| |
Match 2,201 til 2,250 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2201 |
Oberst i Norge
Landkadet. Fenrik 1761 ved Søndenfjeldske geworbne (hvervede)
infanteriregiment, secondløjtnant 1763, premierløjtnant 1772,
karakteriseret (ca = konstitueret) kaptajn 1781, stabskaptajn 1786,
kaptajn og kompagnichef 1787, tredjemajor 1789, secondmajor 1796,
karakteriseret oberstløjtnant 1803 (med anciennitet fra 1801), virkelig
oberstløjtnant 1801 ved Telemarkske nasjonale infanteriregiment og chef
for 2' geworbne (hvervede) grenaderkompagni, karakteriseret oberst 1806.
Afsked pga alder og svaghed 1809, pension 600 Rdl.
(Ovenstad mener han er døbt 25 jun).
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Gaarder, Poul Juel (I10497)
|
| 2202 |
oberstløytnant, senere (1724) etatsråd, stiftamtmann i Christiansand
stift og amtmann i Nedenes (1730 - 1738), endelig stiftamtmann i Viborg
stift. (NSHT XXV-4 s333). | With, Johan Albrecht (I8144)
|
| 2203 |
Oberstøytnant (EC) | Grüner, Christian Frederik (I8825)
|
| 2204 |
OBS: *1803 + 1929. Børn *1823 og *1827. Antaget +1829. | Christensen, Franciska Dorothea Elisabeth (I10868)
|
| 2205 |
OBS: Andet steds oplyst *18 Mar 1848. | Krag-Juel-Vind-Frijs, Emilie Henriette Dagmar (I13089)
|
| 2206 |
OBS: Andetsteds oplyst født i Nørhalne, Biersted sogn. | Laursdatter, Dorthe (I4933)
|
| 2207 |
OBS: Den angivne dødsdato er umulig hvis vi taler om den samme person. Se også "søsteren " som har en anden mand:BØR KONTROLLERES NØJE. Skinnerup har hende 1640-23 Ma y 1650 og gift med kapellan HansKaarsberg | Widsted, Elisabeth Pedersdatter (I6725)
|
| 2208 |
OBS: Der synes at være en indtastningsfejl i fødselsår, idet man har anvendt
vielsesåret. KONTROLLERES. | Bähr, Lucia de (I5395)
|
| 2209 |
OBS: Død 9 Apr 4881 - måske 9 Apr 1789. KONTROLLERES.
Bemærk * Fredericia, + København. -Det er en lang afstand at nå på kun 6 dage
i det 18. århundrede. | Pogwisch, Christiane Louise Amalie (I9803)
|
| 2210 |
OBS: Dødsdato er oplyst både som 12 nov 1643 og 12 nov 1616. | Thomasdatter, Marina (I5400)
|
| 2211 |
OBS: Eventuelt fejl i vielsesdato. KONTROLLERES. | Mauritius, Margaretha (I5553)
|
| 2212 |
OBS: Født 1609 eller 15 apr 1610.
