Portrætter

Slægten Reventlow:

Malvina Louise Genoveva Reventlow
(1882 - 1895)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Christian August Frederik Sophus Charles Georg Ernest Greve af Danneskiold-Samsøe
(1840 - 1908)



Slotte og Herregårde


Brahesborg
Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.


Heraldik


Reventlow, Frederik Detlef 1791-1851
Reventlow, Frederik Detlef 1791-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Troskab og Ære



Gravsten og epitafier


udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow
udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow

 

Ikkun fem Dage var du 
uskyldige lille Pige 
dine Forældres 
Einar og Hilda Reventlows 
Haab og Glæde herneden 
 Men som dine Søstre vil du 
berede dem evige Glæder 
 i Gudsrige
   

Notater


Match 1,701 til 1,750 fra 11,367

      «Forrige «1 ... 31 32 33 34 35 36 37 38 39 ... 228» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1701
Hjemmehørte i Flensborg, først gift med en velhavende købmand, som døde 1646, derefter gift med dronning Sophie Amalies kammertjener, Claus Kröger, som døde under pesten 1654. Hun skal desuden have været amme for den senere Christian v,hvilket måske er årsagen til, at han som konge gav hende en årlig pension på 1000 rdl, samt hendes søn Christian årspenge på 500 rd. 
Joostens, Christine (I6457)
 
1702
Hoffrøken hos Prinsesse Charlotte Frederikke 
Wedell-Wedellsborg, Frederikke 'Freda' Vibeke (I10754)
 
1703
Hofjægermester og kammerherre. 
Lüttichau, Christian Ditlev (I13652)
 
1704
Hofmarskalk, amtmann mm. (NSHT XXV-4-s339) 
Bielke, Henrik Christopher Frederik (I9801)
 
1705
Holsten, , Barmstedt, Hof Rantzau, , , 1, FT-1803
Following fields are shown:
Name, Age, Marital status, Position in household, Occupation , Birth place
Niclaus Otto Freiherr von Pechlin, 51, Verheir., Hausvater, Kammerherr und Administrator der Grafschaft, Jacobine Charlotte Baroneß von Holstein, 32, Verheir., dessen Frau, , Louise Auguste von Pechlin, 17, Unverheir., Kinder 1ste Ehe, , Georg Philip Nicolaus von Pechlin, 13, Unverheir., Kinder 1ste Ehe, , Carl Georg Eduard von Pechlin, 6, Unverheir., Kinder 2te Ehe, , Friderica Henriette Polysenevon Pechlin, 5, Unverheir., Kinder 2te Ehe, , Adamine Henriette Sophie Ferdinandine von Pechlin, 3, Unverheir., Kinder 2te Ehe, , Charlotte Johanne von Pechlin, 1, Unverheir., Kinder 2te Ehe, , Ferdinand Detlev von Holstein, 38, Unverheir., Bruder der Frau, auf Pension stehender Leutnant,Anton Ulrich Hornemann, 28, Unverheir., Sekretär, , Carl Detlev August Jeßen, 26, Unverheir., Sekretär, , JacobHinrich Schriever, 22, Unverheir., Schreiber, , Heinrich Fr. Bock, 32, Unverheir., Bedienter, , Peter Twistelmann, 38, Unverheir., Kutscher, , Peter Lohse, 18, Unverheir., Stallbursche, , Margaretha Sophia Matthießen, 24, Unverheir., Köchin, , Abel Schöllermann, 23, Unverheir., Stubenmädchen, , Johanna Hedewig Schneider geb. Vriet, ??, Verheir., Kinderfrau, , Metta Mahler, 16, Unverheir., Kindermädchen, , Elisabeth Christine Friederica Bolten, 17, Unverheir., Nähmädchen, , Anna Abel Müller, 20, Unverheir., Milchmädchen, , Philip Hinrich Kalb, 70, Verheir., Gärtner, , Anna Elisabeth Kalb, 75, Verheir., dessen Frau, , Wilhelmine Elisabeth Philippine Kalb, 38, Unverheir., Ihre Tochter, 
Pechlin von Lövenbach, Nicolaus Otto (I10281)
 
