| # |
Notater |
Knyttet til |
| 401 |
Baron | Saillard de Boisbertre, Baron Rodolphe (I12376)
|
| 402 |
Baron de Joinville, Seigneur de Rumigny | Lorraine, Antoine de (I1888)
|
| 403 |
Baron til Bogstad. (NSHT XXVI-4 s238) | Wedel Jarlsberg, Herman (I12785)
|
| 404 |
Baron til Bærum Jernverk. Premierløytnant i marinen. (NSHT XXVI-4 s238) | Wedel Jarlsberg, Harald (I13075)
|
| 405 |
Baron, 1794-1850, Godsejer, blev født 14. Dec. 1794 i Kjøbenhavn. Han blev 1811 Student (privat dimitteret) og 1815 juridisk Kandidat, blev 1817 Attaché i Wien og 1823 Legationssekretær i Stockholm, hvor han 1827-28 var Chargé d’affaires. 1828 kjøbte han sine Fædregaarde Tølløse, Søgaard og Sonnerupgaard og fik dem 1843 oprettede til Baroniet Zeuthen; han blev 1830 Hofjægermester og 1845 Kammerherre. Han var 1837-41 og paa ny 1844-49 Repræsentant i Nationalbanken, 1845-48 Medlem af Holbæk Amtsraad og var 1850 Medstifter af Kreditkassen til Selvejendoms Fremme. Han valgtes 1840 og paa ny 1847 af de sjællandske Sædegaardsejere til Stænderdeputeret og gav Møde i Roskilde i alle fire Samlinger 1842-48; han hørte til den konservative Side. 1848 blev han kongevalgt Medlem af den grundlovgivendeRigsforsamling, hvor han ligeledes hørte til yderste Højre. Z. udtalte sig for et arveligt Landsting og mod Bestemmelsen om, at Len og Stamhuse skulde overgaa til fri Ejendom; ogsaa fandt han det forkasteligt, at Statsstyreisen skulde støtte sig til Folkets store Masse. Han stemte imod Grundloven og afgav derefter Indsigelse imod dens Indførelse. Han døde 12. Nov. 1850.
Z. havde 28. Okt. 1829 ægtet Sophie Hedevig f. Komtesse Schulin (f. 26. Juni 1810 d. 16. Okt. 1866), Datter af Sigismund Ludvig Greve S. (f. 1777 d. 1836) og Louise Elisabeth Brown (f. 1785 d. 1851).Ægteskabet var barnløst, og derfor gik Baroniet over til hendes Broder Chr. Fred. Schulin (f. 1822 d. 1873). Z.s Søster Vilhelmine Frederikke Z. (f. 21. Okt. 1798 d. 17. Marts 1859) ægtede 1827 Professor C. Flor | Zeuthen, Christian Frederik Friherre T. Baroniet (I11469)
|
| 406 |
Baronesse | Selby, Caroline Amalia (I11820)
|
| 407 |
Baronesse | Güldencrone, Kirstine (I9226)
|
| 408 |
Beatrice death is registered as Broun. | Riley, Beatrice (I14651)
|
| 409 |
Beatrix of Bohemia | Przemyslide, Béatrice (I487)
|
| 410 |
Begge NHs forældre hørte til de ældste og rigeste familier i tysk aristokrati. Faderen var officer og opholdt sig ofte i Berlin. Familien, der foruden NH omfattede en ældre broder og søster, boede mange forskellige steder i Europa; Italien om sommeren, Berlin, Bayern og Danmark på andre årstider. Moderen døde af tuberkulose, da NH var 18 år, og hun fik også selv konstateret sygdommen, men blev rask igen efter to-tre års kurophold, bl.a. i Davos i Schweiz. Det lange sygeleje gjorde hende alvorlig og eftertænksom, og hun ville gerne være til nytte for andre. Helst ville hun uddanne sig til lægeeller sygeplejerske, men det var utænkeligt for en pige i hendes familie. Hun fik dog lov til at studere barnepleje i 1914, og Første Verdenskrigs udbrud gav hende alligevel mulighed for en sygeplejerskeuddannelse, som hun fik brug for på de tyske krigslazaretter, hvor hun arbejdede hårdt og under svære afsavn for Røde Kors. Indimellem holdt hun ferie hos søsteren Lucie Marie Reventlow, som hun var tæt knyttet til. Søsteren havde siden sit giftermål med Christian Reventlow i 1909 boet på Brahetrolleborg på Fyn.
