| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10801 |
Skrædder | Christiansen, Marie Christine (I15384)
|
| 10802 |
Skrædder og Kirkeværge i Barløse | Rasmussen, Rasmus (I11596)
|
| 10803 |
Skudt | Gabel, Waldermar (I4959)
|
| 10804 |
Skudt i spansk tjenste i Flanderen | Rantzau, Christoph (I5526)
|
| 10805 |
Skudt i Tyrol af bønder på en rejse til Italien | Bardenfleth, Cort von (I22877)
|
| 10806 |
Skudt mellem Kværndrup og Bobjerg af sin egen kok. | Norby, Erik (I4133)
|
| 10807 |
Skudt på Flensborg bymark af Markvard Rantzau | Ahlefeldt, Volf von (I4358)
|
| 10808 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jessen, Ulla Aase (I23873)
|
| 10809 |
Skuespiller | Mattstedt, Julie (I11777)
|
| 10810 |
Skuespiller | Povlsen, Manja Cecilie (I15750)
|
| 10811 |
skuespiller bl.a Det ny Teater, Allescenen og Fiolteatretsamt en række filmkomedier.
Henrik Rosing Wiehe læste hos Holger Gabrielsen og Hans Egede Budtz og var elev ved Århus Teater 1946-1949, hvor han bl.a. spillede den unge sabotør Jørgen i "Silkeborg". Derefter havde han engagementi København ved Det ny Teater og Folketeatret 1949-50, Det ny Teater 1950-55, ABC-Teatret og Det ny Scala 1955-56 og Allé-Scenen 1956-57. Desuden havde han engagementer på Aveny Teatret og på Fiol Teatret. Han havde succes i forestillingen "En duft af honning" og havde i 1960erne mange teaterroller primært i lystspil og revyer, bl.a. medvirkede han i farcen "Ælskov" og i "Det lille thehus". Han medvirkede bl.a. i filmene "Blændværk", "Vi, der går køkkenvejen", "Færgekroen" og "Mig og min lillebror". Han havde talrige TV- og radioroller. Han dannede i begyndelsen af 1960erne par med skuespillerinden Ghita Nørby og var senere gift med skuespillerinden Lene Vasegaard.
________
Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1946-49. Kom herefter til København og var engageret ved skiftende teatre i hovestaden, overvejende i lystspil- og revyroller.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Med et ansigt som på samme tid var filmstjernesmukt og mærkeligt skævt - når han åbnede munden og afslørede et voluminøst overbid - fik Henrik Wiehe pæn succes i 1950'erne og 1960'erne som både renskuret romantisk helt og, oftere, anløben charmør eller direkte skurk. Der kan klæbe et præg af forkælet overklasse til ham, og allerbedst illuderer han som døgenigt i blå blazer og med silketørklæde inden for skjortekraven.
Han har småroller som fræk ung mand i "Det gælder livet" og Erik Ballings "Vi som går køkkenvejen" (begge 1953), men fik en heltehovedrolle i Johan Jacobsens politiske drama "Blændværk" (1955) som den unge forbitrede arbejder, der forelsker sig hvalpet i Mimi Heinrich - en rolle, der ligger lige fjernt fra hans type og hans udtryksformåen.
Biroller blev derpå Henrik Wiehes felt: sleben håndlanger i "Færgekroen" (1956); filmfrikadellen, der charmerer Søs i "Far til fire på Bornholm" (1959); skurkindens vege søn, der forelsker sig i Ghita Nørby i "Baronessen fra benzintanken" (1960); Ghitas udkårne i "Min kone fra Paris" (1961); og Junker Rud i "Dronningens vagtmester" (1963).
Han er sjov og velspillende som en pomadiseret parodi på en rutineret skørtejæger i "Det støver stadig" (1962), og i 1970 får han sin karrieres bedste rolle som den afdankede turnéskuespiller med knas i både karriere og ægteskab i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter". Denne næsten selvbiografiske rolle skulle også blive hans sidste større indsats.