1706 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hepburn, Karon Macarthur (I22422)
 
1707
Hos Wiberg bærer han tilnavnet "Langelænder" - måske en indikation afhans oprindels e . O r d i n e r et 4. maj 1653. "Fik 30. august 1654tilgivelse, fordi han formedelst en hæf ti g sv ag h e d ud delt e vinen førbrødet". Jvf. ligprædiken for Vince
nt Steen
sen og hans hustru, AnnaHolck, var han tæt knyttet til Steensen-slægten på Steens g å r d - o g b l e v da også svigerfader til Vincents og Annas søn: Henrik Steensen. 
Hansen, Gottfred (I6715)
 
1708
Hovedgaarden Meilgaard, Glæsborg sogn, Nørre herred, Randers amt, har bl.a. tilhørt Ove Juul til Palsgaard, hvis søn Frants Juul 1613 solgte såvel Meilgaard som Hedegaard med tilliggende skov til Jørgen Kaas til Gjelskov, der var gift med hans søster Dorte Juul.

Jørgen Kaas, som var befalingsmand på Aarhusgaard, døde allerede 1619, og gaarden gik efter enkens død ud af familien, da de ingen børn havde. - En smuk udskåret altertavle og prædikestol i Glæsborg kirke er skænket af ovennævnte ægtepar. (Trap. Danmark V. p. 622)

I glæsborg kirke er "Altertavlen given af Jørgen Kaas og fru Dorthe Juul, deres Epitafium er derhos opsat i Muren af sort Marmor med deres 16 Ahner og forgyldt Inskription". -- "I Hemmet kirke er Præsikestolen given 1621 af Jørgen Kaas's Enkefrue Dorthe Juul. (D. Atl. IV p. 291 , 293)

Om Jørgen Kaas findes adskillige oplysninger i "Norske Rigsregistranter", ligesom der eksisterer en trykt lligprædiken over ham af biskop Jens Gjødesen.

Han blev gift med Dorte Juul, 3 Aug 1600, f. CA.1575, (datter af Ove Juul og Johanne Kaas) d. AFTER 1636. 
Kaas, Jørgen (I4734)
 
1709
Hovedmanden i Struensee's fald 
Rantzau, Schack Carl von (I9800)
 
1710
http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen." 
Rosenørn-Lehn, Polyxene Julie (I21460)
 
1711 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nissen, Karen M. (I21747)
 
1712
http://www.gencircles.com/users/onetree/1/data/21068 
Schaffalitzky de Muckadell, Viveka Baronesse (I16347)
 
1713
http://www.worldroots.com/cgi-bin/gasteldb? a I09798@ 
Aragón, Yolande de (I547)
 
1714
Hugues II de Châtillon comte de Saint-Pol og de Blois (Hugues de Châtillon). 
Châtillon, Hugues II de (I561)
 
1715
Hun beskrives som et fint og yndig menneske. Ekteskapet var forøvrig
ulykkelig. Et maleri av henne finnes på Jarlsberg hovedgård. (NSHT
XXV-4-s339) 
Storm, Cathrine von (I10140)
 
1716
Hun blev begravet under alteret i kirken sammen med sin nyfødte datter, der død e f å t i m e r e f t er fødslen 13 dage tidligere. 
Dame, Margarethe (I4909)
 
1717
Hun blev tidkigt enke og boede til sin død hos søstersønnen David Schjær Jacobsen, som var lærer i Søllinge 
Familie: Rasmus Sloth / Karen Schjær (F34391)
 
1718
Hun boede ved Udgangen af 1687 som Enke paa Gaarden Fosen (Lillefosen), hvorpaa hun d. 14. Febr. 1691 skal have faaet Skjøde af sin Søster, Statholder i Kjøbenhavn Christopher von Gabels Enke, Ermegaard von Badenhaupt. (Se Fogedregnskaber for Nordmøre 1687-93 og Topogr. Journal 16. Hefte Side 57 og 63.)