Efter krigsafslutningen og revolutionen i Tyskland blev faderens gods og formue konfiskeret, ligesom officersgagen forsvandt. Sammen med ham flyttede NH 1919 til Danmark og to år efter til Korinth påFyn for at være i nærheden af søsteren. NH så det som sin opgave at være til rådighed for faderen, sine søskende og disses små børn. Først boede de i den villa, der senere blev til Spejderskolen, menflyttede så til en anden, som NH døbte Rocca, fordi den var som en frelsende klippe i en omskiftelig verden. Hendes svoger, der døde i 1929, sørgede i sit testamente for, at hun kunne blive boende i Villa Rocca på livstid med hushjælp og havemand.
Da NH fik samlet kræfterne, fattede hun interesse for den unge pigespejderbevægelse, der var stiftet i 1910, og som hendes søster i 1921 var blevet bestyrelsesformand for. NH blev spejder 1920 og allerede året efter leder af Fyns Division. Fra første færd interesserede hun sig for det internationale pigespejderarbejde og blev Det Danske Pigespejderkorps (DDP) første internationale commissioner i 1928. Gennem dette arbejde fik hun mange udenlandske venner, der også kom på besøg på Spejderskolen og Rocca. På Brahetrolleborg lærte hun den unge spejderchef Johanne Marie Petersen og dennes souschefElisabeth Flagstad at kende. Især med Flagstad, der en tid var privatlærerinde på Brahetrolleborg, sluttede hun et varmt og livsvarigt venskab. Flagstad, der i 1923 var blevet ny spejderchef, fik 1926-39 NH til souschef. Som souschef blev hun automatisk medlem af DDPs bestyrelse og måtte ofte være stedfortræder for sin søster, bestyrelsesformanden, når hun var bortrejst.
Det er især for skolevirksomheden, at NH huskes. I 1922 blev hun Flagstads medhjælper på den nystiftede spejderskole i Korinth, hvor hun bl.a. brugte sin internationale baggrund i sprogundervisningen.I 1938 døde Flagstad, hvilket var en stor sorg for NH, og da Flagstad ikke havde skrevet testamente, overgik Spejderskolen til hendes familie. Med hjælp fra søsteren kunne NH dog året efter købe skolen tilbage, og sammen med de to unge lærerinder Ingeborg Jessen og Ragnhild Jensen drev hun den videre til sin død i 1948. Klog af skade havde hun sørget for at skrive testamente, og skolen kunne således fortsætte under ledelse af hendes to medarbejdere. NH var et meget blidt og hjælpsomt menneske, der fuldt og helt gik op i Spejderskolen og det øvrige spejderarbejde. Hun kunne dog også være streng, og eleverne skulle lære dyder som høflighed, hensyntagen og orden samt tysk grundighed. Hun fulgte nøje med i sine elevers færden ude i verden og tog imod dem med åbne arme, hvis de vendte tilbage for at få trøst og råd. Til en fest på Spejderskolen blev hun af sine elever udnævnt til "Ridderen af det store Hjerte". Hun var hele sit liv en trofast kirkegænger. Tidligt tog hun afstand fra Hitlertyskland og bekæmpede som skoleleder på forskellig vis naziånden under den tyske besættelse af Danmark, ligesom hun viste sin afstandtagen ved at søge om dansk statsborgerskab, hvilket hun fik. | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Anastasia Adelheid Kathinka (I14750)
|
| 411 |
Begge ægteskabet opløst. (HHK) | Høeg, Gudrun (I16979)
|
| 412 |
Begravet 24 marts 1681 VF | Mandix, Karen Hansdatter (I6550)
|
| 413 |
Begravet i Solbjerg Kirke. | Viffert, Margrethe Axelsdatter (I4805)
|
| 414 |
begravet i Århus domkirke | Podebusk, Ingeborg (I2897)
|
| 415 |
Begravet på Asmild kirkegård. (HHK) | Pape, Anna Conradine (I14589)
|
| 416 |
Begravet paa Gladsaxe Kirkegaard. (CJP) | Visby, Frederikke Charlotte Magdalene (I13812)
|
| 417 |
Begravet ved søndre side af alteret i kirken. | Brunov, Jacob Pedersen (I7615)
|
| 418 |
Begynte sin militære tjenestegjøring i Bergen, var 1741-44 sjef for et
artillerikompani i Fredrikshald, overførtes senere til Danmark. (NSHT
XXV-4s333) | Bertouch, Carl Rudolph von (I9077)
|
| 419 |
bekendt roman- og novelleforfatterinde
_______________
Kilde: Wikipedia
Ahlefeldt, Charlotte Elisabeth Sophie Louise Wilhelmine von
(Pseudonym Elise Selbig, Natalie, Ernestine) Schriftstellerin,
* 6.12.1777 Stedten am Ettersberg (Landkreis Weimar), † 27.7.1849 Teplitz. (lutherisch)
Vater: Alexander Christoph August von Seebach (1735–1811), hannoverischer
Oberst; Mutter_ Albertine Wilhelmine (1747–1813), Tochter des Rudolf August von
Ingersleben, preußischer Oberst, und der Johanne Elisabeth von
Pfuhl; Gvv Alexander Thilo von Seebach (1704–1744); Gmv Elisabeth
Henriette von Phul; ⚭ Weimar 21.5.1798 Rudolf Johann von Ahlefeldt
(1757–1848), seit 1807 getrennt.
