| |
Match 10,751 til 10,800 fra 11,373
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10751 |
Signore di Verona | Lla Scala, Mastino II de (I956)
|
| 10752 |
Sigrid den fagra, död 1289 och begravd i Skänninge dominikankloster, var gift med lagmannen i Östergötland, Bengt Magnusson (död omkring 1294).
Sigrid är känd för eftervärlden genom den romantiska senmedeltida sägnen om striden mellan Bengt lagman och Birger jarl, i vilken jarlen skall ha blivit avväpnad av Sigrids skönhet och vishet. I själva verket gifte sig Sigrid och Bengt Magnusson långt efter det att Birger jarl hade avlidit. Sägnen är även känd genom Frans Hedbergs Bröllopet på Ulvåsa från 1865. | Magnusdatter, Sigrid "den fagre" (I500)
|
| 10753 |
Sivert til Gneningen (Hansühn S.), som han og Hustru arvede, f. o. 1500, imm. 1520 i Leipzig (de Rixdorf), hyldede 1523 (til Gneningen), 1546-50 Amtmand paa Steinburg, 1548 Landfoged i Wilstermark, betalte s. A. Frøkenskat og 1558 Romertog af Gneningen, 1556-59 Provst i Preetz, 1559 Staller i Strand, 1569 til Gneningen, boede 1575 i Hasstrasse i Kiel.
Gift 1° m. Margarethe Pogwisch (F.: Benedict P. til Gneningen); 2° m. Anna von Ahlefeldt (F.: Jørgen v. A . til Gronenberg og Anna Sehested) d. 1585, bgr. i Plön.
| Reventlow, Siwert (I3682)
|
| 10754 |
Sjællandsk Jarl. Døde i en høj alder omkring 1113. Begravet i Fjenneslev, men blev senere ført til Sorø af Biskop Absalon. I graven er der fundet en blyplade, formentlig fra 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. Han var sjællandsk stormand og ejede meget jorde gods især på Sorø -egnen. Han havde i lang tid jarledømme på Sjælland.
_____________
| Hvide, Skjalm (I128)
|
| 10755 |
Skal Kanskje Være Lisbeth Galde Jfr Daa 1923 S517 | Juel, Anne Pallesdatter (I3711)
|
| 10756 |
skal o. 1515 af kong Christian II være blevet dømt til at henrettes sammen med en Henrik von Ahlefeldt og en Sehested | Ahlefeldt, Claus von (I2571)
|
| 10757 |
Skal være slået ihjel på Jerlev Herredsting | Skeel, Albret Rytter (I1352)
|
| 10758 |
Skarlagensfeber | Rasmussen, Poul Gregorius (I10153)
|
| 10759 |
Skatteembedsmand | Muttscheller, Paul (I14710)
|
| 10760 |
Skeel | Scheel, Jørgen (I12828)
|
| 10761 |
Skeel | Scheel, Jørgen (I10771)
|
| 10762 |
Skeel | Scheel, Greve Christen (I11293)
|
| 10763 |
Skeel | Scheel, Christen (I9275)
|
| 10764 |
Skeel | Scheel, Greve, Gemejmekonferensråd Jørgen (I9702)
|
| 10765 |
Skeel | Scheel, Jørgen (I6942)
|
| 10766 |
Skeel | Scheel, Greve, Kammerherre Christen (I8048)
|
| 10767 |
Skeel, Christen, 1543-95, til Fussingø, Rigsraad, var Søn af Albert S. (d. 1568), efter hvem han som eneste Søn arvede Hegnet, Fussingø og Hammelmose. Desuden ejede han Ulstrup, som han selv af en stor Del fra Kronen tilforhandlet Gods havde oprettet til Hovedgaard og 1590 forsynede med den statelige Hovedbygning.
