| |
Match 1,351 til 1,400 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1351 |
Faldet i slaget ved Hemmingstedt. | Rathlou, Michael von (I2359)
|
| 1352 |
Faldet sammen med sin far under slaget ved Hemmingstedt. | Rathlou, Hans von (I2360)
|
| 1353 |
Familien von Würden tilhørte Ridderskabet i Bremen | Würden, Grete von (I5901)
|
| 1354 |
Fanny Danneskiold-Samsøes datter af første ægteskab, Vibeke von Lotzbeck, giftede sig i 1936 med en tysk greve, Gustav Graf zu Castell-Castell. Han tilhørte den ældgamle frankiske adelsslægt Castell,som nævnes første gang i 1057. Hans familie ejede en skovejendom i Østrig, Schloss Hochburg ved Ach nord for Salzburg. Hans ældre bror, Luitpold Castell-Castell, giftede sig året efter med prinsesse Alexandrine-Louise af Danmark, søster til den senere arveprinsesse Caroline-Mathilde og niece til Christian den 10. Men så brød 2. verdenskrig ud. Gustav Castell-Castell blev pilot i flyvevåbnet, og i1941 dræbtes både han og hans eneste bror - Gustav i Sussex, England og Luitpold i Bulgarien.
Luitpold og Gustav Castell-Castells mor, grevinde Amelie (død 1978), var født prinsesse af Löwenstein-Wertheim-Freudenberg. Hendes søster, fyrstinde Madeleine (død 1976), var gift i Berleburg, mor tilGustav Albrecht, fyrste af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, som forsvandt i Rusland i 1944, og farmor til prins Richard, som i 1968 giftede sig med prinsesse Benedikte af Danmark. | Familie: Gustav Friedrich Wilhelm Ernst Zu Castell-Castell / Vibeke Marie Malvina von Lotzbeck (F34397)
|
| 1355 |
Farfar Fr VIII | Danmark, Alexandrine-Louise, Prinsesse af (I19543)
|
| 1356 |
Farfar: Fr. VIII | Danmark, Feodora, Prinsesse af (I15390)
|
| 1357 |
Farfar: Fr. VIII . Blev gift med sin fætter. | Danmark, Caroline Mathilde, Prinsesse af (I15821)
|
| 1358 |
Fdato 8... iflg CJP, 18... iflg HHK. Fødested Kjersgård i Fyen iflg
FT1880 Århus. | Bødtcher, Conradine Severine Christiane (I12702)
|
| 1359 |
Feltmarskal, Amtmand i Krempe, den kgl del af Sønderditmarsken og Steinburg og Gottorp
v. Qualen, Josias, --1586, Feltmarskal, var Søn af Otto v. Q. til Koselau i Holsten. 1569 deltog han i Belejringen af Varberg, hvor Daniel Rantzau og Frants Brockenhuus faldt, og J. v. Q. udnævntes nutil Feltmarskal, hvilken Stilling han beklædte til Krigens Slutning. Han havde Panteforlening med Ø Kloster. Senere blev han Amtmand i Steinburg og Statholder i Sydditmarsken.
Han paadrog sig her Kongens Unaade ved at opkjøbe frit Bondegods, og efter at han 1580 havde overværet Hyldingsfesten i Odense, traadte han i Hertug Adolfs Tjeneste og udnævntes til Amtmand paa Gottorp. Her døde han 1. Maj 1586. Han var gift med Øllegaard Ahlefeldt, en Datter af Benedict A. til Lehmkuhlen og Satrupholm. --
J. v. Q. forvexles jævnlig med Broderen Josva v. Q., der ved Giftermaal med Magdalena Munk, Datter af Oluf M. (XI, 536), kom i Besiddelse af en Del Gods i Nørrejylland, som han 1579 mageskiftede til Kong Frederik. Som Oberst for et Rytterregiment deltog han med Hæder i Krigen med Sverige 1563-70 lige fra dens Begyndelse til dens Slutning. I Slaget ved Axtorna 1565 førte han den anden Træfning, ogved forskjellige Lejligheder viste han sig som en dygtig og erfaren Fører.