Denne txt-fil mangler desværre. | Thomsen, Catharina (I5650)
|
| 2213 |
OBS: Ifølge Jesper Wind *1555. | Hansdatter, Anne (I3989)
|
| 2214 |
OBS: også Cand theol ? | Thurah, Lauritz de (I12307)
|
| 2215 |
OBS: Også oplyst død i 1539. | Peters, Marin (I3631)
|
| 2216 |
OBS: Viet allerede 20 Nov 1540 synes ret umuligt, men erdog efter fødslen. | Munk, Christen (I4537)
|
| 2217 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Danmark, Georg, Prins Til (I19625)
|
| 2218 |
og som rigsråd ved mødet i Flensborg
TITEL: 1397 ved kongevalget Ridder
nævnes 1405 ved Orfeiden i Helsingborg for Jens Jessen(Brok)'s drab | Lindenov, Johannes Thomesen (I1539)
|
| 2219 |
Også kaldet Edel? | Lange, Sidsel Nielsdatter (I3154)
|
| 2220 |
Også kaldt Kreyts av HHK. Selv kaldte hun seg senere Frederikke Louise
Krâ€ys iflg HHK. | Creutz, Frederikke Louise (I16874)
|
| 2221 |
Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hæroffic. 1628-1814. 1948
Første kommandant på Akershus
Ove Giedde var en framstående man. Sedan Dansk Ostindisk Compagni bildats 1616, ledde han endast 24 år gammal en expedition med fem fartyg, som Christian IV 1618 sände ut för att upprätta handelsförbindelser med Ostindien. Efter ett besök på Ceylon anlände flottan 1620 till Indiens sydöstkust. Här förhandlade Giedde med den tamilske fursten i Tanjore och kunde på Christian IV:s vägnar sluta avtalom handelsrättigheter och övertagande av en liten fiske- och handelsplats. Detta blev inledningen till 225 års innehav av Trankebar, som var Danmarks första utomeuropeiska besittning. 1620 påbörjadesdtillfångatogs av svenskarna under kriget 1658 och avled samma år som Tomarp övergick i svensk ägo. På honom syftar ett i Skåne förr välkänt ordstäv, som omtalas i Gustaf Ljunggrens "Skånska Herregårdar": "det är ude med Ove Giedde". Det går tillbaka till berättelsen om en bonde, som sett Ove Giedde i sina galonerade kläder sitta och äta sallad och som vid hemkomsten berättat: "nu är det ude med Ove Giedde, han äder gräs og stopper sine kläder med halm".
____________________
Danmark had 3 major colonies:
*The Koromandel Coast in India with trade stations in the Bengal, Java, Borneo and Celebes.
*The Guinea Coast (200 kilometres of it!) in West Africa.
*The Virgin Islands (3 islands) in the Caribbean Sea in America.
Beside trading posts and colonies, Danmark had a trading post in Canton in China, just like the big-
ger colonial powers.
The triangle Danmark-Africa-West Indies created many fortunes in Copenhagen as well as did the silk route from China
It all started in 1618, when the Danish King Christian the 4th equipped a fleet that should sail to In-
dia and establish a Danish trading post on the way to China. The commander was Ove Giedde, a 24
years old nobleman, and the fleet consisted of 2 naval ships ELEFANTEN ("The Elephant") and
DAVID and two merchant ships KIØBENHAVN ("Copenhagen") and CHRISTIAN. In March
1618 the first ship, the yacht ØRESUND ("The Sound") commanded by the Dutchman Roland
Crappe, left Copenhagen, and shortly after that the main fleet set sail.
At the same time another explorer, commander Jens Munk, got the kings permission to try to find a
passage north of the Americas to China, and he left 19th of May same year with two naval vessels,
the frigate ENHIØRNINGEN ("The Unicorn") and the yacht LAMPRENEN ("The Lamprey"). His mission failed, and he returned with only two survivors two years later.
The Indian fleet had lots of problems. A mutiny in January 1619 in the Channel. On 19th
of February the fleet took 2 pirate ships at Cap Verde and included them in the fleet. At the same time, the
chief merchant, a Dutchman named Boshouwer was exposed as a fraud. By the time the fleet got to
South Africa over 200 men had been lost and during the next 9 months, when the fleet sailed along
the African east coast to India, another 100 men died.
Ove Gjedde, the commander, got a part of the coastline Trinquemale on Ceylon from the King of
Candy on 21st of August 1620. This was not a nice piece of land, so eventually he went to the
Coromandel Coast in the Tanjore Province, where his second in command Roland Crappe had been
awarded some land of his old friend the Naik at a place called Tarangambadi. European name was
Trankebar. On the 16th of October that year the first customs pay 16 thaler was paid to the Dan-
ish authority. Danmark kept the "colony" for 200 years. | Giedde, Ove (I5919)
|
| 2222 |
Oldebarn af Struense. Haveinspektør på Windsor. 4 børn.Kun en datter gift. Mandsl i n i e n u d d ø d 1931. | Augustenborg, Christian Carl August af (I13705)
|
| 2223 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Korch, Ole Johan (I15921)
|
| 2224 |
Ole Worm (1588-1654)
Ole Worm blev født i Århus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 år gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsætte sin uddannelse der,først gymnasiet i Lüneburg og senere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms følgende universitetsuddannelse kom også til at foregå udenlands.
Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor hanstuderede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.
Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627)hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.
Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.
Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.
Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse. | Worm, Ole (I5710)
|
| 2225 |
Ollerup Skytteforening
Af lærer David Schjær Jacobsen
I min opvækst tog skyttebevægelsen rigtig fart særlig i Sydfyn. I Ollerup blev også oprettet en skyttekreds [1867] Svendborg Amts 48. kreds, og så snart jeg var gammel nok, blev jeg indmeldt. Der dreves både skydning og gymnastik. Skydningen foregik langt ude i en af præstens marker. Pastor Brandt støttede sagen på enhver måde. Der blev skudt hen over en mose ind imod en høj bakke, ved hvis fod skiven var anbragt. Tæt ved var der en grav eller hule, hvori markørerne sad under skydningen. Vi skiftedes til at være markører 2 ad gangen. Når skuddet var faldet skyndte markørerne sig hen til skiven, og medens den ene klistrede en lap over hullet, som kuglen havde lavet, viste den anden med en stok, hvor skuddet havde ramt, hvorefter han ved armbevægelser tlkendegav, om det var en 2er, 3er ellerandet. En forbier vistes ved at svinge markørstokken rundt. Der skulle udvises nogen forsigtighed at ulykker ikke skulle hænde. Geværet var en Remington riffel produceret 1867.
På mosens grønsvær blev også øvet nogen sport: brydning o.a.. Jeg blev aldrig nogen fin skytte.
Gymnastikken øvedes dels i det fri, dels i præstens tærskelade, som var stillet til rådighed. Vor delingsfører var præstens daværende kusk, Kristian Knudsen fra Egense. Han havde været i tjenesten, ogvi øvede militærgymnastikken. Vi havde også nogle gamle forladegeværer, hvormed vi øvede eksercits. Bajonetfægtning og hugning, stokkeslag og højdespring var også i brug; men den øvelse, der overgik alle andre, var voltigering. En træhest med sadelpude. Springbrædt og madras var det først fornødne af gymnastikredskaber, og det var en forbavsende færdighed, der kunne opnås ved spring over hesten, både på langs og på tværs. Særlig øvedes helt mellemspring med så langt forspring som muligt, og her stod jeg ikke tilbage. I det hele taget havde gymnastikken min store interesse, hvorfor jeg ved opvisningerne næsten altid fik præmie. 2 gange var jeg med til store skyttefester; 1878 i Svendborg 21. juli; (her fik jeg en medaille) og 1881 i Nyborg 10. og 11. juli.
____________________
Optegnelser ved Hans Nørgaard, Egebjerg:
Lærer David Schjær Jacobsen omtaler i sine erindringer "en Mark, kaldet Drøvtemosi, og der turde jeg ikke gaa ene, naar det var mørkt. Jeg kunde nemlig risikere at møde Drøvtehari, som var hovedløs".
Jeg spurgte engang Johannes Hytteballe på Lindekildevej i Vester Skerninge, om han kendte dette sagn. "Jo", forklarede Hytteballe, "den trebenede hare, kaldet Drøvtehari, skød min bedstefar". Han ejede en landejendom i Ollerup Skovmark. Hytteballe kunne meget levende beskrive, hvorledes haren sad og græssede på den grønneste plet man kunne tænke sig. Men ingen af områdets jægere havde endnu haft held til at nedlægge haren, heller ikke Hytteballe. Han fandt dog på råd, og hos familien i Vester Skerninge lånte han et gammelt forladergevær, og så lykkedes det ham at skyde haren. Men hvordan, Hytteballe, spurgte de forbløffede naboer. "Jo, se", sagde den gamle Hytteballe, "bly gør det ette, der skulle arvesølv te". | Jacobsen, David Schjær (I14884)
|
| 2226 |
Oluf Munk til Palsgård, Volstrup, Kvistrup og Oxvig var kantor i Ribe
og forstander for Nonneklostret. I 1531 efterfulgte han sin farbroder
som bisp i Ribe. 1533 blev han rigsråd. I 1536 blev han fængslet i
København sammen med de øvrige bisper. Han kom fri i 1537 og
skulle gifte sig inden 1 år. Han blev forlenet med Tvis kloster og
havde flere klostre i pant. 1542 blev han igen rigsråd.
