| |
Match 1,451 til 1,500 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1451 |
Fulde navn:
Julie Benedicte Christiane Wedell-Wedellsborg | Wedell-Wedellsborg, Julie Benedicte Christiane (I15198)
|
| 1452 |
Fulde navn:
Polly Caroline Charlotte Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs
Da PAL i 1900 sammen med sin mand flyttede til Kbh., tog hendes liv en ny retning. Siden giftermålet i 1868 havde greveparret boet på Ulstrup mellem Randers og Viborg, en af de mest storslåede jyske herregårde fra Christian 4.s tid og kulisse i flere af Steen Steensen Blichers noveller. Blichers ord om “Den jydske hvide Dame†på Ulstrup, der altid havde noget til overs for den nødlidende og spenderede mere på fattiges beklædning end på sin egen, kunne også være skrevet om PAL. Hun førte den godgørende tradition videre, men havde i modsætning til sin forgænger store midler at tage af: gården var i fin drift, og de 620 ha langs Guden ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme på børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed. I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring medâ€, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag. PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.
FSVs initiativtager og første formand var Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Frastiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fravelhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.
PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den kbh.ske Dameafdeling (DA). Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid varoparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehj var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn ogat tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelser, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjenesteâ€. Som de fleste travle mennesker havde PALaltid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu en opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.
Tidsskrift for Det Danske Røde Kors 8/1919. | Krag-Juel-Vind-Frijs, Polly Caroline C A (I13815)
|
| 1453 |
Fulde navn: Fritze Wilhelmina Wanda Theodora comtesse Holstein | Holstein, Fritze Wilhelmine Wanda Theodora Comtesse (I14542)
|
| 1454 |
Fulde navn: Ove Frederik Matthias Hasselbalch Steenberg.Student Christianshavns Borge r d y d s k o l e 1837, cand.theol.1844, 1845 pers. kapellan i Højelse-Lellinge, 1847 iEiby-D al b y , 18 5 7 s ogne præst i Enderslev-Vraaby. | Steenberg, Ove Fr. Matth. Hasselbalch (I12692)
|
| 1455 |
Fulde navn:Dom José Bernardino Maria de Jesus Caetano dePiedade do Carmo da Imculad a Conceicão Miguel RafaelGabriel Gonzaga Máximo Senhorinho Epifánio AmäncioFrancisc o de S a l e s d e Br ag an ca de Sousa Ligne e Portugale Castro Alvares
Pereira | Bragança (Lafões), José de (I18040)
|
| 1456 |
Fulde titel Hertug af Slesvig, Holsten, Sønderborg, Glücksburg, Arving til Norge. | Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Friedrich Ferdinand, Hertug af (I19470)
|
| 1457 |
Fuldmægtig under Københavns magistrat i Københavns skattevæsen. (HHK) | Høeg, Emmy (I16982)
|
| 1458 |
Fuldmægtig ved Kommunehospitalet i København
1899 assistent ved Kommunehospitalet i København, 1911 fungerende
forvalter ved Sundby Hospital, 1920 fuldmægtig, 1925 fuldmægtig og
inventarieskriver ved Kommunehospitalet, 1955 afsked.
1913 revisor for De Klarupske Stiftelser, 1930 medlem af direktionen,
1940 formand.
1924 til 1939 medlem af forretningsudvalget for LYM i København.
1930 medlem af bestyrelsen for Sømandsmissionen, fra 1935 næstformand.
1937 revisor for Marthahjemmet, 1938 - 1961 bestyrelsesmedlem.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Gebhardt Wilhelm Frederik von (I15139)
|
| 1459 |
Fulgte 1548 med hertug Adolf af Holsten til kejser Carl i Brüssel,rejste 1554 sammen med br o d eren Henneke krav på Runtoft og fik 1556 sammen med broderen Schack vidnesbyrd om beretti ge ls e af deres adkomst. Nævnes "til Roost" første gang i 1562.
Nævnes 1565 med Henneke og Schack blandt slijunkerne. Var 1568 til stede ved dronning Sophi e s bisættelse i Slesvig. I 157 5 blandt de indbudte ved prinsesse Anna af Holsten-Gottorps b ar nedåb, i 1579 ved statsholder Breide Rantzaus bryllup. Fulgte 1580 hertug Hans den Ældre t i l Lenshyldningen i Odense . I 1586 stævnet af sin broder Schacks enke, Magdalene, for at ha v e forehold til hende, hvad hendes mand havde tilskrevet hende i livsgeding. Havde 1589 stri d med domskapitlet om Kappel og hyldede endnu i 1590, samme år som han døde, sammen med si n e sønner Ditlev og Henrik. | Rumohr, Asmus (I4024)
|
| 1460 |
Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général
Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209
Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.
Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.
Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.
.../...
Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).
.../...
Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident. | Portalis, Vicomte Frédéric Etienne Auguste (I11345)
|
| 1461 |
Fürst von Rügen, Duke von Pommern | Rügen, Wizlaw II von (I565)
|
| 1462 |
Fürst zu Mecklenburg 1264-1302 | Mecklenburg, Heinrich I von (I552)
|
| 1463 |
Fødested Kjellerup iflg FT1880 Århus. | Pape, Agnes (I14771)
|
| 1464 |
Fødselsdatoen formentlig forkert - evt f 1841 eller 1842 | Simonsen, Karen (I24471)
|
| 1465 |
Født "før Forældrenes Bryllup", var ugift 25. Okt. 1643(66), +5 Marts 1688 paa Vest e r M e l l e r u p. | Urne, Thale (I6724)
|
| 1466 |
Født 18. september 1790 i Antvorskov. Døbt 28. oktober i St. Peder. Død 10. maj 1818 i København. Begr. 15. maj i Assistens Kirkegrd. ~ 23. oktober 1813 i Horsens med Peter Oluf BRØNDSTED arkæolog (1780-1842). Professor i klassisk arkæologi og rektor ved Kbh.s Univ. ·
Ifølge familietraditionen blev hun og søsteren Marie opkaldt efter kronprinsen (senere Frederik VI) og prinsessen. Kronprinsen havde ved et besøg på Antvorskov, mens moren Anna Mathea var gravid, udbedt sig at det ventede barn, hvis det blev en dreng, skulle opkaldes efter ham, hvis det blev en pige, efter prinsessen. Det blev altså tvillingesøstre kaldt Frederikke og Marie.
Da moren døde i 1792, kom tvillingesøstrene og broren Georg i pleje hos pastor Christian Winther (digteren Christian Winthers far) i det nærliggende Fensmark. I det samme hjem var også hendes kusine Caroline Falch i pleje. De 4 plejebørn fulgte senere med Winther-familien, da den flyttede til Uls | Koës, Frederikke (I10587)
|
| 1467 |
født baronesse von Hammerstein | Hammerstein, Frederikke Juliane von (I10223)
|
| 1468 |
Født Prinsesse af Sverige-Norge, sønnedatter af Oskar II af Sverige-Norge. | Sverige, Margarethe Sofia Lovisa (I15436)
|
| 1469 |
Født på Hagenskov på Fyn 1606 døde på Rhinen 1664.
Dansk statsmand og rigshofmester. Søn af rigskansler Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Corfitz Ulfeldt blev efter et ophold på Herlufsholm sendt på dannelsesrejse i Europa, hvor han læste ved flere universiteter. Efter sin hjemkomst til Danmark i 1630, blev har forlovet med Christian 4.s datter, den 9-årige Leonora Christina. De giftede sig i 1636 og året efter blev Ulfeldt udnævnt til statholder i København. I 1646 blev Ulfeldt rigshofmester, landets højeste embede efter kongens.
Efter Christian 4.s død i 1648 fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, men forholdet til Frederik 3. blev aldrig særlig godt. Da Ulfeldt i 1651 fornemmede, at en sag om embedsmisbrug mod ham var under opsejling, flygtede han og Leonora Christina til Sverige. Året efter blev han afskediget som rigshofmester, og fik senere sin formue konfiskeret.
I 1657 deltog Ulfeldt i den svenske konge Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og optrådte som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde 1658. Efter Roskildefreden fik Ulfeldt, de rettigheder og ejendomme der tidligere var frataget ham, tilbage.
Allerede året efter anklagede svenskerne Ulfeldt for at have forrådt svenskernes storm på København i februar. Han og Leonora flygtede til København, hvor de blev arresteret og sendt til Hammershus påBornholm. I 1661 blev Ulfeldt forsonet med Frederik 3. – efter at have svoret kongen troskab blev han og Leonora løsladt, men måtte afstå en del af formuen og kun opholde sig på Ellensborg gods.
