| |
Match 10,701 til 10,750 fra 11,350
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10701 |
Senest 1679 Assessor i Kommercekollegiet, Godsejer | Benzon, Peder (I7131)
|
| 10702 |
Senior Toldinspektør | Rønnenkamp, Friedrich Wilhelm Knuth (I14216)
|
| 10703 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Dan Fischer / Margrethe Borge (F326)
|
| 10704 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Knuth, Adam Carl Wenzel Greve (I23842)
|
| 10705 |
She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf | Holck, Frederikke Ernestine (I11134)
|
| 10706 |
She was the youngest daughter of King Valdemar IV of Danmark. At the age of ten she was married to King Håkon VI of Norway, son of Magnus II of Sweden and Norway. Their son Olaf, born in 1370, was elected King Olaf II of Danmark in 1375 at the death of Margrethe's father, with her as regent. After her husband's death shortly after her son also became Olaf IV of Norway. After Olaf's death in 1387 the Estates in Danmark elected her as Full-mighty Husband and Mistress for life. The following year she became regent of Norway. In 1388 the Swedish nobility dethroned their king Albrecht of Mecklenburg, and elected Margrethe as their reigning Queen instead. She chose her sister's daughter's son Erik of Pommerania as her successor, who beacme king in 1389, but Margrethe remained the real ruler. She founded the union of Kalmer which in the case of Sweden would last until 1523, and with Norway until 1814. In 1410, Margrethe tried to reinstate Danish overlordship over Schleswig, which caused a war with the Counts in Holstein. She traveled to the conflict area, and died there in 1412. She lived (1353-1412).
| Danmark, Margrethe 1, Dronning af (I1496)
|
| 10707 |
Sheep breeder; farmer | Brown, Edwin Leonard (Leonard) (I15511)
|
| 10708 |
Shire Engineer | Brown, Francis Lindon (I14347)
|
| 10709 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Carson, Sarah Alexandra (I22426)
|
| 10710 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bourke, Anthony Richard Ulick (I22390)
|
| 10711 |
Siden Adkomstregistrering (http://adkomstregistrering.navneforskning.ku.dk/gamle/adkomst/a/a000/a201.htm) oplyser: Godov Regitze Olufsdatter (Bramslykke slægten) til Hverringe (lever 21.6.1514 er d 1523) g m Palle Andersen Ulfeldt til Lundsgård | Godov, Regitze (I18339)
|
| 10712 |
Siden Ført Til Uth Kirke, Bjerre Herred, Vejle Amt. | Gyldenstierne, Karen Christophersdatter (I4555)
|
| 10713 |
siden ført til Uth og til sidst til Hornslet kirke | Rosenkrantz, Otte Holgersen (I2687)
|
| 10714 |
Sie war die Tochter des Landrates und Amtmanns in Flensburg Henning von Reventlow (1640–1705) und dessen Frau Margrethe geb. von Rumohr (1638–1705), Tochter des Grafen Heinrich von Rumohr (1600–1653) und dessen Ehefrau Ida geb. von Brockdorff (1600–1668).
Anna Emerentia von Reventlow wurde am 13. Oktober 1713 als Nachfolgerin von Ida Hedwig von Brockdorff (1639–1713) zur Priorin des Adeligen Klosters Uetersen gewählt. Sie hatte sich dabei die eigene Stimme gegeben. Sie zeigte „einen ausnehmend männlichen und gesetzten Charakter“ und bekleidete das Amt streitbar bis zu ihrem Tod 1753.
Während ihrer Amtszeit wirkten drei Pröbste als weltliche Rechtsvertreter des Damenstiftes. (Zur Schreibweise mit „b“ siehe Propst, dort „Damenstifte“.) Ihr Onkel, Friedrich von Reventlow (1649–1728), war bereits 1696 von den Konventualinnen zum Probst bestellt worden. Mit Anna Emerentia hatte er zahlreiche Auseinandersetzungen; nach fast 30 Jahren legte er sein Amt nieder. Ihm folgte als zweiter Probst Heinrich von Reventlow (1678–1723). Wie sein Vorgänger war er mit der Priorin in Streitigkeiten und Prozesse verwickelt; er trat schon nach sieben Jahren zurück. Deswegen wählten Priorin und Konventualinnen am 23. Februar 1732 Benedikt von Ahlefeldt (1678–1757) zum Nachfolger. Auch dieser dritte Probst hatte mit der Priorin manche Schwierigkeit. Doch mit seinem Charme erreichte er bei Anna Emerentia, dass seine Enkelin Metta von Oberg (1737–1794) als „Auswärtige“ „durch Belieben des Convents“ einen Platz im Kloster Uetersen erhielt und nach Entrichtung des Immatrikulations-Geldes von 125 Reichstaler Species am 26. März 1743 eingeschrieben wurde.
