| |
Match 1,251 til 1,300 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1251 |
DAA 1926 s 13-14 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 399+424+459 | Gyldenstierne, Ellen Henriksdatter (I2025)
|
| 1252 |
DAA 1926 s 6: måske den Niels Eriksen, der 1310 omtales i Provst Kristjern i Hardsyssels testamente som havende ejet gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans ligsten med fædrene og mødrene v | Gyldenstierne, Niels Eriksen (I625)
|
| 1253 |
DAA 1926 s 7 : om hvem intet sikkert vides, var død 1401. Skal have været gift med Anne Vendelbo Christensdatter, iflg. anerne for Sophie Rud på dennes ligsten gift med en Rosenkrantz. | Gyldenstierne, Knud Nielsen (I1353)
|
| 1254 |
DAA 1926 s 9 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 459 | Gyldenstierne, Henrik Knudsen (I1870)
|
| 1255 |
DAA 1942 s 40 | Breide, Johan (I1330)
|
| 1256 |
DAA 1942 s 41-42 DAA 1889 s 82-83 | Breide, Joachim (I1934)
|
| 1257 |
DAA 1942 s 44 DAA 1889 s 84 | Breide, Hans (I2657)
|
| 1258 |
DAA 1942 s 58: Kom 1597 i Dronningens jomfrukammer HansMikkelsens dagbøger 1626-1 6 4 1 s . 4 3 , 1 16
(Research):>Burial note: Burial Surety:0 | Friis, Berte Nielsdatter (I5639)
|
| 1259 |
DAA 1948 angiver fødselsår til 1738 (2 år efter faderens død) | Bardenfleth, Christian von (I10242)
|
| 1260 |
DAA:1898:247 | Hørby, Bertel Andersen (I19056)
|
| 1261 |
DAA:1963:9 | Bülow, Engelke von (I19717)
|
| 1262 |
DAA:1985:523 | Bille, Steen (I6687)
|
| 1263 |
E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
Steen Thomsens database dec 1997 | Juel, Henrik (I7335)
|
| 1264 |
E.E. Rosenørn
Kultusminister 22/9 1869 - 28/5 1870
Ernst Emil Rosenørn (1810-94) var godsejer og embedsmand. Han blev cand.jur. 1838 medlem af Folketinget 1855-64 og 1866-69 direktør for Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen.
__________________________
Ernst Emil Rosenørn (7. november 1810 på Benzonslund, Holmstrup Sogn ved Holbæk – 7. august 1894) var danskfolketings- og landstingsmedlem, kultusminister, overpræsident i København.
Han var søn af godsejer Cecilius Ulrik Andreas Rosenørn (død 1820) og Juliane Marie født Schack.
Rosenørn blev student fra Herlufsholm 1830, tog juridisk embedseksamen 1838. Efter en længere rejse i udlandet (1838-40) købte han, med andre, i 1841 godset Vorgård i Vendsyssel, tog bolig der, styrede ejendommen i fem år og samtidig i fire årVoer Sogns kommunale anliggender som formand for forstanderskabet.
I 1845 giftede han sig med Mariane Magdalene Clausine Brinck-Seidelin (1817-1884), datter af konferensråd Ludvig Christian Brinck-Seidelin, og forlagde derefter i 1846 sin virksomhed fra Nordjylland til hovedstaden og dens omegn. Parret adopterede Ludovica Nicolette Kabell-Rosenørn (1857-1918), senere kunstmaler.
I 1855 begyndte Rosenørns politiske løbebane. Han blev valgt i Varde (Ribe Amts 1. kreds) uden modkandidat til Folketinget, og genvalgtes 1858 og 1861, begge gange mod bondevenlige modkandidater. I perioden 1858-61 var han her formand forFrederiksberg Kommunalbestyrelse. Af Folketingets daværende flertal, til hvilket han hørte, valgtes han 1861-63 til en plads i rigsrådet, som oppositionen havde tiltænkt Svend Høgsbro.