På grund af sit dårlige helbred fik Ulfeldt i 1663 tilladelse til en udlandsrejse. Da Frederik 3. hørte at Ulfeldt på rejsen havde forsøgt at få kurfyrsten af Brandenburg til at konspirere mod den danske krone, blev han dømt til døden in absentia. Da Ulfeldt ikke var umiddelbart inden for rækkevidde, lod man i stedet et billede af ham henrette og rejste en skamstøtte på Gråbrødretorv. Corfitz Ulfeldt blev trods forsøg fra dansk side aldrig fanget og døde på en båd på Rhinen i februar 1664.
Leonora Christina blev senere taget til fange under et ophold i England og sad i 22 år som fange i Blåtårn på Københavns Slot, uden nogensinde at være blevet dømt.
_____________________
Grev Corfitz Ulfeldt blev i 1636 gift med Christian 4.s datter Leonora Christina. Han blev statholder på Københavns Slot i 1637, rigshofmester i 1643 og hurtigt rigsrådets ledende skikkelse. Forholdettil Christian 4. blev dårligt i kongens sidste regeringstid. Situationen blev kun værre, da Frederik 3. havde overtaget tronen, og i 1651 flygtede Ulfeldt sammen med Leonora Christina. Han trådte i svensk tjeneste og var en af hovedforhandlerne på svensk side i 1658, da Skåne, Halland og Blekinge med Roskildefreden overgik til Sverige. Ulfeldt blev arresteret af svenskerne i 1659, anklaget for forræderi. Det lykkedes ham og Leonora Christina at flygte tilbage til Danmark, hvor de blev holdt fangne på Hammershus, inden kongen løslod dem på strenge betingelser. Snart rejste Ulfeldt igen udenlands; han tilbød kurfyrsten af Brandenburg den danske krone, og i 1663 blev han anklaget for højforræderi. En dukke af ham blev "henrettet" og en skamstøtte rejst over ham i København. Han døde på flugti en båd på Rhinen. | Ulfeldt, Corfitz (I6026)
|
| 1470 |
født til Svanholm, Storgården i Krogstrup s. og Holgershåb samt besidder af det 1. Bille B r a heske fidekommis.
1836 student (Priv), 1842 cand. jur. derefter ansat i kontoret for udenlandske betalinge r . 1 843 kammerjunker | Bille Brahe, Johan Christian Baron (I13138)
|
| 1471 |
Før sit ægteskab var hun kong Christian IV.'s elskerinde og ved hammoder til Chri s t i a n U l r i k Gyldenløve (1611-1640). | Mathiesdatter, Kirsten (I4982)
|
| 1472 |
Førte et så verdsligt og ugudeligt levned, at han af den årsag skal have udstødt af rigsrådet en tid. | Rosenkrantz, Niels Styggesen (I2778)
|
| 1473 |
G. Schweizer, Brian Tompsett, Leo van de Pas. *Les seize quartiers des reines et imperatrices de Frances* by Jacques Saillot. *The Plantagenet Ancestry* by W.H. Turton. *Genealogisches Handbuch des Adels*, Fuerstliche Haeuser. | Aragón, Isabella de (I394)
|
| 1474 |
Gav 1230 med sine fire brødre Henrik, Albert, Herman og Lambert Gods til Klosteret Georgenthal, ved hvilken lejlighed deres forfader Greve Erwin nævnes. Var samme år en af Kong Valdemar Sejrs forlovere ved forliget med greve Gunzelin af Schewerin om løsladelse af Kongens sønner. Var 1238 med greve Albert af Gleichen nuværende i Stensby ved Forhandlingerne om Revals overgivelse til Kong Valdemar. Kalder 1246 Greve Herman af Orlamünde for sin Morbroder. Gav 1249 med sine sønner Erwin og Albert Gods til St. Peters Kloster i Erfurt, mod at klosteret betalte hans gæld i Danmark til Henrik, søn af Suevus. Var 1250-51 i Danmark, hvor han var vidende da Kong Abel til Biskop Herman afstod sin ret til Ødsel. Var 1257 en af Mæglerneimellem Kong Christoffer og Erkebispen i Lund, og beseglede samme åri Vor Frue Kirke i København, Kong Christoffers vidende om det mellem fru Ingerd, Greve Conrad af RegensteinsEnke, og hendes søskendebørn stedfundende forlig, under hvilket Vidne endnu et brudstykke af hans Sigil er bevaret. Var 1258 i Danmark, men nævnes 1259 i Erfurt, 1262 i Warnemünde og i Lyneborg, 1263 i Lybæk. Beseglede 1264 med Dronning Margrethe og 1267 i Ribe og i Nykøbing med Kong Erik.Nævnes 1269-70 i Erfurt. | Gleichen, Ernst von (I428)
|
| 1475 |
Geboren am 30.10.1785 im Muskauer Schloß wird Pückler 1811 nach dem Tode des Vaters Reichsgraf von Pückler, Standesherr zu Muskau, Baron von Groditz und Erbherr zu Branitz.
