| |
Match 351 til 400 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 351 |
Anna von Ahlefeldt fødte, skønt tilsyneladende syg i årevis hvert år et barn. | Familie: Asmus von Ahlefeldt / Anna von Ahlefeldt (F25955)
|
| 352 |
Anna, Margravine von Brandenburg (27 August 1487 , Berlin –3 May 1514 , Kiel ) was a German noblewoman .
She was the daughter of Johann Cicero , Elector of Brandenburg and Margarethe of Sachsen . At age 15, on 10 April 1502 she married King Frederick I of Danmark . They had two children: Christian III ofDanmark (12 August 1503 – 1 January 1559 ) Dorothea (1 August 1504 – 11 April 1547 ), married 1 July 1526 to Duke Albert of Prussia . She died in 1514 at age 26. Her husband remarried, to Sophie of Pomerania , and had six more children. | Brandenburg, Anna af (I2557)
|
| 353 |
Anne Beate Rosenkrantz hadde i sin ungdom været hofdame hos Fredrik den 4des anden dronning, Anne Sofie (Reventlow). Hun døde hos sin søn paa Gimsø og blev indsat i likkapellet ved den av ham byggedenye kirke i Solum. En datter av hende var gift med den høit ansete general v. Wakenitz (født 1726, død 1808 i Kristiania).
_____________
Hun fik 1757 ordenen de l'union parfaite. Hun beboede som enke Gimsø Kloster og roses som en klog og fortræffelig dame, medens det om ægtefællen, uagtet flere gode egenskaber, hedder, at han var "bekjendt for sin indskrænkede Forstand". | Rosenkrantz, Anna Beate (I9440)
|
| 354 |
Anne Ditlevsdatter Holck | Holck, Anne Ditlevsdatter (I5910)
|
| 355 |
Anne Mouritsdatter Gyldenstjerne (død 1545), dansk adelsfrue.
Hun var eneste barn af Mourits Nielsen Gyldenstjerne, efter hvem hun arvede Ågård, Bregentved og Markie. Denne rige arv øgedes ved hendes ægteskaber, først med rigsråden Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup, Karsholm osv., der døde 1505 eller 1506, siden med rigsråd Predbjørn Clausen Podebusk til Vosborg, Kjørup og Bidstrup.
Af første ægteskab havde hun 2 sønner og 3 døtre, af andet 1 datter, men da begge hendes mænd havde været gift før, blev her sammenbragt 4 forskellige kuld børn, og hun var således mor eller stedmor til en talstærk flok, der yderligere gennem ægteskab knyttedes til landets mest ansete slægter.
Kun med sin ene svigersøn, Thyge Axelsen Brahe, hvis overdådige bryllup, med hendes steddatter af første ægteskab, hun selv i sin tid havde været med at arrangere, stod hun på dårlig fod, og de stredom arven efter Oluf Stigsen og hans første hustrus far. Skønt Predbjørn Podebusk først døde 1541 i den høje alder af over 80 år, overlevede hun ham og opholdt sig som enke hos sin søn Mourits OlufsenKrognos eller Olsen på Skjoldenæs, og her døde hun 1545. | Gyldenstierne, Anne Mouridsdatter (I2997)
|
| 356 |
Ansat hos Mogensen & Dessau i Odense. | Wibroe, Andreas Peter (I14889)
|
| 357 |
Ansat i Toldvæsenet. (HHK) | Pape, Vilhelm Henrik Hahn Visby (I16971)
|
| 358 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lau, Anne Grete (I20565)
|
| 359 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wibroe, Flemming (I18610)
|
| 360 |
anset Christiania-Købmand af tysk Herkomst | Unknown (I6962)
|
| 361 |
Antagelig ugift. | Mathiesen, Werner (I18580)
|
| 362 |
Antageligt datter af disse forældre.