Fra 1864 var Rosenørn ikke medlem af nogen af de lovgivende forsamlinger, men opstillede på ny i 1866 som kandidat til Folketinget og var frem til 1869 valgt i Hjerting (Ribe Amts 2. kreds). Han støttede under forfatningskampen og også senere grev Frijs’ Højreministerium. I dette ministerium indtrådte han 22. september 1869 som kultusminister, men afgik allerede 28. maj næste år, da Ministeriet Holstein-Holsteinborg dannedes. En mere konservativ kirkelige opfattelse, der skilte ham fra hans 2 forgængere (P.C. Kierkegaardog Aleth S. Hansen), nåede ikke mærkbart at slå igennem. Politisk virksomhed fik han på ny, da han 1879 blev kongevalgt landstingsmand og forblev i denne stilling, indtil han i en høj alder døde i 1894. Han var formand for en Kommission om Arbejderforholdene, der virkede fra 1875-78.
Han deltog bl.a. i forhandlinger om sager vedrørende Statsrevisionen, endvidere om landbospørgsmål, om kirkelige anliggender samt i, hvad der angik Landbohøjskolen og Københavns Kommune. I 1862 var Rosenørn blevet direktør for Landbohøjskolen, og han genoptog denne stilling, da han afgik som minister, indtil 1872. Efter Cosmus Bræstrups død 1870 blev han overpræsident i København og varetog detteembede til 1883. I denne egenskab fik han en fremtrædende plads ved Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, i det han som kommunens repræsentant var medlem af og næstformand i Udstillingskomiteen. Et tredje omfattende hverv havde han som kurator for Vemmetofte Kloster fra 1869 og for Vallø Stift fra 1875. Forringelser i landbrugets økonomiske Vilkår berørte også disse stiftelser og gjorde derved opgaverne vanskelige.
Vorgård, som han i en del år var eneejer af, solgte han 1872. Hovedgården Østergård i Salling ejede han 1855-71.
Han blev kammerherre 1862 og gehejmekonferensråd 1883, fik i 1878 Storkorset af Dannebrog og i 1890 med Fortjenstmedaljen af guld. | Rosenørn, Ernst Emil (I12992)
|
| 1265 |
E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Præbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nærmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til højere Stillinger iKirken, især studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, gør det sandsynligt, at han har besøgt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Baseludgaven af Saxo 1534.
Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede hanvel til 1543, men i øvrigt gik han inden længe over i Statstjenesten, hvor han blev en stærkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter nød stor Anseelseog Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenæs Len, hvilke han begge beholdt til sin Død.
Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade før og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; ifølge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefærd.
Særlig er hans Navn dog knyttet til Forsøget paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afløsning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskæftigede ham alleredefør 1557, men skønt han allerede da mente at være langt fremme med det, og skønt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det færdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal højt, idet han ikke vilde nøjes med en blot mekanisk Sam-menskrivning og systematisk Ordning af de ældre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstændig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havdeikke faa Forudsætninger for at løse Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte gøre Laan fra romersk oganden fremmed Ret. men hvor ældre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.
Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god højtysk Oversættelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tænkt som en Afløser af den i Sønderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev først udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.
E.K.s Forhold til en tysk Oversættelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til den rimede Kong Hans Krønike, der optoges i Udgaven af Rimkrøniken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand;Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin »De lege naturæ«, omtaler ham som sin Velgører. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejeraf Fædrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bjørholm arvede efter den mødrene Slægt. | Krabbe, Erik (I3425)
|
| 1266 |
Earl of Chester (1312 cr). Count of Ponthieu (1325 cr). Duke of Aquitaine (1325 cr). King of England (1327-1377). King Edward was styled as, *Rex Angliae, Dominus Hiberniae, et Dux Aquitaine,* until 1340 when he assumed the style, *Dei Gratia, Rex Angliae et Franciae at Dominus Hiberniae,* to emphasize his claim to the throne of France, through his mother Queen Isabel. Edward was declared Keeper of the Realm on October 26, 1326. Edward was crowned by Walter Reynolds, Archbishop of Canterbury. Edward founded the Order of the Garter in 1348. When Edward rebuilt Windsor Castle, construction was so extensive that chroniclers record that nobody else in England could employ a mason, at any cost. Edward spent 300 pounds on his wife Philippa`s tomb, making the monument one of the most expensive inthe Abbey. Edward`s tomb in Westminster Abbey originally featured carvings of his children (some of which are still there). Some art historians have called Edward`s effigy t
prince of Wales, earl of Chester, king of England (1. februar 1327-1377), suzerain de l'Écosse (1327-1328), duc de Guyenne
(Edward Plantagenêt) | Plantagenêt, Edward III of Windsor (I1152)
|
| 1267 |
earl of Chester, duc de Guyenne, suzerain of Scotland | Plantagenêt, Edward I Longshanks (I596)
|
| 1268 |
Ebbe Carstensen (1658-1736) var gift med Anna Henriksdatter Horneman,
født 21. mai 1671 i Trondheim, Norge. Døde 7. februar 1766 samme sted,
begravet 18 februar 1766 i Vor Frues Kirke, Trondhiem.