Anna Emerentia von Reventlow war nicht nur selbstbewusst, sondern auch sozial eingestellt. Sie stiftete 1735 ein Armenhaus mit 16 Wohnungen und legte ein „Armenkapital“ von 11.000 Mark für Bedürftige an, das allerdings später durch Inflation und die Währungsreform aufgezehrt wurde. 1716 ließ sie den Chor der alten Klosterkirche auf ihre Kosten renovieren und stiftete ein barockes Kruzifix von über zwei Meter Höhe. Der Korpus und die Schriftrolle sind vergoldet, den Kreuzenden sind Engelsköpfe aufgesetzt. Schon Aufzeichnungen der alten Kirche erwähnen ein „großes vergüldetes Crucifix“. Heute hängt es an der Südwand der Empore der Klosterkirche Uetersen. Nachdem die alte Klosterkirche abgerissen war, wurde an fast derselben Stelle 1748/49 eine neue errichtet. Auch hier setzte sie sich, gegen den Willen von Benedikt von Ahlefeld, für den Bau eines überdachten Verbindungsganges zwischen Kirche und Kloster samt Treppenhaus zum Fräuleinchor ein, damit die Konventualinnen witterungsgeschützt und sicher den Chor erreichen konnten. Sie selbst kaufte sich eine Loge in der neuen Kirche und ließ diese mit ihrem Wappen schmücken. Unverändert bildet diese Loge noch heute einen besonderen Blickpunkt.
Sie verstarb am 14. Februar 1753 im Kloster Uetersen und wurde auf dem „Jungfernfriedhof“ beigesetzt. Ihre Grabplatte zeigt das Familienwappen der Reventlows. Die längere Aufschrift endet mit den Worten: „Die wohlselige Frau Priörin hat als ein immer währendes Denckmahl ihrer Mildthätigkeit gegen die Armen das Armenhaus alhier zu Ütersen Ao 1735 gestiftet und dasselbe mit ansehnlichen Legatis versorget welches von Ihro Mayestät König Friedrich dem Fünften allergnädigst confirmiret worden“.
Anna Emerentia von Reventlow gehört zu den wenigen Priorinnen des Klosters Uetersen, deren Wirken bis heute sichtbare Spuren hinterlassen hat.
Kilde: https://de-academic.com/dic.nsf/dewiki/2248983
| Reventlow, Anna Emerentia von (I8697)
|
| 10715 |
Sie wurde am 16. November 1816 auf dem Gut Laak im Kirchspiel Freiburg im Land Kehdingen, Kreis Stade, geboren. Ihr Vater war der Generalleutnant Weigert Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken (1781-1845). Ihre Mutter hieß Margarethe Johanne Adelheid, geborene von der Wisch (1784-1840). Die Familie —Adelheid war das einzige Kind — musste bedingt durch den Dienst des Vaters in der Hannoverschen Armee oft den Wohnort wechseln. Über Northeirn und Gelle gelangten sie 1834 nach Verden. Im Alter von 18 Jahren heiratete Adelheid am 26. Juli 1835 Johan Ludvig Christian Friedrich Leopold Ernst Reventlow, einen däni-schen Grafen, der als Leutnant der Kavallerie in hannoverschen Diensten stand. An dieser Stelle ist etwas zu dem Namen Reventlow und der Verwendung des Adelsprädikats (von bzw. zu) in Verbindung mit demselben zu sagen. Vor dem 18. Jahrhundert war dieses bei nahezu allen altholtsteinischen Adelsgeschlechtern, zu denen auch die Reventlows gehörten (ihr Ursprung lag in Dithmarschen), nicht üblich. In den folgenden Jahrhunderten änderte sich dieser Brauch jedoch, deshalb findet man beide Schreibweisen.