A. wurde gleichzeitig mit zwei Geschwistern durch Herder getraut.
Sie war mit Frau von Stein eng befreundet und stand, seit 1807 in
Schleswig, seit 1821 in Weimar lebend, mit dem Weimarer Hof- und
Dichterkreise in Verbindung. In zahlreichen, damals sehr beliebten
Unterhaltungsromanen und Erzählungen beschrieb sie u. a. Freud und
Leid des Familienlebens aus der Ritterzeit.
Werke
u. a. Liebe und Trennung, Weißenfels 1797; Marie Müller, Berlin
1799; Liebe u. Entsagung, 2 Bde., 1805; Gedichte, 1800, 1808,
1826; Ges. Erzählungen, 2 Bde., 1822.
| Seebach, Charlotte Elisabeth Sophie Wilhelmine von (I11426)
|
| 420 |
Bekræftede 1423 forliget mellem kong Erik og Gerhard VI's sønner(greverne Henri k , A d o l f o g G e rhard) og beseglede da med et våben, derviser den springende hund. Lige le d e s i 14 30 , d a han m edbesegledestaden Flensborgs privilegier og i1432 våbentil- sta nd e n me llem ko ng Eri k og h ertu g Adolf. Var 1437 medlover for hertug Adolfs pantebrev p åøe n s Feme rn. Bekr æft ed e i 143 8rette n til Stocksee og var da ridder.Var 1440 til ste de v e d forhan dlingern e i K old ing og k alde
s d a hertugAdolfs r
åd. Forekommer sidste gang i 1447 som vidne ved et mellem grevOtto af Schauenburg o g k l o s t e r e t i Uetersen sluttet forlig. | Blome, Didrik (I1783)
|
| 421 |
Belønnet med noget af de forjagede mecklenborgske Vendersgods | Holsatia, Hune de (I17751)
|
| 422 |
Benedicte Antoinette Rosenørn blev født i 1720 og var barn af Matthias Rosenørn. Hun giftede sig i 1740 i Falling Sogn med justitsråd Thøger Lassen af Dybvad.
Hun var født og opvokset på Åkjær Gods, som hendes mand kom til at eje ved ægteskabets indgåelse.
Til gengæld medbragte Thøger de Lasson Dybvad Gods, der oprindeligt mange år tidligere havde været en gård under Åkjær, i ægteskabet. | Rosenørn, Benedicte Antoinette (I9626)
|
| 423 |
Benedicte komtesse Knuth af Knuthenborg
Benedicte komtesse Knuth af Knuthenborg (1842 – 1909) blev i 1864 gift med Hofjægermester Christian Conrad Sophus lensbaron Rosenørn-Lehn til Baroniet Guldborgland (1827 – 1899).
De flytter ind på Oreby Slot, da Christian Conrad Sophus Rosenørn-Lehns ældste bror, Otto Ditlev lensbaron Rosenørn-Lehn, dør i 1892.