Børn af Diderik von Mühlenphort og Anna Catharina (von) Badenhaupt:
Johan Dideriksen (von) Mühlenphort, f. 1655, d. 1718
Christopher Myhlenphort, f. 1657, d. 1700
Caspar Fridrich Myhlenphort, f. 1659, Lillefosen, d. 1737, Trondhjem
Catharina Alhed Mühlenphort, f. omkr. 1661
Anna Margrethe Myhlenphort
Rebekka Elisabeth Mühlenphort
Antonette Augusta Myhlenphort, f. omkr. 1675
Didrik von Mühlenphort, f. 1681, d. 1717 
Badenhaupt, Anne Christine von (I7118)
 
1719
Hun døde som 57-årig af tæring. 
Marcussen, Marie (I12229)
 
1720
Hun døde som ung. 
Jessen, Catharina Lucia À (I17514)
 
1721
Hun er antagelig en datter af vinhandler i København 1630, PeterMotzfeldt og Mari a v o n H e i m b a ch, og søster til Peter Schumachers(Griffenfeld) moder, Maria Motzfeldt. 
Motzfeldt, Vendele (I5845)
 
1722
hun er også datter af gamle Splid Fasti og Anne Lang -DAA:1892:133 
Fasti, Bodil Splidsdatter (I19607)
 
1723
Hun fik 1634 af sin Fader udlagt for sin mødrene ArvSøndergaard (Taars S., Bør g l u m H . ) , v a r 12. April 1658Enke og kaldes da Lage Urnes Enke til "Lystrup", fik da a fs i n B rod e r Ma rko r Kaas tilskjødet Vester Skaarup Mølle (65). 
Kaas, Johanne Mogensdatter (I6635)
 
1724
Hun fik 3 sønner og 2 døtre med pastor Detleff Krebs. Hun fik 1 søn og 1 datter m e d p a s t o r P e trus Clasen. Hun fik 17 børnebørn og mindst 17 oldebørn. Hun blev 88 å r 8 u g e r o g 6 d ag e. 
Urban, Catharina (I9303)
 
1725
Hun fik sammen med pastor Entzlef to børn. En datter bosatte sig i Fahretoft. H u n f i k s a m m e n med pastor Peter Lorentzen seks børn. 
Krebs, Maria Hedewig (I10119)
 
1726
Hun giftede sig med sin halvfætter. 
Thomsen, Petra Oline (I15520)
 
1727
Hun nedstammede fra den gamle von der Wisch-slægt, som engang havde godserne Lec k o g K l i x b ü l l samt Nienhof am Westensee som sine besiddelser. 
Wisch, Catherina Von Der (I7638)
 
1728
Hun stammede fra Nustrup. 
Haugaard, Gyde Marie (I17361)
 
1729
Hun var datter af borgmesteren i Flensborg. 
Jaspersen, Maria (I17418)
 
1730
Hun var datter af Nis Hansen og Anna Clementzen på Haistrupgaard.
OBS: Andetsteds angives fødsels- og dødsaar som 1613 og 1665, hvilket er så
forskelligt at det maa være forveksling med en anden person. KONTROLLERES. 
Nisdatter, Anna (I5702)
 
1731
Hun var enke efter kancelliråd Johann Ludwig Reichen og datter af etatsråd og dep u t e r e t i g e n eralkommissariatet for land- og søetaten Reinhold Meier og hustru Sophi e El is ab e t h von Pl aten . 
Meier, Sophie Amalie (I7703)
 
1732
Hun var ifølge Adkomstregistreringen til Kellingbjerg og gift med Otte Mogensen Stampe, hvilket passer fint med, at hun var gift med en søn til Otto Folradsen Stampes søn Mogens i Kellingbjerg, altsåen sønnesøn til Otto Folradsen Stampe - og det passer tidsmæssigt. 
Familie: Otto Mogensen Stampe / Inger Tønnesdatter Viffert (F33305)
 
1733
Hun var konventualinde i St.Johannes-Klostret i Slesvig. 
Jessen, Elisabeth Magdalene von (I10431)
 
1734
Hun var præstedatter og i øvrigt tip-tip-oldebarn af reformatoren Martin Luther. 
Luther, Margaretha Dorothea (I8021)
 