Derimod havde han jævnlig Vanskeligheder ved at holde sine hvervede Ryttere i Ave; 1564 nægtede de at lystre, og deres Udeblivelse fra Hovedhæren tvang denne til at opgive et paatænkt Indfald i Sverige. Aarsagen hertil var Vanskeligheder ved at udrede Solden, og J. v. Q. maatte selv skaffe de nødvendige Midler. Kongen maatte derfor udstede Skadesløsbreve til ham paa o. 70000 Dlr., for hvilken Sumen Del danske Adelsmænd gik i Borgen, og tillige sætte i Pant Hagenskov Len. | Qualen, Josias von (I4158)
|
| 1360 |
Fenrik i 1698, sekondløytnant 1-1-1700, premierløytnant 1702. I 1709 ble
han dimitert for å gå i utenlandsk krigstjeneste. Han skal ha deltatt i 2
felttog i Italia o 1 i Flandern med de keiserlige tropper og endelig 3
felttog i Spania, hvorunder han avanserte til oberstløytnant. I Norge ble
han oberstløytnant ved Øtkens Søndenfjeldske nationale Dragonregiment
13-2-1712, fikk obersts karakter 26-11-1725 og ble utnevnt til virkelig
oberst og sjef for Søndenfjeldske nat. Dragonregiment 19-12-1729.
De fleste offiserer dengang bodde enten på sine egne eiendommer på landet
eller på sjefsgårder stillet til disposisjon for innehaverne av deres
embete, til bruk og som del av deres lønn sålenge de var i embetet. C v H
bodde i 1725 på Østby i Skjeberg, i 1732 på Trosvig ved Fredrikstad.
(NSHT XXV-4s 333-4) | Hausmann, Christian Ulrich von (I8093)
|
| 1361 |
fh. Premierløjtnant af Flaaden. | Danneskiold-Samsøe, Christian Valdemar (I20709)
|
| 1362 |
Figurerer i Folketællingen 1840 som urmager i Gabøl, og er i 1860 noteret som urm a g e r i K a s t r up og Gram. | Frank, Niels Hansen (I12358)
|
| 1363 |
Fik 11.01.1678 borgerskab i Nykøbing F. som købmand og skipper. Var senere også Rådmand i Nykøbing F.
Ejede ejendommen Frisegade 1.
Børnenes arv efter ham udgjorde 2087 rigsdaler. | Flindt, Henrich (I6761)
|
| 1364 |
Fik 1355 på Aalborg retterting af Jakob Mikkelsen Palk til skødet gården Vermstrup i Fiskebæks ogn (Michael Niclafz dictus Krabbe) og 1358 af Jens Palnesen Kældersvend tilskød et det gods, denne havde fået med sin afdøde hustru Marine i
Fiskebæk
sogn. Var 1366 vidne ved Peter Munks skøde til kong Valdemar på Skive herredsting . Hans hustru nævnesendnu i 1406. | Krabbe, Mikkel Nielsen (I1068)
|
| 1365 |
Fik 1360 pant i en gård Stenbjerg (Gudme hrd.), fik 1372 med sinhustrus moder, fr u M a r g r e t h e Havburdsdatter, vidne af Gudmeherredsting, bl.a. om at sidstnævnte ved sk ift e t ef t e r s i n fa der,Havbund Jonsen, havde fået Rygård. Solgte, uvist hvornår, en gå rd i Hø m ti l h r . Esk il d Fal k på Vallø. Hans hustru førte en halvmåne i sitvåben og kal de s i sl ægtsb øger n e Margr eth eLage sdatter Ny ellerHaltensstalder (von Halberstadt?) . Me d hend e fik ha n for me ntligRyg ård . Nævn
e s endnu i 1383, i
1385 nævnes hans arvinge, så han måvære død i dette tidsrum. | Urne, Niels (Nicolaus) (I20392)
|
| 1366 |
Fik 1369 Næsfærgegård mm. Ejede gods i Houlbjerg hrd. i pant afHenneke og Timme L i m b æ k o g g o d s i Hvetbo, Jerslev og Kjær herreder afhr. Iver Nielsen Rosenkrantz, hvil k e p an te bre v e h an i 1375 overdrogtil kong Valdemar. | Lunov, Heidenrik (I1140)
|
| 1367 |
