| |
Match 2,001 til 2,050 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2001 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
BESIDDELSER: Ziesendorff | Reventlow, Henning (I2275)
|
| 2002 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje
Hr. Iven (Ywanus de Reuentlo), der 1319 medbeseglede Præsten i Diedrichshagens Taxt. | Reventlow, Iven (I16404)
|
| 2003 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje | Reventlow, Margrethe (I16370)
|
| 2004 |
LINJE:Den ældre meklenborgske linje | Reventlow, Gese (I16380)
|
| 2005 |
Lisbeth Bryske er blandt alle Slægtebogs-Forfatterinder sikkert den, der har efterladt sig de talrigste egenhændige skriftlige Vidnesbyrd om sin Interesse for Adelshistorien. Hun fødtes i 1585 og ægtede 1604 Mogens Krabbe, der døde efter ti Aars Ægteskab, hvorefter hun i 1616 blev gift med Henrik Bille til Billeskov, der døde 1655. Saavel i sin Ægtestand som særlig i de mange Aar, hun hensad som Enke paa Tirsbæk - hun døde først i 1674, nær de 90 Aar - beskæftigede hun sig med genealogiske Udarbejdelser til den danske Adels Historie. Hun havde efter Peder Dyrskjøts Udsagn mange gamle Antikviteter, Stambøger og mange Manuskripter, allehaande skrevet Tøj og gamle Breve, en hel Kiste fuld.
Lisbeth Bryske har efterladt sig en Slægtebog, der vel er den betydeligste og mest benyttede indenfor denne Litteratur. Den foreligger i flere Redaktioner, der deler sig i to Grupper, af hvilke den ene begynder med Ove Jakobsen Lunge (o. 1450), den anden indledes med en Omtale af Slægten Thott. Det ældste Haandskrift af den første Gruppe er begyndt i 1624. | Bryske, Lisbeth Eilersdatter (I6318)
|
| 2006 |
Lived In Austria | Habsburg, Elisabeth von (I2451)
|
| 2007 |
Lived In France | D'Arcis Et de Chacenay, Jean (I594)
|
| 2008 |
Lived In France | Joinville, Henri V de (I1126)
|
| 2009 |
Lived In France | Reynel, Alix de (I24672)
|
| 2010 |
Lived In France | Reynel, Gautier de (I24693)
|
| 2011 |
Lived In Poland | Nürnberg, Veronika, Burgravine af (I16621)
|
| 2012 |
Lived In Poland | Pommern, Barnim IV von (I1055)
|
| 2013 |
Lived In Poland | Pommern-Barth, Barnim VI, Hertug af (I1414)
|
| 2014 |
Lived In Russia | Halicz, Anastasija of (I24760)
|
| 2015 |
Lived In Tyskland | Mecklenburg-Stargard, Anna, Prinsesse af (I1319)
|
| 2016 |
Lived In Tyskland | Sachsen-Lauenburg, Elisabeth von (I589)
|
| 2017 |
Lived In Tyskland | Werle, Johann II von (I841)
|
| 2018 |
Lived In Tyskland | Welf, Ernst I (I1028)
|
| 2019 |
LMR stammede fra en af Tysklands højaristokratiske familier. Faderen var officer, og familien levede et kosmopolitisk liv i Tyskland, Italien og Danmark, hvortil der var traditionelle slægtskabsbånd.I 1909 giftede hun sig med lensgreve Christian-Einar R., en af Danmarks største jordbesiddere, der residerede på Brahetrolleborg på Sydfyn. LMR var en charmerende, livlig og udadvendt kvinde, der forstod at udnytte de muligheder, som hendes sociale og økonomiske position gav hende. På mange måder var hun en diametral modsætning til sin indadvendte og noget sky ægtefælle, der fordybede sig i familiehistorien og kunststudier, men forholdet var efter alt at dømme tilfredsstillende for begge parter.