Med Drude Rantzau fik han 8 børn. | Munk, Oluf (I3561)
|
| 2227 |
Oluf Stigsen Krognos (omkring 1450 - omkring 1505), til Krapperup og Bollerup, dansk rigsråd.
Han var søn af Stig Olufsen Krognos til Krapperup og Bollerup og Barbara Clausdatter Brahe og nævnes 1469. I 1483 var han ridder og 1492 rigsråd; fra 1486 og til 1501 nævnes han som lensmand på Varberg, og 1505 var han høvedsmand på Laholm.
Han var tæt knyttet til sin fætter rigshofmesteren Poul Laxmand. Da ærkebisp Birger havde sigtet ham for at have været hovedmanden bag visse landsforræderske forbindelser med de svenske under krigen iDitmarsken, måtte han sværge sin uskyld, men den mistanken var dog måske hovedårsag til, at han meget snart efter drabet på rigshofmesteren i 1502 trak sig tilbage fra dennes sag, skønt han straks havde optaget den dræbtes børn i sit hus og ført deres sag for rigsrådet.
Med begge sine hustruer, Gertrud Knudsdatter Hase og Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne til Ågård og Bregentved, forøgede han den rigdom, han havde arvet fra sine forældre, og særlig kendt er et overdådigt bryllup, som han arrangerede mellem sin eneste datter af første ægteskab, Magdalene, og Thyge Axelsen Brahe (død 1523).
Han levede endnu 26. august 1505, men var død 23. marts 1506. Hans enke, Anne Mouritsdatter (død 1545), giftede sig siden med Predbjørn Clausen Podebusk | Krognos, Oluf Stigsen (I2468)
|
| 2228 |
Oluf til Raunstrup, nævnes 1489 og 1494 (s. o.), beseglede 1495 til Vitterlighed med Fru Anne Hr. Joachim Griis' E., var 1500 nærværende i Næstved ved Forhandlingerne mellem Jørgen Daa og hans HustrusMedarvinger, var 1507 bispelig Lensmand paa Hjortholm, omkring 1513— 25 Lensmand paa Gurre, var 1522 paa Skifte efter Hr. Joachim Griis' Enke, tilskødede 1525 »sin Svoger« Christoffer Pallesen noget Gods, beseglede 1528 til Vitterlighed med Sønnen og Fru Anne Jørgen Marsvins. | Daa, Oluf (I2764)
|
| 2229 |
Olufa var musikalsk, og var en af de 12 som Rung(koncertmester og komponist) udv a l g t e t i l s i nCecilieforening, da var hun 17 år. Gjorde en stor indsats i1864 som amtm an ds fr u e i S øn derbor g, da hæren kom hertilefter tilbagetoget fra D
annevirk | Bojesen, Olufa (I13424)
|
| 2230 |
Om bispens kone Eline vides ikke meget, men på billeder ligner
hun en solid og magtfuld dame.
De møder hinanden i København i hans studietid,
og da han får præste-embedet i Reykjavík inden han er rejst herfra,
skynder de sig at blive gift, og drager så nordpå.
'Hun fik en god død, sagde rolig farvel til os alle og havde ikke
selv noget imod at få hvile inden hun blev for gammel'
skriver hendes dattersøn Knud K Thomsen i et brev kort efter.
Vi har to foto-albums fra hende, fotografiet var nymodens i hendes tid.
De indeholder atelier-portrætter af familie og venner -
men desværre uden nogen navne.