Ho var datter av Henrik Henrik Horneman (1644-1716) og Anna Nilsdatter
Tønder (1644-1701) | Horneman, Anna Henriksdatter (I9101)
|
| 1269 |
Ebbe Kløvedal Reich : Festen for Cæcilie Bd 1 s 7 : En søn af Vald.Sejr kaldes: Knud af Blekinge levede ca1205-60. Han havde en søn: Erik af Sønderhalland som døde 1304 og en anden søn der hed Svantepolk som døde 1310.
_____________________________________________________________________
DBL 1887-1905 pg 273:
Knud (Valdemarsen), o. 1205-1260, Hertug, var Søn af Kong Valdemar II og den svenske Hertugdatter Helene, Esbern Snares Enke (VII, 288).
Valdemar yndede denne Frillesøn: han gav ham det meste af sine vidtstrakte Ejendomme i Sverige, hvor K. ogsaa maa have haft rigt Mødrenegods, og efter Estlands Erobring (1219) gjorde han ham til Hertug over dette Land og skjænkede ham en Mængde Godser i Provinsen Harrien, af hvilke K. atter overlod en Del til Cistercienserklosteret Gudvalla paa Gulland. Om K. til Stadighed nu opholdt sig i Estland, ved man ikke; i alt Fald var han der i Aarene 1222-23, da Danskerne i den revalske Borg Lyndanise sejerrig udholdt 2 haarde Belejringer, som iværksattes af de oprørske Ester, sidste Gang i Forbindelse med Russerne.
Den unge Hertug kunde i den følgende Tid dog ikke magte de vanskelige Forhold, saa meget mindre som Valdemar II's Fangenskab havde lammet Danmark, og da de danske endelig bleve helt fordrevne af de tyske Sværdbrødre (1227), mistede K. sit Len hinsides Ostersøen. Hertug af Estland kaldtes han vel endnu, saaledes i et Brev fra 1229; men Fortællingen om, at han efter Gjenoprettelsen af den danske Konges Herredømme i Estland (1238) atter drog der til og (sammen med Abel) anførte de Danskere, som hjalp de tyske Riddere paa et sejerrigt Tog til Pieskov syd for Peipussøen (1240), beror kun paa legeborg, snart efter dog atter udfriet af Lybekkerne (1247 el- 48). Bleking fik han tilbage; men senere ombyttede han dette Len med Laaland. Til Tak for Sorømunkenes skjænkede han dem sit Gods i Sørningepaa Sjælland (1250), og s. A. stadfæstede han sin Halvsøster Ingeborgs (VIII, 283) Gaver til Sorø Kloster. K. døde 15. Okt. 1260 og blev begravet i Ringsted. Han var gift med en Datter af den pommerske Hertug Svantopolk og havde 2 Sønner, Erik (IV, 554), der blev dansk Drost og Hertug i Sønderhalland, og Svantopolk (f 1310), der ved at arve Faderens Godser i Sverige blev en af dette Riges mægtigste Mænd. K.s Datter Cæcilia ægtede Philip, der vistnok var af Folkunge-ætten (henrettet 1251).