Efter Første Verdenskrig deltog LMR i hjælpearbejdet for wienerbørn, ligesom hun tog sig af faderen og søsteren Naka Haugwitz. De var kommet til Danmark, fordi familiens gods og formue var gået tabt efter krigsafslutningen og revolutionen i Tyskland. Gennem søsterens engagement i Det Danske Pigespejderkorps (DDP), stiftet 1910, blev også LMR inddraget i spejderarbejdet. 1921-33 var hun således formand for DDPs bestyrelse og en af drivkræfterne bag oprettelsen af Spejderskolen i 1922. Forstander for skolen blev Elisabeth Flagstad, der også fungerede som privatlærerinde på Brahetrolleborg. Spejderskolen havde først til huse i Brahetrolleborgs skovridergård, og sammen med Flagstad og søsteren hjalp LMR med til at sætte lokalerne i stand, ligesom hun skaffede møbler fra andre af slægtens godser. Skolen blev drevet som en husholdningsskole. Der var plads til 24 elever, men på grund af den store søgning måtte den allerede efter et år flytte til nyindrettede og større lokaler i en tidligere stolefabrik i Korinth, tæt på Brahetrolleborg. I 1938 døde Flagstad, og da hun ikke havde skrevet testamente, overgik skolen til hendes familie. Men gennem LMRs økonomiske støtte lykkedes det året efter Haugwitz at købe den tilbage. LMR så spejderbevægelsen som “den største Afrustningsfactor, - for alle de Unge, Verden over, der har lovet at være Venner - at arbejde for det samme Maal - vil aldrigkunne føre Krig”. På grund af hendes personlige engagement og økonomiske støtte var Brahetrolleborg-Korinth i en lang årrække den centrale akse i pigespejderarbejdet i Danmark. Spejderskolen eksisterer stadig ved årtusindeskiftet, men har fra 1988 fungeret som efterskole i tilknytning til spejderbevægelsen.
I 1928 døde LMRs eneste søn Christian Ditlev kun 16 år gammel under et skoleophold i England. Sønnens død knækkede hendes mand, der døde året efter. Dødsfaldene komplicerede yderligere lensafløsningens gennemførelse på godserne Brahetrolleborg, Christianssæde og grevskabet Reventlow i Sønderjylland. Hertil kom, at landbruget i 1930’erne var i dyb krise. Hun var stillet over for udfordringer, hun ikke havde forudsætninger for at løse, og fik næppe den bedste rådgivning; fra et økonomisk synspunkt var det således mindre heldigt, at hun af venerationshensyn valgte at beholde og blive boende på Brahetrolleborg, mens de øvrige besiddelser blev afhændet. I denne forbindelse bidrog hun afgørende til, at hovedbygning og park på gården Pederstrup på Lolland blev overdraget til Reventlow-Museet, der1940 blev oprettet til minde om statsminister Christian Ditlev R.
LMR tilbragte megen tid på udenlandsrejser, især i England, hvor hun opholdt sig under Anden Verdenskrig og i 1940 giftede sig med en engelsk officer. Hun deltog i Air Raid Precaution’s hjælpearbejdeunder bombardementerne af London, hvilket hun senere modtog en engelsk medalje for. LMR var endvidere æresmedlem af DDP.
Efter sin anden mands død i 1947 vendte LMR tilbage til Brahetrolleborg, som hun først i 1960 overdrog til svigersønnen Erik Mourier. Hun blev boende på slottet til sin død, næsten 100 år gammel, hvorhun, så langt kræfter og muligheder rakte, stræbte efter at opretholde de traditioner, ikke mindst i forholdet til lokalsamfund, der fra 1700-tallet knyttede sig til stedet og slægtens virke.
Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig (I15609)
|
| 2020 |
lngeborg Akeleye, født 13/5 1741 og datter av overlods i Tønsberg Jens Werner Akeleye. Hun var av dansk adel. en stor skjønhet, men ogsaa temmelig løs av sig. Egtefolkene, som omtrent var ganske ukjendte med hverandre ved deres giftermaal. sympatiserte ikke, og det gik snart ilde. Hun indlot sig i en kjærlighetsforbindelse med den for sin usedelighet og tillike ellers ogsaa berygtede â€onde greveâ€, som han kaldtes, Konrad Danneskiold Laurvigen, der hadde insinueret sig hos egtemanden og blit en altfor hyppig gjest i hans hus. Det ulykkelige egteskap blev alt opløst 2 aar efter, i 1765, hvorefter fru Ingeborg fortsatte sin løse forbindelse med greven liketil hans død i 1753, og derefter med en ny elsker. | Akeleye, Ingeborg (I10204)
|
| 2021 |
Lord Justice of Ireland (4. november 1245) | Fitzgeoffrey, John (I339)
|
| 2022 |
Lorenz Tuxen (1618-82)
Dronningens ridefoged på Hirschholm
Svenskekrigene 1658-60 hører ikke til de mest glorværdige i danmarkshistorien. Faktisk var det samlede resultat tæt på en total ydmygelse. Landet var allerede blevet forarmet under Trediveårskrigen 1618-48, hvorunder Sverige overtog Jemtland, Herjedalen, Gotland og Øsel og samtidig fik ret til at holde Halland besat i 30 år. Men trods en ugunstig udgangsposition erklærede Frederik 3. alligevel krig mod Sverige i 1657. Det skulle blive skæbnesvangert, for da fredsslutningen kom i 1660, havde vi mistet Skåne, Halland og Blekinge for stedse - og dermed bl.a. hovedparten af den tidligere så indbringende sundtold. Selvom krigslykken var vendt en smule på det sidste, så hjalp det ikke stort. Sverige var blevet den ledende nation i det baltiske område, og Danmark var rTiteleret til andet parket.
I en sådan situation er der behov for helte! Og netop helte var disse krige rig på. Vi kender alle Svend Poulsen fra Carit Etlars roman 'Gøngehøvdingen'. Bornholm havde Jens Koefoed og Povl Anker, somligefrem befriede øen fra svenskerne.På Fyn opnåede feltmarskal Hans Schack sin heltestatus ved at tilføje den svenske hær et regulært og ydmygende nederlag i slutningen af krigen. Men også Nordsjælland havde sine helte, heriblandt sognepræsten i Birkerød Henrik Gerner, ridefogeden i Kronborg Len Hans Rostgaard og ikke mindst Lorenz Tuxen. Hans bedrifter står ikke tilbage for gøngehøvdingens, og derfor er han han også blevet kaldt 'Nordsjællands Gøngehøvding'.
Lorenz Tuxen bliver født på godset Søgaard i Angel - landskabet umiddelbart øst for Flensborg. Vi kender meget lidt til hans tidlige år, men han har med sikkerhed deltaget i felttogene i slutningen afTrediveårskrigen, sandsynligvis som ingeniør og artillerist. Han har på et tidspunkt været i hofmarskal Adam von Pentz' tjeneste, og dette kommer ham til nytte, da Frederik III i 1651 forærer HørsholmLen til sin dronning Sophie Amalie, efter at den hidtidige lensherre Corfitz Ulfeld er gået i landflygtighed med sin hustru, Christian 4.'s datter Leonora Christine. Dronning Sophie Amalie udnævner nemlig Lorenz Tuxen til sin ridefoged og fuldmægtig på Hørsholm under Hofmarskallens tilsyn.
At være ridefoged lyder måske ikke af så meget, men Lorenz Tuxen blev hermed øverste verdslige myndighed i Hørsholm Len, som i starten var ganske lille, men efterhånden kom til at omfatte både Hørsholm, Birkerød, Karlebo, Jægersborg, Søllerød og Asminderød foruden øen Ven. Han var både forvalter af godset og amtet, politimester, gård- og skovbestyrer samt fiskemester. Hans stilling understreges også af, at han havde sin embedsbolig i hovedbygningen på det daværende Hørsholm Slot. Lorenz Tuxen beholdt dette hverv indtil 1664, og alt tyder på, at han udførte det til kongehusets tilfredshed.
Men det er som nr står han tæt på København. På dette tidspunkt er Lorenz Tuxen blevet indkaldt til Københavns forsvar med samtlige lenets 350 bønder, men kommer ikke i kamp. Danskerne underskriver enydmygende fredstraktat i Roskilde, og Lorenz Tuxen bliver hjemsendt med sine folk. Men svenskekongen har ikke tænkt sig at overholde sin del af aftalen, så allerede samme sommer går han igen i land påSjælland. Danmark er militært set dårligt forberedt, men dette fornyede overfald udløser en meget stærk forsvarsvilje hos alle, ikke mindst hos Lorenz Tuxen. Han beordres til at bringe dronningens ejendele til København, men skal i øvrigt blive på Hørsholm og tjene Danmarks interesser. Allerede på vejen tilbage bliver han anholdt første gang af svenskerne, og da han bliver sat fri, er slottet besat.
