| |
Match 1,651 til 1,700 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1651 |
Hans Henrik Sophus Adam Brockenhuus-SCHACK | Brockenhuus-Schack, Hans Henrik S Adam (I15734)
|
| 1652 |
Hans hustru er hans stedmoders søster. | Zoëga, Lorentz Christian (I8855)
|
| 1653 |
Hans Steensen var født på Lundbygård. Han blev efter adelig skik ogbrug opdrage t u d e n f o r h j e mmet hos fru Mette Rosenkrantz på Vallø. Dahan var 11 år, kom han på de n n y e sk ol e p å Her lufs holm. Ved faderensdød var han 16 år, og modere
n sendte
ham kort tid efter ud på denobligatoriske udenlandsrejse, der først gik til Tysk l a n d o g d e r f ra tilFrankrig og Italien, hvor han 1580 studerende ved universitetet iPa do va . | Steensen, Hans (I4116)
|
| 1654 |
Hans von Ahlefeldt ejede Halvsøgård og Gråsten. Han var 1580 tilstede i Odense ved forliget mellem Frederik 2 og hertugerne Hans og Adolf. | Ahlefeldt, Hans von (I3775)
|
| 1655 |
Hans våben var et delt eller skrådelt skjold. Førtes også af deres tobørn. | Nn, Erik (I20406)
|
| 1656 |
Har 1358 som forlover for hertuginde Ricarda beseglet forliget medkong Valdemar om Als. | Gjordsen, Markvard (I1003)
|
| 1657 |
Hartvig von Lützow was a noble from Mecklenburg who became the Lord Chamberlain of the Court of Danish Queen Sophie von Mecklenburg. | Lützow, Hartvig von (I19692)
|
| 1658 |
Hartwig v. Schack, der älteste Sohn seines gleichnamigen Vaters (+ 1603) von dessen Ehefrau
Catharina geb. v. Ahlefeldt (1587-1648), die nach ihres Mannes Tod eine neue Ehe einging
mit Hinrich v. Ahlefeldt auf Grönwohld, dürfte etwa im Jahre 1600 geboren sein.
Er war Besitzer von Aschau, das er 1630 von Otto Blome erworben hatte und bis an sein Lebensende
besaß. Er hat offenbar mit der Rodung des Waldes hier begonnen, denn zu seiner
Zeit tauchen die Namen Aschhagen (1640), Schnellmark (1640) und Aßrott (1641) auf, und
sein eigentlicher Nachfolger, Wulf v. Wohnsfleth, bezeugte 1652, daß Aschau erst „von mir
und meinen Vorwesern zu nutzbahren Landt“ gemacht worden sei.
1631 und 1633 wird Hartwig v. Schack als Teilnehmer bei Hoffestlichkeiten auf Gottorf erwähnt.
1634 überließ ihm sein Schwager Sievert v. Wohnsfleth Klein Norby, Ksp. Rieseby,
und von Sievert v.d. Wisch erwarb er im gleichen Jahr Gr. Norby hinzu, um es schon im
nächsen Jahr für 9.430 Rtlr. an Cay v. Ahlefeldt auf Saxtorf wieder zu verkaufen.
Er war verehelicht mit Anna v. Wohnsfleth, Tochter des Jost v. Wohnsfleth (+ 1618) auf
Krieseby und der Margarethe v.d. Wisch (+ 1619) und ist bereits 1646 verstorben. Dieses war
wohl der Anlaß, daß sie, „die Mutter des Junkers Hertig Schack von der Aschaunen“ (Bes. 7),
der Kirche zu Rieseby im gleichen Jahr einen kleinen silbernen Kelch schenkte. Sie lebte offenbar
weiterhin bei ihrem Sohn und wohnte später bei ihm auf Stubbe, wo sie wohl auch
gestorben ist. Beigesetzt wurde sie in Eckernförde am 11.9.1664.