1735
Hun var ugift og boede på sine gamle dage på Brødremenighedens søsterhus i Christia n s f e l d . H u n huskes i familien som en lattermild dame. 
Bork, Marie (I17406)
 
1736
Husband Age: 20
Wife Age: 16 
Familie: Erhard Gustaf Mundeling / Justine Magdalene Roselene Altenburg (F25470)
 
1737
Husholderske på herregården Vinderslevgård samtidig som Andreas Pape var
forvalter. (CJP/HHK) 
Abrahamsen, Elisabeth (I16917)
 
1738
Husmand og sømand i Fauervrå. 
Zoëga, Conrad (I11321)
 
1739
Hyldede 1523. 
Rantzau, Volf (I19071)
 
1740
Hyldede 1523. 
Rathlou, Wolf von (I2669)
 
1741
Hyldede 1590 og 1592, betalte 1605 romertog af Siggen, 1616 ved hertug Johan Adolfs bisætte l s e . 
Rantzau, Volf (I4763)
 
1742
Hyldede Christian II og medlover for dennes ægtepagt

TITEL: ridder, rigsraad, 
Parsberg, Tønne (I2641)
 
1743
Høegh-Guldberg, Christian, 1777-1867, Officer, ægtede 1802 Anna Dorothea v. Munthe af Morgenstjerne (f. 2. Maj 1774 d. 18. Marts 1866), Datter af Kammerherre, Stiftamtmand Caspar Wilhelm v. M. af M. (f. 1744 d. 1811) og Anna Petra Cathrine f. de Flindt (f. 1750 d. 1814). Han døde, over 90 Aar gammel, 31. Okt. 1867 paa Frederiksberg. 
Flindt, Anna Cathrine Petra de (I10494)
 
1744
Høg, Mogens, 1593-1661, til Kjærgaardsholm, Rigsraad, blev
født paa Vang 3. Nov. 1593.

Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretær i Kancelliet og blev
derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624
tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit
Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter
Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og
forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,

Dette Len han beholdt til 1640, da han blev
Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling
hørende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de følgende
Aar var han oftere befuldmægtiget for den jyske Adel,
fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmænd
den højeste Inspektion i Jylland i Anledning af
Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel
Generallandkommissarius i den nævnte Provins for
at vaage over Forholdene ved den svenske Hærs
Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans
Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han
ogsaa Plads i dette. Som Følge heraf fratraadte han
Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor
blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len
han 1658 ombyttede med Odensegaard.

Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at
have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var
han 1650 en Tilhænger af, at Prins Christian ogsaa
skulde vælges til Norge, i det han ikke ønskede
Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,
og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen
til at forlade Hertugdømmerne og komme tilbage til
Kongeriget. Ved Siden heraf hørte han dog til Corfits
Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket
til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en
Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning
Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den
svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog næppe
var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne
Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har
været mere bekymret for Brug af Øxen og Pund end for
Kristenhedens Velfærd". 1656 hørte han til dem, som bleve indstillede af
Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men
fik ikke denne Stilling.

Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af
Svenskerne belejrede Fæstning Frederiksodde;
da denne stormedes af Svenskerne, søgte han med Bille
ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for
at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom
Rigsmarsken. I de nærmeste Dage herefter havde han
som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges
Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne
beretter, at han første Gang viste sig temmelig
afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at
Ulfeldt skulde bøje sig for Frederik III og saa vende
tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen
med Glæde; i en følgende Samtale skal han derimod
have været ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet
Æresord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.