Han tillægges udsagnet: "Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man glemt." [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut] | Wiehe, Henrik (I15678)
|
| 10812 |
Skuespiller. Født 19/12 1898, død 12/12 1950 - 51 år gammel. Gift 1º i 1918 med skuespiller Hans W. Petersen (1897-1974) - ægteskabet opløst, 2º i 1933 med direktør Christian Ditlev Reventlow (1898-1958) - ægteskabet opløst.
Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1916-18 med debut på Aarhus Teater i 1919. Omfattende og meget succesfuld scenekarriere, der overvejende udspillede sig på hovedstadens teatre. Else Skouboe blevbetragtet som en moderne kvinde, der skabte store præstationer, ikke mindst i kraft af sin erotiske udstråling.
Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):
Hun var feteret som dansk teaters erotiske første-primadonna - hvad der ikke er helt nemt at forstå på basis af hendes enlige tonefilmhovedrolle: Gaby Grant i George Schnéevoigts ofte billedudsøgte, men kulørte melodrama "Tango" (1933). Her er hun natklubben Tango Bars værtinde, der ofrer sit liv for at redde sin bortadopterede 17-årige datter (Betty Söderberg) fra den slemme natklubcharmør Ebbe Rodes fangarme.
På teatret lyste Else Skouboe ikke mindst i komedier. I "Tango" fører hun sig frem i en noget selvhøjtidelig diva-stil og virker tilmed ikke altid lige fotogén - måske en medvirkende grund til, at hunherefter forsagede filmen. Man mærker dog stjerne-udstråling og solistformat, når hun i natklubben to gange synger filmens smukke evergreen i mol, "En dag er ikke levet uden kærlighed". [Uddrag fra "Danske filmskuespillere"
| Skoubo, Else (I14807)
|
| 10813 |
skulle 1566 tjene under ritmester Jørgen Rud og 1570 som skibshøvedsmand på Østersøen | Pors, Stig (I4323)
|
| 10814 |
Slaget om Aalborg
http://vendsysselwiki.dk/index.php/Slaget_ved_Svenstrup_16._Oktober_1534 | Kaas, Kristen (I21132)
|
| 10815 |
Slaget ved Skt. Jørgensbjerg fandt sted 6. juni eller 8. juni 1441 ved højdedraget Skt. Jørgensbjerg nær landsbyen Husby i Han Herred. Slaget var kulminationen på et bondeoprør, der var begyndt få år før og havde ført til plyndring og ødelæggelse af en række herregårde.
Bondehæren havde 3. maj 1441 slået en hær ledet af bl.a. lensmanden Eske Brok på Ålborghus plus en bayersk feltherre. Christoffer af Bayern havde dog krigserfaring fra sin tid i den tyske kejsers tjeneste og det lykkedes ham at overtale en del af bønderne til at tage hjem, hvorefter han angreb og overvandt de resterende.
Lederne af oprøret, heriblandt Henrik Tagesen, blev henrettet i Aalborg få dage senere. | Brok, Esge Jensen (I1727)
|
| 10816 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jørgensen, Iwan (I24431)
|
| 10817 |
Slesvig-holstensk parlamentsmedlem | Neergaard, Lucius Carl Joseph de (I21547)
|
| 10818 |
Slotskirkens Bog indeholder folgende Optegnelser om Johan Ludvig Reventlows Daab :
1751, 1. Mai loed Grev Christian Ditlef, Greve af Rewentlau og Grevinde Johanne Friderica Sophia Baronesse af Bottmar døbe deres liden Greve af Hr. Bluhme i Huset og blev kaldet Johann Ludwig. Fadderne vare Geheimeraad og Greve Johann Ludwig von Holstein, Geheimeraad Claus Rewentlau og Cammer Herre, Greve af Botmar. Grevinde Knuth holdt Barnet over Daaben og Cammer Herre og Ceremonie Mester von Holsteins Frue holdt Christen Huen. | Reventlow, Greve Johan Ludvig (I10111)
|
| 10819 |
Slægtens sikre Stamrække maa regnes fra Hr. Johan af Rantzau
