PortrætterSlægten Reventlow:
Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow(1854 - 1929)
Andre slægter:
Frederikke Koës Brøndsted(1818 - 1897)
Slotte og Herregårde
tranekaer2.jpg
Heraldik
Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg
Gravsten og epitafier
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
|
| |
Match 1,301 til 1,350 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1301 |
En hissig, modig og myndig herre, en lærd kirkens tjener, som endte som
magister, sokneprest og prost til Toten. (NSHT XXV-4 s 335) | Holst, Hans Bertelsen (I7838)
|
| 1302 |
En l'église de la Madeleine | Familie: Vicomte Clement Paul Le Chanoine du Manoir de Juaye / Juliette Delacour (F31771)
|
| 1303 |
En omfattende biografi over Donald D. van Slyke kan ses på National Academy of Sciences, Biographical Memoirs V. 48 (1976) - se f.eks. http://books.nap.edu/books/0309023491/html/308.html | van Slyke, Donald Dexter (I24541)
|
| 1304 |
En oprindelig i Slesvig hjemmehørende bondeslægt, hvis ældste kendte
mand, Troels Bertelsen, 1676 blev Herredsfoged i Nørre Rangstrup Herred. | Bertelsen, Troels (I19394)
|
| 1305 |
En overgang besad rigsråd Jørgen Brahe hele ni herregårde og desuden var han kongelig lensmand. Han kaldtes "Den lille konge i Fyn". Han var udpræget tilhænger af en fredelig udenrigspolitik, men samtidig optaget af forskellige arbejder med henblik på at styrke landers forsvar.
Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, f. 22. Maj 1585, d. 12. Febr 1661, Søn af Steen B.
Efter at have gaaet i Skole i Sorø og Malmo sendtes han til Udlandet med Historikeren Pon- tanus som Lærer. 1604 vendte han tilbage og blev n. A. Hof junker hos Christian IV; som saadan fulgte han Kongen paa fl. Rejser til Udlandet og deltog med Ære i Kalmarkrigen. 1614 blev han Lensmand paa Rugaard, 1616 paa Sæbygaard og 1617 paa Hagenskov, hvilket Len han beholdt til sin Død. Baade som Lensmandog som Ejer af store Godser, saaledes Brahes- borg og Hvedholm, var han særlig knyttet til Fyn, hvor han indtog en saa indflydelsesrig Stilling, at Befolkningen kaldte ham »den lille Konge paa FynHr.J. B.'s Levnedsbeskrivelse« [1845]). L. L. | Brahe, Jørgen (I5936)
|
| 1306 |
En tid lensherre på Bergenhus. Var den første som førte navnet Huitfeldt. | Huitfeldt, Christopher Ottesen (I3319)
|
| 1307 |
Enke efter Adam Bødger. | Delden, Vendula (Wendele) Van (I4683)
|
| 1308 |
Enke efter Erik Rind (Sappi). Pantsatte 1381 gods, deriblandt Urngård og byen Mørkholt (Holmans hrd.) til sin frænde Christian Astradsen, 1389 til Niels Jensen Tennyk og endelig 1400 til Herman Iversen (Pennow) og beseglede da med hende sgn. | Urne, Catharine Eriksdatter (I1351)
|
| 1309 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Falk, Morten (I16058)
|
| 1310 |
Er muligvis den samme person som Sahra Henrica Faaborg som i FT 1801 er 21 år gl:
Samtlige personer i husstanden
Svendborg, Gudme, Ryslinge, Forhaabnings Lund, , , 1, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Magnus Nicolaj Blach, 30 , Gift, Huusbonde, Eier af Forhaabnings Lund, , , ienestefolk, , ch Baratschy, 30 , Ugift, Staaer paa Arbejd, Snedker, | Faaborg, Sara (I24277)
|
| 1311 |
Er tjenestekarl ved sin søster Maren Kjerstine Gregersdatter i 1855.
Folketælling: nr. 73, Brohuusene, 1834, Ejdrup, Aars, Aalborg, Danmark. 396
Folketælling: nr. 55, Halsmandsbroehuse, 1840, Ejdrup, Aars, Aalborg, Danmark. 468
Folketælling: nr. 25, Halsmandsbrohuus et Boelsted, 1845, Ejdrup, Aars, Aalborg, Danmark. 469
Folketælling: en gaard i Skjørbæk, 1855, Ejdrup, Aars, Aalborg, Danmark. 233
_____________________________
Allan Davis wrote on http://boards.ancestry.com/localities.scan-balt.Danmark.general/4029/mb.ashx:
I'm looking for descendants of Niels Gregersen (b. 1832 in Ejdrup, Aalborg) and Troelsine Madsdatter, (b. abt. 1843 in Aarestrup, Aalborg).
