| |
Match 10,051 til 10,100 fra 11,390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10051 |
Overvejer Maaler | Hansen, Johan (I9327)
|
| 10052 |
Owner and webmaster of https://www.reventlow.dk | Reventlow, Lensgreve Christian Ditlev Ludvig (I18231)
|
| 10053 |
Oxe, Johan, - 1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Johan O., antages at være født omtr. 1487.
I Kong Hans' Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517 - 22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paaLaaland, hvori han snart fik Pant.
Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gj øerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senerefor ugyldig. - J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti.
Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534.
| Oxe, Johan (I2818)
|
| 10054 |
Oxe, Johan, -o. 1490, til Tordsø, Rigsraad, var Søn af nedennævnte Peder O. og er sikkert den Johannes Petri, der 1444
blev immatrikuleret ved Universitetet i Erfurt.
1451 og 1453 var han Hofsinde og skrev sig da endnu til sin Fædrenegaard Asserbo, men kort efter blev han Ejer af Tordsø i Skaane ved sit Ægteskab med en formuende Enke, Birgitte Bondesdatter Thott (gift i. med Peder Brahe, 2. med Hr. Folmer Knob), der rigtignok ogsaa bragte ham 2 Kuld Sti f børn. Ved det endelige Skifte efter hendes Forældre i 1470 blev han end videre Ejer af Brødager Hovedgaard i Halland. Omtrent samtidig med sit Giftermaal, i alt Fald ved 1454, blev han forlenet med Krogen og Søborg, som Hr. Folmer Knob havde haft, og med Kjøbenhavns Slot. Kongen synes nemlig at have sat megen Pris paa ham; alt 1451 havde han givet ham Brev paa alle 40Marks Sager af hans Gods i Danmark, og senere gav han ham atter og atter Beviser paa sin særlige Yndest.
Alt 1455 var han Rigsraad, og hans Navn er herefter knyttet til de fleste af Tidens vigtigste Regeringsaktstykker. 1457 blev han Ridder ved Kroningen i Upsala. 1468 førte han sammen med Hr. Oluf Ged den kongelige Hær, som sendtes til Skaane for at indtage Hr. Iver Axelsens Gaard Lillø, men Belejringen mislykkedes, idet Hr. Iver naaede at undsætte sin Borg og endog at fange Hr. Oluf Ged. Den Gang var J. O., som endnu 1466 havde Krogen Len, bleven Lensmand paa Helsingborg Slot. I de følgende Aar tog han virksom Del i Forhandlingerne med de svenske, i det han var Sendebud til alle de Møder, som holdtes 1468, 1472, 1473, 1474 & 1476, først i Halmstad, i de senere Aar i Kalmar.
For øvrigt havde han adskillige mindre Pantelen paa Laaland og Falster (Bredemade Birk osv.), men da disse bleve overdragne til Dronningen, fik han 1473 i Stedet Fogediet i Landskrone. Ogsaa efter Tronskiftet 1481 bevarede han sin Anseelse usvækket; da Kong Hans 1486 drog til Norge, blev det midlertidig overdraget til J. O. selv fjerde at føre Regeringen i Skaane. Desuden blev han Hofmester hos Enkedronning Dorothea og ledsagede Dronningen paa hendes Rejse til Rom 1488.
Fru Birgitte var alt død 1474 (mellem 14. Juni og 25. Okt.), men J. O. tog sig en ung Hustru i Steden, Inger Torbernsdatter Bille, med hvem han fik Nielstrup paa Laaland. I det hele taget er det som en hensynsløs og virksom Godserhverver, at vi bedst kjende J. O., og det kaster ikke det bedste Skjær over hans Virksomhed i denne Retning, at han fortrinsvis handlede med Enker og andre værgeløse Personer. Foruden de alt nævnte 4 Hovedgaarde erhvervede han dels ved Kjøb, dels ved Pant større eller mindre Andele i Slimminge, Bæltebjærg, Højby og Sørup i Skaane, Lundegaard paa Laaland, Bjærgbygaard i Sjælland, lige som han 1456 kjøbte Vixø Hovedgaard, men den solgte han kort efter til Kongen. Foruden mangfoldigt Bøndergods erhvervede han Kjøb- stadgaarde i Helsingør, Roskilde, Kjøge, Næstved, Malmø og Lands- krone, og saa havde den driftige Herre endda betydeligt Klostergods i Leje saa vel af Sorø, Esrom og de roskildske Nonneklostre som af St. Peders Kloster i Lund.