Fik 1390 af fru Marine af Løgismose, Jes Pedersens enke, al den frihedog ejendom i Hostrup sogn, som hun arvede med sine børn efter JohanTorbensen. Fik 1395 af Bo Toep skøde på hans gods "to Zewanghedat Puekholm het", samt endelig i
1397 af Peder Pors gods i Ravit i Bjolderup sogn. Beseglede samme år et vidne af Urnehoved landsting. | Sappi, Peder Eriksen (I1321)
|
| 1368 |
fik 1457 hr Claus Rønnow til forsvar på kongens vegne, gav 1463 gods til Mariager Kloster | Rønnow, Karen Eilersdatter (I1941)
|
| 1369 |
Fik 1479 bevilling til at sælge Stendorf gods og by til Lübecksdomkirke og opl o d 1 4 8 9 p å ( p t . ukendte) brødres og egne vegne tilbiskoppen af Lübeck genkøbsretten t i l Ste nd or f. | Rathlou, Lembcke von (I17804)
|
| 1370 |
fik 1480 Haderslev amt i pant. Amtmand over Haderslev og Møgeltønder | Rantzau, Peter (I2506)
|
| 1371 |
Fik 1540 anvist Enkebolig på livstid i Gråbrødreklostret i Slesvig | Frese, Anne Ottesdatter (I2916)
|
| 1372 |
Fik 26. maj 1860 af Fyrst Georg Wilhelm af Schaumburg-Lippe stadfæstelse på sin Friherretitel, senere anerkendt af Storhertugen af Baden. | Althaus, August Heinrich Jacob von (I12295)
|
| 1373 |
Fik mindst to børn. Hendes ægtefælle var rådmand i København 1615 ogborgmester sa m m e s t e d 1 6 2 2-28. | Moth, Marine Jørgensdatter (I4077)
|
| 1374 |
Fik omkring 20 børn, hvoraf 14 kendes. | Familie: Nicolas Fenwick / Elisabeth Watson (F28180)
|
| 1375 |
Fik Tødsø af sin hustrus fader, Thorkild Mogensen. Beseglede 1380 tilvitterligh e d m e d P e d e r M ogensen Due. Var 1388 medudsteder af et vidneaf Mors Søndre Herredstin g o g 13 8 9 lig el ed e sa f Nors NørreHerredsting.
Hans hustru, Inge Thorkildsdatter, skødede 1410 Medelste mølle iLøderup til Dueho l m k l o s t e r f or sin husbonds sjæl, dog mod en årligafgift. | Spend, Mikkel Pedersen (I1467)
|
| 1376 |
Fikk sin militærutdannelse i Danmark, ble sekondløytnant 17-10-1781 ved
major Jacob Christopher von Hirsch' kompani av 1. Oplandske regiment,
premierløytnant 24-5-1789, da han først bodde på Ringsaker, senere på
Halstenshov i Løiten,fikk kapteins grad 1802 og ble sjef for Vaageske
kompani 25-11-1803. (NSHT XXV-4-s339) | Abelsted, Ulrik Frederik Von Storm (I10318)
|
| 1377 |
fils de France, comte d`Anjou (1351-1360), duc d`Anjou (1360-1384), comte du Maine (1356), duc de Touraine (1370), prétendant au trône de Naples, prétendant au trône de Jérusalem (1382), roi de Sicile(august 1383-1384), comte de Provence og de Forcalquier (1383-1384) | D`anjou, Louis I (I1216)
|
| 1378 |
Flere af de gamle Slægtsbøger paa Kongens Bibliotek indeholder samme Beretning1). Forsaavidt nu disse Beretninger gaa ud paa, at Albert Skeel eller Albert Rytter skulle være indkommen i Danmark 1478,da lader dette sig fulstændigt bevise at være urigtigt. Ikke at tale om, at hans Hustru, Anne Pik, angives at leve 13882) og hans Søn 1410 som Eier af Hovedgaarden Hegnet3), fremgaar Beretningens Urigtighed klart deraf, at hans Sønnesøn, Albert Andersen Skeel i Aaret 1471 oprettede et Gavebrev til Tøndiring Kirke i Anledning af Sjælemesser for blandt Andre hans Fader Anders Skeel og hans Farfader,Albert Rytter af Matved (Møgtved)4), thi Albert Rytter den Første af Familien, som indkom i Danmark og dette var 1478, kunde jo umuligt hans Sønnesøn i 1471 have været Eier af Hegnet; denne Albert Andersen Skeel nævnes endog 14555).