C. S. blev født 23. Juni 1543, gik først i Skole i Aalborg og kom derefter i Huset hos den bekjendte Theolog Niels Hemmingsen i Kjøbenhavn, hvorpaa hans Undervisning afsluttedes ved et Ophold i Hamborg. Han tjente saa udenlands, først hos en Greve af Lippe, saa 3 Aar hos Hertug Vilhelm af Lyneborg; men 1565 var han hjemkommen, sagtens i Anledning af Krigen, i hvilken han deltog, bl. a. under Frands Banners Fane i det berømte Slag ved Svarteraa, i hvilket han blev saaret. 1566 var han Hofsinde. Alt 1565 havde han overtaget Smerupgaard fra Faderen; dette Pant havde hans Forfædre uafbrudt haft siden 1506. 1569 erholdt han desuden Bøvling Len, som han 1588 ombyttede med Aakjær. Desuden havde han Sønderlyng Herred i Forlening fra 1592.
C. S., der siden 1581 havde siddet i Rigens Raad, døde 26. Avg. 1595 paa Aakjær. Han havde 8. Okt. 1570 paa Helsingborg Slot ægtet den da 19aarige Margrethe Ottesdatter Brahe, Søster til den store Astronom. Hun døde 10. Marts 1614 og prises for sin usædvanlige Godgjørenhed.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon
___________
| Skeel, Christen (I4130)
|
| 10768 |
Skeel, Holger, 1699-1764, Stiftamtmand. Søn af Kapitajn Anders S. (f. 22. Febr. 1665 d. 25. April 1702) til Stamhuset Birkelse og Sophie Amalie Vind (f. 5. Febr. 1668 d. 21. Jan. 1743)
1714-16 var han Landkadet og udnævntes 1717 til Hofjunker, 1721 til Kammerjunker og 1730 til Etatsraad og Amtmand over Nordborg og Ærø Amter. Her fra forflyttedes han 1748 til Ribe som Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt, og 1750 fik han den vigtige Post som Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt, hvilke Embeder han beklædte lige til sin Død.
Han roses som en særdeles duelig og pligtopfyldende Embedsmand; Regeringen satte stor Pris paa ham og ønskede, at han 1752 skulde træde ind i Centralstyrelsen som Deputeret i Rentekammeret, men S. afslog det; derimod udnævntes han 1752 til Tilforordnet i Højesteret og 1762 til Medlem af Overskattedirektionen. 1740 var han bleven Konferensraad, 1747 Ridder af Danebrog, 1755 Gehejmeraad og 1757 Ridder af Ordenen l’union parfaite. Som Godsejer vandt S. sig ogsaa et godt Navn. 1729 arvede han Faarevejle paa Langeland efter en Onkel, 1735 tiltraadte han Besiddelsen af Stamhuset Birkelse, ved Moderens Død 1743 arvede han Mullerup paa Fyn, og end videre ejede han Mørup og Bonderup paa Sjælland.
Han gjorde meget for sine Godsers Opkomst og stiftede flere Legater. S. var fra 1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster. Han døde 9. Marts 1764. 12. April 1730 havde han ægtet Regitse Sophie Baronesse Güldencrone (f. 22. Maj 1706 d. 27. Okt. 1779), Datter af Stiftamtmand Christian Baron G.
V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 298 ff.; Suppl. S. 84 f. Danmarks Adels Aarbog 1901, S. 428.
L. Laursen. | Skeel, Holger (I9048)
|
| 10769 |
Skibsfører | Reventlow, Mathæus Elesius (I13000)
|
| 10770 |
Skibsfører | Koch, Jørgen Marinus Christian (I14607)
|
| 10771 |
Skibsreder | Carstens, Jørgen (I7685)
|
| 10772 |
Skibsskriver og byfoged i Nysted | Riis, Peiter (I24714)
|
| 10773 |
skilt 1596. Hun fik til Døtrenes Opdragelse udbetalt 12000 Rdlr. | Familie: Claus Rantzau / Anna Brockdorff (F26943)
|
| 10774 |
Skipper Clement, død 1536, dansk oprørsleder. Som tilhænger af kong Christian d. 2. førte skipper Clement fra 1525 sin egen søkrig mod kongens fjender. Under Grevens Fejde blev han i september 1534 med 2 skibe sendt til Aalborg, som han straks indtog og på få uger rejste han bønder og borgere i det nordlige og vestlige jylland. Overalt blev de katolske prælaters og herremændenes gårde plyndret og brændt. Den 16. oktober slog han med sin bondehær den jyske adels rytteri ved Svenstrup, men led nederlag foran Randers omkring 1. november. Efter stormen på Aalborg den 18. december, blev han taget til fange af en bonde og udleveret til feltherren Johan Rantzau. Skipper Clement sad dernæst fængslet på Flensborg slot, indtil han i september 1536 blev halshugget på Viborg landsting.