Men J. O. var ogsaa en, i alt Fald udvortes, from Herre, der 1480 havde stiftet et Alter i Landskrona Kirke og 1483 byggede et Kapel i Helsingør Kirke, desuden stiftede han et Alter i Esrom, alle rigelig doterede. Endnu i Sommeren 1489 var han i fuld Virksomhed, indløste bl. a. til sig Majbølle Birk, men 18. Maj 1491 var Fru Inger Enke, og deroprandt nu en brydsom Tid for hende og hendes umyndige Børn, i det hendes urolige Stifsøn Oluf O. paaførte hende en langvarig og meget bitter Proces om Besiddelsen af Tordsø, af hvilken Gaard J. O. i sin Tid havde udkjøbt sine Stifbørn. Fru Inger levede endnu ind i det følgende Aarhundrede.
| Oxe, Johan (I2252)
|
| 10055 |
P. Timothei var den første sognepræst ved den af hertug Hans d. Yngre byggede kirke i Neukirchen, der blev taget i brug 1622. Petrus Timothei havde været diakon 1616 - 17 hos faderen i Sørup, men blev afsat på grund af et utilladeligt forhold til en tjenestepige.
Nikolaus Oest nævner i den historiske del af kirkebogen, at der var syv døtre i ægteskabet, og at Petrus Timotheis gravsten var placeret foran alteret, men den ses ikke. | Timothei, Petrus (I25498)
|
| 10056 |
Page | Pogwisch, Tønnies (I5926)
|
| 10057 |
Page ved hoffet i Plön, | Ahlefeldt, Johan von (I5008)
|
| 10058 |
Pantherre til Tessin Slot, By og Fogedi | Moltke, Heinrich (I1665)
|
| 10059 |
Pantherre til Tessin Slot, By og Fogedi | Moltke, Otto (I2198)
|
| 10060 |
Parret er begravet i en muret gravhvælving i samme kirke; han i en sort marmorsarkofag, forsynet med det reventlowske våben, indskrift og ved fodenden en Psyke i siddende stilling; hun i en sarkofag af sort marmor med det forenede reventlow-klinkowströmske våben og indskrift. Sarkofag lavet af Johannes Wiedewelt. | Reventlow, Detlev Conrad (I9924)
|
| 10061 |
Parret er begravet i en muret gravhvælving i samme kirke; han i en sort marmorsarkofag, forsynet med det reventlowske våben, indskrift og ved fodenden en Psyke i siddende stilling; hun i en sarkofag af sort marmor med det forenede reventlow-klinkowströmske våben og indskrift. Sarkofag lavet af Johannes Wiedewelt. | Klinkowström, Veronica Margaretha Clementine von (I9334)
|
| 10062 |
Parsberg, Verner, –1567, til Harrested, Rigsraad, Søn af Tønne P. og hans 2. Hustru,.
Var 1536 og 1538 Hofsinde og var alt 1536-37, som det synes, forlenet med Øvids Kloster. 1540 fik han Brev paa Ellinge Len, men har muligvis ikke tiltraadt det, thi 1541 sendtes han til Bleking som Lensmand paa Sølvitsborg; desuden havde han et Kannikedømme i Roskilde. 1548 ledsagede han Prins Frederik til Norge, ved 1550 blev han Rigsraad, og endelig modtog han ved Kroningen 1559 Ridderslaget.
Foruden større Byggearbejder paa Sølvitsborg havde han i dette vigtige Grænselen 2 Opgaver af særlig Art; han skulde saa vidt muligt bekæmpe de talrige Landstrygere, som havde Tilhold i de øde, uvejsomme Skovstrækninger, der den Gang dannede Landegrænsen, og han skulde under de daværende spændte Forhold mellem de nordiske Riger holde et vaagent Øje med, hvad der gik for sig paa den anden Side Grænsen. I begge Henseender synes han at have gjort Fyldest; særlig havde han stadig sine Spejdere inde i Sverige og stod i den Anledning i hyppig Forbindelse med Regeringen i Kjøbenhavn.
Da Krigen udbrød, blev han strax selv tredje beskikket til Proviantmester for Bleking; Svenskerne faldt alt 1563 ind i denne Provins, og forgjæves søgte V. P. at tvinge dem bort ved selv at gjøre et mindre Indfald over den svenske Grænse. Først efter at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort. Det følgende Aar faldt den svenske Hær atter hærgende ind i Landet og indtog Sølvitsborg, dog rigtignok først efter at V. P. havde afbrændt Slottet og med Besætningen trukket sig bort.
1565 blev han sammen med Hr. Lave Brahe beordret til som Kommissær at ledsage Feltøversten Hr. Otte Krumpen, formodentlig for at denne kunde drage Nytte af deres nøje Kjendskab til Grænseegnene, men denne hans Deltagelse i den egentlige Krig blev kun af kort Varighed. Sygelighed har sikkert nødt ham til at søge hjem, thi han døde alt 21. Jan. 1567 paa sin Fædrenegaard Harrested. – Hans Hustru, Anne Manderupsdatter Holck, der havde skjænket ham en talrig Børneflok, overlevede ham til 26. Maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin Død Hørby Len i Froste Herred.