Student der Rechtswissenschaften in Leipzig, Rittmeister im Dresdner Gardekorps, preußischer Oberstleutnant in den Befreiungskriegen (1814), dann erster Besuch der englischen Landschaftsgärten.
1815 kommt die Standesherrschaft zur preußischen Provinz Schlesien, am 1.Mai macht Pückler seinen Aufruf zur Schaffung des Muskauer Parks.
1817 Heirat mit Lucie Reichsgräfin von Pappenheim, geb. von Hardenberg (Einsatz des weißen Hirschgespanns zur Werbung für den Park).
1822 Verleihung des Fürstentitels.
1826 Scheidung und 3-jährige "Brautreise" nach England mit anschließenden Erfolg als Autor.
1834-1840 Afrika - und Orientreise, Freikauf der abessinischen Sklavin Machbuba (1825 - 1840).
1845 Verkauf der Standesherrschaft Muskau, Audienz bei Victoria von England in Gotha.
1846 Beginn der Arbeiten am Branitzer Park.
1854 Besuch bei Napoleon III.
1866 Freiwilliger in Generalsuniform, verschläft die Schlacht von Königgrätz.
1871 Tod (Beisetzung in der Branitzer Seepyramide). | Pückler-Muskau, Hermann Ludwig Heinrich von (I12139)
|
| 1476 |
Geheimekonferentsråd, Amtmand over Gottorp amt,Kontreadmiral | Rumohr, Detlev Christian (I10323)
|
| 1477 |
Gehejmeråd F. O. von der Nath (1734-1805) til Oevelgrönne og andre godser i Holsten, købte Åkjær og Dybvad godser omkring 1794 for 370.000 rdl. Han var en ødsel levemand og stærkt forgældet, og efterat have solgt ud, afhændede han resten i 1802 til greve Henrich Reventlow. | Nath, Friedrich Otto Von Der (I10236)
|
| 1478 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 | Schneider, Peter (I8596)
|
| 1479 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 | Moth, Nicolaus (I5340)
|
| 1480 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 | Lorch, Maria (I5820)
|
| 1481 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 | Kreyenkampf, Hermann (I6223)
|
| 1482 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 | Lange, Brigitta (I7287)
|
| 1483 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 Gejstligheden i Sle s v i g o g H o l s ten fra Reformationen til 1864Otto Arends skriver:Student i Wittenberg , i K øb en hav n 17 0 8 2/7 . Cand. Kbhvn. 1711. --- Feltpræst i Ulsnæs 171
6. Cap. | Fabritia, Anna (I8629)
|
| 1484 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 Gejstligheden i Sle s v i g o g H o l s ten fra Reformationen til 1864Otto Arends skriver:Student i Wittenberg , i K øb en hav n 17 0 8 2/7 . Cand. Kbhvn. 1711. --- Feltpræst i Ulsnæs 171
6. Cap. | Breckling, Johannes Detlev (I8647)
|
| 1485 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 Otto Arends skriver: Diakon i Breklum 159_ . Pröst adj . (c.spe succes) st. ca. 1600. Præst samme sted 1621-30.--- Søn af Joh. Hansen B .(d . 1621 ). - - - g . Christina, Datteraf Jens Nanning i Hatsted. --- Far til Joh. B. (d . 1637). og til Jens ( Johs. ) B. (d. 1672). J. 224 ff --- C. Lit. I. 67 L. 27 n. - -- O. H. Moller . I. No. 59. Ifølge Jensens Kirchl. Stat.7 | Brekling, Johan Hansen (I5010)
|
| 1486 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 Otto Arends skriver: Måske død 1709. Præst i Adsbøl 1661 -1708 (09?). --- Måske Søn af Joh. Breckling (d. 1637) og Bri | Breckling, Friedrich (I7349)
|
| 1487 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 Otto Arends skriver: Student i Kiel 1693 21/6 -- - Diakon i Kliplev 1702, Præst i Kværs 1704. Præst i Kliplev 1720-53 | Breckling, Peter (I8708)
|
| 1488 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864 Otto Fr. Arends, I A- K , K ø b e n h a vn 1932 | Familie: Johann Breckling / Brigitta Lange (F27065)
|
| 1489 |
Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864: Otto Arends skriver:Student i Kiel 1727 3/5 , i Jena 1728 , i Rostock 1732. --- Adj. i Kliplev 1739. Præst samme sted. | Brekling, Frederich Kværs (I9148)
|
| 1490 |
General Adjutan | Rusland, Konstantin, Storhertug (I13646)
|
| 1491 |
Generalauditør, Generalmajor.