http://www.genealogienetz.de/vereine/SHFam//1993.pdf | Schack, Hartvig von (I5863)
|
| 1659 |
Havde "skikket sig ilde" før end hun fik Laurids Friis. | Munk, Else Sørensdatter (I5986)
|
| 1660 |
Havde efter sigende store tanker om sin egen værdighed og skal have holdt 12 trompetere til at blæse til bords. | Wedell, Wilhelm Friderich (I7281)
|
| 1661 |
Havde en grønlandsk plejedatter Anina | Reventlow, Jørgen (I15533)
|
| 1662 |
Havde købt Rethwisch af Volrad von Buchwald, nævnes 1499, beseglede1469 forbundet i Kiel og 1470 recessen i Segeberg, nævnes 1460 blandtChristian I.'s kreditorer, levede i 1506. | Rathlou, Matthias von (I2473)
|
| 1663 |
Havde nogle døtre, der døde som små | Familie: Axel Rosenkrantz / Anne Christine Jensdatter Gjødesen (F31664)
|
| 1664 |
Havnelev er beliggende i Stevns hrd. Han indløste 1461 af væbneren JepClause n e n g å r d i H o l b o hrd., som hans moders søster Hyllie havde undtJep Clausen at løse f ra k apit l e t i Købe nh avn . Var 1468 med til atafsige en dom ved Sjællandslandsting og f øre r pileo dd er ne i sit våb e n . I 1469 lensmand på Krogen, kaldes 1477 høvedsmand på Hel sing ør,endn u hø ved smand he r i 1 48 1. Købte da en gård i Heslebjerg (Holbohrd.) af si n søste r Karin e Tyge sdat ter. Skri ves 14 8 2 ti lFaurholm ogkøbte daen gård i Skippinge a f Birgit te Henni ngsdatt er, G rip afBra ades ef te rleve rske. Skrev sig 1484 til Lundbygår d (Hamme r hrd.) og købte d a god s i Lundby M ark. Sol gt e 148 5 en gård i Heslebjerg og e n iØrby ti l kongen. S kulle 14 86 føl ge kongen til Norge. Sk re v sig s ammeår til Faurhol m og besegle de samen me d Erik Tyg esen ti l Slagslunde t ilvitterli ghe d med fr u Karine K rumpensdatter . Var 1487 n g fik 1495 p an te br e v påFaurholm uafløst til Sct. Vo lbo r g da g næstkommende. Mageskiftede 1504samme n m e d Ste e
n Pedersen, Matthis Rolof i Rårup , Je p N ielse n iFaurholm og Laurens Nielsen i Havn e l e v e n g
ård i Teglstruptil deresfrænder Christen og Didrik Nielsen Dyre for en går d i U g l e d i e o g e n iTeglstrup. | Steensen, Peder (I2269)
|
| 1665 |
He was Birkesriver (scribe) on Nygaard estate, later cityand Townhall scribe, the n R a a d m a n d i n Kolding His wifelAft no fortune | Paaby, Mads Christensen (I9338)
|
| 1666 |
Heiress von Koburg+Schmalkalden. *Stammtafeln zur Geschichte der Europaeischen Staaten*, 4 vol., Marburg, 1953,1975, by W.K. Prinz von Isenburg. *Nachkommen Gorms des Alten*, 1978, by S. Otto Brenner. | Henneberg, Jutta von (I762)
|
| 1667 |
Heliga Birgitta, författare, teolog, klostergrundare, helgon, född 1303 som Birgitta Birgersdotter, dotter till Upplands lagman Birger Persson till Finsta, död 23 juli 1373, Sverige. Både genom sina föräldrar och sin make hörde hon till de politiskt ledande kretsarna i det medeltida Sverige. I sitt inre brottades hon med det utåtriktade världsliga livet som hörde till hennes ställning och en längtan efter ett enklare, mer inåtvänt liv.
Efter att hennes make, Ulf Gudmarsson till Ulvåsa dött år 1344, bröt hon med sitt världsliga liv och hon uppfattade sig som ett språkrör för Gud. I uppenbarelser fick hon uppdrag av Gud, Kristus och Maria att föra ut budskap till såväl politiska som kyrkliga ledare. Tack vare att uppenbarelserna nedtecknades finns de kvar.
Birgitta begav sig 1349 till Rom, i syfte att av påven få tillstånd att grunda en ny klosterorden. Först år 1370 blev hennes klosterplan godkänd. Inte förrän efter hennes död kunde klostret byggas. Den svenske kungen skänkte henne en gård i Vadstena, där klostret uppfördes. Den orden Birgitta grundade kallades Den Heliga Frälsarens Orden (Ordo Sancti Salvatoris), i dagligt dal birgittinorden. Birgitta finns begravd i Vadstena klosterkyrka.
Heliga Birgittas skrifter har utgivits av [Svenska Fornskriftsällskapet]?. En nutida kännare av latin och Heliga Birgitta är professor Birger Bergh vid Lunds universitet.
