| |
Match 301 til 350 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 301 |
af Bavelse | Hvidsdatter, Inger (I21376)
|
| 302 |
Af Dansk biografisk leksikon bind 24, 1943 fremgår at Gert Minkwitz skulle have ha f t s ø n n e r n e Jacob Gertsen (Ærkebiskop i Lund) og Henrik Gertsen (ridder). Forbindels e n ka n d o g if l g DB L ikke påvises. | Ulfstand, Gert Minckwitz (I15938)
|
| 303 |
af de Vinranke-Munkers yngre linie - af Hambrogaard i Himmersyssel | Munk, Peder (I3231)
|
| 304 |
af den med Reventlow'erne våbenbeslægtede familie.Dosenrode = Dosos ryd
medbragt arvegods beliggende ved Ejderen | Dosenrode, Catharina (I17045)
|
| 305 |
af en storbondeslægt i det vestlige Slesvig | Paysen, Christina (I20330)
|
| 306 |
Af første ægteskab | Rantzau, Claus (I2162)
|
| 307 |
Af heldige Stjernetydere i Norden var der to, hvis Ry langt overgik andres. Det var den holstenske Adelsmand Ditlev Reventlov og den danske Tyge Brahe. Ditlev Reventlov forudsagde, endnu medens Christian den Anden herskede, baade Frederik den Første og Christian den Tredje, at de skulde engang blive Konger i Danmark og Norge, samt opgav dem forskellige Sejre, som de skulde vinde. Ligeledes angav han med Hensyn til deres Børn, straks efter disses Undfangelse, rigtigt baade af hvad Køn, de vilde blive, samt paa hvilken Dag, de skulde fødes. I det Ranzauske Bibliotek paa Breitenburg gemtes som Relikvie Ditlev Reventlovs egenhændigt nedskrevne Horoskop for Andreas von Barby. Heri var forudsagt saavel, at denne skulde blive Biskop i Lybæk, som rette Aar, Maaned, tilligemed Sygdomsaarsag, hvorafhan skulde dø. En af Reventlovs sidste rigtige Spaadomme var, da han forudsagde Kejser Carl den Femte det uventede Udfald, som hans, i Begyndelsen sejrrige Kamp mod Protestanterne skulde faa.
Kilde:
Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning side 185 af Tr. Fr. Troels-Lund | Reventlow, Ditlev (I3031)
|
| 308 |
Af huset Bourbon | Orleans, Marie, Prinsesse af (I13458)
|
| 309 |
af huset Dambech | Freyberg, Anna von (I21567)
|
| 310 |
af huset Herzfelde i Mark Brandenburg | Wultzke, Anna (I21571)
|
| 311 |
af huset Zatzingen i Mark Brandenburg | Lepel, Sophia von (I21568)
|
| 312 |
af linjen Ahlefeldt Eskildsmark | Ahlefeldt, Conrad von (I9703)
|
| 313 |
Af linjen Siggen.
Iflg DAA 1930 er forbindelsen til den ældre del af slægten Rantzau usikker.
Det vides, at Schack Rantzaus fader hed Volf Rantzau. Dennes fader var muligvis den Volf Rantzau, der 1344 var medlem af det af kong Valdemarudstedte brev angående voldgiftsmænd i str id en mellem hamog de holstenske grever.
Denne Volf Rantzau var muligvis broder til Eler Rantzau og søn af slægten Rantzaus stamfader Johan af Rantzau | Rantzau, Schack (I2483)
|
| 314 |
Af Nidda | Willich, Caroline Mathilde Marie (I19402)
|
| 315 |
af Pilegaard i Solbjerg (Løve H.), fik denne gård med sin hustru, men mageskiftede den 1358 til Sorø Kloster for klostrets gods i Oreby i Flakkebjerg H. | Rud, Niels Jakobsen (I1004)
|
| 316 |
af Senckenborg | Wetke, Sophie Marie Agnese von (I10797)
|
| 317 |
Afsluttede 1428 et forlig med hertugerne Adolf og Gerhard, hvorved de, for det tilfælde , at hans gods Gjelting skulle blive ødelagt af fjenderne, lovede ham skadeserstatning i sognet Kampen ved Rendsborg. Bevidner 1439 at have solgt Breideke Rantzau gården Hoe ( Hodorf ved Heiligenstedten), som han havde arvet efter Mette Osterstede (medlovere var: Otto, Henrik og Volf, " mine kindere").
