| |
Match 1,951 til 2,000 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1951 |
Købte Olpenæs i Ekernførde herred af Henrik von der Wisch i 1632. Immatrikuleret Marburg 1604 , Tübingen 1606, Giessen 1609.
I 1622 med sin hustru blandt de indbudte til hertug Hans' bisættelse i Sønderborg. I 1627 beordret at bringe defensionsvæsenet i stand. I 1627-29 indkvarteret i Ringsted, samme år aftakket med forbehold at han skulle tjene videre i det jyske, i Helsingør liggende kompagni af Jyske Rytterregiment. Hertugelig Gottorpsk landråd. I 1634 delagtig i revisionen af landsretsordningen, nærværende på landdagene 1636 og 1639.
I 1632 formynder for Dorothea Rathlou til Lindau, i 1634 for fru Margrethe og Anna Rumohr til Bukhagen, 1638 for Benedict von der Wisch, 1639 for Ida von Qualen, Henriks hustru , 1641 for Dorthea Wensin.
Var 1643 bisidder i kriminalretten over Cai Rantzau til Emkendorf. | Rumohr, Schack (I5397)
|
| 1952 |
Købte Roest 1498 af Sivert Split. Gik 1497 sammen med fire andrevæbnere i borgen (g a v k a u t i o n ) for en gæld til Ditlev von der Wisch. | Rumohr, Schack (I2368)
|
| 1953 |
Købte Seedorf i 1480, formentlig af Henrik Buchwald. Var 1477 medloverfor et af he r t u g H e n r i k udstedt dokument. Fik 1451 sammen med broderen("Dyderik Blome u. Hinrik B lo m e b rode r e , here n Dyderik Blomen sone")slottet Hatzburg i pantaf grevOtto af Schaue nbu r g o g han s s ø n Adol f.V ar 1464 amtmand i Trittau, da han til Helligåndshuset i Kie l sol gt ee n rent e af H or nstor f(med lover: "Henricus Blome to Bornstede,Ditericus brode r"). B ese gle de 146 9 adelsf orb unde t i Kie l og kongChristian I's panteforskrivning ti l byen Ki el o g 14 70 konk ordatern e iSe geber g.Fik s amme år sammen med Henrik von Ahlef eldt slott et og fogde riet Tri ttau og d en hal ve tol d i Oldes loe i pant og indehavedeend nu i 1482 T rittau
sammen med broderen Henr ik
. Var 1486-88 byenLübecks amtmand i Kiel. Levede endnu i 1490 men var død i 1496.
Købte Seedorf i 1480, formentlig af Henrik Buchwald. Var1477 medlover for et af he r t u g H en r i k udstedt dokument. Fik1451 sammen med broderen("Dyderik Blome u. Hinrik Bl om eb ro der e , he r en Dyderik Blomen sone")slottet Hatzburg i pantaf
grev | Blome, Didrik (I19637)
|
| 1954 |
Købte Unevad i 1708 af C.F. Schack, hans enke solgte ejendommen i 1716til svogere n D i t l e v F r e derik Rathlou. | Rathlou, Wolf Wittorp von (I7563)
|
| 1955 |
Købte Unevad i 1716 af broderens enke og Hohenstein (Borreby sgn.) i1717 af svigerf a d e r e n , h a vde sammen med broderen Hirschholm og Rønhave1667-85, var 1683 fændrik ve d f yn s k e na ti onal e regiment, 1689løjtnant, 1707 kammerjunker, hyl
dede 172
1 kong Frederik. | Rathlou, Ditlev Frederik von (I8304)
|
| 1956 |
König von Böhmen (1471-1516), König von Ungarn (1490-1516) | Jagiello, Wladislaw (I2581)
|
| 1957 |
Kaas, Bjørn, -1581, til Staarupgaard, Rigsraad,
hørte til Sparre-Kaasernes Slægt.
I sine unge Dage var
han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der
1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere
førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under
Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en
Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg
1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81,
hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland
og Skaane.
I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet,
og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til
Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede
ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra
Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen
af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han
en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket
imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens
Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte
opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen
større Rolle i Krigsførelsen.
Paa Malmøhus havde han
i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte
Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581
paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard
ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver
sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og
Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred,
Tybjærggaard i Sjælland og Bjers601).
___________________________________________________
Han var rigsråd, befalingsmand på Malmø slot 1567, var samme år befalingsmand på "Svanen", et af de fartøjer der bragte undsætning til Norge under Svenskernes uheldige tog mod Akershus, hvorved Oslo blev opbrændt.
Bjørn Kaas arvede Starupgaard efter sin fader 1535, ombyggede gården for ca. 300 år siden så solid, at hans bygninger står endnu hovedbygningen og tærskeladen, og udenom gravene drog han en vold, af hvilken endnu findes spor.