På trods af, at København er belejret både til lands og til vands, lykkes det mindst 21 gange for Lorenz Tuxen at smugle efterretninger ind til byen. Ved en lejlighed får han drukket nogle svenske artillerister så fulde, at én af hans mænd kan fornagle svenskernes kanoner, hvorefter de to smider svenskernes ammunition i en mose. Han plyndrer den svenske konges sekretærs brevkiste, han stjæler densvenske konges livheste og sender dem til København, og han opmåler svenskernes befæstede lejre og sender kortene til København.
Hans dristigste anslag mod svenskerne blev et forsøg på at tage svenskekongen til fange og generobre Kronborg. Det svenske kongepar residerede nemlig på Kronborg, og forsvaret var ganske ringe samtidig med, at danske håndværkere var udskrevet til fæstningsarbejder og dermed kunne færdes frit ud og ind. Sammen med Henrik Gerner og Hans Rostgaard udtænkte og planlagde Lorenz Tuxen dette komplot. Hanfik hjælp af en engelsk oberst Hutchinson, som var hvervet af svenskerne, men ikke mente at skylde dem noget, og han fik lokket en dansk ingeniør Ole Steenvinkel, som var gået i svensk tjeneste, overpå sin side. Måneders forberedelse gik desværre i vasken, da et brev bestemt for København blev opsnappet, og planerne dermed røbet. De fleste af kuplederne blev arresteret, lagt på pinebænken og dødsdømt, herunder Henrik Gerner. Det lykkedes dog Hans Rostgaard at komme til København. Af¨én eller anden grund havde svenskerne ikke rigtigt fattet mistanke til Tuxen, som i første omgang gik fri. Da svenskerne senere kom efter ham på Hørsholm Slot, sprang han i vandet og undslap, men efter at hans plan om at undslippe til København ad søvejen var mislykkedes, overgav han sig frivilligt. Det vistesig da, at svenskerne slet ikke havde mistanke om, at han var delagtig i komplottet. De anklagede ham bare for at spionere og sende efterretninger til København, hvilket jo også var ganske rigtigt! Han blev løsladt efter et par uger, Henrik Gerner efter 4 måneder, og kun Ole Steenvinkel blev henrettet for sin deltagelse i komplottet.
Tuxen opgav dog ikke planen om at komme svenskekongen til livs, og han forsøgte sig endnu en gang med et overfald på kongen, da denne i vogn var på vej fra Helsingør til sin hærlejr udenfor København.Også dette mislykkedes dog, da den svenske vagt var de 12 danske skytter overlegne.
I længden kunne Tuxen ikke gå fri af svenskernes mistanke, og det gik galt, da han forsøgte at hverve og sende rekrutter til København. Tuxen søgte med sin familie at slippe til København på en engelsk fregat, men svenskerne forlangte ham udleveret, og han blev atter sat i land ved Vedbæk. Han havde dog ikke tabt modet, men overtalte nogle af englænderne til at ro sig og sin familie mod København.Efter at være taget ombord på en dansk skude, nåede familien København 31. august 1659. Frem til fjendlighedernes ophør i marts 1660 deltog Tuxen i Københavns forsvar.
Efter hjemkomsten til Hørsholm ledede Lorenz Tuxen i de næste 4 år genopbygningen efter krigen, hvorefter han blev udnævnt til Hofkammerer. Senere blev han yderligere inspektør på Gisselfeld, og han sluttede sin karriere som vicepræsident i hofretten. For sin indsats i krigen fik han tildelt en livsvarig pension.