(Kilde: Bryndum i Vejle A. Årb. 1925)
(Kilde: Th. Krabbe: Niðjatal Þorvalds B. og Björns J... Bólstaðarhlíð. 1913)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Feveile, Elina Marie Bolette (I14298)
|
| 2231 |
Om den anseelse, der fulgte med embedet som ørsundstolder vidner det, at det indehaver Peder Hansen den 23. juni 1474 optoges i Adelsstanden. Navnet Lilliefeld har aldrig været ført, hverken af ham selv eller af hans lidt talrige efterslægt, der kun anvendte patronumika. Navnet er tillagt slægten i overensstemmelse med våbenet, der viser et af blåt og sølv delt skjold i hvert af felterne en lillieaf modsat farve. På hjælmen en krans af 5 vekselsvis blå og sølv roser, hvorover et blåt og sølv vesselhorn.
Slægten havde tolderembedet i 3 generationer, idetil Peder Hansen d. y. mistede det på grund af underslæb..
Slægten udgør, ligesom Rosenvingerne, et betydningsfuldt led i Øresunds-patriciatet -de fremtrædende købmandsfamilier, der i 16. århundrede beherskede handelen i København, Helsingør og Malmø. | Hansen, Peder (I2265)
|
| 2232 |
Om Øllegaard berettes, at hendes broder havde en hustru, som ikke var adelig, og med hende ha vde en datter, der ægtede en kaptajn Christoffer Rantzau. Både Christoffer Rantzau og hans svigerfader havde tjent i Holland. | Buchwald, Øllegaard von (I2869)
|
| 2233 |
Omtales i bogen: von Linstow sagaen (1976) som No 351.Dødsfald i Danmark bd 3 ( 1 9 9 3 ) s 2 7 1 : Adresseavisen 32 | Linstow, Caroline Wilh.Christiane M. von (I11556)
|
| 2234 |
On the sale of Colstoun, Herbert acquired "Leeholme" on the Lower Patterson River where he lived happily for sixteen years. | Brown, Herbert Lindeman (I14670)
|
| 2235 |
Opførte o 1760 det efter ham opkaldte, senere kong Frederik d VIII's palæ på Amalienborg, afhændet i 1764 (i 1765 købt af Kongen) sammen med Nøer og Grönwold til Grev A. G. Moltke | Brockdorff, Joachim von (I9026)
|
| 2236 |
Ophøjet 1728 i den rigsgrevelige stand, Ridder af den prussiske sorte Ørns orden | Rantzau, Ditlev (I8489)
|
| 2237 |
Opkaldt efter morfaderen Henning Königsmark. Boede allerede 1454 i Farve, da han til kloster e t Cismar skødede landsby og gods Siverdeshagen i Lensahr sogn, var 1463 blandt dem, der til sa gde klosteret Bordesholm deres beskyttelse, 1465 kgl. råd, medseglede 1469 med sine sønn e r , Benedickt, Volf og Henning adelsforbundet, til hvis indgåelse han skal have være særd el es virksom .
Var samme år (d. 31.august) i København, beseglede 8. oktober kong Christian og grev Gerha r d af Oldenborgs ("den kullede greve", senere dræbt i Randers af Niels Ebbesen) pantebrev p å K iel til Lübeck og var 8. november blandt ridderskabets udsendinge i Kiel, fik 4. oktobe r 147 0 af kongen som pant for et lån af 28.000 rdl. udlagt Tønder slot og by med fogedriet T ønder , Højer , Slogs og Kær herreder, Bøking og Horsbøl herreder, Sild og Østerland Før, me d beseg lede 11. oktober Segeberg konkordaterne, solgte 13. december samme år t il klostere t Bordesho lm en rente i Baschteheyde.