Johan Ludvig Reventlow war als dritter Sohn und fünftes von sieben Kindern auf Schloß Pederstrup geboren worden. Pederstrup liegt im Nordwesten der Insel Lolland. Sein Vater Christian Detlev Reventlow (1775-1851) war dänischer Hofjägermeister, außerdem Kammerherr und Herr über zwei Grafschaften, also ein bedeutender Mann. Doch die Ehe zwischen Adelheid und Johan Ludvig war zu Ende, kaum dass sie begonnen hatte. Sie dauerte nur dreieinhalb Monate, denn der junge Ehemann verstarb bereits am 5. November 1835 in seiner Heimat auf Pederstrup. Der Schock und die Trauer trafen die junge Adelheid Reventlow so heftig, dass sie einige Zeit nicht reden konnte. Ihr Schwiegervater bat sie mehr-mals, doch nach Dänemark überzusiedeln, doch sie wollte ihre Eltern nicht verlassen.
| Decken, Katharina Gertrud Adelheid Von Der (I13030)
|
| 10716 |
Siges at have forgiftet sin ægtefælle Hans von Ahlefeldt 3/2-1605 i Risengrød
Hun blev gift med Hans von Ahlefeldt til Osterrade og Tram og solgte sammen med ham 1604 Osterrade til Heinrich von Buchwald til Sierhagen. Hun flyttede som enke til Mecklenburg.
Gift 2° m. Andreas Ehmbken til Goldbeck og Bahlen i Grevesmühlen amt, boede 1624 på Goldbeck, da hun bad kongen om fritagelse for at stå under formynderskab af Christopher Pogwisch, hendes eneste søn var da død, men datteren plejede hende. Hendes svigersøn ejede Godset Goldbeck og i 1624 havde hende i huset.
| Reventlow, Abel (I4855)
|
| 10717 |
Sigismund (Siegismund) Ludvig Carl von Rosen (23. februar 1827 i Segeberg – 18. (19.) april 1864 på Johannitterlazarettet i Nybøl) var en dansk officer, bror til Alfred og Carl von Rosen og far til C.F., Marie og Vilhelm von Rosen.
Han var tredje søn af amtmand, kammerherre Wilhelm von Rosen (1788-1853) og Sophie Marie født Decker (1799-1868). Familien nedstammer fra en gammel adelsslægt i Østersøprovinserne. Rosen, som alt tidlig viste lyst til den militære stand, blev kadet 1844 og året efter sekondløjtnant ved 1. jægerkorps, hvorpå han 1846 kom ind på Den kongelige militære Højskole. Krigen 1848 afbrød undervisningen, og med sit jægerkorps deltog han i kampene ved Bov og ved Slesvig, hvor han såredes under stormen på Annettenhöhe. I 1849, da han var blevet premierløjtnant, ansattes han som adjudant ved artillerikommandoen på Als og deltog 13. april sammen med daværende kaptajn Heinrich Kauffmann i erobringen af to sachsiske kanoner. Det blev begyndelsen til et venskab mellem de to officerer. Det følgende år var han som adjudant ved armeens artillerikommando med i slaget ved Isted, hvor han gjorde sig bemærket ved sin store koldblodighed og udmærkede blik for fægtningsforholdene.
Efter fredslutningen kom han tilbage til Højskolen og afgik 1853 derfra som generalstabsaspirant, gennemgik de forskellige våbens skoler og udnævntes 1855 til kaptajn af 2. klasse i Generalstaben. Han udførte derpå rekognosceringsarbejder i Holsten, men kom allerede i 1857, da han blev kaptajn af 1. klasse, som stabschef til 3. Generalkommando, hvor han endnu var, da Det tyske Forbunds tropper i slutningen af 1863 forlangte Holsten rømmet. Kort efter udnævntes han, navnlig på oberst Kauffmanns foranledning, til souschef ved overkommandoen, skønt dette efter bestemmelserne var en stabsofficersplads. Ved sin fremragende dygtighed viste han det berettigede i det trufne valg; han havde således megen andel i alle detailordninger angående Dannevirkes (som han ikke selv ønskede opgivet) og Dybbøls forsvar og var stadig utrættelig, ikke alene under udførelsen af sin tjeneste i bureauet, men også ude i marken. Således rekognoscerede han endnu stillingen ved Dybbøl natten imellem 17. og 18. april og kom først klokken otte om morgenen derfra tilbage til brohovedet. Kort efter fandt stormen sted, og han sluttede sig da til generalmajor Glode du Plat. Umiddelbart efter at denne var blevet dødeligt såret, traf det dræbende skud også Rosen. Han blev ført tilbage til Nybøl, men døde ti timer senere. Rosen havde i marts 1864 erholdt majors karakter, 1848 var han blevet Ridder af Dannebrog og 1862 Dannebrogsmand.