Heliga Birgitta utropades den 1 oktober 1999 till Europas skyddshelgon. | Birgersdotter, Birgitta (den hellige Birgitte) (I1117)
|
| 1668 |
Helligånds K. Kbh. fødsel 1728-43 | Agerskov, Elisabeth Katrine (I9962)
|
| 1669 |
Hemmeligt viet af præsten i Kiel. Han fik 6 børn med Helvig Roepstorff, men kun Bendix blev anerkendt som adelig og ægtefødt | Familie: Frederik von Ahlefeldt / Helvig Roepstorff (F30455)
|
| 1670 |
Hendes 2. ægtefælle, Otto Buchwald, blev dræbt i 1669 af sine bønder. | Brockdorff, Magdalene (I6059)
|
| 1671 |
Hendes første ægtefælle, Johan Samuel Dyrhoff, er hendes mosters (Catharina Guda Zoegas) stedsøn. | Zoega, Frederikke Conradine (I10709)
|
| 1672 |
Hendes mor var ud af den slægt, der ejede det adelige gods Klixbüll. | Andersen, Momcke von (I4949)
|
| 1673 |
Hendes navn findes ikke i Barløse Kirkebog blandt døbte, men ved hendes barns dåb i Barløse 1832 oplyses det, at Anne Marie Mortensdatter var datter af gårdfæster Morten Sørensen i Barløse. | Mortensdatter, Anne Marie (I24462)
|
| 1674 |
Hendes oldefar, Anders Momsen, rådmand i Tønder, blev kendt ved, at
han på vejen mellem Tønder og Sønder Løgum i nødværge dræbte
adelsmanden Erik Emmiksen af Tyrstrupgård og derfor måtte flygte ud af
landet. Hun arvede Freesmark og forpagtningen af Fogebøl. | Ambders, Catharina (I5158)
|
| 1675 |
Hendes svigerinde Mette Marie indrykkede en dødsannonce iAalborg Stiftstidende 24. 5 . 1 8 5 0 : " A t min kjære Svigerinde,Jomfru MARIA WIBROE, efter flere Aars tiltagendeSvag el ig h e d in dg ik ti l et bedre Liv, 81 Aar gammel .... | Wibroe, Maren (I11455)
|
| 1676 |
Hendes ægtefælle er hendes fætters søn. | Zoëga, Holmfridur Geirsdottir (I19800)
|
| 1677 |
Hendes ægtefælle var råd hos hertug Hans den ældre. I Thaulow museet findes en brudekiste med indskriften: "Hinrich von Karssenbrock-Heilwich Rathlowen Wulfes tochter". | Rathlou, Helvig von (I4303)
|
| 1678 |
Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident iAltona, overlan d d r o s t i O l d enburg, klosterprovst i Uetersen.
Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident i Altona, overla n d d r o s t i O l denburg, klosterprovst i Uetersen. | Rathlou, Sophie Hedvig von (I8523)
|
| 1679 |
Hendes ægtefælle, Paul Ucken, hyldede 1580, skriver sig tilSkovbølgård 1583.Ha n b l e v d r æ b t 1 . juni 1589 af sin nabo, junker Hans Blome tilBrattenborg og Ornum, ho s hv e m ha n v a r gæ st .Li get blev ført tilSkovbølgård, hvor det stod ubegravet i næste n 8 ug er , ide t d e n dødes fam ili e ventede på at få et tilbud om forlig fra drabsmanden . Det ko mik ke, o g 24 . j uli ble v Poul Uc ken begravet i Felsted kirke. Ved dennelejligh ed blev d en a fdøde s fætt er , Paul Ug e til A vnbøl lund, søn afhans farbroder, Erik Uge , opfordre t som d en nær meste f ræn de at unds igedrabs manden .Han udtalte for de forsamle de, at Han s Blome v ar enni dding fo r de n ugerning , han havd e begåe t. Hans Blome flygte de nu tilMe cklenburg , me
n i 1591 vendte ha n tilbage ti l Ornum. De t kom ti l enrække sammenstød, og da Hans B l o m e o g hans tilhængere ligefrem angrebPaul Uge på Avnbøllund, blev han dødelig ramt a f e t sk u d fr a Paul Ugesb ø s s e.Efter ægtefælles død i 1689 førte Magdalene styret for s ønne rne . I1 608 u dtaler fru Ma gd al en e, da der blev klaget over, at en gård iFelste
d var lagt øde og var kommet under hov edg ård sma rken,at hendesto sønner begge var v o k s n e og havde overt
aget gården. | Rathlou, Magdalene von (I17610)
|
| 1680 |
Henrich August Flindt, født 30.08.1756 i Kerteminde, Bjerge, Odense; død 09.08.1826 i Horsens, Nim, Skanderborg; gift med (1) Anna Maria Dam; født omk. 1779; død 04.03.1856 i København, Sokkelund, København; gift med (2) Charlotte Amalia Baronesse Knuth 24.01.1791 i København (Slotskirken), Sokkelund, København; født 14.06.1759; død 13.02.1824 i København, Sokkelund, København.