Adlet Tuxen 31 mar 1749 for sin indsats som spion specielt i forhold til Rusland | Møller, Christian Friis (I9868)
|
| 1492 |
Generalløjtn til Ravnholt | Juul, Ove (I9103)
|
| 1493 |
Generalmajor (EC) | Grüner, Frederik (I10007)
|
| 1494 |
Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de største og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgårde og mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse,
adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.
"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvæsenet, hvor han skaffede læger, dyrlæger og uddannede
jordemødre til Langeland. Han var også blandt de allerførste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umådelig meget for teater og var i en årrække direktør for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opførtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lå ridebanen, og syd for
hestestalden opførtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegården skyldes også hans virke.
"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere på sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklæret umyndig på
grund af den kolossale gæld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han døde i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at være rammen
om slægtens liv. | Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik (I10961)
|
| 1495 |
generalmajor och kammarherre Jacob de Flindt, f 19-04-1768 Nielstrup, döpt 25-04-1768 Vaabensted, död 12-05-1842 Horsens, begravd 20-05-1842
page vid arvprinsens hov,
16-01-1789 seklt på avantage á la suite i Livgardet till häst,
23-01-1789 seklt,
10-08-1792 premlt,
05-05-1797 ryttm II, kammarjunker,
28-03-1806 major,
08-07-1810 kammarherre,
18-05-1811 överstelt,
13-04-1814 överstelt i Prins Frederik Ferdinands Dragoner,
01-02-1816,överste,
25-01-1823 överste of chef för Slesvigske Kysserrgmt,
11-06-1824 R*,
01-11-1828 DM,
19-07-1831 generalmajor,
02-07-1834 SK* (Pour le mérite militaire)
Jacob v. Flindt var generalløjtnant og chef for Det Slesvigske Kyrasserregiment fra 1823 til sin død i maj 1842 kort før nedlæggelsen af regimentet. Jacob v. Flindt boede indtil sin død i Smedegade 91, hvorfor huset fik navnet "Generalsgården". Jacob v. Flindt blev i 1938 den første æresborger i Horsens. Hans gravsten kan stadig ses på Klosterkirkegården. Anna W Andersen, Horsens Museum
Litteratur: Det Slesvigske Kyrasserregiment : Horsens som garnisonsby / P. F. Parup. - S.L. : S.n., ca. 1942. - side 221-244), gift 09-01-1795 Köpenhamn (Tyska) med Louise Elphinstone, f 15-06-1773 iKöpenhamn, död 25-07-1818 och begravd tre dagar senare i Esquerchintet, Flandern.