Rosen blev gift 7. juli 1853 i Holmens Kirke med Franzisca Henriette Wiborg (22. august 1833 i København - 10. februar 1912 i Guldborgsund færgegård), datter af senere departementsdirektør i Marineministeriet, generalkrigskommissær Niels Viborg (1785–1863) og Hansine Henriette født Fogh (1791-1867).
Han er begravet på Holmens Kirkegård, hvor der er en mindesten. Der er ligeledes en mindesten i Dybbøl.
kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sigismund_von_Rosen
| Rosen, Sigismund Ludvig Carl von (I11903)
|
| 10718 |
Signore di Carpi | Pio di Savoia, Galasso (I1072)
|
| 10719 |
Signore di Milano | Visconti, Matteo I (I723)
|
| 10720 |
Signore di Milano | Visconti, Galeazzo I (I776)
|
| 10721 |
Signore di Milano | Visconti, Galeazzo II (I1164)
|
| 10722 |
Signore di Verona | Lla Scala, Alboino de (I629)
|
| 10723 |
Signore di Verona | Lla Scala, Mastino II de (I956)
|
| 10724 |
Sigrid den fagra, död 1289 och begravd i Skänninge dominikankloster, var gift med lagmannen i Östergötland, Bengt Magnusson (död omkring 1294).
Sigrid är känd för eftervärlden genom den romantiska senmedeltida sägnen om striden mellan Bengt lagman och Birger jarl, i vilken jarlen skall ha blivit avväpnad av Sigrids skönhet och vishet. I själva verket gifte sig Sigrid och Bengt Magnusson långt efter det att Birger jarl hade avlidit. Sägnen är även känd genom Frans Hedbergs Bröllopet på Ulvåsa från 1865. | Magnusdatter, Sigrid "den fagre" (I500)
|
| 10725 |
Sivert til Gneningen (Hansühn S.), som han og Hustru arvede, f. o. 1500, imm. 1520 i Leipzig (de Rixdorf), hyldede 1523 (til Gneningen), 1546-50 Amtmand paa Steinburg, 1548 Landfoged i Wilstermark, betalte s. A. Frøkenskat og 1558 Romertog af Gneningen, 1556-59 Provst i Preetz, 1559 Staller i Strand, 1569 til Gneningen, boede 1575 i Hasstrasse i Kiel.
Gift 1° m. Margarethe Pogwisch (F.: Benedict P. til Gneningen); 2° m. Anna von Ahlefeldt (F.: Jørgen v. A . til Gronenberg og Anna Sehested) d. 1585, bgr. i Plön.
| Reventlow, Siwert (I3682)
|
| 10726 |
Sjællandsk Jarl. Døde i en høj alder omkring 1113. Begravet i Fjenneslev, men blev senere ført til Sorø af Biskop Absalon. I graven er der fundet en blyplade, formentlig fra 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. Han var sjællandsk stormand og ejede meget jorde gods især på Sorø -egnen. Han havde i lang tid jarledømme på Sjælland.
_____________
| Hvide, Skjalm (I128)
|
| 10727 |
Skal Kanskje Være Lisbeth Galde Jfr Daa 1923 S517 | Juel, Anne Pallesdatter (I3711)
|
| 10728 |
skal o. 1515 af kong Christian II være blevet dømt til at henrettes sammen med en Henrik von Ahlefeldt og en Sehested | Ahlefeldt, Claus von (I2571)
|
| 10729 |
Skal være slået ihjel på Jerlev Herredsting | Skeel, Albret Rytter (I1352)
|
| 10730 |
Skarlagensfeber | Rasmussen, Poul Gregorius (I10153)
|
| 10731 |
Skatteembedsmand | Muttscheller, Paul (I14710)
|
| 10732 |
Skeel | Scheel, Jørgen (I12828)
|
| 10733 |
Skeel | Scheel, Jørgen (I10771)
|
| 10734 |
Skeel | Scheel, Greve Christen (I11293)
|
| 10735 |
Skeel | Scheel, Christen (I9275)
|
| 10736 |
Skeel | Scheel, Greve, Gemejmekonferensråd Jørgen (I9702)
|
| 10737 |
Skeel | Scheel, Jørgen (I6942)
|
| 10738 |
Skeel | Scheel, Greve, Kammerherre Christen (I8048)
|
| 10739 |
Skeel, Christen, 1543-95, til Fussingø, Rigsraad, var Søn af Albert S. (d. 1568), efter hvem han som eneste Søn arvede Hegnet, Fussingø og Hammelmose. Desuden ejede han Ulstrup, som han selv af en stor Del fra Kronen tilforhandlet Gods havde oprettet til Hovedgaard og 1590 forsynede med den statelige Hovedbygning.
