| |
Match 1,501 til 1,550 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1501 |
Gift 1492 med paveligt samtykke da de var beslægtede i 4. led | Familie: Hans von Rantzau / Margrethe Brockdorff (F29103)
|
| 1502 |
gift 1591 med den da 60-årige, rige enke (efter Bendix v. Ahlefeldt) Mette Lausen, bekend t f or sin trættekærhed, i folkemunde kaldt "den onde fru Mette" | Familie: Henrik Von Der Wisch / Mette Lausen (F30658)
|
| 1503 |
Gift 18. JAN. 1624 paa Gyllebo m. Thale M. Ulfstand, hvemhan 3. JAN. havde bor t f ø r t , d a v e l hun, men ikke hendesModer ville samtykke Forbindelsen (59). Hun har skr ev e t e nb ek jend t Sl ægtebog (Thotts Manuskr. Fol. 1077),hovedsagelig e
n Afskri | Ulfstand, Thale Melchiorsdatter (I5737)
|
| 1504 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rosenborg, Camilla, Komtesse af (I19521)
|
| 1505 |
Gift i AAbenraa | Hansen, Aboline (I13383)
|
| 1506 |
Gift m. Henrik Brahe | Bille, Henrikke Sophie (I8046)
|
| 1507 |
gift med (1) Thor Hansen Wederkinch omk. 1787 i København, Sokkelund, København; gift med (2) Otto Christopher Von Munthe af Morgenstjerne 23.07.1790 i Bækkeskov (Everdrup, Baarse, Præstø). | Flindt, Elisabeth Henrichsdatter (I10630)
|
| 1508 |
gift med Dorothea Rantzaus og moderens samtykke | Familie: Albert Rode / Eleonore von Ahlefeldt (F29830)
|
| 1509 |
gift med Dorthe Vestenie eller med Bodeil Kid | Krag, Erik (I16111)
|
| 1510 |
gift med Eiler Brockenhuus | Friis, Birte (I3839)
|
| 1511 |
Gift med sin morbror. (Kilde: Vestens præstesamling, RAHåndskr.saml. 14.N.7. Und e r f a d e r e n ) (Kilde: Richter:Dødsfald i DK. 1761-90 & 1791-1890. + A Julin: Skjulteper s ) (Ki ld e : S ve n d Cedergreen Bech: Dansk BiografiskLeksikon. 198x.
Under Je | Schurmann, Cathrine Marie (I12378)
|
| 1512 |
Gift med sin morbrors søn | Sverige-Norge, Märta, Prinsesse af (I14879)
|
| 1513 |
gift mellem 22 oct 1546 og 11 jul 1547 | Familie: Lave Axelsson Brahe / Gørvel Fadersdotter Sparre (F32126)
|
| 1514 |
gift: JAN Pedersen | Kristensen, Lotte (I17617)
|
| 1515 |
Giftermål ikke helt sikkert iflg adelsårbogen 1905 | Brunner, Johan Samuel (I21432)
|
| 1516 |
Gik i 1572 i skole i Flensborg, blev sammen med Heincke Andreasen
Prese i 1575, på hertug Hans d. Ældres bekostning, sendt til
fyrsteskolen i Bordesholm. Hans senere liv er ikke kendt, muligvis død
før 1592. | Hansen, Peter (I4043)
|
| 1517 |
Gikk inn i et regiment som menig og arbeidet seg efterhvert opp "the hard
way". I 1748 ble han sekondløytnant ved Akershus nat. Infanteriregiment,
den 10-9-1755 ble han kaptein ved regimentets landværn og 24-6-1761
utnevnes han til sjef for Nannestadske linjekompani med bopel i Skedsmo.
Han levet i en periode da det - merkelig nok - ikke var noen krig med
Sverige på 70 år, og det gikk derfor langsomt med avansementet.
I 1757 ble han beordret til å føre en norsk troppekontingent på 400
norske soldater fra Norge til Danmark, og der finnes en interessant
rapport han efterpå avla, som viser alle de vanskeligheter som slike
militæretransporter dangang var forbundet med.
Han ble major 13-2-1776, fra 1786 ved Akershus Dragonregiment. Han var da
62 år gammel og gikk av året efter med 200 rdl i årlig pensjon. (NSHT
XXV-4-s336) | Abelsted, Hans (I9851)
|
| 1518 |
Gilbert de Clare The Red Earl of Gloucester (3., 1262), Earl of Hereford (6.)
Noter Earl of Hertford. Cearleon. The Complete Peerage vol.V,pp702-8.