Af kong Frederik II fik han 1564 birkeret for gården.
I Høislev kirke er et begravelseskapel bygget af rigsråd Bjørn Kaas. Han og fru Christence Rotfeld Nielsdatter er her nedsatte under en stor ligsten, 41/2 al. lang 21/2 al. bred. (Trap. Danm. V. p. 105).
____________________________________________________
Den högadlige Björn Kaas var en av kung Frederik II:s betrodda män och satt som länsman på bl.a. Helsingborgs slott och Malmöhus och utsågs till riksråd. Han skall ha låtit uppföra den gamla borgen 1576. Detta årtal återfinns tillsammans med hans och hustruns namn på en kalkstensplatta på södra fasaden. Byggnadstiden är dock omtvistad och vissa forskare anser att borgen uppförts under tidigt 1500-tal. Efter Björn Kaas död 1581 inträffade en mängd tragiska händelser inom familjen. Äldste sonen Niels dog redan 1597 och hans änka Birgitte Rosenkrantz avrättades 1603 för att ha begriden.
____________________________________________________
Staarup Hovedgaards historie går mere end 600 år tilbage i tiden. Herregården er grundlagt før 1360 af den jyske stormandsslægt Saltensee af Linde. Det første hus blev anlagt på det endnu eksisterendestore, trapezformede voldsted, omgivet af dobbelte, vandfyldte grave.
Den senmiddelalderlige bygnings fundamenter og tøndehvælvede kældre findes stadig under den nuværende hovedbygning. Omkring 1450 kom Staarup Hovedgaard i Kaas-slægtens eje ved Jens Kaas' giftermål medEdel Lagesdatter Saltensee af Linde.
1540 arvedes gården af rigsråd Bjørn Kaas, der 1554 blev gift med Christense Nielsdatter Rotfeld. Hun bragte en stor medgift til Staarup Hovedgaard, og derved fik Bjørn Kaas midler til at opføre den nuværende anseelige hovedbygning. Renæssancehuset stod uændret indtil 1830'erne, da Frederik Vitus Bering gennemførte en større ombygning. Tårn og nordfløj blev brudt ned, nye vinduer isat og gavleneskamtakker fjernet. Ved samme lejlighed blev hovedbygningen hvidkalket, og sådan har den nu stået i 170 år.
____________________________________________________
Bjørn Kaas, f. 1518, rigsråd, d. 26. marts 1581 på Bygholm, begr. i Højslev kirke; forældre: Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård (d. 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (d.1539). Gift 4. nov. 1554 på Staarupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19. marts 1601 i Bjersø kirke i Skåne, datter af Niels Jensen Rotfeld til Bratskov (d. tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær(d. tidligst 1553).
Bjørn Kaas var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian III's datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjenste og førte sammen med broderen Jens Kaas en privatfejde med byen Lüneburg. Efter 1561-63 at have været forlenet med Vordingborg, kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563-65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden ansvar for det slette provianteringsvæsen, der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret, siden han 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580), i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen, der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før.
Sammen med Skånes andre førende opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af samme år varhan blevet rigsråd og umiddelbart derefter dirigerede han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge, hvor de med en forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgivebelejringen af Akershus.
I de følgende år fik Bjørn Kaas flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han et førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm, som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580-81 var hans lensmand på Bygholm. Bjørn Kaas ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Staarupgård (ved Skive) hvis hovedbygning var rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Hillum herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I København ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru.
Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift 'Livsens vej' (1576). - Ligsten med portræt i Højslev kirke.
______________________
Bjørn Kaas til Staarugård, Tybjerggård på Sjælland, Bjersøholm i Skåne, Vorgård i Østhimmerland, samt tre gårde i Nordøstvendsyssel: Vangkær, Kjærsgård og Ellingholm med Strandbylund. (1518-81). Tjente kongen i krig og fred, var lensmand efterhånden på Vordingborg, Helsingborg, Malmøhus og Bygholm, ligger begr. i Højslev kirkes kapel, hvor der er en stor sten med portrætfigurer af ham og hans hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, med hvem han blev gift i 1554. | Kaas, Bjørn (I3805)
|
| 1958 |
Kaas, Frederik Christian, 1727-1804, Søofficer,
Søn af Admiral Ulrik K. (d. 1746),
blev født 1. Dec. 1727, indtraadte i Marinen som
Sekondlieutenant 1747, blev Premierlieutenant
1753, Kapitajnlieutenant 1755, Kapitajn 1758,
Kommandørkapitajn 1767, Kommandør 1775, Kontreadmiral
1781, Viceadmiral 1790 og virkelig Admiral 1800.
Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til at
studere Skibskonstruktion, hvorfor han indtraadte som
Avskultant i Konstruktionskommissionen og samtidig
undervistes af Overskibsbygmester Thuresen.
1752-56 rejste han tillige med Lieutenant F. M. Krabbe i
Udlandet for at studere; de besøgte England, Frankrig,
Italien -- det sidste Land for at sætte sig ind i
Bygningen af Galejer -- og Holland. 1756 havde han
sin første Chefskommando, Fregatten
i Admiral Rømelings Eskadre. 1757 indgave han og
Krabbe Tegning til en Fregat konstrueret efter
nye Principper. Med Kommandør L han gift med Sophie Elisabeth
Charisius (f. 25. Jan. 1743 d. 9. Sept. 1769),
Datter af Konferensraad Constantin August C. til
Constantinsborg (f. 1712 d. 1776) og Kirstine
f. Baronesse Güldencrone.
1765-66 var han paa en diplomatisk Sendelse til Marokko, 1769 Chef
for Linjeskibet .
1771 indtraadte han i Ægteskab med Edele Sophie Kaas
(f. 10. Maj 1747 d. 22. Okt. 1800), Datter af Generalmajor
Otto Ditlev K. (d. 1778).
S. A. afløste han Admiral Fontenay som Chef for Søkadetkorpset;
i denne Stilling forblev han til 1781, da
han udnævntes til Holmens Chef som Overekvipagemester. Som
saadan virkede han med Dygtighed til 1792. Af en længere Redegjørelse
af ham for hans Virksomhed paa Holmen ( II)
fremgaar det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe
Pengebevillinger var kommet en Del i Forfald, kjendelig oparbejdet,
derimod ikke, at Resultatet vistnok for en stor Del skyldtes den
talentfulde Fabrikmester H. Gerner (V, 614). -- 1792 afgik K. fra
Holmen og blev 3. Militærdeputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. Deputeret.
1795 og 96 var han tillige Chef for Eskadrer, som til Nevtralitetens
Beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske Eskadrer.
Med sin anden Hustru fik han Nedergaard paa Langeland. Han
blev hvid Ridder 1780 og døde 28. Marts 1804. | Kaas, Frederik Christian (I10213)
|
| 1959 |
Ladislas Ier le Bref
duc de Kujavie, duc de Cracovie (1306), duc de Pologne (Ladislas IV), roi de Pologne (1320-1333)
(Ladislas Piast) | Piast, Ladislas I (I815)
|
| 1960 |
Landbrugsuddannet. Var fra 1917-40 Ejer af Frausinggaard i Hinge Sogn,
hvortil han købte Bakkegården, en kortere tid ejede han Hadsten Østergård
og ejer nu slægtens gamle ejendom i Viborg på hjørnet af Mogensgade.
(CJP/HHK) | Pape, Vilhelm Christian (I16903)
|
| 1961 |
Landmand. (HHK) | Rasmussen, Niels (I14827)
|
| 1962 |
Landskriver i Slesvig 1761. | Clausen, Johann Nikolaus (I17507)
|
| 1963 |
Landsretssagfører i København
6 jul 1914 mellemskoleeksamen fra Borgerdydsskolen i København.
1916 fjórðabekkjapróf (præliminæreksamen) fra Mentaskólinn i Reykjavík.
21 jun 1921 radiotelegrafist-eksamen fra Svendborg.
1930 studentereksamen fra Akademisk Kursus i København.
29 jul 1932 translatøreksamen.
17 maj 1934 cand jur fra Københavns Universitet.
18 mar 1939 kystskipperprøve (for lystsejlere).
Blev kaldt Hallgrímur af den islandske familie,
Onkel August af den danske,
Tom af roklubben og konen, og
H.A. Thomsen i forretningslivet.
Han talte dansk og islandsk uden accent, og delte sit liv mellem de to lande.
I Borgerdydsskolen blev han og broderen mobbet,
og han hadede den af et godt hjerte.
Da familien på grund af krigen "sad fast" i Reykjavík i 1914,
startede han på Mentaskólinn (gymnasiet).
Her faldt han godt til, men i 1916/17 fik han tuberkulose,
og sluttede skolen uden studentereksamen.
Da faderen samme år (1916) havde solgt resten af firmaet og
rejste til København,
besluttede Hallgrímur sig til at stå på egne ben - 16 år gammel.
Han var byggearbejder i Akureyri på nord-Ísland,
og han arbejdede i 1917 - 1918 som handelsassistent på øst-Ísland.
I 1919 - 1920 på kontor i København,
1920-21 sælger i faderens firma.