Han var 1471 medlover for Benedict Pogwisch 's Volfs søns salg af Clausdorf, solgte 1473 t i l biskoppen af Lübeck landsbyerne Klenau og Gortze i Oldenburg, var 1475 en af repræsentant er ne for slægten Pogwisch ved Marianerstiftelsen i Flensborg , havde 1476 en gældsfordring t i l Henneke von der Wisch på1.000 mark, boede 1477 på gården Farve , 1480 medlover for et bye nT ønder tildelt privilegium og kaldes da arvelig herre til Tønder. Samtidig fremkom talrig e kla ger fra indbyggerne i Tønder over forøvede voldsomheder og grusomheder, som han og han s søn V olf havde begået.
På landdagen i Kiel d. 5. juli 1480 blev de draget til ansvar og regnskab , og fratoges såv e l pantelenet Tønder som godset Farve, hvis befæstning blev jævnet med jorden. Det samme gen to g sig i Rendsburger recessen af 13. juli samme år , hvorved adelsforbundet ophævedes og al min delig landefred påbødes - med udelukkelse af Henning Pogwisch og hans sønner . Han blev a lts å ikke omfattet af landefreden, hvilk et vel må betyde, at han va r fredsløs . Han rejst e ti l Mechlenburg, hvor han døde i 1481. Men så sent som året før hans død advarede kongen r åde t i Kiel om at passe ham op, når han kom tilbage ,da han havde truet byen med bål og bran d. O g i et brev dateret d. 5.juli 1480 fra kong Hans udtales frygt for, at Henning, der af f jends kab mod kong Christian er gået i landflygtighed, men har fundet en venlig modtagelse ho s hert ug Albrecht af Mechlenburg, derfra skal gøre et indfald i Danmark.
Fik sammen med sin ægtefælle i 1467 af paven tilladelse til at vælge en skriftefader , der ku nne give dem plenar aflad.
Han blev bisat i Güstrau kirke i Mechlenburg, hvor hans ligsten endnu kan ses. | Pogwisch, Henning (I2129)
|
| 2238 |
Opkaldt efter morfaderen. Arvede Krogsgård ved faderens død. Ejede tillige Østrupgård i Østrup sgn., Lunde hrd., og fik 1628 indførsel på Østrupgård hos Claus von Buchwald for et lån på 9 .000 rdl. I1622 indbudt til hertug Hans d. yngres bisættelse, indgik 1637 sammen med brødrene Osvald og Wolf Sivert og søsteren Catharine forlig, at den hvem Gereby tilfaldt ved arvedelingen, skulle betale til deres sindssyge broder Phillips underhold renterne af en i godset stående kapital på 15.000 rdl., indgik 1646 et forlig med broderen Wolf Sivert og søstrene Catharine, Elisabeth og Abel og med den gifte Margrethes mand, Andreas Schelking, samt Henrik Sested og Henning Wonsfleth.
Hans enke testamenterede gården til sine søstre: Margrethe (d.1682), Øllegaard (d. tidligst 1657), Helvig (d.1661) og Mette von Ahlefeldt(d.1694). | Rathlou, Jørgen von (I5521)
|
| 2239 |
Opkaldt efter Osvald von der Wisch. Var 1633 indbudt til hertug Joachim Ernst af Plöns bryllup . | Rathlou, Osvald von (I5286)
|
| 2240 |
Opkaldt efter sin morfars far, provst Peter Olufsen. Gik i den lærde skole i Horsens hos Oluf Worm, men tog artium (dvs. studentereksamen) ved Københavns universitet 1796, 2. eksamen 1798, teologisk embedseksamen (attestas) 1802. Fortsatte med filologi sammen med sin senere svoger Georg Koës og besvarede 1804 prisopgaven i klassisk filologi. 1804 første udenlandsrejse, der gik til K. Fr. Eichhorni Göttingen mm., 1806 magistergraden og straks efter anden udenlandsrejse, der varede til 1813. Rejsen gik sammen med Georg Koës til Dresden (hvor A. Oehlenschläger sluttede sig til dem), Weimar (hosGoethe) og Paris, hvor de studerede i 3 år på nationalbiblioteket bl.a. med brødrene Schlegel. 