(Kilde: H Friis-Petersen i Personalhist.Tidsskr. 1953 s 52ff)
Steen Thomsens database dec 1997 | Jelstrup, Anna Maria (I19622)
|
| 363 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gertsen, Käthe Christine (I17464)
|
| 364 |
Arbejdede på Danfoss. | Gertsen, Hans-Adolph (I15557)
|
| 365 |
Arkitekt i Haarlev. (HHK) | Rasmussen, Poul (I16993)
|
| 366 |
Arkitektuddannet i København, Virkede som sådan i Chicago, senere
Hinsdal, Ill, USA. Kort omtale i Weilbachs kunstnerlexicon III, 1952
s.22. (HHK) | Rasmussen, Ludvig Adolph Bødtcher (I14234)
|
| 367 |
Arkivchef i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kbh, kammerjunker
Studentereksamen 1791 (privat), cand jur okt 1796.
1800 hofjunker 1800.
Rejser i 1798 i 8 måneder til Firenze, Tyskland og Frankrig,
og overværer bla. forelæsninger i Leipzig.
Han tager også til Norge, hvor han brækker benet
(selvom skisporten først blev 'opfundet' 100 år senere).
1808 kammerjunker.
1802 og 1805 ansøger han om stilling i Rentekammeret (Finansministeriet)
uden held,
1809 underkancellist i Danske Kancelli (Indenrigsministeriet)
1812 registrator i Kancelliet,
1818 chef for Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Arkivkontor.
Forfatter til tidsskriftartikler.
To af hans børn bliver gift med to søskende Feveile.
De to familier har måske kendt hinanden gennem familien de Linde,
som Obelitz'erne er i kontakt med fra ca 1700
og som Feveile'rne kender via familien Loss fra ca 1730.
Han boede i Brolæggerstræde 9, dvs svigermors hus, og han døde af
nervesvækkelse (depression eller sindssyge).
Der eksisterer et kobberstik af ham, samt i min familie et maleri.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon ... indtil 1814. 1926)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
(Kilde: FT 1801)
Fra Steen Thomsens database dec 1997 | Obelitz, Frederik von (I11156)
|
| 368 |
arresthus, 1789 sognepræst i Knebel-Roelse.
Student Fredericia 1775, cand.theol. 1781, præst vedKøbenhavns civile | Steenberg, Ove Martin (I10097)
|
| 369 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Treschow, Karen Margrethe (I21627)
|
| 370 |
Arvede Gjelting efter faderen og forskrev, uvist hvilket år, som ejer af samme til domkapitl e t i Slesvig en rente i Plegestorp (Plejstrup) iS. Brarup sogn, i Prisholt og Schwackendor p (S vakkentorp) i Gjelting sogn.
Blev 1466 af hertug Adolfs enke, Margrethe, under hendes fraværelse i Thüringen indsat som h ø vedsmand over Rendsburg slot og by - frataget ham af grev Gerhard af Oldenburg, der 1468 ud st edte enerklæring om at have modtaget slottet og byen i slotsloven og tilligemed amtmande n a t ville holde det til tro hånd. Medbeseglede1469 adelsforbundet og 1470 konkordaterne.
Fik samme år overdraget kampen sogn i pant . Fik 1474 med hustruen, Berthe, et pantebrev a f k ongen. Var 1475 sammen med Henning Pogwisch til Farve, Bertram Pogwisch til Dobersdorf (H artv igs søn),Claus von der W isch' Henrikssøn til Wittensee og brødrene Claus til Røest o g Henne ke von der Wisch til Eisbøl, Volfs sønner , medforlovere for Ditlev Mistorp og fru El isabeth s gave på 2.000 marktil lønning af 4 præster ved det af dem oprettede nye alter ti l Vor Fru e kirke i Flensborg, hvis patronat efter grundlæggernes død skulle udøves af de t o til enhve r tid ældste af de Pogwischer ogvon
der Wischer .