Christian Conrad Sophus Rosenørn-Lehn dør i 1899, og Benedicte Knuth bliver boede på Oreby Slot med deres søn Kammerherre, Hofjægermester Frederik Marcus lensbaron Rosenørn-Lehn (1867 – 1951). | Knuth, Benedikte (I13460)
|
| 424 |
Bente Mortensdatter Andersen
Frederik VI's maitresse, med hvem han fik 2 døtre og 2 sønner, som optoges i adelsstanden 1830. Den yngste søn døde ung, den ældste Frederik Vilhelm Dannemand (1813-88 ) optoges 1839 i grevestanden ogfik hovedgården Aastrup på Sjælland | Rafsted, Frederikke Benedicte (I11817)
|
| 425 |
Benævnes "til Ehlerstorf" ved hyldningen 1523. Forekommer irustningslisten 1530, med b e s e g l e d e 1533 unionen, nævnes 1539. Hansenke levede endnu i 1550, da hun lod Otto v o n d e r Wi s c h forb yde atbygge på Ehlerstorf. | Pogwisch, Volf (I2989)
|
| 426 |
Benævnes til Wulfstorf 1636. | Rathlou, Ida von (I5187)
|
| 427 |
Berejste fra 1516 England, Spanien, Italien, Grækenland, Lilleasien og Palæstine. Blev 1517 slået til ridder i Jerusalem. 1520 hofmester for Hertug Christian (III) og gik med ham til Worms, 1522 hofmester for hertugdømmerne og amtmand på Gottorp.
1523 marskal i landet Holsten. Ledede 1523-24 belejringen af København og Malmø, 1524 lensmand på Krogen og Rigsråd, slog 1525 bondehæren og bekæmpede Søren Norbys opstand i Skåne.
1526 forlemet med Steinburg amt, slog 1534 grev Christoffer tilbage ved dennes indfald i Holsten og tvang Lübeck til fred. S.å. forlenet med Aalholm, drog op i Jylland mod de oprørske bønder under skipper Clemet, erobrede 18 dec. 1534 Aalborg, gik over til Fyn og slog bønderne ved Øxnebjerg 11.6.1535.
Samme år lensmand på Riberhus, ledede tilsidst belejringen af København, 1536-40 Stiftslensmand over Riberstift bispegods. 1538-52 Statholder i hertugdømmerne, nedlagde 1545 som modstander af Kongensbeslutning om en deling af hertugdømmerne sine embeder som hofmester og råd. Fik 1546 amtet Reinbek i pant på livstid, ledede 1559 toget mod ditmarskerne og slog dem ved Heide d 13.6.1559. | Rantzau, Johan (I3486)
|
| 428 |
Berkshire i England Frogmore, Windsor | Sachsen-Coburg-Saalfeld, Albert Augustus Charles af (I11814)
|
| 429 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wichtrup, Bela (I25135)
|
| 430 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wernicke, Verena Simone (I25158)
|
| 431 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wernicke, Steffen (I25179)
|
| 432 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wernicke, Kristina Ingrid (I25189)
|
| 433 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Wernicke, Klaus (I25192)
|
| 434 |
Berygtet for sine hekseprocesser, hvor 18 uskyldige mennesker blev dømt til døden. Blev 1688 af Flensborg Landret idømt en bøde på 20.000 rd og 6.000 rd i bod.
Gav ved et i Köln den 19. juli 1688 udarbejdet dokument alle sine livegne friheden. | Rantzau, Christopher (I6983)
|
| 435 |
besegl. 1448 Christopher af B. testamente, 1456 afsluttede pagt mellem DK og Frankrig
TITEL: ridder og høvedsmand | Parsberg, Ridder Og Høvedsmand Verner (I2206)
|
| 436 |
Beseglede 1325 tillige med Eskild Krage som Forlover Kongens gældsbrev til Ludvig Albertsen, og sigtedes også med Eskild for at have anstiftet bisp Tyge af Børglums fængsling 1329, nævnes 1332 på grevGerts side. | Falk, Bo (I845)
|
| 437 |
Beseglede 1401 til vitterlighed m. hr Peder og Erik Nielsen Gyldenstierne, levede endu 1406 og kalder sig da Nis Henriksen | Henriksen, Jens (I1429)
|
| 438 |
Beseglede 1432 et skøde til hr. Esge Brok. Var 1437 dennes foged påEssendru p . I 1 4 4 6 o g 1 4 5 0 foged på Kalø. Fik 1455 tildømt Skrivegård(Øster Lisbjerg hrd.). Kø bt e 14 5 8 e n går d a f P er Hind i Borup. Levede13. november1459. | Lunov, Erik (I1901)
|
| 439 |
Beseglede 1436 til vitterlighed sammen med sin broder Wolf, skrives1449 til Witze k e o g S t o l p e , kaldes 1454 fætter til Wolf Rathlou,beseglede 1469 forbundet i Kiel o g 14 70 S egeb e r g re cess en og var dakgl. råd, solgte 1472 (wohnhaft th
o Steind
örpe) sin landsby Röbel iSüsel sogn til borger i Lübeck Gert von Lenten (medlovere: M a t t h i a s R athlow tho Lensen og Emeke Rathlow tho deme Voderkampe), kaldes 1482svoger t i l Jo ac h i m Ra ntza u til Asheberg. | Rathlou, Sivert von (I2146)
|
| 440 |
Beseglede 1440 til vitterlighed med Jes Persen Hjul af Tangsgård.