Der kendes 3 af Clements børn:
- Christenze, født 1514, gift med Povl Popp.
- Christiern Kappelgård, født 1519, gift med Anna Popp, død 1578 i Sønderborg.
- Anne, født 1521, gift 1540 m. Jens Suur, død i Aalborg 1610. | Munk, Clement Andersen (I21637)
|
| 10775 |
Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede. Han var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle.
Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.
Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide efter drab på hans bror sjællænderne til hævntogt mod Rygen, som var hjemsted for venderne, der drev sørøveri. Det var måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det senere nævnes hos Saxo. Han blev efter denne begivenhed af Erik 1. Ejegod gjort til foged over øen. I en senere passage hos Saxo omtales det, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo skulle Skjalm Hvide også have været foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppebuddet (betydningen af denne omtale er omdiskuteret).
Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Magga Skjalmsdatter, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).
Han havde formodentlig gods i Jørlunde og Haverup Ore, da hans efterkommere ejede jord disse steder. Formentlig ejede han også gods i Fjenneslev, hvor han i følge gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er hans tilknytning til Fjenneslev ringe fastslået.
Skjalm Hvide lod Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100, en af Sjællands ældste eksisterende kirker.[1]
Skjalm Hvide er oprindeligt begravet i Fjenneslev, men senere flyttet til Sorø Kirke. I graven er fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskrift om, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.
Skjalm Hvide havde en bror, Aute, som ifølge den valdemarske tradition opdrog hertug Knud Lavard, efter at hans far, kong Erik 1. Ejegod, var draget på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm Hvide med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhænge er svære at gennemskue.
| Hvide, Skjalm (I128)
|
| 10776 |
Skoleholder i Assens 1788, Klokker i Saxkøbing 1793, Skoleholder i Væggerløse 1800 | Bruun, Niels Hansen (I11070)
|
| 10777 |
skoleholder i den kongelige danske skole i Højen. I 1721 befalede kong Frederik IV, at der skulle oprettes 20 ”kongelige skoler” i hver af landets 12 rytterdistrikter. Højen hørte til Koldinghus distrikt. Den første skole i Højen blev benyttet indtil 1879. Skolen i Højen var den eneste rytterskole i det, der indtil kommunesammenlægningerne i 2007 var kendt som Vejle Kommune.
En ”rytterskolelærer” havde en årlig indkomst på 24 rigsdaler, fri bolig, brænde, tørv, hø, halm og græsning til sine kreaturer. Desuden skulle de forældre, der havde børn i skolen, arbejde to dage om året hos læreren. Der er ikke nogen helt sikker måde at omregne datidens penge til vore dages mønt, men det er ikke helt galt, at 24 rigsdaler svarer nogenlunde til 200.000 kr., så med lønnen og alle frynsegoderne har læreren nok ikke manglet noget.
| Faaborg, Jacob (I8886)
|
| 10778 |
Skoleinspektør | Reventlow, Helanius Conrad (I13071)
|
| 10779 |
Skoleinspektør | Reventlow, Helanius Conrad (I13071)
|
| 10780 |
Skoleinspektør Helanius Conrad Reventlow
Reventlow blev ansat som lærer ved Grenaa skole i 1865. I 1887 blev han skoleinspektør.
Svenstrup har følgende karakteristik af Reventlow: ”Der herskede jo i de Tider en mere haardhændet Disciplin end nu, og Reventlow var ikke bange for at tage fat, naar det udkrævedes. Han havde et livligt Temperament og lagde ikke Skjul paa sine Følelser, men havde samtidig et varmt Hjerte baade over for Børn og Voksne. Det kan med Sandhed siges, at han ledede Grenaa Skolevæsen med fast og bestemt Haand og altid med dets Vækst og Udvikling for Øje.”