Their children were: Maren (1866/7); Mads Christian (1869/1870), Laurts (1872-1883), Christian (1875), Niels Peter (1878), Sorine (1882), Otteline (1885). The older children were born in Hellevad, Hjorring, and the younger ones were born in Rasdal, Aalborg.
All emigrated to the U.S. in the 1890s and early 1900s with the exception of Maren. They went to Shelby County, IA.
My grandfather, Niels Peter, and his brother, Christian, lived in Harlan, IA until their deaths in 1930 and 1961 respectively.
Does anybody know if Maren remained in Aalborg and if she ever married?
Any information will be greatly appreciated.
Thank you,
Allan Davis
_____________________________________________________________
Niels Gregersen / Troelsine Madsdatter havde ialt 8 børn, nogle af de ældste immigrerede formentlig senest 1920 til USA (Iowa). De to yngste (2 døtre) forblev i Danmark. Den næstældste (formentlig gift) var endnu 1925 i Danmark.
Niels Gregersens mor, Maren Christensdatter var gift 2 gange:
Gregers Christensen
Lars Christensen
Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Aars, Ejdrup, Halsmandsbroehuse, et Huus, 55, FT-1840, C4022
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Christensen 25 Gift Lever af sin Jordlod
Maren Christensdatter 45 Gift Hans Kone
Kjersten Gregersdatter 15 Ugift Deres Børn
Christine Gregersdatter 10 Ugift Deres Børn
Niels Gregersen 8 Ugift Deres Børn
Ane Gregersen 7 Ugift Deres Børn
Samtlige personer i husstanden
Aalborg, Aars, Ejdrup, Halsmandsbrohuus, et Boelsted, 25, FT-1845, A4478
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lars Rasmussen 29 Gift lever af sin Jordlod her i Sognet
Maren Christensdatter 50 Gift hans Kone her i Sognet
Christine Gregersdatter 15 - deres Barn her i Sognet
Niels Gregersen 13 - deres Barn her i Sognet
Ane Gregersdatter 12 - deres Barn her i Sognet
Ane Margrethe Gregersdatter 25 Ugift deres Barn her i Sognet | Gregersen, Niels (I13377)
|
| 1312 |
Er war 1607 Schlosschreiber bei Gosche Rantzau auf Troiburg, 1619 Ratsver-
wandter in Tondern, 1624 einer der Stifter des Lettners in der Christkirche,
floh 1627 vor Wallenstein nach Emden, sein Wappen ist bekannt. | Behr, Catharina de (I5880)
|
| 1313 |
Er war 1634 Student in Rostock, 1640 in Königsberg, Kantor in Rendsburg,
Pastor dort 1649-1659. Sohn des Kaufmanns Jacob Gude und der Katharina Opper-
mann, Tocher des dortigen Pastors Bartholomäus Oppermann. | Thomsen, Magdalena (I5447)
|
| 1314 |
Er war 1651-79 Bürgermeister von Tondern, Sohn des von Kaiser Ferdinand
geadelten Landkanzlers Hinrich von Hatten. Seine Schwester Margarethe
heiratete 1635 den Präsidenten Joh. Adolf Kielmann von Kielmannsegg. | Carstensen, Ingeburg (I6213)
|
| 1315 |
Er war Besitzer des Freihofes Kollundhof. | Henriksen, Anna Nisdatter (I3349)
|
| 1316 |
Er war erbgesessen auf Waldemarstoft. | Boyesdatter, Mette (I18279)
|
| 1317 |
Er war Landschreiber beider Marschen, wurde nach dem Tode seines Bruder Johann
Preuss dessen Nachfolger als Bürgermeister in Tondern. Er war ein Sohn des
Amtsschreibers in Tondern, Lucas Preuss und dessen 2. Frau Metta Iwersen.