Han boede fast i Rendsburg, med hvis borgmester og råd han 1484 sluttede et forlig, fik 14 8 7 et fribrev af magistraten , nævnes samme år blandt de landsherrelige råder, og endnu i re ce ssen af 1490 | Wisch, Claus Von Der (I2244)
|
| 371 |
Arvede i 1666 efter mosteren, fru Margrethe Rantzau (enke efteramtmand Christopher von Bü l o w ) Lerskov i Ø. Løgum sgn. og Hjortholm i Kegnæs sgn., havde tillige fra 1674 Rønhav e , Ul ke bøl sgn. iforpagtning for 1.50 rdl. årligt, mistede samtlige gårde igen i 1684 pga . skatt ere stancer, blev 1657 løjtnant i rigsmarskens regiment , var 1661 i hertugelig gotto rpsk tje nest e, 1665 ritmester.Wolf von Rathlou skildres som en stor bonde plager, der indd rog bønde rgod s under hovedgårdsmarken. Sognepræsten oplyste 1684, at junkeren havde fratage t bøndern e dere s bedste jord og givet dem dårligere jord andetsteds . Hovedparten af hans u nderliggen de bønd er skal være flygtet til Ærø, Langeland ogAngel. | Rathlou, Wolf von (I6732)
|
| 372 |
arvede i 1978 Schloss Hochburg v. Salzburg efter sin 95-årige farmor. | Castell-Castell, Carl von (I25342)
|
| 373 |
Arvet Kongshov i Grue, ble utdannet som diplomingeniør i Zrich,
veiinspektør i Solør. (NSHT XXV-4 s345) | Rolsdorph, Ferdinand Nicolai (I13393)
|
| 374 |
Arvingerne fragik arv og gæld | Rosenkrantz, Frederik (I6403)
|
| 375 |
Assessor i Danske Kancelli og Hofretten. Justitsråd | Rasmussen, Justitsråd Severin (I7910)
|
| 376 |
Assessor ved Hofretten i København, kammerråd. | Klouman, Peter (I7399)
|
| 377 |
Assistent i Københavns Handelsbank 1899, fuldmægtig 1918,kasserer for hovedsædets ind b e t a l i n g skasse 1932. | Koch, Ragnar (I19132)
|
| 378 |
Assistent i Udenrigsministeriet, Sekondløjtnant vedFæstningsartill. | Vind, Ove Holger Christian (I14887)
|
| 379 |
At the death of his uncle Henry Zelle, laid claim to Brunswick as heir male, in opposition to that princes daughters, and establishing his right by the sword, was created Duke by the Emperor FrederickII. | Braunschweig-Lüneburg, Otto I af (I321)
|
| 380 |
Av adelig hollandsk ætt. Generalmajor. Han utmerket seg ved tallrike
anledninger i Den store nordiske krig og endte sin militære løpebane som
kommandant i Fredrikstad fra 27-11-1717 til sin død. | Cicignon, Frederik Christopher von (I7673)
|
| 381 |
Av Mecklensburgsk adel
Av Mecklensburgsk adel | Vieregg, ? von (I20459)
|
| 382 |
Av meget gammel belgisk-fransk fyrsteslekt. (NSHT XXV-4 s322)
Av meget gammel belgisk-fransk fyrsteslekt. (NSHT XXV-4s322) | Croy, Georgienne Amalie de (I16904)
|
| 383 |
Av svensk adelsslekt. Deltok som major i slaget ved Helsingborg
10-3-1710, hvor danskene led et forsmedelig nederlag og måtte trekke seg
tilbake over Øresund. Senere var han med i slaget ved Gadesbusch i
Mecklenburg, hvor den danske hær pånytt hentet seg en blodig panne. I
dette slaget ble han alvorlig såret av en kule i hoften og tatt til fange.
Han ble oberst og sjef for 2. Trondhjemske nat. Infanteriregiment
29-1-1716. (NSHT XXV-4-s337) | Storm, Christian Ulrich von (I7799)
|
| 384 |
Avlsforvalter på Moesgaard, godsforvalter samme sted siden 1857. Ejer af
Mallinggaard ved Skanderborg. Kammerråd. Ved vielsen inførtes i
kirkebogen at hans fader var smed i Kertinge. (HHK) | Rasmussen, Poul (I12029)
|
| 385 |
Axel Tønnesen Viffert til Axelvold og Møllerup var 1558-59 hofsinde og kongens kammertjener.