Reventlow var meget samfundsinteresseret og spillede en stor rolle som forkæmper for de fattiges og syges sag. Han var bl.a. involveret i opførelsen af Asylet, var formand for sygekassen og medstifter af arbejderforeningen. Han var desuden politisk aktiv i partiet Højre.
______________
| Reventlow, Helanius Conrad (I13071)
|
| 10781 |
Skolelærer | Rosen, Wilhelmine Bertha Sitta Hermine von (I22856)
|
| 10782 |
Skolelærer | Nielsen, Peder (I24479)
|
| 10783 |
Skolelærer / politiassistent | Gilberg, Kristian Jensen (I15184)
|
| 10784 |
Skolelærer i Landsgrav ved Slagelse | Bruun, Marcelius Vitus (I12980)
|
| 10785 |
Skolpräst i Örebro 1642. Prästvigd i Strängnäs (Hm.) 1645-06-24. Komminister i Almby förs 1645. Komminister i Örebro 1650. Kyrkoherde i Kräklinge 1653 efter farbrodern. Död 1693-08-09 90 år gammal.
Gift 1:o med Brita Haning, dotter av kyrkoherden i Västerhaninge pastorat av Strängnäs stift Johannes Lauréntii.
Gift 2:o med Catharina Andersdotter.
Gift 3:o med Christina Almenia. | Klingius, Laurentius Johannis (I19018)
|
| 10786 |
Skomager | Christiansen, Detlef Peter (I15481)
|
| 10787 |
Skomager | Jørgensen, Jens Peder (I14312)
|
| 10788 |
Skovfoged ved Hedeselskabet (Løgumkloster) 1922-1964 | Schjær-Jacobsen, David (I15588)
|
| 10789 |
Skovgaard, Hans, o. 1526-1580, til Gundestrup, Rigsraad, var Søn af Jørgen Jepsen S. til Skovgaard (d. 1557) og Anne Flemming (d. 1530).
6 Aar gammel sendtes han til Farbroderen, Anders Skovgaard. i Viborg, hvor han gik i Skole. Sin Uddannelse fuldendte han i Nürnberg, hvor han tilbragte o. 4 Aar, men da han vilde se sig videre om i Verden, kaldte en Ordre fra den danske Konge ham hjem. Faa Grund af sine gode Kundskaber i Tysk anbragtes han (o. 1548) i tyske Kancelli, hvorfra han dog allerede næste Aar flyttedes over i danske Kancelli, og her tjente han i det lange Tidsrum af o. 24 Aar. Foruden det meget Kontorarbejde, han udførte her – hans smukke og tydelige Haandskrift er let kjendelig –, fik han tidlig ogsaa andre Hverv, som Stillingen førte med sig. Saaledes opkrævede han 1550-51 en almindelig Landeskat, og ogsaa 1554 gik der betydelige Pengesummer gjennem hans Hænder.
Som Løn fik han 1553 Magleby Len i Skaane, som han dog først maatte indløse, men som allerede 1554 gik tilbage til den tidligere Panthaver, da H. S. nu var bleven forsørget paa anden Maade, nemlig ved at faa Ærkedegnedømmet i Viborg. Da Frederik II 1559 besteg Tronen, var det ikke den mindst sigende Forandring af dem, der da foregik i Regerings- og Hof kredsen, at H. S. afløste Corfits Ulfeldt som øverste Sekretær i Kancelliet. S. A. forlenedes han med Domprovstiet i Roskilde, hvorved han blev en af Universitetets Konservatorer, og dertil føjedes 1563 Provstiet paa Thyholm. Til disse halv gejstlige Forleninger kom ogsaa rent verdslige, alle i Skaane, nemlig Øster Gaardstange, Magleby (som 1565 paa ny pantsattes til ham), Revinge, Fliginde og Vram med Vesby og Stubberup, hvilke Len han alle beholdt til sin Død, for saa vidt de ikke forinden, som Magleby 1574 og Fliginde 1579, ved Mageskifte vare gaaede over i hans Eje.