Portrait von ihm hängt im Rathaussaal. | Bähr, Laureta de (I7003)
|
| 1318 |
Er war Landvogt der Böckingharde und Deichgraf. | Preuss, Metta Maria (I6333)
|
| 1319 |
Er wurde 1635 Bürger in Tondern | Alteneck, Marina (I18283)
|
| 1320 |
Erbfrau auf Groß Grabow, Hoppenrad und Schobrentihn | Brömbsen, Anna Katharina von (I7783)
|
| 1321 |
Erbgeseesen auf Lüdersholm.
Ifølge Jesper Wind: født på Hajstrupgård. | Nissen, Erich (I18275)
|
| 1322 |
Erbgesessen auf Haistruphof, Großtonde und Grünhof, Hardesvogt der Schlux-
Harde. Es fiel Hans Nissen zu, den großen Familienbesitz durch die Wirren des
30jährigen Krieges hindurchzusteuern. Wahrscheinlich wird um diese Zeit der
Hof Wraagaard aus dem Gesamtbesitz herausgelöst worden sein. Es wird von dem
jüngeren Bruder Henrich Nissen übernommen.
Sie war eine Tochter des Hardesvogtes auf Oldemorstoft Nis Asmussen. | Nissen, Hans (I5458)
|
| 1323 |
Erbgesessen auf Haistruphof, Hardesvogt der Schluxharde ab 1591.
Den latinske tekst på epitafiet i Bylderup kirke lyder: ?
"Teksten forsvundet i GEDCOM-overførslen"
Ifølge Jesper Wind * 1 Nov 1558 | Hansen, Nis (I4640)
|
| 1324 |
Erhverv: isenkræmmer, købmand
Fødested: Hoed Sogn, Randers Amt
Gift hvornår: 1899 Adresse: Storegade
Flyttet til kommunen: 1880
Sidste oph.sted: Tirstrup?
Trossamfund: folkekirke | Poulsen, Isenkræmmer, Købmand Niels (I21405)
|
| 1325 |
erhvervede 1575 ved magelæg Vrangstrup (Hovlbjerg H.), levede endnu 1597, var blandt de indbu dne til Jacob Skrams bryllup | Vestenie, Agathe (I4196)
|
| 1326 |
Erich I. folgte 1286 minderjährig zusammen mit den Brüdern und teilte nach vielen Erbstreitigkeiten 1305 das väterliche Erbe mit ihnen. Er erhielt den Part Lauenburg, 1308 vom früh gestorbenen BruderAlbrecht den Part Ratzeburg, was zu weiteren Zwisten mit dem überlebenden Bruder Johann II. führte, der sich völlig übervorteilt fühlte. Er war wohl zuerst als jüngster Bruder geistlich und Domherr zuMagdeburg. Die Quellenlage zu den frühen Lauenburgern ist etwas ungenau, auch was die Zuordnung von Ereignissen und Taten betrifft; besonders bei den 5 Herzögen namens Erich, die oft nicht genau unterschieden werden, was besonders in dem Zeitraum problematisch ist, indem 3 Eriche gleichzeitig handelnd auftreten. Er war auch Herr von Neuengamme und Teilen von Hadeln, schloß 1313 ein Wahlbündnis mitseinem berühmten Vetter Markgraf Waldemar von Brandenburg und wählte 1314 König LUDWIG IV. von Bayern mit. Damit brach der Streit um die Kurwürde mit der Vetternlinie zu Wittenberg offen aus. Er bestritt ihr diese Würde, da sie die jüngere Linie der sächsischen Herzöge war. Er lehnte sich jahrelang an Dänemark an und machte 1311 den glanzvollen Fürstentag von Rostock mit. Er schloß sich später demBündnis gegen den brandenburgischen Vetter an und beteiligte sich 1316 an der Belagerung von Stralsund. Er wurde als großer Draufgänger beschrieben und markierte eine Zeit ständiger verheerender Fehden mit Mecklenburg, Pommern Holstein und den aufstrebenden Hansestädten. Mehrere Landfriedensbündnisse wurden abgeschlossen, die aber nichts an den chaotischen Zuständen ändern konnten. Er verlor 1348letzte, noch formal erhobene Lehensrechte in Pommern und Mecklenburg, die endgültig Reichsfürstentümer wurden. Ob er der Herzog Erich ist, der 1347 nach Palästina reiste, ist nicht sicher auszumachen,wohl eher sein Sohn, denn er zog sich wegen zunehmenden Alters mehr und mehr zurück. Die letzten Hoffnungen auf die Kurwürde wurden 1356 durch die "Goldene Bulle" zunichte gemacht, sie fiel endgültigan die Wittenberger Linie, was die Entfremdung zu ihr vergrößerte. Er starb während einer neuen Fehde des Sohnes mit dem Herzog Wilhelm vonBraunschweig-Lüneburg auf der Flucht als Greis durch einen Sturz vom Pferd. | Sachsen-Lauenburg, Erich I von (I1022)