Var 1448 vidne ved en grænsestridighed om Stubbe i Svansø (medlovere var hans sønner Henrik og Otto). Levede endnu 1469, da hans sønner Otto, Volf, Henrik og Claus "Olde Clawes sone" ) beseglede adelsforbundet. | Wisch, Claus Von Der (I1993)
|
| 318 |
afstod 1541 sammen med søsteren Abel deres andel i Bürau | Brockdorff, Margrethe (I22598)
|
| 319 |
Afstod Roest til sønnen Asmus omkring 1562. Boede på Dyttebøl 1540-70.Optræder 1512 som vi d n e . Hyldede 1523 hertug Frederik på Gottorp. Medbeseglede 1533 forbundet mellem Danmar k o g he rtug dømmerne. Var 1540 på Landdagen i Rendsburg blandt dem,der bekendte sig til de n gam le læ re. I 1551 blev der i Slesvig brændt to hekse, fordi de b l . a . havde forvold t ham e n skad e ved skulderen, så at han måtte holde sig et årti l seng s .I samme år ble v kantoren s hustr u og fire andre hekse i Kappel brændt, fordi de havde forhekset ham og han s hustru, s å de hav de måtte holde sengen i etår, og man ikke kunne få hverken mælk eller s mør på gårde n. Han ov erlod 1557 med sin hustrus billigelse, Eibe Sehested (søster til Jespe r Sehested ti l Runtoft) , sine sønne r Asmu s og Schack Rumohr og sine døtre: Anna (Bartholo mæus von Ahlef eldts hustr u) og fru Hese (Jørgen S ures enke) al arvedel, der måtte tilkomm e Henneke Rumohr på hustru s vegne i Runtofts tilliggende. | Rumohr, Henneke (I3552)
|
| 320 |
After JohnÕs death Charlotte travelled to England where she is listed in the 1881 British Census at Wimbourne Oaksey in Holdenhurst, Hampshire, England. She is listed as a boarder at the home of Isabella Blake. | Dowling, Charlotte (I12503)
|
| 321 |
After the death of her first husband, Jens Nielsen Kaas, she was acting Lensmand (County Sheriff) until a successor was appointed. Afterwards married to Knud Brahe (1555-1615). She died 1622. | Lange, Margrethe (I4796)
|
| 322 |
Agnes von Meissen
Landgräfin von Thüringen | Wettin, Agnes (I811)
|
| 323 |
aka Ernst Ludwig von Gemmingen-Bonfeld.
See http://worldroots.com/ged/andreae/@I06287@.html | Gemmingen Guttenberg, Ernst Ludvig von (I12474)
|
| 324 |
Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)
Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.
Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.
I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.
Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.
Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558 | Gøye, Albrecht (I3282)
|
| 325 |
Albert Skeel, f. CA. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke.
Han var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Han måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet; i året 1600 13/5 havde han på pinsemarkedet i Aalborg dræbt Niels Juul til Kongstedlund og måtte derfor udrede en mandebod af 2000 Rdlr. Efterat han senere på Viborg landsting havde ihjelstukket fogden på Brandholm (en stokkemand Niels Jensen af Varde), blev han henrettet27 januar 1609, på Horsens torv. (Trap. Danm. V. p. 367) En stokkemand er en Foged. Niels Jensen blev dræbt uden for domhuset.