1809 til Rom, Napoli, over Korfu til Korinth, Athen, Constantinopel, Smyrna, udgravninger på Keos (Karthaia-ruinerne), Phigalia (Apollotemplet) mm. 1813 vendte han alene hjem (Georg Koës død på Zante 1811), fik professorat i filologi. Samme år gift med Frederikke Koës. Hun døde efter tredje barns fødseli 1818, hvorefter børnene blev anbragt hos deres moster Marie Aagaard på Iselingen. Tredje udenlandsrejse 1818 varede 14 år: Rom, de ioniske øer, Palermo, Geneve, Paris, London mm, hvor han færdiggjorde udgivelserne bl.a. af fortolkningerne af metoperne på Parthenon-frisen. 1832 vendte han tilbage til København, hvor han genoptog sit professorat, blev direktør for den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, en overgang rektor ved universitetet osv. Død i København den 26. juni 1842 efter fald fra hest. | Brøndsted, Peter Oluf (I11237)
|
| 2241 |
oplod 1460 hr Tilluf Reventlow alt gods i Malt Mark | Lindenov, Johan Johansen (I20307)
|
| 2242 |
Oplod i 1321 sammen med hr. Niels Tuesen af Hørby og dennes to sønner til Gudhjems kloster en gård, Aaketorp, som fru Ingeborg MogensSkænkerens datter havde givet til klosteret, fik 1343 gods i Magleby og Stigsnæs (Flakkebjerg hrd.) i
pant af
Jens Skaaning og 1348 af Oluf Jensen af Tystofte gods i Hesleby, pantsatte 1355 gods i Tjustrup til hr. Ture Knudsen (Dyre). Vist nok gift med en datter af hr. Niels Tuesen (Huitfeldt) til Hørby, idet denne kalder ham sin søn. | Urne, Nicolaus (I980)
|
| 2243 |
Oppdratt ved Sorø Akademi, sekondløytnant 1735, kaptein og kompanisjef
1740ved oberst de Ulrichsdals regiment, deltok i utenlandsk krigstjeneste
under kampene ved Rhinen, var fra 1742 med permisjon i tjeneste i
Frankrike og ble i 1752 tersmajor i Norge, i 1755 sekondmajor, i 1756
premiermajor, men søkte så avskjed fra militærtjeneste 29-6-1757, knapt
39 år gammel.
I 1763 ble han stiftamtmann i Christiania og geheimeråd. Han hadde efter
sin mor arvet en betydelig formue, besatt omfattende kunnskaper, utviste
stort initiativ og forretningstalent og var en utpreget
kulturpersonlighet. I "det Stormske Pal‚" i Tollbodgaten 10 i Christiania
som han bygget om og innredet omtrent i den form det har i dag, utfoldet
han stor selskapelighet - sannsynligvis for stor! I et dertil innredet
bibliotek i bygningen hadde han en samling sjeldne og kostbare bøker på
9000 bind, og deler av dette bibliotek eksisterte fremdeles da bygningen
ca 50 år efter v Storms tid ble gitt til Krigsskolen av daværende eier,
Bernt Anker.
Under krigen 1940-45 ble Tollbodgaten 10 okkupert av Quislings hird, og
Krigsskolens bibliotek som da omfattet ca 20000 bind ble flyttet over til
Paleet ved Østbanestasjonen. (Pleet var da vesentlig i militært bruk, bl
a som kontorer for Jægerkorpset). Ved bygningens brann i 1942 gikk disse
uerstattelige verdier opp i flammer.
von Storms flotte levesett og tidens sviktende konjukturer bevirket at
hanmåtte "gjøre oppbud" og flytte til Danmark. (NSHT XXV-4-s338) | Storm, Caspar Herman von (I9444)
|
| 2244 |
Optaget af lærde studier, latin, græsk, hebræisk, semitiske antikviteter, oversatte Davids S a lmer på tyske vers og skrev sonetter på fransk. Berømmet som "Tysklands Dacier, sin Tids Pr yd " | Ahlefeldt, Anna Catharine von (I7909)
|
| 2245 |
Optaget i den danske grevestand 3. jan 1684 som greve af Jarlsberg | Wedel, Gustav Wilhelm (I7619)
|
| 2246 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fenwicke, Jean Collinwood (I22424)
|
| 2247 |
Otte Banner var ud af den gamle danske adelsslægt, Banner, der især har været knyttet til Nordjylland. Da hans far - Erik Banner - døde i 1554, arvede Otte Banner Asdal, og få år efter - i 1560 blev Otte yderligere udnævnt til lensmand over Sejlstrup Len. Samme år giftede han sig med Ingeborg Skeel, og efter brylluppet slog de sig ned i Vendsyssel, hvor både Asdal og lensmandshvervet skulle passes. Og yderligere gods kom til i 1573, da Frederik den 2. mageskiftede Bangsbo til Otte Banner.