_______________________________
DBL:
Flindt, Jacob, 1768-1842, Officer,
er født paa Laaland 19. April 1768 og en Søn af Landsdommer, Konferensraad Henrik F. til Nielstrup (f. 1718, adlet 1768, d. 1790) og dennes anden Hustru, Frederikke Christiane f. Komtesse Holck (f. 1725 d. 1784). Han blev i sit 11. Aar Page hos Arveprinsesse Sophie Frederikke, Student 1786, Hofjunker 1787 og Kammerjunker 1792. Han havde tillige 1789 erholdt Patent som Sekondlieutenant i Hestgarden, 1792 som Premierlieutenant, og da hans Velynderske, Arveprinsessen, døde 1794, og Udsigterne til godt Avancement i Hoftjenesten, til hvilken hans Hu egentlig stod, dermed svandt, valgte han at gaa Militærvejen. F. forblev tjenstgjørende i Hestgarden, hvor han 1797 udnævntes til Ritmester, 1806 til Premiermajor, 1811 til Oberstlieutenant, indtil 1814, da han blev forsat som Kommandør for Prins Ferdinands Dragoner, hvilket Regiment hørte til Troppekorpset, der under Frederik af Hessen drog til Frankrig. Her døde i Byen Equerchin i Juli Maaned 1818 hans Hustru Louise f. Elphinston, hvem han havde ægtet 9. Jan. 1795. 1823 udnævntes han til Chef for slesvigske Kyrasserer, der havde Standkvarter i Horsens, 1831 til Generalmajor, 1841 til Generallieutenant. Han var 1810 bleven Kammerherre, 1834Kommandør af Danebrog og fik Storkorset ved sit 50aarige Officersjubilæum, ved hvilken Lejlighed han tillige blev optaget som Æresborger af Horsens By. Her døde han 12. Maj 1842. | Flindt, Jacob de (I11234)
|
| 1496 |
Gennemgik Kunstakademiets skole fra okt. 1879. Afgangsbevissom arkitekt 1885. Arbe j d e d e d e r e fter som tegner hos I.D.Herholdt. Deltog i konkurrencen om Christiansborg S lo ts ge no pfør el s es ammen med L. Knudsen og fik en præmiei 1887.F
lere and | Steenberg, Georg (I14112)
|
| 1497 |
Georg Erdmann Karl Friedrich Graf von Haugwitz, *22.06.1848 +12.09.1897 was the father of Kurt *28.09.1895 (Gotha Gräfl. Taschenbuch 1915-394). Georg entered Kür. R 1 in 1865 and served with that regiment until 1877 when he transferred to KR 6. In 1885 he went to KR 5 and then KR 7 in 1891. Major 22.03.1889 His last assignment was as the commander of Ulan. R. 2 from 1894-1895. The picture at the left is of a company grade officer and show him in the uniform of either KR 1-look at cockardes. (KR 1 Stammliste entry #100)
Listed as an Oberleutnant (Premier-Lieutenant) a.D. in the 1914 Gräfliches Taschenbuch. He was awarded his EK2 as a Sekonde-Lieutenant in the Leib-Kürassier-Regiment (Schles.) Nr. 1. It would appear that he in fact retired as an Oberstleutnant. The 1914 list it seems erroneously listed him as an Oberleutnant a.D. He is shown as an Oberstleutnant in the 1942 list. He is shown in the regimental history of Kürassier-Rgiment Nr. 6 as having served in that regiment from 23 October 1877 until 10 June 1884 when he was transfered to Kürassier-Regiment Nr. 5 as a Rittmeister. | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Georg Erdmann Carl Ferdinand (I13093)
|
| 1498 |
Gersdorff, Poul Rosenørn, 1743-1810, Stiftamtmand,
Søn af Konferensraad, Amtmand Christian G. (f. 24. Juni 1705 d. 24. Maj 1752) og Antoinette Margrethe f. Rosenørn (f. i. Maj 1717 d. 27. Okt. 1752), fødtes 8. Nov. 1743 paa Vosnæsgaard, studerede vedSorø Akademi, blev 1761 Hofjunker, 1763 Sekondlieutenant ved det oldenborgske Kyrasserregiment, 1764 Premierlieutenant sammesteds, s. A. Ritmester ved det daværende Husarregiment og ved Regimentets Reduktion 1767 Ritmester ved jyske Kyrasserregiment, hvorfra han 1770 afskedigedes efter eget Ønske.
1769 blev han Kammerjunker, 1776 Kammerherre, udnævntes 1777 til Amtmand over Kalø Amt og 1793 til Amtmand over Randers Amt. S. A. blev han Ridder af Danebrog og 1799 Stiftamtmand over Fyns Stift samtAmtmand over Odense, Dalum, Rugaard og St. Knuds Amter. 1808 afskedigedes han og udnævntes samtidig, da han ikke ønskede at faa nogen Pension, til Gehejmekonferensraad. Han døde 10. Juni 1810, almindelig agtet og afholdt, og han skildres som en nidkjær, retskaffen og duelig Embedsmand.
Han blev gift 1. 19. Febr. 1770 med Georgine Wilhelmine de Pogrell (f. 14. April 1746 d. 4. Maj 1775), 2. 6. Sept. 1779 med Anna Rebecca v. Pflueg (f. 27. Avg. 1734 d. 16. Avg. 1808). | Gersdorff, Poul Rosenørn von (I10374)
|
| 1499 |
Giessing.2.II.193
(Research):>Death note: Death Surety:0 | Zeuthen, Henrik Pedersen (I8449)
|
| 1500 |
gift *uden trolovelse og lysning* | Familie: Heinrich Meincke / Sophie Amalie Tuxen (F29794)
|
|