______________________
Dansk biografisk Lexikon (1887-1905):
Skeel, Albert, -1609, til Jungetgaard (ved Limfjorden), var Søn af ndfr. nævnte Herman S. Han studerede i Udlandet (1573 i Leipzig), ansattes 1576 for kortere Tid ved det danske Hof og var 1586-96 forlenet med Mandals Len i Norge. Han var en voldsom Natur med Værget siddende løst i Skeden, og det er alene dette, som har gjort hans Navn bekjendt. Paa Pinsemarke- det i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Han flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, og han slap for videre Tiltale. Men da han i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar, undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte ham 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. - A. S. var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn K. | Skeel, Albert (I4446)
|
| 326 |
Allerede fra sin barndom, var Jørgen Rosenkrantz, der var søn fra Rosenholm, bestemt for en militære løbebane. Han blev sekondløjtnant i infanteriet, da han var syv år. Gammel officersstillingerne købtes jo nemlig dengang, og faderen har åbenbart herved villet give ham en god ballast på rejsen gennem livet en 10- 12 års anciennitet som officer. I 1786, blev han kadet på Landkadetakademiet, som officersskolen dengang hed. Han var da 12 år gammel. Landkadetakademiet fungerede både som officersskole og på samme tid tillige som almindelig skole for de vordende officerer. Allerede i 1794, blev Jørgen Rosenkrantz imidlertid afskediget for en disciplinær forseelse. Så drog han ud i verden på eventyr. Det passede ham godt, vild og opfarende af temperament som han var. En tid tjente han som løjtnant ved et hessisk jægerkorps, og i 1808 indlod han sig på en sammensværgelse mod Napoleon "Rosenkreuntzerne". Sammensværgelsen opdagedes, og Rosenkrantz blev dømt til døden, men det lykkedes ham at slippe væk. Kort tid efter træffer vi ham i Danmark. Han slog sig ned på Vedø, som han først forpagtede og senere købte. I 1821 overtog han Sophiendal, og blev nu boende her til sin død i 1831. | Rosenkrantz, Jørgen (I10950)
|
| 327 |
also known as Borrgreve af Podivin | Tverdise (I21763)
|
| 328 |
Also Lord of Cremona, Lodi, Bologna | Visconti, Barnabo Di' (I1219)
|
| 329 |
alt death 27 jan 1943 | Tillisch, Cathrine Marie Louise Henriette (I14042)
|
| 330 |
Although the Counts of Brittany had used the title *Duke* since the time of Alan I in the 10. century, John was the first to have the title Duke of Brittany formally bestowed on him, by Philip IV of France in 1297. | Dreux, Jean II de (I587)
|
| 331 |
Am 1. September 1897 wird ihr Sohn Rolf (genannt "Bubi") geboren. Den Namen des Vaters gibt sie nicht an. Die gesetzlich geforderte Benennung eines Vormunds zögert sie einige Jahre hinaus, bis schließlich Ludwig Klages die Rolle übernimmt.
Forfatter, Journalist. Har udgivet:
"Spanien in diesem Jahrhundert - Bürgerkrieg, Vorgeschichte und Auswirkungen", Rolf Reventlow, Europa Verlag Wien, Frankfurt, Zürich.
Nach einer Fehlgeburt 1894 wurde der Sohn Rolf am 1.9.1897 unehelich geboren, von Walter Lübke war sie seit 1986 wegen Untreue schuldig geschieden. Den Vater "A." hat sie, auch im Tagebuch, niemals genannt; es war eine flüchtige Beziehung und sie war froh, ihn nie wiederzusehen, bekam auch keinerlei finanzielle Unterstützung für das Kind, - immerhin ein illegitimer dänischer Thronfolger. Zum Amtsvormund wurde der Autor (und spätere Begründer einer recht willkürlichen psychologischen Typenlehre) Ludwig Klages bestellt, der auch sonst im Leben der Reventlow etwas Ordnung zu schaffen versuchte. Fanny Reventlow spottete zu Theodor Lessing über diesen "Rettertyp" und "wichtigsten Mann in meinem Leben", daß Klages sie "übermächtigen, sie geistig beherrschen und durch seine geistige Persönlichkeit erreichen wollte, was doch dem Mann in ihm versagt blieb." (H.Fritz S.63 /S.77: Klages seinerseits giftete zurück: "Übrigens kann nicht verschwiegen werden, ihre Sehnsucht nach sinnlich-seelischem Rausch war größer als als ihre Fähigkeit dazu." - Offenbar ist sie bei ihm nie richtig gekommen.)