Hovedkilde: A.P. Tuxen: Lorenz Tuxen 1618-1682, Fra Frederiksborg Amt, Aarbog for 1927, Hillerød 1927. | Tuxen, Lorenz (I6570)
|
| 2023 |
Louis Ier le Boiteux seigneur de Bourbon (1310), comte de Clermont-en-Beauvaisis (1317-1322), duc de Bourbon (1327-1342), comte de la Marche (1322-1342) | Bourbon, Louis I de (I873)
|
| 2024 |
Louis II de Mâle de Flandre comte de Flandre, de Rethel og de Nevers (1346-1384), duc de Brabant (5. december 1355-1384), comte de Bourgogne og d`Artois (1382-1384) (Louis de Dampierre) (Louis de Maele). | Dampierre, Louis II de (I1201)
|
| 2025 |
Louis II le Bon comte de Clermont (1371), duc de Bourbon (1356-1410) (Louis de Bourbon) | Bourbon, Louis de (I1475)
|
| 2026 |
Louise Augusta (1771-1843): Dansk prinsesse; datter af dronning Caroline Mathilde og formentlig Struensee. Man anser Struensee for at være hendes biologiske far, selv om det officielt var Chr VII. Ægtede 1786 hertug Frederik Christian af Augustenborg
________________________
Prinsesse Louise Augusta blev gift med Frederik Christian af Augustenborg i 1786; sammen fik de bl.a. datteren Caroline Amalie, Christian 8.s dronning. Louise Augusta var officielt datter af Christian7. og dronning Caroline Mathilde, men det er næsten helt sikkert, at kongens livlæge, J.F. Struensee, var hendes rigtige far. Hun blev tidligt skilt fra begge sine biologiske forældre efter afsløringen af deres forhold. Caroline Mathilde blev forvist, og Struensee henrettet året efter datterens fødsel. Efter indgåelsen af det politisk arrangerede ægteskab med hertug Frederik Christian af Augustenborg boede parret boede længe på Christiansborg, hvor Louise Augusta ofte var hoffets midtpunkt. Hun havde livet igennem et nært forhold til sin bror Frederik 6, som hun også støttede, efter at han oghendes ægtefælle var kommet i et politisk modsætningsforhold. | Danmark, Louise Augusta af (I11244)
|
| 2027 |
Louise blev dronning af Danmark i 1746. Hun var datter af den senere kong Georg 2. af Storbritannien og blev gift med kronprins Frederik (5.) i 1743; sammen fik de bl.a. sønnen Christian (7.). Louisesankomst til Danmark markerede et skift ved det danske hof. Her blev livet nu langt mere muntert, end det havde været under den stærkt pietistiske Christian 6. og hans dronning, Sophie Magdalene. Louise holdt meget af baller, af teater og af at danse, og den livsglade dronning blev overmåde populær, ikke mindst i den københavnske befolkning. Hun lagde stor energi i at lære sig dansk og insisteredepå også at lære sine børn at tale sproget, hvilket bidrog yderligere til hendes popularitet. Louise fødte fem børn af hvilke de fire overlevede, og hun døde under endnu et svangerskab efter kun 5 år som dansk dronning. | England, Louise af (I8631)
|
| 2028 |
Lovet til Hertug Heinrich af Mecklenburg, men -- | Valdemarsdatter, Margrethe (I940)
|
| 2029 |
Ludvig Frederik Kruse var birkedommer, skriver og branddirektør på Fanø fra 10.10.1875 til han blev forflyttet i 1871. Han havde tjenestebolig i Nørby. Han blev i 1871 forflyttet til grevskabet Muchadells m. fl. birker som birkedommer.
1880 boede Spanget, Brahetrolleborg, Sallinge Herred, Svendborg Amt, | Kruuse, Ludvig Frederik (I12715)
|
| 2030 |
Lunge, Ove Vincentsen, -1540, til Tirsbæk, Rigsraad, forekommer
allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med
Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til
Engelsholm.
Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang,
med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til
Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden
(i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s
Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene
1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og
spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand
mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen
i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven
Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende
Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet-, en Mængde
Hverv betroedes ham-, i 1524 var han saaledes en af
Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var
1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i
Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes
han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under
en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder
Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig
forlede til at love den falske Nils Sture
() Understøttelse fra Danmark, forlangte
Kong Gustav Vasa ham straffet*, dog mægledes til
sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af
O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.