C. S. blev født 23. Juni 1543, gik først i Skole i Aalborg og kom derefter i Huset hos den bekjendte Theolog Niels Hemmingsen i Kjøbenhavn, hvorpaa hans Undervisning afsluttedes ved et Ophold i Hamborg. Han tjente saa udenlands, først hos en Greve af Lippe, saa 3 Aar hos Hertug Vilhelm af Lyneborg; men 1565 var han hjemkommen, sagtens i Anledning af Krigen, i hvilken han deltog, bl. a. under Frands Banners Fane i det berømte Slag ved Svarteraa, i hvilket han blev saaret. 1566 var han Hofsinde. Alt 1565 havde han overtaget Smerupgaard fra Faderen; dette Pant havde hans Forfædre uafbrudt haft siden 1506. 1569 erholdt han desuden Bøvling Len, som han 1588 ombyttede med Aakjær. Desuden havde han Sønderlyng Herred i Forlening fra 1592.
C. S., der siden 1581 havde siddet i Rigens Raad, døde 26. Avg. 1595 paa Aakjær. Han havde 8. Okt. 1570 paa Helsingborg Slot ægtet den da 19aarige Margrethe Ottesdatter Brahe, Søster til den store Astronom. Hun døde 10. Marts 1614 og prises for sin usædvanlige Godgjørenhed.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon
___________
| Skeel, Christen (I4130)
|
| 10740 |
Skeel, Holger, 1699-1764, Stiftamtmand. Søn af Kapitajn Anders S. (f. 22. Febr. 1665 d. 25. April 1702) til Stamhuset Birkelse og Sophie Amalie Vind (f. 5. Febr. 1668 d. 21. Jan. 1743)
1714-16 var han Landkadet og udnævntes 1717 til Hofjunker, 1721 til Kammerjunker og 1730 til Etatsraad og Amtmand over Nordborg og Ærø Amter. Her fra forflyttedes han 1748 til Ribe som Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt, og 1750 fik han den vigtige Post som Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt, hvilke Embeder han beklædte lige til sin Død.
Han roses som en særdeles duelig og pligtopfyldende Embedsmand; Regeringen satte stor Pris paa ham og ønskede, at han 1752 skulde træde ind i Centralstyrelsen som Deputeret i Rentekammeret, men S. afslog det; derimod udnævntes han 1752 til Tilforordnet i Højesteret og 1762 til Medlem af Overskattedirektionen. 1740 var han bleven Konferensraad, 1747 Ridder af Danebrog, 1755 Gehejmeraad og 1757 Ridder af Ordenen l’union parfaite. Som Godsejer vandt S. sig ogsaa et godt Navn. 1729 arvede han Faarevejle paa Langeland efter en Onkel, 1735 tiltraadte han Besiddelsen af Stamhuset Birkelse, ved Moderens Død 1743 arvede han Mullerup paa Fyn, og end videre ejede han Mørup og Bonderup paa Sjælland.
Han gjorde meget for sine Godsers Opkomst og stiftede flere Legater. S. var fra 1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster. Han døde 9. Marts 1764. 12. April 1730 havde han ægtet Regitse Sophie Baronesse Güldencrone (f. 22. Maj 1706 d. 27. Okt. 1779), Datter af Stiftamtmand Christian Baron G.
V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 298 ff.; Suppl. S. 84 f. Danmarks Adels Aarbog 1901, S. 428.