Thiset. | Parsberg, Verner (I17186)
|
| 10063 |
Paschen von Negendank, geboren 1585, gestorben 1656. Seine Ehefrau ist Ilsabe (Elsche oder auch Elisabeth), geborene von Renventlow. Sie heiraten 1611.
Nachdem Ihr Ehemann verstarb, heiratet Elisabeth von Negendank in zweiter Ehe Hartwig Flotow. Der Krug blieb fortan in Familienbesitz bis er im Jahre 2016 veräußert wurde.
Paschen Negendanck stiftete die Kanzel von 1656 in der Dorfkirche zu Proseken.
Ein Wappenschild der von Negendank und Reventlow aus dem Jahr 1625 befindet sich in der Kapelle in Weilendorf in Mecklenburg. | Familie: Pasche von Negendank / Ilsabe Reventlow (F35120)
|
| 10064 |
Pastor | Löw, Rudolph Robert (I17350)
|
| 10065 |
Pastor | Petri, Nicolaus (I17537)
|
| 10066 |
Pastor | Jessen, Petrus (I20777)
|
| 10067 |
Pastor | Jessen, Peter Caspar (I8627)
|
| 10068 |
Pastor | Jessen, Daniel (I8685)
|
| 10069 |
Pastor | Jessen, Daniel (I9109)
|
| 10070 |
Pastor | Jessen, Hinrich (I9247)
|
| 10071 |
Pastor | Hinrichsen, Jørgen (I9843)
|
| 10072 |
Pastor | Lange, Christoph (I6922)
|
| 10073 |
Pastor | Jessen, Detlef (I7082)
|
| 10074 |
Pastor | Jessen-Schardebüll, Bendix Johann (I7467)
|
| 10075 |
Pastor | Brodersen, Thomas Nicolaus (I8084)
|
| 10076 |
Pastor | Jessen, Daniel (I8085)
|
| 10077 |
Pastor | Jessen, Detlev (I8165)
|
| 10078 |
Pastor | Jessen, Andreas (I3821)
|
| 10079 |
Pastor | Jessen, Volkmar (I5403)
|
| 10080 |
Pastor | Jessen, Andreas (I6132)
|
| 10081 |
Pastor | Jessen, Heinrich Peter (I6807)
|
| 10082 |
Pastor 1620-1627 | Andreasen, Hans (I18257)
|
| 10083 |
Pastor 1668-1698 | Ewald, Laurentius (I7043)
|
| 10084 |
Pastor 1681-1689 | Fabricius, Friedrich (I6747)
|
| 10085 |
Pastor 1693-1733 | Ambders, Anders (Andreas) (I8111)
|
| 10086 |
Pastor 1696-1746 | Ambders, Johannes Bernhard (I8493)
|
| 10087 |
Pastor i Niebøl | Lorentzen, Peter (I8961)
|
| 10088 |
Pastor i Rødenæs | Unknown (I17359)
|
| 10089 |
Pastor og Provst 1634-52 | Mauritius, Bernhard (I5653)
|
| 10090 |
Pastor, digter | Jessen, Tycho À (I5769)
|
| 10091 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Mundhenke, Hedwig (I24976)
|
| 10092 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kirschstein, Alexander (I24982)
|
| 10093 |
Peder Lykke, d. 3.2.1535, rigsråd. Død på Sandholt ved Fåborg, begravet i Gråbrødre k. i Odense.
L. var lensmand på Varberg 1506-11 og deltog i kampene mod Sverige. Han blev rigsråd endnu i kong Hans" tid og ridder 1514. Han var medstifter af sammensværgelsen mod Christian II og anførte bondehæren ved Horsens feb. 1523. Som løn fik han Nyborg m.v. i len, 1533 ændret til Ålborg, og blev snart en hovedrig mand. Foruden fædrenegården havde han allerede omkr. 1515 købt det nærliggende Nørlund og 1516 Demstrup ved Randers fjord. I Skåne ejede han Barsebäck, på Fyn Kærbygård og Hverringe der blev L.s hovedsæde hvor Frederik I ofte var hans gæst. Navnlig døtrene synes at have arvet hans økonomiske foretagsomhed, men også hans hårde og stridbare sind.
| Lykke, Peder (I2822)
|
| 10094 |
Peder Otto Rosenørn (1778-1828)
Søn af major Christian Rosenørn og Christine Marie Rosenørn-Teilmann, f. Wormskiold, Nørholm Hovedgård. Gift 1807 med kusinen Ingeborg Christiane Wormskjold (1784-1859), datter af rentekammerdeputeret Peder Wormskiold, Ristrup ved Sabro.