Noget præg af herregård er der sikkert ikke tale om endnu. Det er nok snarere som en større avlsgård, at Bangsbo på mageskiftets tid fremtræder. De adelige godsejere, der på mange måder lignede de katolske jorddrotter, hvis tidligere besiddelser de nu ofte sad som ejere af, kunne naturligvis ikke klare den daglige ledelse af den række gårde, der gerne hørte under dem, hvorfor det blev forpagtere,der fik hvervet at stå for drift og økonomi. I Bangsbo's tilfælde bortforpagtede Otte Banner således gården til to bønder, mens han og fru Ingeborg fra 1578 holdt til på Voergård. | Banner, Otte (I3896)
|
| 2248 |
Otto (død efter 1346): dansk prins; næstældste søn af Christoffer 2. Blev, skøn t h a n v a r a r v i ng til tronen efter den ældre broders og faderens død, aldrig kongehyld et ; ka ldt e s i g D e dans kes Junker, hertug af Estland og Lolland. Allierede sig for a t gen vind e de t pan ts att e Danm ar k med markgreve Ludwig af Brandenburg og forsøgte me d tysk e og lo lland ske tr opp er a t erobr e J ylland. Blev slået af grev Gerhard på Taphed e 133 4 og før t til Segeber g i Ho lste n som fan g
e . Efter Gerhards d | Lolland, Otto Christoffersøn, Hertug Af Estland Og (I913)
|
| 2249 |
Otto Stampe til Klarupgaard (Fleskum Herred) som han dog kun havde i Pant af Viborg Bispestol, pansatte 1451 til Vestervig Kloster en Gaard i Eierslev, som han alt havde pansat til Fru Margrethe Nielsdatter, gav 1457 nogle Bol i Rold, Hesselholt til Per Nielsen af Langvad Marsbøl i Hjardemaal Sogn og det sammen med Ingered Lauridsdatter, der da forbød Per Nielsen at afhænde Ejendommen ; g. m. [...] Fru Inger Lauridsdatter (!) af Kellingbjerg (Hind Herred) der 1468 til Vestervig Kloster skødede den Gaard i Eierslev, som Fru Margrethe Claus Eriksens havde i Pant ; hun var efter Laurids Ebbesen Udsens Aner af Rekhals eller Glob. (Kilde: DAA, Stampe, side 487) | Stampe, Otto Foldradsen (I2088)
|
| 2250 |
Otto Thott beskrives som en driftig mand, der ikke blot forøgede Gavnøs besiddelser ved køb og giftermål, men også opnåede landets højeste embede efter kongen. Han blev statsminister og gehejmeråd (fyrstens rådgiver) og gjorde sig gældende på mange områder. Hans interesse for kunst og videnskab resulterede i en stor samling af møbler og malerier. En del af denne samling erhvervede han ved arv og iforbindelse med sit ægteskab med Charlotte Birgitte Kruse på Lindersvold. Men størstedelen blev købt på auktioner omkring i Europa. Navnlig hans store bibliotek på 200.000 bind var kendt som en af Europas kostbareste samlinger i privat eje. Den mest værdifulde del af samlingen - håndskrifter og bøger trykt før 1530 - overgik ved hans død i 1785 til Det kongelige Bibliotek. | Thott, Otte (I9679)
|
|
.jpg "Reventlow, Heinrich 1796-1841")
