledning af Islands Tusindaarsfest,

I. Juli 1874 Kommandør, 21. December 1872 Kommandørkorset af 2. Grad, 10. Ok­tober 1881 til 21. Februar 1886 Jagtkaptejn, 1884-86 Formand for Søofficers­foreningen, 19. November 1885 Kontreadmiral, 28. Januar 1886 Kommandørkorsetaf 1. Grad, 21. Februar 1886 Viceadmiral, Flaadeinspektør og Chef for Søoffi­cerskorpset, 8. April 1888 Storkorset, 19. Juli 1897 Afsked paa Grund af Al­der.

Gift 4. November 1855 i Holmens Kirke i København med ALVILDA NATHALIA von ELBRECHT, født 27. August 1831 i København og døbt 1. Oktober i Holmens Kirke (F: Kommandør Carl Ludvig v. E., 1796-1869, og Birgitte Cathrine van Deurs, 1799-1842); død 8. December 1899 i København og begravet 15. December paa Holmens Kirkegaard.

Beskæftigelse:
Premierløjtnant, Viceadmiral

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn610/churchbook/source10424/opslag163545

Julius blev gift med Alvida Nathalie von Ellbrecht den 4 nov. 1855 i Holmens Kirke, København, Danmark. Alvida (datter af Carl Ludvig von Ellbrecht og Cathrine Birgitte Kirstine Van Deurs) blev født den 27 aug. 1831 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 dec. 1899 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1 feb. 1880, Rosenvængets Sidealle 1, Sankt Jakobs Sogn, Sokkelund Herred, København, Danmark; https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=57936#57936,12100760