Tyde disse Begunstigelser paa, at han var vel anskreven hos Kongen, beviser meget andet det samme; i høj Grad har han aabenbart været efter sin kongelige Herres Hoved, og han vandt derved en Indflydelse, som nu ikke lader sig maale, da den vel nærmest udøvedes paa Tomandshaand, men som har været meget betydelig. Heldigvis var han tillige en baade dygtig og arbejdsom Mand, og Tilliden var derfor vel begrundet. Det var dog ikke alene opad, at han forstod at gjøre sig yndet; ved sit belevne Væsen vandt han sig Venner overalt. Intet Under derfor, at man særlig over for ham fulgte den gamle Uskik at give Kancelliets Embedsmænd Ducører. Vi se saaledes Universitetet ved en Lejlighed forære ham 2 Rosenobler, og Kjøbenhavns Magistrat overlod ham 2 Grunde uden for Byen til Tak for den Villighed og «gode Førdelse», han altid havde vist Byens Borgere. Sammen med Indtægterne af hans mange Forleninger have disse Gaver sikkert gjort den øverste Sekretær til en velstaaende Mand.
Til sidst følte han sig dog træt af sin Stilling. Da den nødte ham til at være om Kongen og derfor idelig at færdes paa Rejser, egnede den sig egentlig kun for en enlig Mand, og nu da han nærmede sig de 50 Aar, længtes han efter at faa sig et eget Hjem. Skjønt det var mod Kongens Ønske, han i Nov. 1573 trak sig tilbage, viste Kongen ham dog den Opmærksomhed at fejre hans Bryllup (10. Jan. 1574) paa Kjøbenhavns Slot, hvortil bl. a. alle Universitetets Professorer bleve indbudte – Bruden var Anne Parsberg (f. 1549), en Datter af Rigsraaden Verner P. –, og efter den ældste Søns Fødsel hædrede Kongen Huset ved som Gjæst at deltage i Barselgildet.
1574 optoges H. S. i Rigsraadet, og 1576 fik han Helsingborg Len. S. A. sendtes han og Bjørn Kaas til Bornholm for at modtage denne Ø af Lybekkerne, da de nu efter 50 Aars Forløb skulde afstaa den, og senere paa Aaret betroedes der ham et mærkeligt Hverv, i det han ved tyske Hoffer hemmelig skulde indsamle Bevismateriale mod den nys afdøde Rigshofmester Peder Oxe for at godtgjøre dennes Forræderi i hans Udlændigheds Dage, hvilket dog ikke lykkedes ham paa nogen fyldestgjørende Maade. 1577 fungerede han som Landsdommer i Skaane paa den syge Steen Billes Vegne, og 1579 gjordes han til Medlem af det Regeringsraad i Kjøbenhavn, som under Kongens Fraværelse skulde lede Forretningerne her hjemme. 18. Juli 1580 døde han paa Helsingborg Slot. Fra sit Dødsleje sendte han Kong Frederik en sidste Hilsen med Bøn om at tage sig af hans Hustru og Børn, og denne Bøn opfyldtes. Enken ægtede 10 Aar senere den ansete Rigsraad Hack Ulfstand.
H. S. skrev sig i sine yngre Dage til Fædrenegaarden Skovgaard, som han imidlertid 1579 bortmageskiftede (mod Fliginde). Efter sin barnløse Farbroder Hans S. arvede han Gundestrup. Kort før sin Død fik han Kronens Skjøde paa Sanderumgaard i Fyn, som han dog strax overlod til en Broder til Erstatning for dennes Andel i Skovgaard. I Kjøbenhavn ejede han en Gaard. Han roses som en Mand af uskrømtet Gudsfrygt, og han tog sig af fattige unge Mennesker. Uden at høre til dem, som have traadt dybe Spor i Historien, var han, skjønt hans Virksomhed mest faldt i det skjulte, en af Frederik II’s betydeligere Mænd.
H. Rasmussøn, Ligpræd. ov. H. S. (1582).
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 403 ff.