Rolf Reventlow (ohne Adelstitel) wuchs in München auf, wo Franziska sie mit umfangreichen Übersetzungen aus dem Französischen über Wasser hielt, aber manchmal auch in einem Bordell bei "Madame X." verkehrte, um die Milch für ihn bezahlen zu können. 1910 übersiedelten sie nach Ascona in der Schweiz. Franziska entführte ihn 1917 aus der deutschen Armee, wohin er geraten war, weil er Krieg für ein Indianerspiel hielt. 1918 starb Franziska, Rolf wurde nach Deutschland abgeschoben, führte ein abenteuerliches Wanderleben, lernte Fotograf, Filmkopierer, landete endlich politisch erwacht bei der USPDund 1936 im spanischen Bürgerkrieg, floh vor Franco, schrieb ein Buch über Spanien, blieb 15 Jahre im Exil in Algerien, kam 1953 in die BRD zurück, wurde Gewerkschaftsredakteur und bis zuletzt in derMünchener SPD ein linker Gegner von Oberbürgermeister Vogel. Er war sein Leben lang Rebell und solidarisch mit der Arbeiterbewegung, offenbar hat Franziskas übergroße Mutterliebe seinen Charakter nicht verbogen und ihn auch nicht verweichlichen lassen. 1981 starb er kinderlos.
In dem schon mehrfach zitierten Buch von Helmut Fritz ist ein launiges Interview mit Rolf Reventlow aus dem Jahre 1979 abgedruckt, von dem ich einige Antworten auszugweise wiedergebe (H.Fritz S.117ff)
"Ich war der Sohn, den sie vergöttert hat. Das ist sehr angenehm für Söhne. Zum Beispiel war sie der Auffassung, daß das arme Kind doch nicht in den Schulzwang eingefügt werden sollte. Das hat mir denDrill erspart und manche Paukerei. Sie war ja ausgebildete Lehrererin und konnte mich selbst unterrichten. Sie hat mir viel aus dem Homer vorgelesen, die griechischen Götter sind mir heute noch ein Begriff. Übrigrens hat sie mich nicht nur wegen ihrer teilweise anarchistischen Auffassungen vom Schulzwang befreien lassen, sondern da war auch ein Rest von aristokratischem Hochmut im Spiel: daß man das Kind nicht in die Massenschule schicken kann.
Die Aristokraten konnte sie überhaupt nicht leiden. sie nannte sie immer "die Aristokratenbande". Das war aber mehr eine Opposition gegen die Enge des Milieus, besonders gegen die Vorstellung, daß einjunges Mädchen aus "höherem Haus" dies und das nicht machen darf. Sie war auch gegen alles Offiziersmäßige, gegen den Kommiß, gegen den Krieg -- aber das war bei ihr rein impulsiv und entsprach keinertheoretischen oder sonstigen Überlegung.
Die Frauenbewegung lehnte sie ab, die war ihr zu dogmatisch... Sie glaubte, daß sie auch ohne Stimmrecht emanzipiert genug sei.... Sie war eine sehr scharfe Kritikerin dieser Leute um Klages, Schulerund George, sie sah sehr genau die abstrusen und lächerlichen Vorstellungen, bei denen das Wort BLUT verdächtig oft vorkam. Damals hat sie immer mit einem Revolver unterm Kopfkissen geschlafen...
Meine Mutter war ein unpolitischer Mensch. Den Krieg hat sie nur wahrgenommen als Bedrohung, daß man ihr den Sohn wegnehmnen könnte. Sie war antimilitaristisch von Grund auf, sie bekam Lachanfälle, wenn sie Soldaten die Wache ablösen sah....
Typisch war ihre Beziehung zum Geld. Sie hatte eine Gewohnheit: Wenn sie Geld bekam, von irgendwoher, ein Honorar, dann hat sie die Zehn-Mark-Stücke,- damals gab es noch Zehn-Mark-Stücke in Gold - diehat sie dann in der Wohnung herumgeschmissen und sich später gefreut, wenn sie wieder in der Not eins gefunden hat in irgendeiner Ecke..."