Efter Frederik I's Død 1533 var O. L. en af de 41
Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod
han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan
Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian
for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede
. Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa
til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de
Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug
Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under
den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede
O. L. en Tid Aastrup, som Skipper dement forlenede til
Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag
ved Svend-strup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at
ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet;
Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter
at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var
kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at
fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere
deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid
tillige med Johan Friis Krigsraad, o: skulde sørge
for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for
en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg)
maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede
han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død
en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud
til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).
Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse
af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte
1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester
ved at afrunde Besiddelserne ved Mageltil at udgive Rimkrønniken
paa ny med Tilføjelse af Kong Hans' Historie. -
Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540;
Anne Friis overlevede ham til 1542.
Becker, Qvartalskr. Orion I, 296ff.
Personalhist. Tidsskr.2. R. VI.
Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155. | Lunge, Ove Vincentsen (I2909)
|
| 2031 |
Løvenskiold, Bartholomæus Herman, 1729-88, Godsejer,
Søn af Kancelliraad Herman L., Ejer af Fossum og
Bolvig Jærnværker (f. 1701 d. 1759), og Margrethe,
Biskop Deichmans Datter (f. 1708 d. 1759), samt
Sønnesøn af nedennævnte Konferensraad Herman L. (d.
1750). Han var fra 1760 Ejer af Bolvig Jærnværk
(til 1777) og Borrestad, var født paa førstnævnte
Sted 29. Sept. 1729 og døde paa sidstnævnte
17. Maj 1788. Siden 1751 havde han Titel af virkelig
Kancelliraad, og han er Forfatter af en fortjenstlig
(1784). Han blev 4. Marts 1751 gift
i Gerpen med sit Søskendebarn Edel Margrethe Rasch
(f. i Christiania 15. Marts 1728, d. paa Borrestad
11. Okt. 1795), Datter af Kancelliraad og Rektor Jacob
R. og Anna f. Deichman.
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 108.
C. L. Løvenskiold, Den Løvenskioldske Slægtebog S. 5.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 298.
H. J. Huitfeldt-Kaas. | Løvenskiold, Bartholomæus Herman (I9765)
|
| 2032 |
Løvenskiold, Herman, 1677-1750, Godsejer, d. 1696); Moderen hed Barbara Wiggers (d. 1692). I Aaret 1700 blev han Sekretær i danske Kancelli og 3. Maj s. A. gift med Inger Borse (d. 5. Sept. 1714 paa Bjørntvet ved Porsgrund), en Datter af den rige Kommerceraad og Bergamtsassessor Halvor Sørensen B., hvis 2 Jærnværker, Bolvig i Solum og Holden (Ulefos) i Holden Sogn, senere kom i hans Eje. Han fik 1725 Titel af Kancelliraad, 1733 af virkelig Justitsraad, 1738 af virkelig Etatsraad og 1747 af Konferensraad. 1736-38 var han Kommitteret i Kommercekollegiet og blev 6. Nov. 1739 optagen i Adelstandenunder Navnet Løvenskiold. Foruden de nævnte norske Ejendomme besad han i Sjælland Herregaardene Aggersvold og Birkholm, af hvilken sidste i Forening med Vognstrup 1766 Stamhuset Løvenborg oprettedes,hvilket 1773 blev et Baroni for hans yngste Søn, der var af Faderens 2. Ægteskab, med Kirsten f. Brinck (gift i Arendal 17. Nov. 1716, d. i København 6. Okt. 1736), Datter af Søren Andersen, Købmand iArendal. Løvenskiold var . Han afgik ved Døden paa Birkholm 16. Maj 1750. onalhist. II, 107. . Huitfeldt-Kaas. | Løvenskiold, Herman Leopoldus (I8615)
|
| 2033 |
M C Lorenze iflg CJP. Ugift. | Pape, Margethe Conradine Borenze (I16957)
|
| 2034 |
Mads Gorm nedstammede med temmelig stor sikkerhed fra herredsfogeden Hans Andersen i Bukkerup. Denne herredsfoged var mand af bondeæt og det meste af hans slægt boede i Bukkerup og Søllested. På mødrenes side var han beslægtet med den store fynske bondeæt Lunderne. Som indehaver at et vigtigt embede og ved sin personlige dygtighed, havde Hans Andersen vundet sig en meget anset position og næst efter lensmanden på Hagenskov var han ubestridt herredets mægtigste mand. | Gormsen, Mads Gorm (I24284)
|
| 2035 |
Mag.art. (alm. og sammenlign. litteraturhistorie) 1931,dr.phil. 1934, lektor i d a n s k v e d P a r is' universitet1934-38, docent i alm. og sammenlign. littera- tur vedAarh u s u ni vers it et 1 939- 42, derefter til 1945 lærer påAskov Højskole,
fra 1942 | Kruuse, Jens Severin (I15464)
|
| 2036 |
Magdalene geb. v.