Men hvad der sætter Beretningens Upaalidelighed udenfor al Tvivel er, at Albert Rytter blev ihjelslagen før Aaret 1401 af Hartvig Limbe, og at Albert dengang var Kongelig Ombudsmand i Jerslev Syssel6). Det kan derhos mærkes, at Albert Skeel eller Albert Rytter ikke var Rigets Raad og sikkerligen heller gift med AnnePich, 1) Om disse Slægtsbøger see Adelslexicon I., Fortegnelsen XXI. 2) Cfr. Stamtavlen ved Hoffmanns danske Adelsmænd. 3) Cfr. Pontopp. Atl. Tom. IV. Aaret skal være 1410 og ikke Anno 1400, som Pontopp. Har, i hvilket Aar Anders Skeel endnu ikke ejede Hegnet. 4) Bilag 3 herved, cfr. Hofm. Fund. Tom. III. 474, Pont. Atl. Tom. IV.At 1471 er det rette Aar, kan neppe omtviles, jfr. Kvartalskriftet Orion II. 11, eftersom ogsaa Rothe, ”Berømte Mænd og Kvinder” II. Har dette Aar, og hans Afskrift synes at være tagen efter en anden Afskrift end Hoffmanns, og dette Aar findes ogsaa i de Afskrifter af Gavebrevet, som haves i den Klevenseldske Samling i Gehimearchivet og i den AdeligeBrevsamling paa Kongens Bibliotek. 5) Dansk Magasin Tom. VI., Gehimearchivets ved T. A. Becher udgivne Archivreg. III. 182. 6) Billag 4 herved, cfr. Orion 1839, I. De ved T. A. Bechr udgivne ældste danske Archivreg. I. 92. – Møgtved laa i Jersløff Herred – nu Brusk Herred – Starup Sogn. og endnu mindre med Else Trost af Tanderup. ( Else Frost var hans Sønnesøns Hustru). Men er det saaledes afgjort, at Albert Skeel eller Albert Rytter ikke kan være indkommen til Danmark i 1478, bliver Spørsmaalet, om han muligen dog ikke tidligere fra Tydskland er indvandret i Danmark. Der er imidlertid ikke eet Datum i de historieske Oplysninger, som haves fra den Tid, der taler herfor. Tvertimod vare Skeelerne allerede i det 14de og Begyndelsen af det 15de Aarhundrede en udbredt Familie her i Landet, hvilket, ikke vilde have været Tilfældet, naar de først vare indkomne med Kong Erik af Pommeren, hvilket i øvrigt ogsaa er blevet anført1) , og før denne Konges Tid har Ingen angivet Familiens Indkomme her i Landet, navnlig nævnes den ikke blandt de i Erik Menveds Tid indvandrede tyske Slægter2). 1396 nævnes saaledes Væbner Ivar Skeel og 1426 Anders Jensen Skeel, som var Domherre i Ribe; disses Vaabner haves endnu og vise sig at være den Skeelske Families Vaaben 3). Et andet Datum, der taler for, at Skeelerne ikke have været en indvandret Familie er, en Green af en gammel dansk Adelsfamilie (efterVaabenet: Dyre) i Midten af det 15de Aarhundrede optog
Skeelernes Navn, fra hvilken den Linie nedstammer, som kunde benævnes Hesselballe-Skeelerne, - herom nærmere nedenfor; en saadan Untagen af en anden Familie Ravn skete nemlig i Reglen ikke, uden at denne Familie var af anseet Slægt, men en nylig invandret Familie ville neppe have nydt denne Ære.
At man ikke seer sig i stand til at forfølge Familien – skjøndt oprindelig dansk – længer tilbage, ligger deels i den almindelige Mangel paa Oplysninger fra en ældre Periode, navnlig naar der ikke i den paagjældende Familie er optraadt nogen i Datidens Begivenheder særlig indgribende Personlighed, deels deri, at Navnet Skiel eller Skeel først i Slutningen af – 1) fr. Hoffm. Danske Adelsm. I. og Adelslexicons Fortale. 2) Hammerich: Danmark i Valdemarenes Tid. II. 93. 3) Cfr. Klevenfelds Sigilsamling i Gehimerarkivet. - det 14de Aarhundrede blev optaget som fast Familienavn (cfr. Gavebrevet af 1471 (Bil. 3), hvori Gaveopretterens, Albert Skeel’s Fader benævnes Anders Albertsen ”som kaldes Skiell”), medens Familiens ældre Medlemmer vistnok kun havde kaldt sig, som Bønderne endnu gjøre, ved Fornavn og et ”søn” til Faderens Fornavn, maaske endog den Ene med et, den Anden med et andet til Fornavnet lagt Tilnavn, som jo f, Ex. Var Tilfældet med Albert – den ommeldte Gaveopretters Farfader - ,der kaldtes ”Rytther” og med dennes Søn, der kaldtes ”Splid”; men herved bliver, som let sees,
Forfølgningen af Familien tilbage i Tiden, saa at sige, umulig, i Særdeleshed, naar særegne Bindemidler, F.eks. en vis fast Ejendom, ikke haves; cfr. Den hermed stemmende Udtalese i Danske Magasin IV.R. II. 304. Anm. 3.