Noter for Henrich August Flindt:
29.10.1777 Korporal i Livgarden til hest. sekondløjtnant i 4. husateskadron
01.05.1780 i 2. husarregiment
18.02.1785 i kornetsnummer med sekondløjtnansgage
23.12.1785 i sekondløjtnantsnummer
30.05.1788 Premiereløjtnant på sekontløjtnantsgage i 2. husarkorps
11.12.1789 Sekondritmester i husarregimentet
01.01.1794 Kommandør for 1. eskadron
20.03.1795 Eskadronchef
17.06.1803 Karakteriseret (anset som) major
29.08.1806 Premieremajor
09.10.1809 Karakteriseret (anset som)= oberstløjtnant
28.04.1810 Oberstløjtnant i Prins Frederik Ferdinands regiment lette dragoner
14.04.1814 Oberst a la suite og inspektør over kavalleeriet
28.06.1809 Ridder af Dannebrog
13.06.1812 Kammerherre
28.10.1817 DM
25.05.1826 Kommandør | Flindt, Henrich August (I10809)
|
| 1681 |
Henrik Ramel tillhörde en urgammal adelssläkt och hade fått en gedigen uppfostran med studier bl.a. vid universitetet i Padova. Han blev sedan anställd hos kung Stefan Bathory i Ungern och tjänstgjorde därefter under två år i sultanens kansli i Konstantinopel. Med dennes pass gjorde han vidsträckta resor i Orienten, varefter han fick tjänst som assessor och kansler hos hertig Johan Fredrik av Pommern. Frederik II utsåg honom 1587 till tysk kansler (Slesvig-Holstein hörde till Danmark), och hos den unge Christian IV uppehöll han tjänsten som hovmästare. Han blev också dennes uppfostrare och detsäges att han "hade de seder, den vältalighet, det hjärta, den klokhet och erfarenhet som till en sådan syssla fordrades". Den kungliga gunsten gav honom många fiender. Dessa tvingade honom att lämnahovmästarämbetet genom att påpeka att han egentligen var en tysk herre och därför ej borde uppfostra en dansk kungaättling. De försökte ocksiken mot hans tyska börd. År 1599 blev han riksråd, trots avundsmännens klagomål. Han satt som länsman i Villands härad 1597-1610 och fick 1607 Hörby socken i förläning. Under Henrik Ramels ägaretid påbörjades uppförandet av de nuvarande stora slottsbyggnaderna. | Ramel, Henrik (I4485)
|
| 1682 |
Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, Hans DitlevSteensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånske krig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenest e b åd e hjem m e o g iu dlan det. I 1655 var han page hos prins Christian,1665 kammerpage,1 66 9 hof junker . S amm e å r rej st e han til Holland, England og Frankring,hvor han blev an sa t ved k ongen s livr egim ent . Ble vafs kediget herfra1670, rejste til Italien og derfr a ge nnem Tys klan d til hje mkoms t i1 671. S amme å r blev han kornet ved rostjenesten, 167 3 løj tnant ved heste garden. Li geso m brode ren deltog ha n i den Skånske krig og blevsåre t vedW ismar. Kon gen m å have haf t Vince nts Stee nsens bø rn i ve nligerindring, for ogs å på Henr ik faldt de nkgl . nåde i for m af e n årligpens ion på 100 rdl. V ed broderens dø d i 1677 t og han sin a fske d framilitærtj eneste n og bosatt e sig på Ste ensgård , hvor ha n i 1682 fe jredesit bryl lup m ed Mette Gotfre dsdatte r, en datte r af sognepræs ten
iSnø de, Godfred Hansen. Et tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at H enrikSteense n gik s i n e e g n e veje i e n tid, hvor standsforskel spillede enmeget stor rolle.Lykken var med h a m . Sna r t kunne han udkøbe sine søskende, og i 1683købte han tiendern e a f S n øde og St oe ns e kirk er . Fire år efter købtehan hovedgården Egelykke, der havde 25 td r. h t k . o g bøn der gods p å 7t dr. htk., og samme år erhverv