______________________________________________________________________
From: Hanne Hansen (hannahbo@tiscali.dk )
Date: 07.05.2004-15:21
I al den literatur jeg har haft fat i, oplyses det at Knud er uægte søn til
Valdemar Sejr. Knuds mor er Helena Guttormsdotter og 3die hustru til Esbern
Snare. Læs bla. Jarlens sekel af Dick Harrison, side 255.
"Motsättning eller ej, den algotska bubblan sprack med en smäll år 1288. Den
omedelbara anledningen var en kärlekshistoria. Folke Algotsson blev forälskad i
Ingrid, dotter till Svantepolk Knutsson av Viby (troligen det östgötska Viby i
Östra Ryds socken). Herr Svantepolk var inte vem som helst. Han härstammade från
den danske kungen Valdemar Sejr och dennes svenska älskarinna Helena, änka efter
den danske stormannen Esbern Snare (Hvide-ätten). Valdemars och Helenas son
Knut, hertig av Reval, hade fått sonen Svantepolk i sitt äktenskap med en
slavisk stormannadotter. Sjalv hade Svantepolk ingått äktenskap med Benedicta,
dotter till Sune Folkesson, efter det att hon återkommit från Norge (s. 185).
Tillsammans med hustrun förfogade herr Svantepolk över en avsevärd förmögenhet.
Dottern Ingrid skulle enligt konungens önskan bortgiftas med en dansk storman,
David Torstensson. Svamepolks familj var alltså helt fel familj att forolämpa
offentligt, men unge herr Folke hade uppfostrats i en miljö dar allt var
tillåtet för en storman. I mars månad år 1288 kunde han inte hålla sina lystna
fingrar i styr: han enleverade Ingrid." Resten kan som sagt læses i ovenstående
bog, der i øvrigt er meget spændende. | Blekinge, Knud Valdemarsen af (I347)
|
| 1270 |
EC kaller henne Gesilla...? | Hausmann, Gisella (I16968)
|
| 1271 |
EC kaller henne også Udfocken? | Nofocken, Anne Margrethe (I6588)
|
| 1272 |
Edith appears in the 1881 British Census living with her sister Mary and her grandmother Charlotte Dowling at Wimbourne Oaksey in Holdenhurst, Hampshire, England. | Whittey, Edith (I12505)
|
| 1273 |
Efter Balthazars død solgte hun det halve Åbjerg tilsvigersønnen. | Juel, Ide (I7916)
|
| 1274 |
Efter Chr III's død, boede Dorothea på Koldinghus. Hun forsøgte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Ældre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i Sønderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.
Dorothea var kun 14 år gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-årige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Det var ikke panuar 1559 på Koldinghus.
1536 fik Dorothea udlagt en række fynske og langelandske godser til sit underhold, det såkaldte livgeding, men da hun ikke brød sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold, fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og Sønderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slægtninge - og senere døtrene, derblev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveår blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her døde Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 år som enkedronning.
Efter Christians død omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgå ægteskab med svogeren Hans den Ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og blev foreløbigt opgivet,og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.
Dorothea fremstår som en sjælden, rank personlighed, en af de stærkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang række private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hård og overdrevent nøjeregnende, men på den anden side fuld af retsfølelse, pligtfølelse, mod til at sige sandheden og med den en sjælden evne til at elske,lide, ængstes og harmes for andres skyld, ikke blot børnene, men også samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religiøsitet. Dorothea var en dybtoverbevist lutheraner.
I sine mange år som rigets førstedame - ikke blot til gemalens død, men i realiteten til sin egen død 1571, da hendes søn Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religiøse og menneskelige præg på sine omgivelser. Dorotheas hof på Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge døtre modtog uddannelse (det såkaldte ‘jomfrukammer’) i at vnnem at være en omsorgsfuld moder. Meddøtrene Anna og Dorothea stod hun i tæt forbindelse. Ofte måtte hun hævde de to yngre sønner Magnus’ og Hans (den Yngre)’s interesser overfor den ældste søn Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kærligt forhold mellem dem. Som tronfølger og konge gjorde han hele tiden oprør mod hendes omsorg, der dog forblev usvækket.