Rumohr (1622-1676), Tochter des Asmus v. Rumohr auf Düttebüll und der Magdalene geb. v.
Buchwaldt, schenkte 1661 nach ihres Mannes Tod der Kirche zu Rieseby, zu der die Güter
Stubbe und Büstorf eingepfarrt waren, eine Altarbekleidung und zwei Altarleuchter. | Rumohr, Magdalene von (I6399)
|
| 2037 |
Mageskiftede Hütten (Herrenhütten ved Ekernförde) 1528 til kong
Frederik I mod Grønholt (Sterup sogn) med Damp og Nordby. Hesel
(Ulsnæs sogn) afhændet i 1504 af ham og hans hustru til Slesvig
Domkapitel. Medforseglede 1499 svigerfaderens gavebrev til Kalanden i
Plöen. Var 1501 ved hertug Frederiks hof på Gottorp. Ledsagede ham
1502 til Stendal, gav 1510 hertug Frederik tilladelse til at opdæmme
Flækkeby Dam. Var 1511-15 amtmand i Kiel, 1521-22 i Rendsburg. Mødte
ikke 1523 ved hyldningen og kaldes da Olde Sivert til Grønholt. Havde
1525-32 Hundsbæk og Skodborg amt i pant. Boede 1529 på Grønholt.
Medforseglede 1533 unionen. Fik 1534 betalt et tilgodehavende fra kong
Christian II's tid på 13.000 mark for årene 1518-20, da han havde
Rendsburg i pant. Død under landdagen i Rendsburg. | Wisch, Sivert Von Der (I2900)
|
| 2038 |
Magnus Birgersson, senare kallad Magnus Ladulås, hertig , kung av Sverige 1275-1290, född 1240, död 18 december 1290 på Visingsö .
Son till Birger Jarl och Ingeborg Eriksdotter av Sverige .
Då Magnus vid faderns död 1266 tillträdde som jarl (eller hertigdömet som jarladömet då började kallas) ville han också ha samma makt och kom därigenom i konflikt med brodern kung Valdemar, som nu äntligen fick vara kung.
År 1275 bröt Magnus och den yngre brodern Erik helt med Valdemar och sökte stöd hos kung Erik Klipping i Danmark, vilket han fick. Med 100 danska fotsoldater och 700 inhyrda tyskar besegrades Valdemari slaget vid Hova i Västergötland. I juli samma år ägde en ceremoni rum på Mora äng varigenom Magnus togs till, sannolikt den förste namngivne, kung som valts vid Mora stenar . År 1276 gifte han sig med Helvig av Holstein som härstammade från Sverkerska ätten .
Genom Alsnö stadga ( år 1279) och Skänninge stadga (år 1284) ordnades förhållandena mellan kungen och stormännen och regler gavs för den beridna rusttjänsten . Genom privilegier utfärdade i Söderköping år 1281 gavs kyrkan i sin helhet frihet från stående skatter och kommande pålagor samt rätt att uppbära böter från sina landbor. Fasta slott med tillhörande slottslän uppkom och en omläggning av skattesystemet genomfördes. Under 1280-talet omtalas även ett kungens "råd" en rådgivarkrets somskulle kunna träda i funktion om tronföljaren vid Magnus frånfälle ännu var omyndig | Sverige, Magnus Ladelås, Konge af (I509)
|
| 2039 |
Magnus er Valdemar den Store's (hans svigersøns) fars drabsmand. | Nielssøn, Magnus (I20302)
|
| 2040 |
Magnus Lange: Slægten Lange fra Faaborg. 1923
(Research):>Birth note: Birth Surety:0
>Death note: Death Surety:0 | Lefolii, Mette Sophie (I9206)
|
| 2041 |
Magnus Lange: Slægten Lange fra Faaborg. 1923 RAHåndskr.saml. Johan Arthur Lange: Ha t t e m a g e r sl Lange fraSvendbg.