|
| 1327 |
Erigerede sammen med sin broder Preben 1751 Stamhuset Hvedholm og 1760 Det Bille Braheske Fideikommis | Brahe, Susanne (I8901)
|
| 1328 |
Erik gifte sig den 6 juli år 1673 med Anna Soop, dotter till landshövdingen i Österbottens norra prosteri eller Uleåborgs län (1644 -1648) Erik Soop och Elisabet Catharina von der Lühe, i dennas 2:a gifte. (Anna Soop föddes under 1651 och dog under 1720.) Erik Ulfsparre dog 15 April 1719 på Hendriksholm: Kallas gammalt säteri 1681. Hette Öna intill 1645, då det fick namnet Hendriksholm. Inlöstes af Knut Lilje, som hade egendomen i pant utaf Göran Ulfsson 1624. 1628 var Henrik Pedersson Måneskiöld egare och ännu 1664. 1687 egdes Öna af Göran Ulfsparre, som 1688 sålde det till sin halfbroder Erik Ulfsparre och dess fru Anna Soop. Herrar Linroth, som egde Hängele, hade äfven detta säteri. Derefter riksrådet Löwenhjelm, som 1756 lemnade Hendriksholm på arrende till ofvannämnde And. Wennerstenför 160 daler silfvermynt, enligt dennes efterlemnade lefnadsanteckningar. Brukspatron C. Thorsson sålde Hendriksholm 1778 till Dals bergssocietet. Köptes 1792 af brukspatronen Krist. Sahlin; dess måg, brukspatronen Gustaf Wohlfart, gift med Augusta Sahlin, blef sedermera egare. Hendriksholm har under hedendomen äfven varit bebodd. Uppgräfna flintknifvar, mejslar af flinta m. m. vittna derom. Läget synnerligen vackert. Ön i sjön Ånimen (Odnem i medeltiden), som utgör detta säteris grund, är vid pass 3/8 mil lång, försedd med löfskog och någon barrskog. Genom vådeld förstördes åbyggnaden 1815 den 15 Dec. och uppfördes ånyo 1816 af Wohlfart, som äfven 1830 förenade ön med fasta landet genom en 560 alnar lång bro, dels på kar, dels med flottbrygga. | Ulfsparre, Erik Mansson (I7653)
|
| 1329 |
Ernst Carl Heinrich von Schimmelmann, født i. Juni 1781 i Kjøbenhavn, besøgte fra 1795 til 1799 Pastor Wichmanns institut i Altona. 1
801 udnævntes han til Forst- og Jagtjunker, blev Lieutenant i Landeværnet og kæmpede i Slaget paa Rheden. 1803 blev han Kammerjunker. , En ungdommelig Indiskretion overfor Prinsesse Charlotte†tvangham til at forlade Landet, og først 1816 fik han Tilladelse til at opholde sig her i nogle Maaneder. Han blev Forstmand i Letzlingen ved Magdeburg, hvor han døde 6. Juni 1866 som preussisk Forstmester
S. ægtede 7. Sept. 1807 Elisabeth v. Seebaeh, f. 28. Okt. 1791 d. 22. Maj 1874. Fra dette Ægtepar nedstammer den 1885 i den preussiske Friherrestand ophøjede adelige Gren af Slægten Schimmelmann. | Schimmelmann, Ernst Carl Heinrich von (I11984)
|
| 1330 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Ann Maud(e) Macarthur (I22421)
|
| 1331 |
Etatsråd og generalsuperintendent. | Jessen-Schardebüll, Erik Johan (I9616)
|
| 1332 |
Etatsråd, højesteretsassessor og professor ved Københavns universitet | Vinding, Paul (I7465)
|
| 1333 |
Etter sin fader arvede hun ejendommen på hjørnet af Mogensgade og St
Mathiasgade i Viborg, som derefter (fra 1905) blev hjemsted for familien.