Det skal naar der spørges om den Skeelske Families oprindelige danske Herkomst, ikke heller være uomtalt, at Dokumenter fra det 14de og 15de Aarhundrede fremvist det Skeelske Vaaben, om end den, der brugte det, førte et andet Navn, hvorpaa, som bekjendt, kun lægges mindre Vægt, medens Vaabnet er det fælles Kjendemærke for alle Lemmer af én Familie. Henrik Strangberg, som var Biskop i Ribe fra 1455til 1465, førte saaledes Skeelernes Vaaben1) Han var i 1432 Kannik og Bispens Officials, 1449 Provst i Jelling Syssel, og 1455 Provst i Bard Syssel, i hvilket Aar han, som anført, blev Bisp. Han tog sig med Iver af Biskop-Embedet og gav flere vigtige Bestemmelser, saasom at Præsterne skulde bo ved deres Kirker, at Ingen kunne optages i Kannikernes Kollegium, medmindre han med Flid havde studeret i3 Aar ved et berømt Academi. Stangberg døde i Ribe 1465 quinta feria ante Dominicam c: den 25de April og blev begravet i Bethlehems Kapel ”hos sine Forfædre” 2). [2] til Møgtved
Skal have ejet Møgtved (Brusk Herred), der dog 1410-15 tilhørte Væbneren Niels Assersen, skal være blevet Kongens Embedsmand i Jerlev Herred og dræbt på Herredstinget af Hartvig Limbek, der 1401 måtteafstå Nebbegaard til Kronen. | Skeel, Albret Rytter (I1352)
|
| 1379 |
Flindt, Carl Ludvig Henrik, 1792-1856, Officer, er født i Ottensen 28. Maj 1792 og en Søn af daværende Ritmester, senere Oberst, Kavalleriinspektør og Kammerherre, Henrik August F. (f. 1756 d. 1826) og dennes 1. Hustru, Charlotte Amalie f. Baronesse Knuth (f. 1761 d. 1824). Han blev Frikorporal ved Husarregimentet 1805, Kornet 1808 efter ved Danske Militærinstitut at have taget en glimrende Examen, for hvilken Frederik VI tildelte ham Sølvmedaillen, Sekondlieutenant 1809, Premierlieutenant 1813. Indtraadt i Geleddet hævdede F. det Ry, han havde vundet paa Uddannelsesskolen. Ved Stormen paa Stralsund i 1809 og senere under Felttoget i 1813 viste han sig som en fremtrædende dygtig og kjæk Rytterofficer, og i sit 21. Aar var han hædret saa vel med Danebrogsordenens Ridderkors som med Sølvkorset -- et vist enestaaende Særsyn. 1816 blev han Ritmester ved Prins Ferdinands Dragoner og var fra 1819-33 Forstander for Regimentets Exercerskole. I denne Stilling satte han vel med nogen Ensidighed,men tillige med stor Dygtighed alt ind paa Enkeltmandsuddannelsen, paa at gjøre den enkelte Rytter saa fortrolig med sit Vaaben og sin Hest som muligt, og da hans Ideer godkjendtes ved Kavalleriinstruktionen af 1829, der efter Kongens Befaling væsentlig var udarbejdet af ham, fik hans Virksomhed en stor og blivende Betydning for det danske Rytteri, hvis høje Standpunkt i den omhandlede Retning i Forvejen turde være uomtvistelig. 1834 blev F. Major, 1842 Oberstlieutenant og Chef for 4. Dragonregiment, men 1844 forsat i samme Egenskab til 2. Dragonregiment i Itzeho, 1847 Kommandør af Danebrog, 1848 Oberst. Ved Oprørets Udbrud blev han fængslet, da han ikke vilde udstede Revers om ikke at kæmpe imod Insurgenterne, og blev holdt i Fangenskab til hen paa Efteraaret, men ved Krigens Begyndelse i1849 blev der givet ham en Kavalleribrigade i Ryes Korps; senere førte han dets Avantgarde, og da Rye gik til Fredericia, overtog F, Kommandoen over Korpset. Han gjorde god Fyldest i disse Stillinger,og da han i Slutningen af Aaret indstilles til Generalmajor, fremhæver Ministeren ham for Kongen som . Denne overordnede Post overdroges ham ogsaa under Felttoget 1850, men han skuffede her Forventningerne, og den lidet virksomme Rolle, som det under hans direkte Befaling staaende Reservekavalleri spillede i Slaget