(Research):>Birth note: Birth Surety:0
>Death note: Death Surety:0 | Hansdatter, Maren (I11517)
|
| 2042 |
Magnus Minnesköld var storman i Östergötland och anges i Västgötalagens lagmanslängd som herre till Bjälbo i Östergötland.
Magnus Minnesköld antas ha varit gift två gånger. Namnet på kvinnan i första giftet är okänt. När han blev änkling i slutet av 1100-talet, gifte Magnus om sig med Ingrid Ylva, antagligen dotter till Sune Sik. Magnus och Ingrid Ylva hade sonen Birger - Birger jarl.
Magnus Minnesköld (Månesköld) dödades i slaget vid Gestilren i Västergötland 1210. | Minnesköld, Magnus (I205)
|
| 2043 |
Maire d'Orléans de 1899 à 1905
Dossier personnel d'Harold Portalis au ministère des Affaires Etrangères :
Recommandé par son père, il entre au ministère et est nommé:
Attaché à la légation à Washinton, le 2/5/1865, à Lisbonne le 15/01/1869,
puis à Athènes le 16/10/1869.
Ne rejoint ce poste qu'avec retard , puis le quitte sans autorisation et est donc rayé des effectifs du ministère le 25/09/1870.
Extrait d'un article d'histoire locale sur Saint-Marceau:
- Le baron Harold Portalis (1841-1917), originaire de Vesoul (Haute-Saône), frère du directeur du journal Le XIXème siècle.
Avant de s'installer rue Dauphine, il résidait déjà à Saint-Marceau, au château des Montées avec famille et domesticité (institutrice pour les enfants, cocher, valet de chambre, cuisinière et concierge).
Entré au conseil municipal en 1890, il fut maire d'Orléans de 1898 à 1905. | Portalis, baron Charles Guillaume (I13723)
|
| 2044 |
Major (EC) | Pohlmann, ? (I16915)
|
| 2045 |
Major de l'école Polytechnique
Officier de la légion d'Honneur | Delacour, Victor Marc Henri (I11910)
|
| 2046 |
Major, Brandinspektør og senere inspektør ved Frederiks hospital | Munk, Christian Ryberg (I11686)
|
| 2047 |
Malermester i København. (CJP/HHK) | Andreasen, Axel (I14303)
|
| 2048 |
Marèhal de France | Beaujeu, Edouard de (I957)
|
| 2049 |
Maren Andrea iflg FT1880 Århus. | Holm, Andrea (I14228)
|
| 2050 |
Maren Staphrophski, f. omk. 1615 Magleby, Præsø, d. 1689, g. omk. 1642 Fiskbæk, Viborg, Christen Bollesen.
Hendes broder Falch [Focas] Olufsen Staphrophski.
Deres far Superintendent på Gulland, Magiser Oluf Fochsen Staphrophski [Olaus/Olans Focas/Phocae/Phocæ Staphrophski], af russisk Adel, f. omk. 1590 Toksværd, Danmark, d. 1644 Visby, Gotland, g. før 1639 Toksværd, Danmark, konens navn ukent, men født i Toksværd. Han var præst i Næstved.
Hans far Phoca [Phocas]Staphrophski, en russisk Adelsmand, havde tjent som Officier under Frederik II, f. Moskva, Rusland, d. juli 1592 Antvorskov, Danmark, begravet Sankt Mikkels, Slagelse, Sorø, Danmark, g. Elline Olufsdatter, d. efter 1633. | Staphrophski, Maren Olufsdatter (I6757)
|
|
.jpg)
.jpg "Reventlow, Friedrich 1649-1728")