Gilbert de Clare, son of the last earl (but five years old at his father`s death) succeeded upon his mother`s death on 10 May 1305, and the said Ralph`s formal surrender thereof of the title in 1307,the inheritance was divided between his sisters in 1316, who were: (1) Eleanor, m. to Hugh le Despencer, the younger son of Hugh, Earl of Gloucester. (2) Margaret, m. 1st to Piers Faveston, Earl of Cornwall, and 2ndly, to Hugh de Audley, created Earl of Gloucester after her brother`s death. (3) Elizabeth, m. 1st. to John de Burgh who d. before his father, Richard, Earl of Ulster; 2ndly to Theobald, Lord Verdon, and 3rdly, to Roger D`Amory, Baron of Armoy. (4) Sybil, 4th dau. and co-heir of William Mareschal, Earl of Pembroke and Lord of Leinster, married William de Ferrers: Earl of Ferrers, Nottingham and Derby, LORD OF KILDARE, 1245. He | Clare, Gilbert de (I525)
|
| 1519 |
Ging 1641 mit einem Schiff in der Nordsee unter. | Alteneck, Lütke (I18285)
|
| 1520 |
Gjennomgikk Krigsskolen, ble sekondløytnant 24-1-1857, premierløytnant
5-12-1859 og endte som oberst og sjef for 2. korps av 1. brigade
19-1-1895. Han søkte avskjed i 1904 og ble hoffsjef samme år. Han forærte
bl a 28 mål av Ullern gteret i Cismar, boede 1542-46i Pl | Løvenskiold, Herman Severin (I13462)
|
| 1521 |
Gjennomgikk Krigsskolen, ble sekondløytnant 24-12-1842 ved 2.
Akershusiske infanteribrigade med bopel i Fredriksværn, premierløytnant
11-1-1853, kaptein og divisjonssjef i samme brigade 24-5-1862. Han tok
avskjed 1879. (NSHT XXV-4 s343)teret i Cismar, boede 1542-46i Pl | Gran, Jacob Amalius Finckenhagen (I12531)
|
| 1522 |
Godseier, cand jur 1828, lensmann efter sin far efter hvem han arvet
store land- og skogeiendommer i Solør, i Grue og Brandvold. (NSHT XXV-4
s343) | Rolsdorph, Arne (I12856)
|
| 1523 |
Godseier, premierløytnant i Infanteriet. (NSHT XXVI-4 s238) | Wedel Jarlsberg, Johan Caspar (I13617)
|
| 1524 |
goft 2g med borgmester i Slesvig Otto Hinrich Bøhne, medhvem hun fik 13 børn | Paulsen, Augusta Elisabeth (I20317)
|
| 1525 |
Grace Frontin wrote
A second Elizabeth Fenwick came into my family, married to Roger Manning Wilson, married 3 May 1795, St. Mary's Church Helsinger. Their daughter, Marie Elizabeth, married the third Pierre Frederick George Eliseé Frontin, and they were parents to my gr grandfather, Joseph. He sailed from Copenhagen on the Johannes Hage, which went round Cape Horn to California. He became the first Danish consul inSan Francisco. He had been educated in Copenhagen and Helsinger, I'm sure by his Fenwick relatives in H. | Familie: Manning Rodgers Wilson / Elisabeth Fenwick (F30583)
|
| 1526 |
Grace Frontin wrote
I'm a direct descendant of Marie Elizabeth Fistaine, daughter of Antoine (1738-1788), who married Pierre Frontin #2. Pierre #1 had married Elizabeth Fistaine, daughter of Jean Franc Fistaine and sister of Antoine. | Fistaine, Antoine (I9764)
|
| 1527 |
Graf zu Salm in Kyrburg | Salm, Johann VII Zu (I2830)
|
| 1528 |
Grand Duckess Of Hessen | England, Victoria Melita af (I14345)
|
| 1529 |
Grand Duke of Lithuania (1377-1401), King of Poland 1386-1434 | Jagiello, Wladislaw II (I1672)
|
| 1530 |
Grand-bouteiller, Marèhal de France | Noyers, VI de (I947)
|
| 1531 |
Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.
Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.
Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.
Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.
Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.
Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.
De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"
Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.
I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".
Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I). | Ahlefeldt-Laurvigen, Christian (I9852)
|
| 1532 |
Greve | Eyben, Friedrich (I10789)
|
| 1533 |
Greve av Wedel Jarlsberg. (NSHT XXV-4-s339) F-år (NSHT XXIX-III s320) | Wedel Jarlsberg, Frederik Anton (I16893)
|
| 1534 |
Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.