Var fra 1819 direktør for Estvadgård Kloster.
Efterfølgende stiftamtmand over Århus Stift og døde i embedsboligen Ristrup.
Enken flyttede 1830 til Sorø og senere til København, hvor hun fra 1845 var overhofmesterinde hos dronning Caroline Amalie.
Matthias Hans Rosenørn (1814-1902), stiftamtmand over Island, indenrigsminister og amtmand over Randers Amt.
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879), Nørholm, var justits- og kultusminister
| Rosenørn, Peder Otto (I10857)
|
| 10095 |
Peder Oxe (7. januar 1520 – 24. oktober 1575) var dansk rigsråd og rigshofmester.
Peder Oxe var søn af Johan Oxe til Nielstrup og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år rejsen varede (1532-1537) besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet protestantisk.
Peder Oxes fader blev dræbt 24. december 1534 under forsvaret af sin gård Nielstrup, og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved Christian 3.s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. Peder Oxe grundlagde Gisselfeld i sin nuværende form, han byggede gården 1547-75. I 1552 blev han optaget i rigsrådet. I 1550 erhvervede han herregården Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens Gøyes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.
I 1556 begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad i et brev Mogens Gyldenstierne om at gå i forbøn for sig hos kongen, men da det ikke lykkedes, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.
Peder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men Frederik 2. er ubøjelig.
Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige gik dårligt, og da Peder Oxe i 1565 igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre øresundstolden mere indbringende.
Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men 14. september 1567, i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.
Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i Bråby Kirke ved Haslev. Men hans enke Mette Rosenkrantz fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i Vor Frue Kirke i København. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden ligsten samt et epitafium. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her. | Oxe, Peder (I3677)
|
| 10096 |
Peder Reedtz (1531 i Schulzendorf, Mark Brandenburg – 21. september 1607 på Tygestrup) var en dansk staldmester, far til Frederik Reedtz.
Han var født i Mark Brandenburg og søn af Michel Reedtz af en oprindelig pommersk adelsslægt. Tidlig forældreløs lærte han i sin ungdom krigerhåndværket i Tyskland, Frankrig og Lifland og kom i begyndelsen af Den Nordiske Syvårskrig til Danmark, hvor han især var knyttet til feltøversten Daniel Rantzau. Efter fredslutningen (1570) forlod han landet, men vendte dog snart tilbage, ledsagede 1572 prinsesse Sophie til Danmark og blev samme år hofjunker, 1573 staldmester hos Frederik II.
Da han 1580 opgav denne hofstilling, forlenedes han både med Sorø Kloster og Antvorskov, af hvilke han beholdt hint i fire år, dette, hvormed en tid også Korsør Len var forenet, i ni år.
25. februar 1582 gjorde kongen hans bryllup med Karen Rostrup, datter af Jørgen Rostrup til Sjelleskovgård, og samme år viste kongen det nygifte par sin gunst ved at forlene det for begges levetid med Saltø i Sjælland.
Peder Reedtz hørte til den lille kreds af indvandrede tyskere, der stod i høj yndest hos Frederik II, og et nyt bevis på dette forhold var, at kongen 1586 tilskødede ham Hørbygård (i Tudse Herred), egentlig ikke en gave, men en arveforlening, noget, som ellers ikke brugtes her i landet. Idet Peder Reedtz således på flere måder var blevet knyttet til Sjælland, arbejdede han på at udvide sit godsområde der og benyttede hertil sin hustrus jyske besiddelser.
Ved mageskifte med Kronen fik han således 1587 landsbyen Tygestrup (i Merløse Herred), som han nedlagde, og hvor han opførte en herregård (siden 1669 kaldet Kongsdal). Som han havde vist sit hengivne sindelag over for sin kongelige velynder ved at opkalde sin søn efter ham, således lod han nu en indskrift på sin nye gård højlydt forkynde hans taknemmelighed mod kongen, med hvis død hans begunstigede stilling ophørte.
Peder Reedtz, der roses for sin gudsfrygt og godgørenhed, døde 21. september 1607 på Tygestrup; hans enke levede til 1636. Fra dem nedstammer den endnu levende familie Reedtz (Reedtz-Thott) her i landet.
Kilde: Wikipedia | Reedtz, Peter (I4405)
|
| 10097 |
Pensioneret skolelærer | Marcussen, Marcus Gottlieb (I11502)
|
| 10098 |
Pest | Ahlefeldt, Benedict (II) von (I1012)
|
| 10099 |
Pest | Sædinge, Benedicte af (I1018)
|
| 10100 |
Pest | Gans zu Putlitz, Margrethe Jespersdatter (I2686)
|
|
_2-2.jpg)
.png "Ridder af Dannebrog")