Dorothea kom til at opleve den første af en række blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske Syvårskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslægtet som hun var med krigens tohovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes søn, og Erik 14. af Sverige, hendes søstersøn. Forgæves søgte hun en tid at bevæge sønnen til at slutte fred, men da hun mærkede, at han ikke lyttede tilhendes bønner, påtog hun sig bag hans ryg at mægle fred. Hun korresponderede med søstersønnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mæglingsforsøg, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorothea ikke ændre, hun opnåede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men også her mærkede hun ofte, at sønnen ikke lyttede til hendes forbøn.
Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nærmest, her kunne hun umiddelbart aflæse krigens følger. Hofholdningen og byggerierne på Koldinghus bragte i sig selvøkonomisk fremgang til byen med omsætning til byens handlende og arbejde til håndværkerne. Men også på anden måde søgte Dorothea at ophjælpe næringslivet omkring Kolding. Et saltværk i Harte fik kun få års levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny mølle nær slottet og byen, idet slotssøens vand kunne udnyttes til mølledrift. Slotsmøllen drev møllerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorothea sørgede for rigeligt arbejde til møllen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets bønder at lade deres korn male her.
Kort før sin død oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, var nedlagt ti år tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, såre og syge mennesker" til hjælp og trøst. Det er sikkert ikke urimeligt også her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag måtte tilskynde ham til hospitalsgrundlæggelser.
Latinskolen i Kolding var ældre end Dorothea. Men på hendes tid var skolen i forfald. En drikfældige rektor fik hun udskiftet med en mere ædruelig, lærd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 bygge et nyt skolehus tæt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.
Dorothea døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, hvor hun i sine sidste levemåneder havde taget ophold hos yndlingssønnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen. | Sachsen-Lauenburg, Dorothea, Prinsesse af (I3606)
|
| 1275 |
Efter moderens død i 1915 sat i pleje hos gårdejer Mogens og Karen Sofie Larsen, Sdr. Nærå | Ahle, Maren Kirstine (I25082)
|
| 1276 |
Efter moderens død i 1915 sat i pleje hos husmand Niels Hansen og Mette Martha Hansen, Sdr. Nærå | Ahle, Hans (I25081)
|
| 1277 |
Efter mordet på kong Erik V giftede hun sig med Grev Gerhard den Blinde af Holsten. Gerhard var en brorsøn til ABEL's Dronning, Mechtilde. De fik en søn Johan den Milde.
Regent fra 1286 for sin umyndige søn Erik 6. Menved; ægtede 1293grev Gerhard 2. af Holsten. | Brandenburg, Agnes af (I580)
|
| 1278 |
Efter sin fars død i 1872 overtog kong Oscar 2. Sverige-Norges trone og regerede fra 1872-1907. | Sverige & Norge, Oscar II af (I13382)
|
| 1279 |
Efter skilsmissen flyttede hun hjem til faderen med de 2børn. Hun spillede vio l i n o g g a v f l e re koncerter i OddFellow Palæet, betalt af faderen, men Efter ægteskabe to pg av h u n a t spil l e. Var sammen med fætteren Mogens Bech,værge for
den umyn | Bech, Anna Bolette (I18588)
|
| 1280 |
Efter tiden på gården i Aalkjær og årene i Gram flyttede hun på sine gamle dag e t i l s i t g a m l e hjem i Aalkjær og boede på aftægt hos datteren og svigersønnen Aje o g Ked d e Joh ns en . H u nbl ev begravet i Nustrup af svigersønnen, pastor K
r. Friis, Farsø, og sognepræst Ov e Lund . | Friis, Sophie Dorthea (I15243)
|
| 1281 |
Eftersom Nis Henriksen overtog fødegården efter sin far, må det
antages, at Peter Henriksen (ældste søn) er død som barn eller ung. | Henriksen, Peter (I18307)
|
| 1282 |
Eggert Christopher lensgreve (von) Knuth (20. oktober 1722 – 26. februar 1776 i København) var godsejer og stiftamtmand, bror til Christian Frederik og Conrad Ditlev Knuth.