ved Isted, blev i Regelen anført som Bevis for, at han ikke evnede at føre større Rytterstyrker. Efter Krigen blev han Kommandant i Sydslesvig og derefter Kommandør for 2. Kavalleribrigade og Pladskommandant i Slesvig. F. var en høj og imponerende Skikkelse, noget stiv og afmaalt isine Bevægelser, Stræng i sine Fordringer til sig selv som til andre, men mild og overbærende i sin Dom og afholdt af alle, der kjendte ham nøjere. En dyb Melankoli formørkede hans sidste Leveaar. Hanægtede 9. Jan. 1820 sin Kusine Anna Sophie Caroline Flindt, f. 23. Okt. 1797 d. 3. Sept. 1854, Datter af efternævnte Generallieutenant Jacob F. Han døde i Slesvig 3. Marts 1856. | Flindt, Carl Ludwig Henrich (I11644)
|
| 1380 |
Flygtede februar 1613 fra ægtefællesn Frederik Brockdorff, der forinden havde drøbt 1. hustru Cathrine v. Ahlefeldt. Flygtede med en fisker Wörpel | Rantzau, Margrethe (I22579)
|
| 1381 |
Flyttede 1871 til Brasilen sammen med de fleste af sinebørn, men lod hustruen bl i v e i L a n d s k rona. | Zoëga, Ludwig Christian (I12213)
|
| 1382 |
Flyttede med moderen til Skærbæk. I 1758-63 i huset hospastor Evald i Vorbas s e . I 1 7 8 0 t o g h un tilChristiansfeld, hvor hun blev optaget i Enkernes hus. | Thura, Barbara Margrethe (I10510)
|
| 1383 |
Flyttet til Gudbjerg inden vielse.
Hans alder: 34, hendes alder: 25 | Familie: Jørgen Pedersen / Karen Andersdatter (F29210)
|
| 1384 |
Foged på Helgoland i Norge 1714. Hans sønnesøns søn var general-krigskommissær, ass e s s o r H a a g en Mathiesen, som kong Frederik VI.ønskede skulle overtage grevskabet Laur v i g i N or ge. | Mathiesen, Jørgen (I18564)
|
| 1385 |
Folckersam (Følckersam), Frants Vilhelm, 1649-17I3, Officer,
var Søn af Gotthard Friedrich v. F. til Lautzensee i Kurland
og Sophie v. Sieberg.
Han kom til Norge som Forvalter ved
Ejdsvold Jærnværk, hvis Ejer var hans Landsherre, Hertug Jacob,
men traadte senere ind i den norske Hær. 1676 blev han Kapitajn
for en Skiløber- og Fyrrørerafdeling og erhvervede sig under
Gyldenløvefejden Navn af "en tapper Partigænger, dog efter al
Krigsanstændighed". Under den paafølgende Fredsperiode tjente
han ved de norske nationale Dragoner (det senere 2. søndenfjældske
Dragonregiment), hvor han 1681 steg til Major og 1686 til
Oberstlieutenant. 1693 blev han Oberst for smaalenske Infanteriregiment,
men byttede 1698 dette med det førnævnte Dragonregiment, som
han, der 1708 forfremmedes til Brigadér, 1710 til Generalmajor,
kommanderede indtil April 1711. I Avg. s. A. gjorde Løvendal
Indfald i Baahus Len, og i Tillid til F.s Ry som Partigænger gav
han denne Kommando over 2500 Mand, som ved Kongsvinger
skulde forhindre Svenskerne i at trænge ind i Norge
ad Magnorbro-Vejen. F. viste sig imidlertid ikke denne
Opgave voxen. Han var bleven gammel og uskikket til at
agere paa egen Haand -- i det mindste efter Løvendals
Opfattelse. Den norske Almue derimod bevarede sin
Sympathi for F., thi senere, da man . Han døde 5. Juni
1713.
F. besad flere norske Ejendomme. Christian V skal have
skjænket ham Skøjen i Spydeberg Sogn, som han dyrkede
vel, og hvor han anlagde en Frugthave. Herregaardene
Evje ved Moss og Tøndelgaard i det throndhjemske fik
han med sin 1. Hustru, Edel Marie Sybille Marschalck,
f. 1663 d. 1694, Datter af Norges Kansler, Gehejmeraad
Joh. Fred. M. og Margrethe Bielke. 2. Gang ægtede
F. Else Kaas (d. 1729), Datter af Erik K. til
Bremersvold og Beate Reedtz. -- F. efterlod ikke
Sønner; derimod blev en Brodersøn af ham, Frederik
Valdemar F. f. 1678 d. 1744, dansk Generalmajor,
Kommandant i Glückstadt og hvid Ridder.