Da Krigen brød ud igjen i Avg. 1658,
sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for
at møde Carl Gustav og opfordre ham til at standse
paa sin Marche fra Korsør mod Kjøbenhavn. De traf ham
10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger
med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med
uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde
han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen
for Garnisonens Underhold og deltog desuden i
en Kommission, der skulde undersøge, hvorledes
Kjøbenhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659
blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne
om Fred. Han deltog i det afgjørende Rigsraads- og
Stændermøde i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660, men døde
kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sorø. -
Efter sin første Hustrus Død, 4. Jan. 1634, havde han
2. Okt. 1636 ægtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz
(f 15. Sept. 1679). 
Høeg, Mogens Banner (I5935)
 
1745
Højesteretsdommer i København
1833 student fra Borgerdydsskolen i København, 30 okt 1837 cand.jur.
1838 ansat i Højesterets justitskontor,
26 apr 1842 auditør i hæren,
samtidigt surnummerær protokolsekretær i Højesteret, udnævnt 4 maj 1845,
25 jan 1854 assessor i Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten,
27 jun 1870 assessor i Højesteret.
1859 revisor og 1876 direktør for De Klarupske Stiftelser, 1871-77
formand for Københavns Overligningskommission, 1877 borgerrepræsentant.
1841 Universitetets guldmedalje, 29 jun 1872 ridder af Dannebrog, 21 dec
1878 Dannebrogsmand.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Einar Andersen: Østre Borgerdydsskole 1787-1937. 1937. Student 341)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 
Obelitz, Gebhard Christian Wilhelm von (I12498)
 
1746
Høyesterettsassessor, dr jur. (NSHT XXVI-4 s238) 
Løvenskiold, Otto Joachim (I12506)
 
1747
I "Mands Vilje" er Anna Elisabeth kaldt Lise,
og hun beskrives som en meget stille pige/dame,
der aldrig lod sig hidse op, men som elskede at sy og brodere.
Den første mand Andreas holder ikke længe:
Efter 8 års ægteskab dør han, kun 46 år gammel,
men Anna Elisabeth holder bryggeriet kørende.
Ca 7 år efter bliver hun gift med Niels og han holder så i 14 år,
hvorefter Anna Elisabeth er enke i 30 år.
De bor i hendes bryggergård i Brolæggerstræde 9 på hjørnet af Knabrostræde,
og genopbygger den efter Københavns brand i 1795.
Gården hedder stadig Gyldenfeldts Gård.
Her forpagter vendelboen Christen Jacobsen (1773 - 1835) bryggeriet
i årene 1810 - 1817.
Der er en mindeplade over døren, fordi hans søn I.C. Jacobsen (1811 - 1887)
er født her, og han grundlagde Carlsberg i 1847.
(Kilde: JC Lengnick: Genealogier over ... familier 1839-65. Lindberg)
(Kilde: RA: Københavns mandtal til kopskatten 1762)
(Kilde: FT 1787, København, Snarens kvt 126)
(Kilde: FT 1801, København, Snarens kvt 111)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
(Kilde: Topsøe-Jensen & Marquard: Officerer i ... søetat 1660 - 1932)
(Kilde: Gertrud G Galster: Brolæggerstræde i Øltiden, ca 1992)
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
( heri forkert dødsdato)
(Kilde: Zacharias Nielsen: Mands Vilje. 1909. (hist roman, upålidelig))
Fra Steen Thomsens database dec 1997 
Johansen, Anna Elisabeth (I11187)
 
1748
I 1390 afstod Marine af Løgismose til Peter Eriksen af Solvig en del gods i Hostrup sogn, som hun havde arvet efter de børn, hun havde i sit første ægteskab med Johan Tho rber ns e n ( Skie rn ow). Hendes mand, Jes Petersen, bekræftede afståelsen året efter. Pantsatte 1349 Tjørneskovgård som han havde arvet efter sin fader, hr. Abel. Ridder. Fik 1360 vidne af Vester Herredsting på 
Rynd, Erik Abelsen (I1180)
 
1749
I 1486 skænker han Felsted kirke en stor toft "for sin faders, brodersog søsters sjæl". 
Ucken, Peder (I2183)
 
1750
I 1488-1511 page og hofjunker hos hertug Frederik. Hyldede 1523, var endnu 1546 i kong Christian III's tjeneste. 
Kerssenbrock, Schweder von (I3295)
 

      «Forrige «1 ... 31 32 33 34 35 36 37 38 39 ... 228» Næste»