Gik samtidigt på handels- og senere telegrafistskole.
Sejlede som radiotelegrafist på samtlige verdenshave 1921-25.
Hans breve til forældrene er skrevet i en herlig slagfærdig stil,
og hans digte til underholdning i messen ligeså.
Hans evner som skribent kunne være udnyttet i meget højere grad
end det skete.
Arbejdede fra 1925 i København,
1926 - 1933 hos Heinrich Roepstorff, som repræsentant i kontormaskiner,
tilsidst som førstemand.
Han tager studentereksamen på eetårigt aftenkursus 1930,
og har samtidigt fuldt arbejde for at underholde sig og forældrene.
Derefter læser han jura på noget nær rekordtid, (4 1939 som landsretssagfører.
1 nov 1939 egen forretning.
Var i starten hyppigt beskikket forsvarer,
senere rådgiver og bestyrelsesmedlem i flere aktieselskaber.
Sagførerforretningen gik godt, undtagenen en periode i 50'erne,
hvor han stod for byggeriet af sin roklubs hus.
1969 deponerer han sin bestalling pga. alder.
Hallgrímur var overbevist ungkarl,
indtil han som 43-årig blev gift med sin sekretær Tove.
"Herefter begyndte livet at vise sine lyse sider,
hidtil havde jeg mest oplevet de barske".
Familien boede i Charlottenlund og Ordrup.
Fra 1970 tilbragte han og Tove vinteren i syd-Spanien,
hvor de købte en lejlighed.
Han var aktiv spejder i København fra spejderbevægelsens start,
og i 1914 (som 14-årig) med til at starte Skátasveit Reykjavíkur.
Var leder her, frem til han blev syg 1916/17.
Sad i bestyrelserne for alle de islandske foreninger i København
og var formand for Islandsk Byggefond, som han var medstifter af.
Medlem af Kólfur, et islandsk akademisk selskab i København.
Havde en sejlbåd i en del år, havde kystskipper-eksamen og var
instruktør i Københavns Amatør Sejlklub.
Også i roklubben Skjold var han meget aktiv, lige fra 1927 til op i 70'erne.
Som formand for byggeudvalget stod han for bygningen
af klubbens weekend-hytte i Nivå i 1934,
og klubhuset ved Svane- møllebugten i 1957.
Weekend-hytten tegnede han selv.
Han sad i ledelsen af støtteforeningen Skjolderlauget,
og i hovedbestyrelsen for Dansk Forening for Rosport.
Et maleri af ham blev ophængt i klubhuset i 1957.
I Debatten om udleveringen af de islandske håndskrifter, skrev
han adskillige debatindlæg i aviserne allerede fra 1950'erne.
(Det giver sig selv at han var for udleveringen).
Han døde efter godt 4 års invaliditet efter en hjerneblødning.
Jeg kender min far som en meget rolig og sat mand,
men i sine yngre dage var han levende og charmerende,
og god til at sætte liv i en forsamling.
Han var belæst og dannet, og hans indholdsrige liv
havde givet ham indsigt i mange ting og stor tolerance.
Hædertegn:
Roklubben Skjolds hæderstegn 1947
Roklubben Skjolds guldmedalje 1957
Æresmedlem (nr 3) af roklubben Skjold 1957
Ridder af den islandske Falk 18 dec 1975.
(Kilde: Agnar Jónsson: Lögfræðingatal, R.vík 1963)
(Kilde: Gunnlaugur Haraldsson: Lögfræðingatal 1736 - 1992)
(Kilde: Vísir 12 maj 49: Interview med H.A. Thomsen)
(Kilde: Morgunblaðið 2 sep 1973: Interview med H.A. Thomsen)
(Kilde: Berl. Tidende 13 maj 1959: 60 års fødselsdag H.A. Thomsen)
(Kilde: Berl. Tidende 13 maj 1969: 70 års fødselsdag H.A. Thomsen)
(Kilde: Politiken 4 aug og 7 aug 1950: debatindlæg i håndskriftsagen)
(Kilde: Vísir aug 1950: referat af debatindlæggene i Politiken)
(Kilde: Þorfinnur Kristjánsson: Í útlegð, endurminningar)
(Kilde: A. Falk-Jensen & H. Hjorth Nielsen: Cand et exam juris. 1954-59)
(Kilde: Morgunblamiliearkivet: Eksamensbeviser, breve mmm)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Thomsen, Hallgrímur August (I15509)
|
| 1964 |
Landsskriver på Gottorp 1590, boede siden i Svavsted. | Moth, Jørgen (I4120)
|
| 1965 |
Landvogt der Bökingharde und 1669 Deichgraf. Mit ihm nimmt die Familie den
Namen Dethlefsen an. Landvogt und Deichgraf
Landfoged i Bøking herred, digegreve. | Dethlefsen, Thomas (I6538)
|
| 1966 |
Laurids Mogensen Løvenbalk, til Tjele, som han arvede efter sin halvbroder Christian Eskildsen. L.M. nævnes 1462. Havde 1473 og 1486 Mors i forlening. L.M. lejede 1482 gods af Mariager Kloster. Nævnes1485 blandt Bo Høg's stamfrænder. L.M. deltog 1487 i hyldningen i Lund. L.M. lejede 1488 gods for livstid af Herman Flemming. Levede 1. august 1500, da han nævnes som medudsteder af et vidne af Viborglandsting. Han døde 1500.