L. N. Wilse, Beskr. af Spydeberg Præstegield S. 547. 554.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 947.
H. W. Harbou. | Folckersam, Frants Vilhelm V. (I7480)
|
| 1386 |
Folketælling 1901 siger: Enke, Husmoder, husbestyrerinde og pensionærinde.
FT 1901:
Samtlige personer i husstanden
Randers, Djurs Nørre, Grenaa Købstad, Torvet, 76a, , 2, FT-1901
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Marie Reventlov, , Enke, husmoder, husbestyrerinde og pensionærinde, Grenaa Købstad, Randers Amt
Georg Reventlov, , Ugift, husfader, handel. principal, Grenaa Købstad, Randers Amt
Agnes Reventlov, , Ugift, ekspeditrise, handel. ekspeditrise, Grenaa Købstad, Randers Amt
Carl Jensen, , Ugift, kommis, handel. kommis, Holstebro, Ringkøbing Amt
Olga Nielsen, , Ugift, tjenestepige, pige, Viborg
(GedComp) dk110204c:@I577@ = dk51216c:@I12664@ | Rasmussen, Ane Marie (I13595)
|
| 1387 |
Folkungaätten sägs härstamma från Folke den tjocke.
Folkungaätten, medeltida stormannaätt, av vilken endast ett fåtal medlemmar tillhörde folkungarnas parti. Ätten konstruerades i efterhand av bl.a. Olaus Petri, och dit fördes medlemmar ur vitt skildasläkter.
Ätten sägs härstamma från Folke den tjocke (1100-talet), vars mytiske farfar skulle ha varit Folke Filbyter. Bland medlemmarna märks jarlen Birger Brosa (död 1202), vars son Filip Birgersson (död 1200) blev jarl i Norge. Birger Brosa sägs också ha haft sonen Folke Jarl, ledare för folkungapartiet, samt bröderna Karl Jarl (död 1220) och Magnus Månesköld. Den sistnämnde hade flera framstående söner,bl.a. Birger Jarl. Dennes son Valdemar valdes till svensk kung 1250, och genom brodern Magnus Ladulås, dennes son Birger Magnusson och sonson Magnus Eriksson stannade tronen inom ätten till 1364.
Det mest använda Folkungavapnet var ett lejon över tre bjälkar, som nu ingår i Sveriges riksvapen.
______________
Folke den Tjocke eller Digre var Folkunga-ættens stamfar. Han synes sikkert å stamme fra Östergötland hvor Bjällbo gård allerede i det 12. århundre er knyttet til Magnus Minneskjölds navn.
Han nevnes i fortegnelser fra 1400-tallet hvor det oppgis at hans far het Ingevald som var sønnen til Folke Filbyter.
Han nevnes også av Saxo som (den mest høybårne mann i Sverige) gift med den danske kongen Knut den Helliges datter Ingegerd ().
Saxo oppgir også at Folke var farfar til jarlen Birger (Brosa), som levde samtidig med Saxo. Videre oppgir Saxo at Folke, i tillegg til sønnen Bengt, hadde sønnen Knut.
______________
[2002-07-27 02:00]
Bjälborådet söker sponsorer till gravöppning
Han vill DNA-testa Folke den tjocke
Bjälbo
Folke den tjocke kan ligga begravd vid den gamla stavkyrkan i Bjälbo. Bjälborådets ordförande Rolf Båvius vill nu öppna graven för att jämföra med DNA från Birger Jarls kvarlevor i Varnhems klosterkyrka.
Det var vid en arkeologisk undersökning 1982, ungefär 100 meter norr om den nuvarande kyrkan, som man upptäckte en ännu äldre kyrka av trä. Framför koret hittades en grav med runinristad täckhäll. Rolf Båvius tror att det kan vara Bjälboättens huvudman Folke den tjockes grav.
Misstanken om att det skulle finnas en ännu äldre kyrka väcktes då sockenstallet skulle byggas 1914. Man fann då två gravar, två så kallade Eskilstunakistor, norr om den nuvarande kyrkan. Men områdetblev aldrig utgrävt.
-- Eftersom inga människor begravdes norr om en kyrka måste det därför ha legat en ännu äldre kyrka på området. Gamla kartor från 1600-talet visar att den dåvarande kyrkogården omgärdades av en 180 meter lång och 60 meter bred mur, säger han.
Kalkat golv
Vid de arkeologiska utgrävningarna 1982 fann man ett kor på tre gånger tre meter och golvet var kalkat, likadant som i den nyare kyrkan som byggdes på 1100-talet.