De bygde to sidefløjer til gården, som stadig (1955) er i familien Pape's
besiddelse. (CJP/HHK) | Topp, Emilie Charlotte Petrine (I13581)
|
| 1334 |
Evangelisk prest, magister. | Schildbach, Andreas Heinrich (I9131)
|
| 1335 |
evt død 1540 | Pedersdatter, Anna (I3265)
|
| 1336 |
evt død 1623 | Bernstorff, Joachim (I4756)
|
| 1337 |
evt født Felch ? | Reventlow, Inge (I18204)
|
| 1338 |
Exam. jur., Administrator i Frederiksnagore nær Calcutta i Indien
Student 1781 privat, exam jur (dansk juridisk embedseksamen) 10 okt 1787.
Kom 1788 til Frederiksnagore (dansk under-koloni nær Calcutta i Indien) som
rådssekretær, by- og skifteskriver, ansat 9 maj 1787, ankom 23 sep 1788.
Også auktionsdirektør.
14 okt 1791 3' medlem af rådet.
Senere tillige byfoged og Gemidar.
Havde kendskab til de indfødtes sprog.
I sin bungalow ved Pirapurkanalen omgikkes han med kaptajn NCC Møller
og hans elskerinde 'horen Miserg'.
Blev alligevel præces i en krigsret over Møller, men blamerede sig så
chefen tog jobbet fra ham.
Guvernøren i Tranqebar (som Frederiksnagore hørte under) ansatte ham så
25 feb 1793 som 2' stemme i rådet og sekretær, men ikke andre embeder.
Måtte flygte til den nærliggende franske koloni Chandernagore for ikke at
blive arresteret af sine kreditorer. Afsked her 1793.
(Kilde: Kay Larsen D.Ostind. personalia 1912. KB, Ny kgl Håndskrs 1862 fol)
Opholdt sig i Chinfurah i Bengalen i 1804, senere i Calcutta.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
Faderen forsøgte 1797 at undskylde ham og få ham ansat påny, men uden held.
(Kilde: Pers Tidss 1938 -> Kay Larsen: De Dansk Ostind. koloniers hist)
Om resten af hans liv vides intet, hans dødsdato er fundet som en
håndskreven tilføjelse i Det Private Liv-Rente-Societet af 1775 kl. 1.
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1938 s 219)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Balthazar Ludvig von (I10941)
|
| 1339 |
f 12 okt 1882 og Automobilforhandler i Aarhus. (CJP)
f 12 okt 1881 og Maskinforhandler først i Herning senere i Aarhus (F
Blow & Co, Aarhus) (HHK) | Pape, Carl Daniel Topp (I14758)
|
| 1340 |
f. 1835, Officer.
Z. er født 5. Nov. 1835 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Georg Ludvig Z. var pensioneret Toldkontrollør, Moderen hed Marie Louise f. Brown.
Efter at have været Landkadet fra 1849 til 1853 blev han sidstnævnte Aar Sekondlieutenant ved 17. Bataillon med Aldersorden fra Aaret forud og kom, efter at have gjennemgaaet den kongl. militære Højskole 1857-61, til Tjeneste ved Generalstabens topografiske Afdeling, ligesom han ogsaa gjennemgik de forskjellige Vaabens Skoler. I Dec. 1863 blev han Adjudant ved Infanterireserven og deltog i Forsvaret af Danevirkestillingen og af Dybbøl, fra 17. Marts som ansat ved 4. Infanteribrigade, hvormed han ogsaa deltog i Kampen om Als, i det han i April var avanceret til Premierlieutenant.
Efter i nogen Tid at have været til Tjeneste hos Generalinspektøren for Fodfolket blev Z. i 1865 Suppleantlærer i Topografi og Geodæsi ved den kongl. militære Højskole; 1868 blev han, der 1867 var avanceret til Kapitajn, ansat som fast Lærer og var til udelukkende Raadighed for Skolen indtil 1878, da han kom til praktisk Tjeneste ved 2. Bataillon, hvorefter han 1879-82 var Souschef ved 1. Generalkommando. Sidstnævnte Aar forfremmedes Z. til Oberstlieutenant og Chef for 24. Bataillon; han opgav nu Lærervirksomheden ved Officersskolen og foretog i 1882 en længere Rejse til Udlandet for at indhente forskjellige Oplysninger om Jærnbanernes militære Benyttelse. I April 1884 ansattes han som Direktør for den danske Gradmaaling, og dette førte til, at han i 1886 valgtes til Medlem af den internationale Gradmaalings permanente Kommission, 1903 til dens Vicepræsident. I 1893 blev han desuden Medlem af Videnskabernes Selskab og var den ene af Selskabets delegerede ved Generalforsamlingen af deninternationale Association af Akademier i Paris 1901; han blev 1897 Medlem af kongl. svenska Krigsvetenskaps-Akademien.