ede han en fjerdedel af den tidligerehovedgård Nygård på 6 tdr. htk. for 4.000 rdl.Ve d h a n s d ø d i 1 7 0 9 vurderedes boet til godt 20.000 rdl., medensgælden var godt 4.000 . De t st or e st en hus p å g år den blev vurderet til800 rdl., borggården og la
degården tilsammen til ca. 1.30 0 rdl.St eens går d havde da 53. tdr. htk., og skoven v a r p å 1 2 tdr. htk.Bøndergodset bestod foruden af Egeløkke og en fjerdedel af Nygå r d a f 3 3 g å r de , 20 bol og ca. 40 huse. Ialt hørte til godset ca. 290 tdr.htk.Omkostnin ge rn e ve d H enr i k S t eensens begravelse beregnedes af hansenke til
166 rdl., heraf havde "Bartskæren" f ra F y n fåe t 8 rdl. "forMedicamenter og Opvartn i n g f o r min sl. Mand udi hans Svaghed samt h ansre is es Omk ostninger". Der var hentetki st eb esl a g i Odense og indkøbthvedebrød, krydderier og fisk (makrel). Sørgetøjet v a r b l e v e t sye t a fskrædderen i Rudkøbing og Snøde.Henrik Steensen havde holdt godt hu s m ed d et l i d e t , de r var gået iarv efter faderen. I skiftet nævnes to små, dybe suppe fad e af t in med V inc e n t s Steensens og Anne Holcks dåbsnavne, samt 20 tintallerkenerme d der es våbe n. Stør r e kle n odi e r vardog de tresølvbægre med "sl.Steensens Forældres V aaben " og en l ille søl vka nd e me d d e "S teensens ogAhners Vaaben paa laaget". Det kostb arest e klædnings stykke, H enrik S teense n ef terlo d sig, var en "pelsfarvet Klædekjole me dSølva gramaner", u nderfore t med hv i dt taft , de n vurder edes til 14 rdl.I hans garderob e var o gså en køller t med gul dknipling e r på ærme rne,u nderfore t med gultaft. Gården s bogsamli ng vidnede i h øj grad om Henrik Ste en sens litte rære i nteresse . Den franske l itteratur s tammerformentli g fra han s ungdomsopho l d i Paris. De r var o gså holl
a ndske oglatinske bøger. At bøger om krigskunst var repræsente ret, undrer ik ke.E j h e l l e r tilst edeværelsen af Huitfeldts KrA nike, Crantz' DanmarksHistor ie og Brockma n n s Hu
spostil. Derimod er det mærkeligere at FindeSimon Paulis Index Botanicarum og Nico l a u s S t e n o s anatomiskeobservationer.
Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, HansDitlev Steensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånskekrig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenesteb å d e hjem m e o g iudl ande t. I 1655 var han page hos prinsChristian, 1665 kammerpage,16 6 9 ho fjunke r . Samm e år re jst eha n til Holland, England og Frankring,hvor han blev ansa tv ed ko ngens l iv regimen t. Ble v afskedig et herfra1670, rejstetil Italien og derfra gen ne m Tyskl and ti l hje mkomst i 1671.Sa mme å r ble v han kornet vedrostjenesten, 1673 løjtn ant ved hest egarden . Lige som brode ren delt og ha ni de n Skånskekrig og blevsåret ved Wi smar . Konge n må hav e haft Vi ncentsStee nsens bør n i ve nligeri ndring, for også på Henri k fal dtden kg l. nåd e i form af e n årligpens ionpå 10 0 rdl. Vedbrodere ns død i 1677 to g han s in afske d framil itærtjeneste n og bosatte s ig på Ste ensgård, h vor han i 1682 fej redesi t bryllup m ed Mett e Gotfredsdatte r, en dattera f sognepræst en iSnøde, Godfred H a nsen. E t tilstrække ligtvidn esbyrdom, at Hen rik Steensen g ik sine egn e veje i ent id , hvor sta n dsforskel spi llede enm eget stor rolle.L ykkenvar med ha m. Snart kun ne han ud køb e sin e søskende , og i1 683købte h an tienderne af Sn øde
og Stoense k irker. Fire å refter købt e han hov ed | Steensen, Henrik (I7385)
|
| 1683 |
Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.
Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.
Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye.Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. [Kilde mangler] Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandtandet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.
Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have,men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske ogsvenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.
Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en nyflåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. junimødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår ogskulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.
Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.
Herluf Trolle spurgte:
Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med. | Trolle, Herluf (I3464)
|
| 1684 |
Herr auf Ludwigsburg und Rothensand, Kr. Eckernförde (Schleswig) | Ahlefeldt, Johann Rudolf von (I13642)
|
| 1685 |
Herr von Laufenburg, landgrave de Haute-Alsace | Habsburg, Rudolf III von (I250)
|
| 1686 |
Herr von Oberösterreich (1424-1439), roi des Romains (1440), empereur Romain-Germanique (1452-1493), roi titulaire de Hongrie (1458), Erzherzog von Österreich (1458) (Friedrich von Habsburg)
Erzherzog von Österreich, Kaiserlicher Prinz (1619-1636), Königlicher Prinz von Ungarn (1618-1625), Königlicher Prinz von Böhmen (1617-1627), König von Ungarn (1625-1657), König von Böhmen (1627-1657), roi des Romains (1636), empereur Romain-Germanique (1637-1657) | Habsburg, Friedrich III von (I2270)
|
| 1687 |
herredsfoged i Nr. Rangstrup Hr. | Bertelsen, Lorentz (I8703)
|
| 1688 |
Herremand til Kærgårdsholm | Ulfstand, Melchior (I4661)
|
| 1689 |
Hertug Adolfs amtmand på Trittau, kgl. råd, levede endnu i 1462, vardød 1477 hvor hans svoger Matthias til Lensahn solgte Rethwisch. | Rathlou, Hese von (I16132)
|
| 1690 |
Hertug af Sönderjylland 1259-1271 | Sønderjylland, Erik I Abelsen af (I398)
|
| 1691 |
Hertugelig gottorpsk råd, klosterprovst i Preetz. | Damme, Emeke Van (I4584)
|
| 1692 |
Hertugelig mecklenborgsk kommissær. | Voss, Siegfried von (I7580)
|
| 1693 |
Hertuginde af Fife | England, Louise Victoria Alexandra, Prinsesse Royal af (I14192)
|
| 1694 |
Herzog von Österreich (1404-1411), König von Böhmen (Albrecht I, 1437-1438), roi des Romains (Albrecht II, 1438-1439) | Habsburg, Albrecht V von (I1712)
|
| 1695 |
HHK hevder Fdato 1867...? | Rasmussen, Holger (I16869)
|
| 1696 |
HHK hevder Fdato i 1865... | Rasmussen, Harald (I16867)
|
| 1697 |
Hinrich Blome,
Ritter des Elefantenordens, dreier Könige Dänemarks Diener, Kammerherr Christians IV., Friedrichs III. und Christians V. Landrat und ebenfalls des Staates und der königlichen Provinzen Geheimer Rat und oberster Kommandant der Stadt und Festung Rendsburg und tapferer Verteidiger gegen die feindlichen Einfälle der Schweden, hat auf dem adligen Gut Hagen, das durch eine Reihe von Jahrhunderten der sehr alten Familie Pogwisch gehörte, und das er mit seiner edlen Gattin Lucia Blome erbte und auf seine Familie übertrug, dieses Gebäude hier von Grund auf für sich und seine Nachkommen errichtet und erbaut im Jahre 1649. | Blome, Henrik (I6385)
|
| 1698 |
Hinterthor/Marienburg | Sawatzki, Auguste (I25130)
|
| 1699 |
His wife married the major af Fredericia | Familie: Laurids Hendriksen Ammitzbøll / Cathrine Iversen Erridsøe (F26824)
|
| 1700 |
Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet 1662, søn af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hånd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.
Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobæus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.
Udover sine museumspligter gjorde Worm også juridisk karriere.
______________________
Willum Worm (11. september 1633 – 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.
Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin førsterejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.
Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og somhan ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for detsordning og systematiske opstilling.
Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm undersit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev dettilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.
Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.
Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. Udover biskoppen må nævnes professor Ole Worm. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722. | Worm, Willum (I7223)
|
|
.jpg "Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)")
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