Gift med 1) før 1472 Anne Joakimsdatter Flemming, som døde ca. 1488. Hun blev begravet sammen med sin ægtefælle L.M., der dog først døde 1500. Begravet i Mariager Kirke, hvor L.M. havde bygget et kapel. Anne Joakimsdatter Flemming skal dog efter andre angivelser være begravet i Viborg. Hun var gift tidligere, før 1458 med Anders Ebbesen Galt, som døde før 1466.
L.M. var gift anden gang med 2) Karen Pedersdatter Bille, som levede 1511. Hun blev begravet i Viborg Domkirke. Karen Pedersdatter Bille var søster til hr. biskop Ove Bille i Aarhus. L.M.'s børn var vist alle af andet ægteskab. Af børn var bl.a. hr. Mogens Lauridssen (Løvenbalk) til Tjele, kendt fra sin udsending til Skotland, hvorfra han hjemførte Genete (Janet) Jacobedatter Graigengelt, "Den skotske Kvinde på Tjele" (H.F.Ewald). Genete var af Montrose's stamme en sidegren til "Clans Græmes" (Grahams). Kendt fra "The Montrose's†bl.a. James Graham, der 1644 udnævntes til "Marquis". Han varsenere den engelske konges generali Skotland. Endvidere havde L.M. en datter Maren Lauridsdatter, der blev gift med Erik Pedersen Skram (Skram stammer fra Tyskland, Slesien) til Hastrup. Desuden har der eksisteret en søn af L.M., der hed Jens. | Løvenbalk, Laurids Mogensen (I2375)
|
| 1967 |
Le Comte Rouge, comte de Savoie (1383-1391) | Savoie, Amédée VII de (I1269)
|
| 1968 |
Le Comte Vert comte de Savoie (1343-1383) (Amédée de Savoie).
Noter Grand-maître de l`ordre du Collier, Chevalier de l`ordre du Collier (1362). | Savoie, Amédée VI de (I1202)
|
| 1969 |
Ledsagede 1238 bispen af Slesvig ved en granskning i en trætte mellemLøgum Klos t e r o g U b b e T o rdsen. Var 1245 vidne ved det mellem dissesluttede forlig.
Ledsagede 1238 bispen af Slesvig ved en granskning i en trætte mellemLøgum Klos t e r o g U b b e T o rdsen. Var 1245 vidne ved det mellem dissesluttede forlig. | Urne, Mattis (I293)
|
| 1970 |
Ledsagede 1557 hertug Hans til Dresden, tjente ham 1559 på togtet til Ditmarsken og var 1561 hans sendebud til Zerbst og Jüterbock for at mægle mellem hertugerne af Mechlenburg, afgik 1563 af hertugens tjeneste, var 1568 i prinsen af Oraniens lejr.
Hans hustru blev af sin broder Jesper beskyldt for at have tilegnet sig deres moders efterladenskaber, boede 1550 i Lübeck, hvor hendes moder døde, trættede 1568 ved sin formynder med Poul Sested tilDepenau om gæld, var 1578 som
enke i proces med sin svoger Sivert Rathlou. | Rathlou, Johan von (I3526)
|
| 1971 |
Lensahn sogn er beliggende ved Oldenburg, ejendommen købt af Matthias Rathlou for at betale hans gæld, 1489 blandt hertug Frederiks reissiger knægte, kaldes 1490 til adskillelse fra Sivert Rathlou tilStendorp Wulfs søn, trættede 1498 med Cismar kloster, falden i slaget ved Hemm ingstedt.