C. F. Bricka | Skovgaard, Hans (I25496)
|
| 10790 |
Skovrider | Knuth, Conrad Detlev Greve (I23828)
|
| 10791 |
Skovsbo på Langeland
Skrives til Møllegård i Longelse sgn. og Skovbo i Fuglsbølle sgn. , begge på Langeland. I 1698 fændrik i Trampes fodregiment i polsk sold, stod to år i marineregimentet til Sachsen og Italien, 1707 fændrik i livkompagniet, 1711 premierløjtnant ved oberst Arnolds regiment, bad om afsked som kaptajn, da han ville trække sig tilbage til sit lille gods på Langeland .
Jvf. Dansk Adelsårbog død før 8. sep. 1712. Men iflg . TD 5.2, s.958 har han i 1713 overtaget Møllegård (Longelse sgn., Langelands Sønder hrd, Svendborg amt). Her er der noget der halter. I Vilh. Lütken: Bidrag til Langelands historie, s. 542, noter til 18. kapitel , skrives i note 26: "Risets gavnlighed var i hin tid ubestridt. I 1714 førtes vidner om, hvordan skolemesteren på Møllegård, Niels Haar, slog Capt . Radeleffs 4 og 7års børn gule og blå og skældte og bandede og næsten sloges med Capitainen selv. Denne havde intet mod riset; men med ildklemme og klædebørster måtte han ikke slå." Som kilde angives Herredstingbogen 17/8-25/8 1714. Og nu halter Dansk Adelsårbog da vist for alvor. | Radeleff, Melchior Christopher von (I7531)
|
| 10792 |
Skrev sig til Bankendorf i Oldenburg sogn i Holsten. Indsat efter 1618 i besiddelsen af svigerfaderen Otto von der Wisch til Bankendorf. Han blev 1616 tilsagt til Hertug Frederik III's hyldning og boede da også 1618 i Neustadt og endnu ugift.Han købte 1620 et hus i Neustadt og skrives 1634 - 42 til Bankendorf. 1635 er han blandt skatterestanterne. | Reventlow, Sivert (I5347)
|
| 10793 |
Skrev sig til Binebek der blev solgt til Bendix Pogwisch, Mirebøl som han havde fra 1603 til sin død, Grønholt, Damp og Nordby. Denne sidste solgte han 1613 til Bendix Pogwisch, Unevad, Bornstein blevsolgt til Bertram Rantzau og Basthorst. Han blev opkaldt efter farfader og morbroder og var 1572 med Hertug Adolfs togt til Njimegen. I 1579 og 1590-92 var han amtmand over Maarkjær amt. I 1580 var han med ved Hyldningen og han Hyldede igen 1588, 90, 92 og 93 og var igen amtmand i 1593-98, men nu over Løgumkloster.
Han var 1596 med ved Kroningen og skænkede 1605 med sin hustru Abel, Godske von Ahlefeldt til Quarnbek, Hans og Magdalene von der Wisch til Damp og Otto (+1600) og Sophie Magnussen prædikestolen i Ekernförde. Han købte 1606 det af Bertram von Ahlefeldt inddigede Martensland. Han boede 1609 i Ekernförde og var 1611 Ritmester for slesvigske kompagni og erhvervede 1618, da han endnu skrives til Damp,Unevad og Nordby, af Hertug Adolf Frederik af Meklenburg, Amtet Tempzien. Han var barnløs og testamenterede Damp og Grønholt til de mindreårige sønner af Ditlev von der Wisch til Olpenæs, Volf, Henrik, Johan og Sivert. Han efterlod sig 50.000 Rdl. gæld.
| Wisch, Sivert Von Der (I4742)
|
| 10794 |
skribent af religiøse bøger | Lindholm, Ellen Elisabeth (I14570)
|
| 10795 |
Skriver | Moth, Johann (I18394)
|
| 10796 |
Skrædder | Christiansen, Marie Christine (I15384)
|
| 10797 |
Skrædder og Kirkeværge i Barløse | Rasmussen, Rasmus (I11596)
|
| 10798 |
Skudt | Gabel, Waldermar (I4959)
|
| 10799 |
Skudt i spansk tjenste i Flanderen | Rantzau, Christoph (I5526)
|
| 10800 |
Skudt i Tyrol af bønder på en rejse til Italien | Bardenfleth, Cort von (I22877)
|
|