Karriere
Han var søn af lensgreve Adam Christopher Knuth, studerede 1739 i Göttingen og trådte efter at være hjemkommet fra sine udenlandsrejser i Hæren. Han blev 1742 kaptajn og kammerherre, ansattes 1743 vedLivgarden til Fods og blev 1749 generaladjudant hos kongen; men allerede 1751 tog han sin afsked fra militærtjenesten (som oberst). Han blev derefter assessor i Højesteret og udnævntes 1759 til gehejmeråd. 1764 blev han stiftamtmand over Sjællands Stift. 1754 blev han Ridder af Dannebrog, 1763 fik han ordenen l'union parfaite. Udnævnt 1766 til gehejmekonferensråd var han 1772 medlem af den over dronning Caroline Mathilde nedsatte domstol. 1774 blev han dekoreret med Elefantordenen. Knuth døde 26. februar 1776 i København. Som eksempel på en vidt drevet servilisme kan det anføres, at Knuth, dahan modtog det hvide bånd, til motto valgte ordene: .
Ægteskaber
Han ægtede 1. gang 5. februar 1742 i Hunseby Kirke Marguerithe Maurice Francoise Isidore Isidore marquise Casado de Monteleone (8. april 1723 – 7. maj 1752), grev Gyldensteens datterdatter (1723-1752)med hvem han fik grevskabet Gyldensteen. Børn:
1. Christiane Sophie Frederikke komtesse Knuth (1743 i København – 1790 i Hamborg)
2. Charlotte Louise komtesse Knuth (1745-1812), gift med Carl rigsgreve von Görtz (1733-1797)
3. Johan Henrik greve Knuth (1746-1802)
2. gang ægtede han 20. oktober 1752 Marie Numsen (18. august 1734 – 4. maj 1765 i København). Børn:
1. Frederikke Juliane Marie komtesse Knuth (25. februar 1755 – 27. april 1804 i Holbæk), gift med Michael Herman baron Løvenskiold (1751-1807)
2. Frederik greve Knuth (1760-1818)
3. gang ægtede Knuth 9. september 1765 i Christiansborg Slotskirke Eleonore Louise Caroline komtesse Moltke (1725-1785), grev Adam Gottlob Moltkes broderdatter, dekanesse i Vallø Stift. Foruden grevskaberne Knuthenborg og Gyldensteen arvede han det for stamhuset Lerchenfeld substituerede fideikommis og købte herfor 1772 Mørup, der oprettedes til stamhus (solgtes 1803); 1760 erhvervede han Ravnstrup.
Han er begravet i Hunseby Kirke. | Knuth, Eggert Christopher (I9414)
|
| 1283 |
Ejede Espe og Løgismose. Han fik ved sin dåb iflg familietradition en af kgl nåde Fændriks-Porte-d'apéen på sin vugge og ved sin konfirmation, 15 år gammel, sin udnævnelse til lieutnant. Han blev major 1813 og 1817 | Uldall, Hans Frederik (I11062)
|
| 1284 |
Ejede Krummediek 1627-38, boede 1618 i Lütjenburg, 1627 officer, 1629kornet ved det h o l s t e n s k e udskud, var 1630 og 1633 med broderen Henriktil hoffesterne på Gottorp, 16 3 8 ka pt aj nl øj tnan t ved Joachim Plessensrytterregiment i Tønder,havde 1642 godset Sarl hu se n i fo rpa gt nin g,f i k 1644 patent på at hverve et kompagni på 200 ryttere, nævnes16 44- 4 5 som rit mest er , me n opfør te sig dårligt, beskyldt for at havedrevet svig ved møn stri ng en, var 16 46 fo rmy nde r for en ke n efter HenrikRantzau til Schmoel. Havde samme å r, so m a ftakket rit meste r 4.3 56 r dl.til go d e og var ejer af et hus i Lütjenburg. Hyld ede 16 48 k ongFrederi k III. , sad 16 5 1 i gældsfængs e l i Kiel. I 1658 bad han kongenom e n anbef alels
es- skrivelse til hertuge n a
f Mechlenburg for at få ettilgodehavende udbetalt. Levede endnu i 1662 hvor han kalde s r i t m e s t er. | Rathlou, Joachim von (I5988)
|
| 1285 |
Ejer af frigården Kielseng, Adelby sogn ved Flensborg, og åbenbart også
kaldet >Jep Detlefsen | Detlefsen, Jacob (Jep) (I5852)
|
| 1286 |
Ejer af Hvidkilde 1904-1910.
Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt- Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet til sin ældste søn og successor, ChristianErik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr. 1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884
___________________
http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.
Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.
Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.
I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen." | Rosenørn-Lehn, Anna Christiane Adelheid (I13655)
|
| 1287 |
Ekspeditrise i broderen Georg Reventlows isenkramforretning i Grenå.
Levede 1901 | Reventlow, Agnes Mathea (I21398)
|
| 1288 |
Eleanores body was buried in Convent Church, Amesbury, however, her heart was buried in the Church of Friars Minors (Minories), London. She became a nun at Amesbury von July 7, 1284. | Provence, Eleonore de (I512)
|
| 1289 |
Elector von Sachsen Friedrich II *The Gentle*, Notes: House Wettin. Friedrich II le Placide
Herzog von Sachsen (1428-1464), Kurfürst von Sachsen (1428-1464) | Sachsen, Friedrich II , Elector af (I1945)
|
| 1290 |
Eler Rantzau, der 1472 boede i Tørning Len var muligvis søn af Henrik Rantzau | Familie: Henrik Rantzau / (F27202)
|
| 1291 |
Elève de l'école Navale où il est admis à 15 ans. | Portalis, Casimir Adrien Jean-Marie (I14695)
|
| 1292 |
Elinstallatør i Nykøbing Falster
1898 ansat ved Kemp & Lauritzen, videreuddannet i Mittweida i Tyskland,
1907 elektroinstallatør i Nykøbing F.
1915 - 1919 formand for Lolland-Falsters Installationsforening.
Bestyrelsesmedlem i Industri- og Håndværkerforeningen i Nykøbing F.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Johannes Bredo Balthazar von (I14942)
|
| 1293 |
Elisabeth Benedicte Polly Caroline Schimmelmann | Schimmelmann, Elisabeth Benedicte Polly C (I20706)
|
| 1294 |
Élisabeth Piast
Lived In Poland | of Poland, Elzbieta (I1025)
|
| 1295 |
Elisabeths fødselsår har der været varierende oplysninger om.Postmesteren fik i sin tid oplyst året 1745, men det er usandsynligt idet hun da ville være blot 21 år da hun bliver kammerfrøken. Et brevfra det kloster, hun døde i, sætter hendes fødselsår til 1736, hvilket er mere sandsynligt og virker troværdigt.
Dronning Caroline Mathilde betroede sig til Elisabeth om sit forhold til Struense hvilket formentlig var årsagen til, at Elisabeth blev fjernet fra hoffet i 1771, året før Struensees fald.
Elisabeth blev afhørt skriftligt af kommisionen, der endte med at dømmeStruensee til døden, og hun afgav den 24-Febr-1772 en meget belastendeforklaring om forholdet mellem dronningen og Struensee, lidet anende, atStruensee fire dage før havde afgivet fuld tilståelse i Kastellet iKøbenhavn.
Elisabeths bror, Joachim Werner, deltog i arrestationen af Struenseebanden.
Elisabeths liv er skildret i en skønlitterær roman:
Prof.dr.jur. William Edler von Eyben:
"Elisabeth"
G.E.C. Gads Forlag 1985
ISBN 87-12-01574-1 | Eyben, Elisabeth Sophia Maria von (I9522)
|
| 1296 |
Else Luxdorph,
f. 11. december 1647 Fiskbæk, Viborg, blev døbt 17. Dec. 1647 med følgende Faddere: M. Christen i Nestved, Anders Søffrensen i Kjøbenhavn, Foch Olluffsøn hendes Broder, det vil sige Moderens Broder, samt Søster M. Erickis i Kiøbenhavn Thale Doctors og Karen Hansdatter,
d. 5. februar 1722 Ribe,
g. 6. november 1666 Justitarius i Højesteret, kongelig Historiograf, Konferensråd Willum Worm, f. 11. september 1633 København, d. 17. marts 1704 København, søn af Ole Worm og Susanna Madsen Lund.