Hans hustru nævnes 1506 som enke, førte en langvarig proces med datteren af Matthias Rathlou , gift med Hans von Buchwald til Elerstorf: hendes formyndere havde solgt Kirch-Lensahn til Sivert Rathlou.Denne enke, der skriver sig "Armgardt Rathlouw sel. Szyver des witwe ", nåede en høj alder og boede 1544 på Nyenrodt (jvf . DAÅ 1913,s. 147) | Rathlou, Sivert von (I2362)
|
| 1972 |
Lensbaron Carl Herman Frederik Vilhelm Løvenskiold til baroniet Løvenborg, (F.: Herman Frederik L.)
f. 1836, død 1917. Student. Gift i 1875 med Karen Sopie Christensen, f. 1831, død 1908.
Blev umyndiggjort allerede i 1866, grundet eksentriske tilbøjeligheder. | Løvenskiold, Carl Herman Frederik Vilhelm Ove Rammel Lensbaron (I13707)
|
| 1973 |
Lensbaron Carl Oscar Herman Leopoldus Løvenskiold, til baroniet Løvenborg,
f. 1864, død 1938. Cand. jur., Hofjægermester, 1895-1909 udenrigstjenesten, Paris, St. Petersborg, Stockholm, London og Rom, Kammerjunker. Gift 2. gang med Regitze Bille-Brahe. f. 1884, død 1960, moder til Fritz Løvenskiold 1911-85 med hvem den friherrelige (danske) gren af familien Løvenskiold uddør.
Gift 3.gang med Ingeborg v. Ellbrecht. | Løvenskiold, Carl Oscar Herman Leopoldus Lensbaron (I14413)
|
| 1974 |
Lensbaron Carl Severin Christian Herman Løvenskiold til baroniet Løvenborg,-
(F.: Michael Herman L.), - f. 1783, død 1831.
1800 Sekundløjtnant ved sjællandske rytter regiment, - 1812 Kammerherre, 1816 Hofjægermester. 1804 gift med Frederikke Kaas, f. 1787, død 1874.
C.L. var en meget kundskabsrig mand og viser sig som en fin iagttager af mennesker og natur i sine efterladte dagbøger.
____________________
Carl Severin Christian Herman lensbaron Løvenskiold (3. marts 1783 på Vognserup – 2. november 1831 i København) var en dansk godsejer, far til Carl og Herman Løvenskiold.
Han var søn af lensbaron Michael Herman Løvenskiold og Frederikke Juliane Marie født komtesse Knuth. Han arvede Baroniet Løvenborg i 1807. Allerede 1790 blev han kornet à la suite ved Sjællandske Rytterregiment, 1800 kammerjunker og senere samme år karakteriseret sekondløjtnant. 1802 var han udenlands, blev 1804 sat à la suite ved Husarregimentet, 1806 i nummer, fik 1807 afsked, blev 1812 kammerherre og 1816 hofjægermester.
24. august 1804 ægtede han i København Frederikke Elisabeth Conradine Kaas (2. juli 1787 i Christiania – 31. august 1874 i København), datter af gehejmestatsminister Frederik Julius Kaas og Susanne Jakobe Fabritius de Tengnagel.
Han er begravet på Nørre Jernløse Kirkegård. Der findes et portræt, som er udgivet som litografi af Asmus Kaufmann. | Løvenskiold, Carl Severin Kristian Herman (I10947)
|
| 1975 |
Lensbaron Herman Frederik Løvenskiold til baroniet Løvenborg,
( F.: Carl Sverin Christian Herman L.). f. 1805, død 1877.
1830, cand. jur. 1835 Hofjægermester, 1845 Kammerherre. Gift med Anna Elisabeth Theophile Friherreinde Lüdinghausen kaldet Wolf, f. 1809, død 1866 (1877)
Musikalsk interesseret. Flere af hans kompositioner udgivet under navnet "Fridolin Carlsen" og blev spillet af H.C. Lumbye. | Løvenskiold, Herman Frederik (I12369)
|
| 1976 |
Lensbaron Michael Hernan Løvenskiold til baroniet Løvenborg og Holden Jernværk, (F.: Severin Leopoldus L.), - f. 1751 død 1807.
1772 Cand. jur., ophold i Schweiz og Paris, hjem i 1774, udnævnt til kammerherre.
1781 Amtmand over Holbæk Amt, i 1783 tillige Kallundborg, Dragsholm og Sæbygard Amter, 1795 medlem af komission til Hoveriets bestemmelse i Sjælland og Lolland, 1803 hvid Ridder. Gift i 1774 med Fredrikke Comtesse Knuth, f. 1755, død 1804.
______________________
Michael Herman lensbaron Løvenskiold (15. november 1751 på Aggersvold – 9. april 1807 på Løvenborg) var en dansk amtmand og godsejer.