-- Det gjordes inte på 1000-talet, vilket tyder på att man ville bevara koret. Och framför koret låg denna patronatsgrav. Kisthällen var 1,80 meter lång. Man hade förresten återvinning redan då, det var en gammal runsten som man hackat bort runorna på, berättar Rolf Båvius.
Han vill nu jämföra DNA från Birger Jarls kvarlevor i Varnhems klosterkyrka, vars grav nyligen öppnades, med det skelett som ligger begravt i Bjälbo för att fastställa ett eventuellt släktskap.
En pengafråga
-- Det är också en pengafråga och vi vill få sponsorer till en utgrävning för att få en DNA-analys. Kanske kan utgrävningen komma igång redan till våren. Intresset för vår historia ligger på topp nu,säger han.
Även Varnhem är intresserat. Rolf Båvius har varit i kontakt med Skaraborgs länsmuseum.
-- Vi har diskuterat ett visst samarbete, men har inte kommit så långt ännu, säger han.
Fram till dess en gravöppning kan ske ska en informationstavla sättas upp på sockenstallets långsida, några meter från graven.
Fotnot: Historiker är överens om att Folke den tjocke var Bjälboättens förste kände medlem, Bengt Folkessons far. Birger Jarl föddes i Bjälbo i början av 1200-talet och ligger begravd i Varnhems klosterkyrka i Västergötland tillsammans med sin andra hustru Metchild och sonen Erik. | Ingevaldeson, Folke (I21884)
|
| 1388 |
Folrad Stampe, udsendte 1401 en Forpligtelse til Vestervig Kloster, siges 1445! at være Ridder og nærværende i Kapitelhuset i Vor Frue Kirke i Viborg, da Erkedegn, Kantor og Kapitel tilbød Provsten Hr. Hans Pabe Prokuratoriet for Læsø, gav paa sit yderste tre Gaarde i Eierslev paa Mors til Vestervig Kloster, hvilket Testamente Hr. Strange Nielsen fuldbyrdede ; han kaldes da Hr. Wellertt Stampe. G.m. Ingeborg Henriksdatter Dosenrode, levede 1424. (Kilde: DAA, Stampe, side 486) | Stampe, Folrad (I1772)
|
| 1389 |
Forekommer i 1383 og 1384 og skal iflg. Angelus allerede have ejet Krummedige. Må antage s a t være den Cai, der 1404 var medlover for Volf Pogwisch, og levede endnu 1411, da hans sø n "K eye Rantzowde junge" nævnes. | Rantzau, Cai (I1487)
|
| 1390 |
Foretog på sit gods flere betydningsfulde forbedringer, som blev forbillede for de senere landboreformer. | Rantzau, Hans von (I9194)
|
| 1391 |
Forfatter. Fhv fuldmægtig i kgl klasselotteris direktorat. | Dolleris, Ludvig Adolph Bødtcher (I16984)
|
| 1392 |
Forført 1667 af løjtnant Hans Henrik von Hartvig, dømt 1670 til at betale hende og hendes barn 300 rdl årlig, men efterkom ikke forpligtelsen | Ahlefeldt, Magdalene Elisabeth von (I6220)
|
| 1393 |
forligte sig 1503 for Hertug Frederik i Kiel med Svogeren Joachim Reventlow om den Brudeskat , sidstnævnte havde medgivet ham, indgik 1500 for Hertugen et nyt Forlig om den hans Stifso n Ditlev von Ahlefeldt tilkommende Arv. | Lützow, Nicholas (Claus III) (I2834)
|
| 1394 |
Forlovede | Familie: Anders Bille / Anne Ottesdatter Rosenkrantz (F28640)
|
| 1395 |
forlover for hertug Valdemar af Sønderjylland | Sestath, Thetlavus de (I504)
|
| 1396 |
Forlovere var: Gårdmand Mads Troelsen og Møller Poul Jensen af Hjedsbæk Mølle. | Familie: Niels Gregersen / Troelsine Madsdatter (F32805)
|
| 1397 |
Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738) | Gyldenløve, Anna Christiane (I6775)
|
| 1398 |
Formand for Kvindernes Handels- og Kontoristforening"Hegnet". | Bull, Louise Augusta (I14056)
|
| 1399 |
Formentlig datter af Rasmus Rasmussen, tømmermand i Sdr. Broby. | Rasmusdatter, Gjertrud (I9105)
|
| 1400 |
Formentlig den Otto Rantzau de Holsatia, der 1492 blev imm. i Rostock. var 1502-03 ved Hertyd Frederik Frederiks hof | Rantzau, Otto (I2523)
|
|
.jpg "Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg")