Greve og kommanderende general i Norge 1764-67. | Schmettow, Herman Valdemar von (I9681)
|
| 1535 |
Greve til Baroniet Juellinge, Hofjægermester.
Fulde navn:
Jens Christian Julius Krag-Juel-Vind-Frijs | Krag-Juel-Vind-Frijs, Jens Christian Julius (I13394)
|
| 1536 |
Greve, Cand. jur., Assistent i Landbrugsministeriet,Sekretær hos Ministeren. | Danneskiold-Samsøe, Frederik Sofus Chr. L. (I20719)
|
| 1537 |
Greve, Cand. phil, Assistent i Landmandsbanken | Danneskiold-Samsøe, Einar Carl Otto (I20722)
|
| 1538 |
Greve, Hofjægermester, Premierløjtnant. | Danneskiold-Samsøe, Otto August Ludvig B. (I13066)
|
| 1539 |
Greve, Landbrugskandidat, Forpagter | Danneskiold-Samsøe, Viggo (I20716)
|
| 1540 |
Grevinde (Countess) | Bonde, Sigrid Fredrika Brita Beata (I15194)
|
| 1541 |
grevinde af Aldenburg
1665 Overhofmesterinde hos dronning Charlotte Amalie, 1705afsked pga svagelighed | Aldenburg, Dorothea Justina (I8174)
|
| 1542 |
Grevinde af Oldenburg. | Aldenburg, Antoinette Augusta (I7120)
|
| 1543 |
Grevinde, datter af den daværende preussiske gesandt i Kbh. Gift til venstre hånd
Sønnen døde som spæd. Helene døde i barselsseng. | Vieregg, Elizabeth Helene (I7228)
|
| 1544 |
Grevinde. | Danneskiold-Laurvig, Charlotte Amalie (I7081)
|
| 1545 |
Grevinden der grundlagde glasværket
Kun få måneder efter at have ansøgt kongen om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaards mose, døde grev Christian Danneskiold-Samsøe, knap 50 år gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemførte den ambitiøse plan med en sjælden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra længe før der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv børn, godsejer, mæcen og i1825 grundlægger af den danske glasindustri.
Et usædvanligt ægtepar
1795 havde hun - frøken Johanne Henriette Valentine Kaas, født 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - ægtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, født i 1774. Greven havde arvet grevskabet Samsø, og var overdirektør for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjældent lykkeligt ægteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden nød greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.
Greven var berømmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I år 1800 købte han herregården Holmegaard - og senere godserne Næsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Præstø amt. Han fik Susåen gravet op, den såkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebæksminde og et sygehus i Næstved. Som godsejer var han et ægte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjælpe bøndernes kår.
Handlekraftig grevinde
Tankerne bag grevens ansøgning i 1823 om »på Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Præstø Amt at anlægge en Glas Fabrik til Brænding af Flasker der skal ske ved Tørv, da der på Godset selv haves en tilstrækkelig Tørvemose« var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store tørvemoser med billigt brændsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.
Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige så stærk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til værks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards første glasovn tændes og fremstillingen af første danske glas i nyere tid gå i gang. Det har været en usædvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage storebeslutninger. Hun fulgte glasværkets drift i alle detaljer lige til sin død i 1843.
H.C. Andersen på glasværket
Samtidig var hun kendt som en gæstfri og engageret værtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gæster var H. C. Andersen, som besøgte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagbøger. Tirsdag den 5. juli står der: "Kørt med prinserne og de andre herrer til Glasværket, hvor der blæses den ene flaske efter den anden. Bønderdrengene løb med de gloende flasker på jerngafler, som var det med glødende champagne". | Kaas, Johanne Henriette Valentine (I11256)
|
| 1546 |
Grevinne. | Szembeck, Barbara Magdalene Elisabeth (I8964)
|
| 1547 |
Grevinne. | Schmettow, Theodora Eugenie von (I9153)
|
| 1548 |
Grevinne. (NSHT XXVI-4 s238) | Radetzky-Misoulicz, Helene Louise Celine von (I14199)
|
| 1549 |
Grevskabet Ledreborg (1799 - 3. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev | Holstein-Ledreborg, Christian Erhard (I11569)
|
| 1550 |
Grevskabet Ledreborg (1853 - 4. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev | Holstein-Ledreborg, Lensgreve Christian Edzard Moritz (I13038)
|
|