Han var en søn af konferensråd, lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold (død 1776). Han blev 1772 juridisk kandidat, 1774 auskultant i Rentekammeret, 1781 amtmand i Holbæk Amt, 1783 tillige i Kalundborg, Sæbygård og Dragsholm Amter, førte desuden overtilsynet med det odsherredske gods og var medlem af Hoverikommissionen af 1795, afskedigedes som amtmand 1804 og døde 9. april 1807 på Løvenborg, somhan havde overtaget efter faderens død. 1774 var han blevet kammerherre og 1803 Ridder af Dannebrog. Han var en meget dygtig amtmand, og både som embedsmand og som godsbesidder viste han på mange måder sin levende interesse for landboreformernes gennemførelse. For sine egne bønder var han en sand velgører; således ofrede han frivillig af egne midler betydelige summer til udskiftningen, til udflyttergårdene, til stengærders opførelse og til anskaffelsen af udmærket sædekorn og kløverfrø, ligesom han også varmt tog sig af almuens skoleundervisning.
18. maj 1774 ægtede han Frederikke Juliane Marie komtesse Knuth (25. februar 1756 – 26. april 1804), en datter af gehejmekonferensråd Eggert Christopher greve Knuth til Knuthenborg. | Løvenskiold, Michael Herman Lensbaron (I10292)
|
| 1977 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Raben-Levetzau, Irene Suzanne (I15913)
|
| 1978 |
Leo van de Pas *Stammtafeln zur Geschichte der Europaeischen Staaten, 4 vol., Marburg, 1953, 1975* by W.K. Prinz von Isenburg. *Nachkommen Gorms des Alten 1978* by S. Otto Brenner. *Europaeische Stammtafeln*, J.A. Stargardt Verlag, Marburg. | Brandenburg, Otto I Markgreve af (I164)
|
| 1979 |
Leo van de Pas. *Stammtafeln zur Geschichte der Europaeischen Staaten* 4 vol, Marburg, 1953,1975, by W.K. Prinz von Isenburg. *The Royal House of Stuart*, London, 1969,1971,1976, 3 vol, by A.C. Addington. *Les Ancestres de Louis XIV* 512 quartiers, Paris, 1981, by Christian Carretier. *Europaeische Stammtafeln*, J.A. Stargardt Verlag, Marburg. *Krolewska Krew* Poznan, 1997, by Rafael Prinke, Andrzey Sikorski. | Piast, Cimburka (I1633)
|
| 1980 |
Leo van de Pas. Stammtafeln zur Geschichte der Europaischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, by W.K. Prinz von Isenburg. The Plantagenet Ancestry Baltimore, 1975, by Lt.Col. W. H. Turton. Europaischen Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag Marburg. | Angelina, Anna Komnene (I24762)
|
| 1981 |
Les trois garçons rentrèrent la même année dans leurs écoles respectives :
Etienne à Polytechnique à 17 ans
Waldemar à St Cyr à 16 ans
Casimir à Navale à 14 ans. | Familie: Comte Etienne Guillaume Charles Portalis / Jeanne Marie Louise Clémentine Mounier (F28492)
|
| 1982 |
levede 1307 | Jonsen, Niels (I679)
|
| 1983 |
levede 1368 | Limbek, Catharine (I1085)
|
| 1984 |
Levede 1488 | Brahe, Barbara Thorkildsdatter (I2224)
|
| 1985 |
levede 1508 (Beata quondam Ovensis morans in curia Rastorppe). | Beate (I2497)
|
| 1986 |
Levede 1628 i stor gæld | Friis, Anne Albertsdatter (I4974)
|
| 1987 |
Levede 1646 på Repshoff i Torma sogn i Livland | Ahlefeldt, Hedevig von (I5489)
|
| 1988 |
levede 1648, da hun var nærmeste arving efter jomfru Anne Vestenie | Kaas, Birte (I5920)
|
| 1989 |
levede 1717 i Glückstadt | Reventlow, Sophie Margarethe (I8356)
|
| 1990 |
levede endnu 1432, da hun solgte gods til hr. Steen Basse. | Bendtsdatter, Ingeborg (I1657)
|
| 1991 |
levede enke 1575 | Tinhuus (Skinkel), Hilleborg Lauridsdatter (I3685)
|
| 1992 |
Levede som enke 1715, da hun fik pension af postkassen | Ahlefeldt, Eleonora Christine von (I7558)
|
| 1993 |
Lewis commanded the Reval squadron that joined the Kronstadt fleet in the capture of Memel in July 1757, but with the arrival of the British fleet in the Baltic, requested and was granted permission to reside in Memel until the conflict between Russia and England was resolved. However, on the accession of Catherine II, Lewis was made a full admiral and reccieved the order of Alexander Nevskii.