Else var opdraget i Peder Resens Hus, fik 20 Marts 1679 Vaabenbrev. | Luxdorph, Else Christensdatter (I7763)
|
| 1297 |
Email 2009/9/23 from Judith L Pettit
I have been doing some research on the Fenwicks, and have found the death and full name of Susanna Fenwick, married to Edward Bell.
The following is the death for Susanna (note the full name)
1858, on the 22nd ult. on board the Royal Mail steamer Emeu, Susanna Elizabeth Hester, the wife of Edward Bell, Esq., late Immigration Agent for Victoria ( The Argus (Melbourne, Vic: 1848-1954 Monday7 June 1858, page 5)
and I have found that Edward Bell did not die in 1850. I have found the following:
1855 New Appointments.-Tho following new appointments were gazetted yesterday :
Edward Bell, Esq., to be Immigration Agent for the colony of Victoria (The Argus (Melbourne, Vic: 1848-1954 Saturday 28 July 1855 p5)
1857 resigned as Immigration Agent (the Argus Melbourne)
IN THE CASE OF MR. EDWARD BELL.
Your committee find
That this officer was eight years in the service of the Government of Victoria;
That in 1854 he was appointed immigration agent in Melbourne, at a salary of £1,000 year;
That in 1857 he resigned this appointment in order to accept the appointment of secretary to the emigration agency proposed to be established in London, a bill for this purpose having passed the Legislative Assembly.
That he proceeded to London, and reported himself to the agent-general there.
That he subsequently learned that the bill having been thrown out in the Legislative Council his appointment, with the others, had been cancelled.
That he thereupon returned to the colony, and applied for re-appointment to successive Administrations, on the faith of a promise made to him in writing (and hereto appended) by the Commissioner of Customs (Mr. M'Culloch), who accepted his resignation.
That answers generally favourable were made to his applications, but that no office was offered to him ; and that he has received no pay since he resigned his appointment of immigration agent.
Your committee therefore consider that, under these circumstances, he is entitled to the sum of £650, being £500 for one year's salary, and £150 for travelling expenses. (The Argus (Melbourne, Vic: 1848-1954 Wednesday 2 July 1862 p7)
So it appears in the early years he was Aide-de-Camp for Charles LeTrobe and in latter years Immigration Agent for Victoria. I am still looking for his death. | Bell, Edward (I11837)
|
| 1298 |
Emigrerede fra Northumberland til Stockholm. Var trofaste tilhængere af de stuartske kongehus | Fenwick, Nicolas (I8530)
|
| 1299 |
Emigrerede til England i 30'erne. | Wibroe, Andreas Peter (I15416)
|
| 1300 |
En datter af Cornelius Lercke, Nielstrup, Søster Lercke, blev gift med Eggert Christopher Knuth fra Mecklenburg og i medgift fik hun gården Årsmarke ved Bandholm. De var begge indstillet på at samle så megen jord, at deres førstefødte kunne blive lensgreve.
Eggert Knuth`s bror, Adam Levin Knuth, Christian d. 5. yndling, sørgede for, at de fik lov til at købe de gårde der blev solgt fra Maribo Kloster og andre ledige gårde.
Søster Lercke blev enke allerede som 39 årig, hun fortsatte imidlertid med at samle jord, i 1714 havde hun så meget jord, at hun oprettede et grevskab og ved hendes død 1723 kom den første lensgreve på det der nu hed Knuthenborg.
Selv om Søster Lercke var gerrig efter jord, glemtehun ikke de folk der havde tjent på godset men ikke kunne arbejde mere. Hun oprettede en stiftelse i Hunseby, hvor godsets gamle kunne nyde alderdommen. De fik en lille lejlighed, korn, brænde og lidt penge. | Lerche, Søster (I7798)
|
|
.jpg "Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)")