Der Sohn war offenbar wirklich das Sonnenscheinchen, das Franziska sich erträumt und erhofft hatte. Das Tagebuch ist voll von rührenden mütterlichen Glücksbekundungen, wie dreckig ihr es auch sonst immer gerade ergehen mochte. Nun erst meinte sie ihren Lebenszweck gefunden zu haben. Sie war süchtig nach dem Zusammensein mit dem Kind wie vorher nach Feten und Vergnügungen. Sie lebte für ihr Kind.
Die Quelle dieser Affenliebe ist leicht zu finden, es ist die ungeheure Enttäuschung über die Kälte ihrer eigenen Mutter. Franziska versuchte an ihrem eigenen Kind die Verbrechen gutzumachen, die an ihr als Kind begangen wurden. Die alte Gräfin Rantzau sah entsprechend preußischer Erziehungs-Tradition in ihrem vierten Kind nur den zu brechenden Willen und die zu fordernde Unterwerfung unter die Beschränktheit und Rückständigkeit ihrer Kaste, damit sie an einen passenden Ehemann verheiratet werden konnte - wahrlich eine Horrorvorstellung für jede junge Frau, noch dazu eine, die vor Ironie, Lebenslust und Wahrheitsdrang förmlich platzte wie die quirlige Franziska. Statt stolz zu sein auf diese außergewöhnliche Tochter, empfand die Mutter nur Angst: Angst, das Kind könnte sie blamieren und inder feinen Gesellschaft "unmöglich" machen, Angst vor "Gerede" und "Unordnung"... und Angst sicher auch im Unbewußten, wo ihr die Jugend vorf. Sie hat sie eingesperrt und geschlagen, in ein fürchterliches Gefängnis-Internat gesteckt, sie angeschrien und verstoßen, ihr weder Freundlichkeit noch Liebe geschenkt, sie in Einsamkeiten nicht getröstet, sie nicht aufgeklärt, ihr keine Intimsphäre gewährt. Sie brach mit Gewalt in Franziskas Geheimnisse ein, hat ihre Post gelesen, ihre Bekannten vertrieben, ihr nicht verziehn, sie enterbt und aus dem Haus gejagt, die anderen Familienmitglieder gegen sie aufgehetzt und mit Druckmitteln aller Art den Umgang verboten. Sie hat - die widerlichste Untat - der freigeistigen intelligenten Franziska die dumpfen lübschen Pfaffen an den Hals gehext, um sie "zur Umkehr zu bewegen". Sie hat sie aus ihrer Heimat vertrieben. Sie hat ihren Enkel verschmäht und nie sehen wollen, sie hat sich mit der Gewalt preussischer Artillerie die schönsten Oma-Gefühle aus der mächtigen Brust gerissen. Sie hat, die reiche Schloßherrin in Samt und Seide, ihren Enkelsohn mitleidlos hungern und im Elend hausen und die eigene Tochter im Bordell anschaffen lassen. Eine mögliche Versöhnung mit dem Vater hat sie hintertrieben: selbst an sein Sterbebett in Lübeck durfte Franziska nicht zurück; erst als er tot lag, konnte sie unter Bewachung durch den Pfarrer ein paar Minutenlang die Leiche beweinen. Franziskas kleine Novelle "Der Vater" gibt ein herzzerreißendes Abbild dieser Situation. (Autobiografisches S.78, sh. Anhang.)
Kilde: http://user.berlin.de/~dr.seltsam/frauen.html | Reventlow, Rolf (I15530)
|
| 332 |
Amelia officially opened the Prince Alfred Bridge on the Murrumbudgee River in 1867. | Shelley, Amelia Mathilda (I13918)
|
| 333 |
Amerikansk. (HHK) | X, ? (I16991)
|
| 334 |
Amtforvalter av adelig slekt. | Brüggemann, Nicolaus von (I16885)
|
| 335 |
Amtmand over Jomfruland og Gimsø kloster i Norge. | Adeler, Nils (I18559)
|
| 336 |
Amtmann i Holsten. | Compoteller, Hans (I16884)
|
| 337 |
Amtmann i Smaalenene 1700-1703, senere amtmann over Møens amt i Danmark.