At the beginning of 1764 he retired on full pension after fifty years in Russian service and continued to live in St. Peterburg until his death in March 1769. In the 1740s Lewis had been successivelycommander at Archangel, Kronstadt and Reval. In 1743 he had been in command of the White Sea squadron which left Archangel in an attempt to join the Russian fleet moving against the Swedes, but the ships were dispersed in a storm. Lewis was court-martialled but acquitted.
x½
Earlier, under Anna Ivanovna, he had been dismissed from the service and exiled from Russia “for not more than two days” for daring to petition personally the empress for the restitution of pay but was soon pardonned and restored to his former post. Ho was in fact generallv regarded with favour and given special responsibilities, be it the safe conduct back to Kiel in 1727 of the newly-wed Duke and Duchess of Holstein (she was Peter’s daughter Anna), or, of more significance in the present context, the task of recruiting master shipbuilders and assistants inHolland and England in 1733. | Lewis, William (I9197)
|
| 1994 |
Lic. Dr. jur., Advokat i Tønder. | Bähr, Ludolph de (I6579)
|
| 1995 |
Lige efter sit giftermål er hun 22.10.1766 fadder for svigerinden Johannes datter , Jacobe Thygesen. Kirkebogen kalder hende Madam Engel Bloch. Men allerede i 1755, 11 år før da hun er 20 år er hun fadder sammen med Anders Wibroe for Zacharias | Bloch, Engel Sophie (I10071)
|
| 1996 |
Ligesom sin søster Elisabeth konventualinde i Preetz 1632-52, ogligesom hende bor t f ø r t f r a k l osteret af sin mand in spe. Ved sin dødanføres hun som 42 år gammel.
Ligesom sin søster Elisabeth konventualinde i Preetz1632-52, ogligesom hende bort f ø r t f r a k l o steret af sin mandin spe. Ved sin død anføres hun som 42 år gammel. | Rathlou, Abel von (I5943)
|
| 1997 |
Ligvers bevaret i Kommercebiblioteket i Hamburg.
Kaldet "onde fru Mette"- Iværksatte en stor og vidtløftig proces mod præsten i Daler og flere hekse, som havde forgjort hendes mand og ikke mindre end elleve børn, der skulle være blevet"ombragte i Vuggen ved djævelske Troldkvinder" | Lausen, Mette (I4830)
|
| 1998 |
Like his grandfather, ascended to the crown at the age of five. It was run by a regency until he came of age; and his uncle Sanc, Count of Provence, managed the finances and paid off his father`s debts. He later became known for leading military campaigns that captured Majorca (1228) and the other Balearic islands, as well as Valencia, from the Moors. Jolante was Jakobs 2. marriage. | Aragón, Jaime I de (I422)
|
| 1999 |
LINJE:Den holstenske Linje
BIOGRAFI: Hr. Iven, forekommer 1306 som Vidne for Hertugerne Albrecht III og Erik I og Hertuginde Margrethe af Sachsen, nævnes 1316, 1319 næst efter Ditlev Buchwald (Ywanus de Reventlo , miles) ved Grev Johans indstiftelse af en Præbende i Kirken i Eutin, var 1320 selvtredje sammen med Claus Reventlow en af Grevens Fogeder, nævnes 1327, var 1334 til Vitterlighed for Grev Johan ved Afhændelsen afen Greveskat til Klostret i Neumünster (Iwanus dictus de Reventlo w miles), bekræftede 1335 sammen med Detlev af Buchwald og Hr. Claus Reventlow Grev Johans Salg af en Gaard, s. A. Vidne (Ywanus Reventlow miles) for Greven ved et af Johannes Ratlov til Biskop Henrik af Lubeck udstedt Skede, var 1336 sammen med Hr. Claus Reventlow Medlover for et af Grev Johan udstedt Afstaaelsesbrev. Afhændede s.A. Landsbyen Waschbuk, medbeseglede 1338 Hertug Valdemar af Jyllands Sjælemessebrev for hans Bedstefader Kong Valdemar og hans Fader Kong Erik (Ivanus de Revetlo miles), var 1347 sammen mod Hr. HenrikReventlow og Emeke Reventlow til tro Haand for Greverne Johnn III. Henrik II og Gerhard V's Forbund med Byen Hamborg mod Johan Hummersbüttel, er vel den Hr. Iven, der i 1359 sammen med sine Sønner Sifrid , Marquard og Godschalk til en Gejstlig i Hamborg solgte en Rente i Landsbyen Nienwohld i Sülfeld Sogn. | Reventlow, Iven (I1010)
|
| 2000 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
BESIDDELSER: Ziesendorff
evt den samme som Laurens Reventlow gift med Adelheid Lewetzow | Reventlow, Henning (I1828)
|
|