Var 1315 og 1318 blandt medloverne for Greverne Gerhard og Henneke af Holstens fredsslutninger med greve Johan og staden Kiel. Han forekommer endnu 1326 sammen med moderen. | Rantzau, Johan (I756)
|
| 10820 |
Slægtstavler for Henrik C. Wormskiold og Ingeborg Teilmann: http://www.gravstenogepitafier.dk/bramming3.htm
| Familie: Henrik Christian Wormskiold / Ingeborg Christiane Teilmann (F34527)
|
| 10821 |
Smed i Kastrup-Gram | Bork, Niels Mikkelsen (I13433)
|
| 10822 |
Smittet af kopper | Ahlefeldt, Johan von (I7713)
|
| 10823 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Peter (I17382)
|
| 10824 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Vigsø, Annette (I21622)
|
| 10825 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Madsen, Ole Berg (I24808)
|
| 10826 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gilberg, Bodil Elisabeth (I22942)
|
| 10827 |
Socialraadgiver, Hofdame | Ahlefeldt-Laurvigen, Alette Ingeborg Henriette Comtesse (I15737)
|
| 10828 |
Sogne Degnen for Ollerup og Kirkeby Menigheder David Schiær og Enken Catharine Elisabeth, Sl. Rasmussens, efter erholdet Kongelig Bevilling at maatte sammenvies uden forudgaaende Tillysning af Præstestolen. | Familie: David Schiær / Cathrine Elisabeth Faaborg (F29379)
|
| 10829 |
sognepræst | Licht, Hans Henrik (I24121)
|
| 10830 |
Sognepræst | Friis, Kristian Hansen (I15815)
|
| 10831 |
Sognepræst | Bloch, Urban Jensen (I8136)
|
| 10832 |
Sognepræst | Jessen, Johannes Andreas (I6017)
|
| 10833 |
Sognepræst | Bloch, Niels Jensen (I8511)
|
| 10834 |
Sognepræst | Bloch, Jens Jensen (I8736)
|
| 10835 |
sognepræst i Burkal | Ambders, Andreas (I6704)
|
| 10836 |
Sognepræst i Jægersborg | Larsen, Anna Kirstine (I24364)
|
| 10837 |
Sognepræst i Kating | Moth, Nicolaus (I4565)
|
| 10838 |
Sognepræst i Snøde | Hansen, Gottfred (I6715)
|
| 10839 |
Sognepræst i Vejle, senere Biskop i Lund | Medelfar, Mads Jensen (I5194)
|
| 10840 |
sognepræst til Horne og Asdal | Luffe, Søren Christian (I9870)
|
| 10841 |
Sognepræst til Lovns-Alstrup, Aalborg 1903-1906, Valgmenighedspræst i Vallekilde, Holbæk 1906-1923, Biskop for Roskilde Stift 1923-1934.
Døbt Wulff, Fonnesbech tilføjet 29/4-1914.
Forældre: Kjøbmand, senere Klokker Fritz Valdemar Wulff og Harriet Alice Wulff. | Wulff, Henry Emil (I25596)
|
| 10842 |
Sognepræst til Nexø og Bodilsker | Garde, Søren Georg (I12041)
|
| 10843 |
sognepræst til Reisby | Luffe, Johannes (I8683)
|
| 10844 |
sognepræst til Risby | Vedel, Søren Pedersen (I8576)
|
| 10845 |
Sognepræst til Store Solt, Flensborg Amt, 1585-1602 | Tuxen, Lorenz (I4519)
|
| 10846 |
Sognepræst, Magister | Jessen, Frederik (I8041)
|
| 10847 |
Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz.
Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt.
Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt.
Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren.
Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint.
Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich.
FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne".
| Reventlow, Greve Ludwig Christian Detlev Friederich (I12953)
|
| 10848 |
Soldat | Christiansen, Christian Friedrich (I13658)
|
| 10849 |
Soldat | Christiansen, Ludwig-Henrich (I13725)
|
| 10850 |
solgte 1631, for at tilfredsstille sin mands kreditorer Satrupholm, Dollerød og Langsted til hertug Frederik af Holsten-Gottorp, levede endnu 1652. | Rantzau, Helvig (I18207)
|
.jpg "Adeline Anna Friederike Reventlow")