L. Laursen. | Skeel, Holger (I9048)
|
| 10741 |
Skibsfører | Koch, Jørgen Marinus Christian (I14607)
|
| 10742 |
Skibsfører | Reventlow, Mathæus Elesius (I13000)
|
| 10743 |
Skibsreder | Carstens, Jørgen (I7685)
|
| 10744 |
Skibsskriver og byfoged i Nysted | Riis, Peiter (I24714)
|
| 10745 |
skilt 1596. Hun fik til Døtrenes Opdragelse udbetalt 12000 Rdlr. | Familie: Claus Rantzau / Anna Brockdorff (F26943)
|
| 10746 |
Skipper Clement, død 1536, dansk oprørsleder. Som tilhænger af kong Christian d. 2. førte skipper Clement fra 1525 sin egen søkrig mod kongens fjender. Under Grevens Fejde blev han i september 1534 med 2 skibe sendt til Aalborg, som han straks indtog og på få uger rejste han bønder og borgere i det nordlige og vestlige jylland. Overalt blev de katolske prælaters og herremændenes gårde plyndret og brændt. Den 16. oktober slog han med sin bondehær den jyske adels rytteri ved Svenstrup, men led nederlag foran Randers omkring 1. november. Efter stormen på Aalborg den 18. december, blev han taget til fange af en bonde og udleveret til feltherren Johan Rantzau. Skipper Clement sad dernæst fængslet på Flensborg slot, indtil han i september 1536 blev halshugget på Viborg landsting.
Der kendes 3 af Clements børn:
- Christenze, født 1514, gift med Povl Popp.
- Christiern Kappelgård, født 1519, gift med Anna Popp, død 1578 i Sønderborg.
- Anne, født 1521, gift 1540 m. Jens Suur, død i Aalborg 1610. | Munk, Clement Andersen (I21637)
|
| 10747 |
Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede. Han var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle.
Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.
Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide efter drab på hans bror sjællænderne til hævntogt mod Rygen, som var hjemsted for venderne, der drev sørøveri. Det var måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det senere nævnes hos Saxo. Han blev efter denne begivenhed af Erik 1. Ejegod gjort til foged over øen. I en senere passage hos Saxo omtales det, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo skulle Skjalm Hvide også have været foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppebuddet (betydningen af denne omtale er omdiskuteret).
Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Magga Skjalmsdatter, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).
Han havde formodentlig gods i Jørlunde og Haverup Ore, da hans efterkommere ejede jord disse steder. Formentlig ejede han også gods i Fjenneslev, hvor han i følge gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er hans tilknytning til Fjenneslev ringe fastslået.
Skjalm Hvide lod Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100, en af Sjællands ældste eksisterende kirker.[1]
Skjalm Hvide er oprindeligt begravet i Fjenneslev, men senere flyttet til Sorø Kirke. I graven er fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskrift om, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.
Skjalm Hvide havde en bror, Aute, som ifølge den valdemarske tradition opdrog hertug Knud Lavard, efter at hans far, kong Erik 1. Ejegod, var draget på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm Hvide med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhænge er svære at gennemskue.
| Hvide, Skjalm (I128)
|
| 10748 |
Skoleholder i Assens 1788, Klokker i Saxkøbing 1793, Skoleholder i Væggerløse 1800 | Bruun, Niels Hansen (I11070)
|
| 10749 |
skoleholder i den kongelige danske skole i Højen. I 1721 befalede kong Frederik IV, at der skulle oprettes 20 ”kongelige skoler” i hver af landets 12 rytterdistrikter. Højen hørte til Koldinghus distrikt. Den første skole i Højen blev benyttet indtil 1879. Skolen i Højen var den eneste rytterskole i det, der indtil kommunesammenlægningerne i 2007 var kendt som Vejle Kommune.
En ”rytterskolelærer” havde en årlig indkomst på 24 rigsdaler, fri bolig, brænde, tørv, hø, halm og græsning til sine kreaturer. Desuden skulle de forældre, der havde børn i skolen, arbejde to dage om året hos læreren. Der er ikke nogen helt sikker måde at omregne datidens penge til vore dages mønt, men det er ikke helt galt, at 24 rigsdaler svarer nogenlunde til 200.000 kr., så med lønnen og alle frynsegoderne har læreren nok ikke manglet noget.
| Faaborg, Jacob (I8886)
|
| 10750 |
Skoleinspektør | Reventlow, Helanius Conrad (I13071)
|
|