1563-64 var han skånsk proviantmester og ritmester over den skånske fane.
1565 var han oberst. 1574 var han rigsråd.
Han var forlenet med Strø og Ønnestad len, Landskrona, Svaløf, Riberhus, Nyborg, Ålborg og Malmø.
Med Anne Lindenov fik han 4 børn, hvoraf 3 piger overlevede.
Med Anne Krabbe fik han 4 børn, der alle døde som små | Viffert, Axel Tønnesen (I3788)
|
| 386 |
b>Erik, Hertug i Sønderhalland, -1304, var en Søn af den 1260 afdøde Hertug Knud af Laaland, Kong Valdemar II's uægte Søn, og Hedevig, antagelig en pommersk Hertugdatter.
Junker E., som han paa Grund af sin kongelige Herkomst undertiden kaldes, synes i de nærmeste Aar efter sin Faders Død at have boet paa Sjælland og har rimeligvis haft Ejendomme der. En Tid (1279) havde han Forsædet paa Sjællands Landsting. senere (1283) tog Kongen ham til Drost i Steden for Peder Hoseøl. Drostembedet beholdt han imidlertid ikkun kort, thi allerede næste Aar afløstes han af Uffe Nielsen, at han -- rimeligvis paa Herredagen s. A. -- havde faaet de 4 sydligste Herreder i Halland til Len som et Hertugdømme.
1285 blev E. dernæst slaaet til Ridder af den svenske Konge, hvorpaa der i de følgende bevægede Aar intet høres om ham førend i 1295, da der mærkelig nok fra den imellem den danske og den norske Kongepaa Hindsgavl sluttede Stilstand fremkommer en Meddelelse om et Mellemværende mellem ham og hans Lensherre, Kongen af Danmark. 1304 døde E. og blev begravet hos sin Fader og Farfader i Ringsted. HansHustru Elisabeth, der levede endnu 1317, havde født ham Sønnen Barnim (Barnum), der skrev sig til Skarsholm i Sjælland. Hertug E. førte som Vaabenmærke ligesom hans Frænde Grev Jacob af Nørrehalland en kronet Løve over 10 Hjærter eller Søblade. | Sønderhalland, Erik af (I571)
|
| 387 |
Bager i København | Købke, C. A. (I16142)
|
| 388 |
baillistre de Bretagne (1213-1237), duc consort de Bretagne (1213-1237), comte de Braine, comte de Penthièvre og de Tréguier (1222) (Pierre de Dreux). | Dreux, Pierre I de (I310)
|
| 389 |
Banzendorf, Tyskland, 13, 53, 1, 59 | Reinicke, Helene (I15088)
|
| 390 |
Banzendorf, Tyskland, 13, 53, 1, 59 | Mewes, Anna (I15620)
|
| 391 |
Banzendorf, Tyskland, 13, 53, 1, 59 | Wernicke, Dora (I15664)
|
| 392 |
Banzendorf, Tyskland, 13, 53, 1, 59 | Mewes, Erna (I15733)
|
| 393 |
Banzendorf, Tyskland, 13, 53, 1, 59 | Wernicke, Gustav (I14561)
|
| 394 |
Banzendorf, Tyskland, 13, 53, 1, 59 | Mewes, Ernst (I14143)
|
| 395 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Walter Lee Buckhurst Brown / Kerrie Elizabeth Apps (F29246)
|
| 396 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Arthur Shane Lawson Brown / Jennifer Ruth Elliott (F27469)
|
| 397 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Robert Brett Hardwick (Brett) Brown / Jennifer Margaret Harris (F27888)
|
| 398 |
Barbara Hutton, America's most famous heiress - a 'poor little rich girl' doomed to failure and tragedy. PhilipVan Rensselaer dramatically re-creates the events of her life in a book that captures theextravagance and glamour of the international jet set. Barbara Hutton's extravagance was fabled.
Her parties, clothes, jewelry and furs - all flaunted during the Depression years - made her the envy of women around the world. Her romances with royalty and celebrities were frequent, headline-making, and more often than not, disastrous.