Hans hustru betegnes som enke i 1501, hvor hun pantsatte en gård iSønderlund til Ni e l s C l e m m e ntssen.
DAA 1918 s 422 : Til Rammegaard (Vandfuld H.),beseglede1440 til vitterlighed m e d J e s P e r s e n Hjul af Tangsgaard. | Spend, Anders (I2389)
|
| 441 |
Beseglede 1453 et vidne af Smørum Herredsting og kalder sig i segletLas Henriksen. | Lunov, Las (I20458)
|
| 442 |
Beseglede 1469 det holstenske adelsforbund, fik 1473-74 af kongenoverdraget et fo r b r u d t h u s o g gods i Husum. | Rathlou, Henneke von (I2054)
|
| 443 |
Beseglede 1469 det holstenske adelsforbund. | Rathlou, Luder von (I1991)
|
| 444 |
Beseglede 1469 forbundet i Kiel, 1472 sammen med Matthias og Sivert Rathlou til Stendor f , n æ vnes 1479 som "Emeke Ratlowe thom Voderkamp, beseglede da med Claus rathlow Hennekeso n o g i 1 486 , faldet i slaget ved Hemmingstedt.
Hans hustru er antagelig en søster til Ditlev von Buchwald til Hasselberg (jvf. DAÅ 191 3 , s . 161). | Rathlou, Emeke von (I2361)
|
| 445 |
Beseglede 1469 privatforbundet i Kiel og kaldes da Detlev van Buchwald Detleuesson, ligeledes i 1470 da han beseglede stadsfæstelsen på ditmarskernes privilegier, skrives samme å r "til Borstel" og mæglede da i en trætte mellem Eler Mistorp og Reinfeld kloster.
Kaldes 1474 Detlev van Buchwald, der jüngere. Beseglede 1486 med Detlev von Buchwald til Hasselburg , i 1488 sammen med sin fætter Hans von Buchwald til Ekelstorf. Var 1490 med sin broder Jasper Detleusson forlover for Henning Pogwisch Henningsen og ligeledes med begge sine brødre 1491 for samme og 1495 sammen med sin broder hr. Johan forlover for hr. Hans Ahlefeldt.
Faldt i slaget ved Hemmingstedt i Ditmarsken. | Buchwald, Ditlev (junge Ditlev) von (I2363)
|
| 446 |
Beseglede 1533 forbundet i Rendsburg | Lindenov, Hans Johansen (I2845)
|
| 447 |
Beseglede 1533 forbundet i Rendsburg, kaldes 1546 fætter til Wolf ogDetlev Rathlou , levede 1548, men var død 1553. Efter hans død solgte hans 2. ægtefælle, Abel, i 1554 Futterkamp til Wolf Rathlou til Lensahn. | Rathlou, Emeke von (I3151)
|
| 448 |
Beseglede 1538 Hertuginde Rikardas genbrev med medChristiern Stures segl, nævne s 1 3 6 8 t i l C h r istiernFrelofsens tro hånd. Beseglede 97 det store vidne afUrnehoved s land st in g o m a rved elin gen mellem HertugindeElisabeth og Hertug Henri
k | Sture, Thomes (I1322)
|
| 449 |
beseglede broderens skøde på¨Merekendorf | Sested, Wulf (I2057)
|
| 450 |
Beseglede med broderen Hartvig 1469 forbundsbrevet og 1470konkrnaterne. Skives 14 7 4 t i l K r u m m edige (Volmers sogn), da han tilkapitlet i Eutin solgte en rente af sit h u s o g go ds K ru mm edig e. Ligesåi 1476, da han solgte 28 markaf sit
"slot" K
rummedige. | Rantzau, Otto (I2078)
|
.jpg "Reventlow, Heinrich 1724-1807")