Han var hofjunker, etatsråd og medlem av generalpostdirektionen og en av
kong Frederik IV's yndlinger, som ofte fikk besøk av kongen på Møen.
(NSHT XXV-4 s332) | Moltke, Caspar Gottlob (I7960)
|
| 338 |
Amtsforvalter i København, Guvernør på Guinea-kysten; Kammeråd | Jørgensen Hørning, Kammeråd Andreas (I8126)
|
| 339 |
Anbefalet af kong Christian IV. i 1614 til grev Anton Günther iOldenborg, boede 1 6 1 7 i L ü t j e n burg, kaldes søstersøn af Otto Qualen,dræbt 1618 på Gottorp ved den blå p o r t af Ot t o v o n Buch wald tilMuggesfelde. | Rathlou, Johan von (I4690)
|
| 340 |
Andersen, Gjord, 1651-1720, Handelsmand, Assessor
i Overhofretten. Han var født 5. Marts 1651 i
Jylland og var formentlig allerede i 1670-Aarene
bosat som Handelsmand i Christiania, hvor han nævnes
som Stadskapitajn 1692; 1699 fik han Bestalling
som virkelig Kommerceraad, var før 1709 udnævnt til
Kammerraad og fik 1712 Justitsraads Titel; han var
derhos Assessor i Overhofretten, hvor han i 1718
fungerede som den ældste.
Under Krigen i Norge i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede var han Forpagter
af "de fire Species" (Vin, Brændevin, Salt og Tobak)
og skal derved betydelig have forøget sin allerede
før anselige Formue.
1697 kjøbte han i Forening med Jørgen Poulsen Sædegaarden Fossesholm paa Eker og
1712 efter sin Svigerinde, Oberst Jacob v. Bülows
Enke, Aker i Vangs Sogn paa Hedemarken.
Han døde i Christiania 19. April 1720 og var siden 1678 gift
med Elisabeth Thrane, f. 23. Juni 1650, d. paa Gaarden
Berg ved Christiania 1. Nov. 1713. Hun var en Datter
af Hr. Samuel Poulsen Thrane, Sognepræst til Nes paa
Romerige, og havde med Gjord A. 6 Sønner og 2 Døtre,
af hvilke 2 Sønner og 2 Døtre overlevede hende;
de sidste bragte ved deres Giftermaal Formuen til
Familierne v. Rappe og Scheel.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 911.
J. B. Hass' Ære- og Efterminde, Mskr. Nr. 338 in fol. i Univ. Bibl. i Chra. ved Aar 1720.
Ligprædiken over hans Hustru af B. Diechman, Kbh. 1714.
H.J. Huitfeldt-Kaas. | Andersen, Gjord (I7705)
|
| 341 |
Ane 32 | Mørch, Hans Allerup Steenberg (I13097)
|
| 342 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Sven Wichtrup / Verena Simone Wernicke (F27092)
|
| 343 |
Angives at have ejet Krummedige, der dog endnu 1465 var ejet af Lyder Krummedige. Bekræftede 1428 hertugerne Adolfs og Gerts pantebrev til Henrik von Ahlefeldt på Tørning, 1430 hertugernes privilegierfor Flensborg og 1432 hertug Gerhardts morgengavebrev til markgrevinde Agnes . Købte 1441 landsbyen Seltzing af Ludolf Schack. Beseglede 1443 hertug Adolfs livgedingsbrev til markgrevinde Margrethe afHohenstein, i 1444 hans gældsbrev til grev Ernst af Hohenstein og i 1445 pantebrevet for Ahlefeldt'erne på Tørning.
Indstiftede 1456 et alter i Sct. Laurentii kirke i Itzehoe, forbedret af hans sønner Herman , Markvard, Henrik og Paul, og af ham selv i 1459 - bekræftet af hans da hjemmeværende sønner Cai , Markvardog Henrik.