Though she was married to a handsome Russian prince, a dazzling Danish count, and to the most sought-after actor in the world - Cary Grant - Barbara Hutton was a vulnerable woman, haunted by loneliness. Descended from robber barons, Barbara Hutton's grandfather Frank Woolworth left her an astonishing legacy of twenty-five million dollars and a Fifth Avenue palace.
She casually acquired a stately English mansion, into which she poured a fortune for renovations, a palace on the Grand Canal in Venice, a castle in Tangier, and a Japanese-style home in Mexico. She surrounded herself with liveried servants and a host of hangers-on, who benefited from her generosity. Despite her opulent surroundings, Barbara's life was not the stuff of fairy tales. Her mother committed suicide and her businessman father was cold and indifferent.
At the age of sixteen, she got her first glimpse of European high life in Biarritz, where she met Elsa Maxwell, and where her money attracted the first in a series of fortune hunters, who played uponher vulnerability and bled her white, while invariably falling in love with her. Barbara Hutton's story gives the reader a breathtaking picture of a life that was glamorous on the surface but essentially tragic. | Woolworth - Hutton, Barbara (I15493)
|
| 399 |
Bardenfleth er oprindelig en patricisk familie som havde hjemme i Oldenburg og Bremen og er herfra indvandret til Danmark.
C. E. Bardenfleths aner er:
Generallieutnant Johan Frederik B. til Harritslevgård på Fyn, g. m. en søster til Admiral Løvenørn. Med hende havde han tre sønner:
1. Johan Frederik B. født i Holbæk 19. august 1772. død 3. febr. 1833.
2. Jens Carl B. født i Slagelse d. 26. febr. 1780 død i Hillerød d. 24. sept 1855.
3. Frederik Lns Frederik Carl Christian,
Fra 1822 var han byfoged i Frederikssund, og fra 1837 til 1841 stiftamtmand på Island, samt Amtmand i Islands sønderamt hvor han vandt folkets store tillid og agtelse. Herefter hoffchef hos kronprinsen, men efter 20 måneder - i de sidste dage af 1842 - stiftamtmand på Fyn hvad han forblev til Frederik d. VII's tronbestigelse.
Den 22. januar 1848 kaldtes han til Geheimestatsminister uden portefeuille.
Den 2. marts samme år, blev han udset til justitsminister. I mellemtiden udbrød det holsteenske oprør. Da man den 21. marts anråbte kongen om at vælge sig nye og pålidelige ministre var Bardenfleth den ene af de to. Wilhelm Moltke var den anden.
Den 24. Marts indtrådte han som justitsminister i Martsministeriet. Med dette forelagde han udkastene til Danmarks Riges Grundlov og Valgloven.
Da Martsministeriet aftrådte d. 16. nov. 1848, forblev han i Novemberministeriet som det blev forundt at gennemføre og stadfæste både Grundlov og Valglov.
Efter Novemberministeriets fald fik han sin afsked ved Januarministeriets dannelse 27. jan. 1852. Han sad som folketingsmand for Odense, men da den første valgperiode var forbi i 1852, trak han sig.
Det var en turbulent tid for Bardenfleth, der også sled på hans helbred. I 1857 tiltrådte han en rejse for at genvinde sit helbred men undervejs døde han iInterlaken den 3. sept. 1857. | Bardenfleth, Carl Emil (I11690)
|
| 400 |
Baron
"Est arrivé Edouard Portalis, avec sa belle tête chauve, sa haute taille, et ses deux longues moustaches blondes qui ont au moins 25 cm de longueur. Il est très bon garçon, très ouvert, bon père de famille. Le fils ainé (Henry) est à St Cyr,les deux plus jeunes en pension, reste avec eux une belle personne de 19 ans ne craignant pas beaucoup le monde."
Henri Mounier, 21 mars 1889. | Portalis, Edouard Fréderic Joseph (I13579)
|
|
.jpg "Reventlow, Claus 1693-1758")