Fra 1888-93 var Z., som i 1889 avancerede til Oberst, Stabschef ved 2. Generalkommando, og derefter blev han Chef for 3. Regiment, men allerede i 1895 udnævntes han til Generalmajor og Chef for 2. jyske Brigade; han overtog i 1897 Kommandoen over 2. sjællandske Brigade og stilledes i 1901 i Spidsen for Generalstaben. I 1903 udnævntes Z. til Generallieutenant og kommanderende General i 1. Generalkommandodistrikt og ledede som saadan Manøvrerne paa Sjælland samme Efteraar efter mere moderne Principper.
General Z. har været Medlem af eller Formand for mange forskjellige Kommissioner, saaledes af Haandvaabenkommissionen (1888), af en Hærlovkommission (1893), af en Befæstningskommission (1898-1901) ogaf en Kommission til Udarbejdelse af en ny militær Rettergangslov (1900). Desuden overværede han i 1897 de større Manøvrer i Frankrig, fungerede i 1899 som Overkampdommer under de større Manøvrer paaSjælland og ledede i 1902 en Generalstabsøvelse. I 1892 blev Z. Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1897 af 1. Grad, 1905 Storkors. 29. Dec. 1863 blev han gift med Christine Catharina Mathilde Nielsen(d. 30. Juli 1900), Datter af Universitetsprofessor Rasmus Nielsen. | Zachariae, Georg Karl Christian (I13395)
|
| 1341 |
F. Th. Michaelsen skriver i sin bog: "Lykkenssæde, Slægten Schroll gennem 200 år" om datteren Johanne Bonde gift Schroll:
altså en af de fire kvikke og kønne døtre, om hvem man sagde, at de "gik som varmt brød" | Familie: Jørgen Rasmussen Bonde / Charlotte Marie Müller (F33727)
|
| 1342 |
Fadder i 1703 for en av Friedrich Christian Pape/Poppe's søsken (den
yngste?) (CJP 1953) | Lobedanz, Ida (I16905)
|
| 1343 |
Faddere bl.a.: "min kones faster, provstinde Borch iFrederitz", "bispen i Ribe " , " m i n k o n e s søster, jomfruTheodora Anchersen". Har efterladt sig enlevnedsbeskrivel s e i s øs te rhu s e t i Christiansfeld (gengiveti Thura-bogen s.84-87). | Thura, Helene Cathrine (I10190)
|
| 1344 |
Faddere bl.a.: "min sal. kones bror, mons. Christen Hansen,kgl. kvartermester i ke j s e r l i g t j eneste", "Niels RandulphWith, min fætter Alumnus in suprema clesse scholæ C ol d" .T o g m e d moder en til Skærbæk, hvor de boede hos svogerenpast
or Fog. | Thura, Jacobe Marie (I10036)
|
| 1345 |
Faddere ved hans dåb er:
Alvilda Reventlow f. Knudsen, enke efter Godsexpeditør ved statsbanerne, (Martin Steen) Georg
Reventlow i Odense,
Anton Reventlow, Boghandler i Hjørring,
Pagh, Stationsforstander i Kolding,
og faderen [1] | Jespersen, Hugo Reventlow (I14927)
|
| 1346 |
Faddere:
Barnets moder
Gårdmand Mads Madsen og hustru Bodil
Gårdmand Lars Mikkelsen
alle af Hedeby. | Ahle, Senius Gregersen (I15824)
|
| 1347 |
Faddere:
Gårdmand Krisitian Albert Andreasen og hustru Kristiane
Gårdmand Niels Peder Jensen og hustru Ane Kirstine
alle af Aanum | Ahle, Sigrid Karoline Kirstine (I15877)
|
| 1348 |
Faddere:
Gårdmand Peder Nielsen og hustru Johanne, He.
Gårdmand Kristian Albert Andreasen, Aanum | Ahle, Gerda (I18108)
|
| 1349 |
Falden som frivillig i kampen mod franskmændene. | Ahlefeldt, Godske von (I19412)
|
| 1350 |
Faldet i 1. verdenskrig i Flandern. | Christiansen, Ludwig-Henrich (I13725)
|
| |