Var endnu 1456 hertug Adolfs råd, da han af staden Lübeck blev beskikket til amtsmand over Femern på 2 år. | Rantzau, Breide (I1904)
|
| 344 |
Angives på Vogn Vognsen af Stenshedes anetavle at have været gift meden Ketelhodt. | Jensen, Peder (I19679)
|
| 345 |
Anna Cathrine blev dronning af Danmark i 1597, da hun blev gift med Christian 4. Hun var datter af markgreve, senere kurfyrste Joachim Friedrich af Brandenburg. Brylluppet fandt sted på Haderslevhus,året efter at Christian 4. var blevet kronet. Sammen fik de seks børn, heriblandt den udvalgte prins Christian, der imidlertid døde et år før sin far, og Frederik 3., som indførte enevælden i Danmark.Anna Cathrine var Christian 4.s første hustru, men man ved ikke særlig meget om hende. Hun øvede efter alt at dømme ikke nogen nævneværdig politisk indflydelse, men hun ledsagede ofte kongen på hans rejser. Hun blev i samtiden rost for sin beskedenhed og sin dybe religiøsitet. Rosenborg blev påbegyndt, mens hun var dronning, men hvilken indflydelse, hun kan have haft på byggeriet og indretningen,ved man ikke. | Brandenburg, Anne Cathrine af (I4532)
|
| 346 |
Anna Clarelia von Ahlefeldt, f. 1652, indskr. i Itzehoe Kloster, lod sig 1676 bortføre af Kornskriveren paa Haselan, Caspar Rathgen, hemmelig viet 30 April s. A. i St.-Albrechts Kirke i Schottland vedDanzig, eftersøgt af Faderen med Stikbreve, flakkede derefter rundt med flere Elskere, kom 1676 syg og fattig hjem, måtte aflægge Ed til Faderen at tjene hans Forvalter som ydmyg Tjenestepige med detgroveste Arbejde Datter. Gift 1685 (Ægtepagt dat. 12 juli) i Hamborg m. Lieutenant (senere Oberst) ved det Rantzauske Reg. Jørgen Christopher von Koppelow, f. 1655 i Meklenborg + 1730, bis. 17 Jan. iUnderup Kirke. | Ahlefeldt, Anna Clarelia von (I8013)
|
| 347 |
Anna Jacobsdatter Flindt, født 05.03.1719 i Nysted, Musse, Maribo; død 11.1754 i Aggerupgård;
gift med
(1) Lars Christensen Høy 26.07.1735 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født 1711 i Nykøbing F., Falsters Søndre, Maribo; død 1737 i Nysted, Musse, Maribo;
(2) Thomas Larsen Reimer 25.09.1737 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født før 1700 i Maribo, Musse, Maribo; død 1748 i Nysted, Musse, Maribo;
(3) Mathias Wederkinch 07.01.1750 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født 1719 i København, Sokkelund, København; død 18.05.1786 i Nibe, Hornum, Aalborg.
Noter for Anna Jacobsdatter Flindt:
bisat 29.11 Vaabensted Kirke begravet i Slemminge den 30. november 1754 | Flindt, Anne (I8740)
|
| 348 |
Anna Margaretha von Schadens fader ejede godset Nutzhorn i Delmenhorst | Schaden, Anna Margaretha von (I7657)
|
| 349 |
Anna of Poland | Jagiellonka, Anna (I2416)
|
| 350 |
Anna Rantzau (I DAA 1939 er forældrene angivet til Claus (Scheele) Rantzau til Bayenfleth.) Forældrene er Claus Rantzau f 1506 død 1571 i Itzehoe - gift med Magdalene Rantzau (bef 154 6 - aft 1585) Claus Rantzau var søn af Henneke Rantzau (bef 1489 - aft 1543) og Margrethe Heesten. Magdalene Rantzau er datter af Poul Rantzau (abt 1481-1521) og Abel Breide (død 1533) | Rantzau, Anna von (I18175)
|
|
.jpg "Conrad Reventlow")
