|
Match 751 til 800 fra 11,373
# |
Notater |
Knyttet til |
751 |
BESIDDELSER: Wittenberg
Kgl preuß. W.GehRat, Verbitter d. adel. Klosters Itzehoe u. Erster Prälat der Schleswig-Holst. Rrschaft, RRr d. JohO. | Reventlow, Adolf Ludwig Christian (I13376)
|
752 |
BESIDDELSER: Wittenberg
TITEL: Greve
Reventlow, Heinrich Greve, 1796-1841, Amtmand, Søn af
Generalmajor, Kammerherre Heinrich Greve R. til Wittenberg,
Kaltenhof og Aakjær (f. 30. Sept. 1763 d. 31. Jan. 1848) og Anna
Sophie f. Komtesse Baudissin (f. 20. Dec. 1778 d. 22. Dec. 1853),
var født 2. Marts 1796 i Slesvig.
Han tog 1820 juridisk Examen
paa Gottorp, blev 1823 Avskultant i tyske Kancelli, 1825
Legationssekretær i Berlin, 1829 Legationssekretær i Frankfurt, 1831
Amtmand i Flensborg, 1834 Kammerherre og Regeringsraad i Slesvig, 1839
Amtmand over Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og døde
2. Juli 1841.
Han blev 19. Juli 1831 gift med Prinsesse Caroline
Amalies Hofdame Julie Komtesse Rantzau (f. 25. Juli 1808, d. 9.
Dec. 1894 som Enke efter Kammerherre, preussisk Gehejmeraad
Otto Carl Josias Greve Rantzau). Han ejede Wittenberg ved Preetz.
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 385.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 82 f. | Reventlow, Heinrich (I11211)
|
753 |
BESIDDELSER: Wotersen, Lanken og grevskabet Gyldensteen
TITEL: Greve
Fik patent på navnet Bernstorff-Gyldensteen for sig og sin mandlige descendens | Bernstorff, Andreas Erich Heinrich Ernst (I11113)
|
754 |
BESIDDELSER: Ziensendorf og Brockhusen
Han kom 1609 i Pædagogiet i Stettien og immatrikulerede 1612 i Rostock og var 1619 ved Kejser Ferdinands Valg i Kurfyrsents af Pfalz' suite. Han var 1626 ved Hertuginde Anna, Hertug Ulriks enkes, begravelse og levede 1636. | Reventlow, Lorenz (I5185)
|
755 |
BESIDDELSER: Zierow og Wieschendorf | Negendank, Pasche von (I6063)
|
756 |
BESIDDELSER: Ziesendorff, Brockhus og Reetz
TITEL: Lensmand til Silkeborg, Skive og Vinderslevgård, Landråd
Reventlow, Henning, 1551-1624, til Ziesendorf og Reetz
(i Meklenborg), var første Mand i Danmark af den ældgamle
meklenborgske Linje af Slægten. Hans Forældre vare Lorenz R.
og Anna Below.
Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1579-84
Kammerjunker hos Kong Frederik II, der benyttede ham til flere
udenlandske Sendelser. Derefter havde han betydelige Forleninger,
nemlig 1584-88 Silkeborg, 1587-1600 Dueholm, 1600-2 Mariager og
1602-6 Skive og Silkeborg. Han ledsagede 1590 Prinsesse Anna
til Skotland og var 1591 i den unge Konges Følge paa Hyldingsrejsen
til Norge og 1603 med ham paa Rejsen til Tyskland.
Ligesom han hentede sine Hustruer – 1. Anna Valentinsdatter v.
Vieregge (f. 3. Marts 1572, gift 8. Maj 1590, d. i Barselseng 9. Febr.
1592), 2. Sophie Conradsdatter Sperling (f. 1578 d. 25. Marts 1636) –
i Tyskland, saaledes drog han ogsaa selv, efter at have fratraadt
sit sidste danske Len. tilbage til Meklenborg, hvor han var
Landraad. Her døde han 5. Marts 1624.
Thiset. (Danske Biografisk Leksikon - 1900)
_____________________
Han er den første mand af Meklenburg-linie, der kommer til Danmark. Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1578 fadder ved Prins Ulriks dåb. 1579-84 kammerjunker og 1584-88 forlehnet med Silkeborg Len og blev1585 optaget ved Prinsedrikken som medlem af det Kgl. skydebroderskab. 1587-1600 var han forlehnet med Dueholm og 1588 var han med ved Kong Frederiks II begravelse og skriver sig da "af Kiel". Han ledsagede 1590 prinsesse Anna til Skotland og 1591 Christian IV på dennes Hyldningsrejse til Norge samt 1603 til Tyskland. 1602-06 Lahnsmand på Skive, Vinderslevgaard og Silkeborg. 1608 var han mecklenburg-güstrowsk Landråd. | Reventlow, Henneke von (I4844)
|
757 |
BESIDDELSER: Zirzow, Burow, Marin og Schmort, Nævnt 1304
TITEL: Ridder, Johan og Henning af Werles Råd | Holstein, Heinrich von (I17747)
|
758 |
BESIDDELSER: Zirzow, Marin og Gross-Vielsen, Nævnt 1348 | Holstein, Heinrich von (I17745)
|
759 |
BESIDDELSER: Zirzow, Weitin, Burow, Marin, Nævnt 1278
TITEL: 1281 Ridder, Nicolaus af Werles Råd | Holstein, Johan von (I17746)
|
760 |
BESIDDELSER: Øster Vallø | Bille, Oluf (I4315)
|
761 |
BESIDDELSER: Aabjerg | Juel, Anne (I18151)
|
762 |
BESIDDELSER: Aagaard | Gyldenstierne, Henrik (I4061)
|
763 |
BESIDDELSER:Grevskabet Scheel, som 1823 bortsolgtes for skatterestencer. Stamhuset Gl. Estrup og Ulstrup, som han ligeledes solgte.
Rejste 1785 udenlands, 1790 Kammerherre, Bekendt for sin ødselhed. | Scheel, Jørgen (I10771)
|
764 |
BESIDDELSER:Grevskabet Scheel, Stamhuset Gl.Estrup, Ulstrup, Hemmestrup, og Viskum (solgte 1 749) Østergaard og Skovgaard (solgte 1754)
BIOGRAFI:1741 Assessor i Højesteret, 1742 Kammerherre, 1749 hvid Ridder, 1757 dekoreret me d ordenen de l'union parfaite, 1758 gehejmeråd, 1761-74 Hofmester hos Arveprins Frederik, 176 4-80 medlem afoverskattedirektionen, 1764 Patron for Roskilde Kloster, 1765 Gemejmekonferens råd, 1774 blå ridder, 1774 Overstaldmester | Scheel, Greve, Gemejmekonferensråd Jørgen (I9702)
|
765 |
Besiddelser:Gross-Zieten og Niendorff samt Rudbjerggård og Fredsholm på Lolland.
J.B., der tilhørte en oprindelig brandenburgsk, senere mecklenburgsk adelsslægt, k o m a l l e r e d e i sit tiende år som edelknabe i Hertug Hans den Ældres tjeneste og blev s en er e ka mm er tj ene r hos denne.
Efter hertugens død 1580 trådte han i Kong Frederik II's tjeneste som hofjunker.
1594 blev han kammerjunker og senere hofmester hos enkedronning Sophie, der siden f o r l e n e d e h am med det til hendes livgeding hørende Nykøbing Slot og len. | Barnewitz, Joachim (I4904)
|
766 |
BESIDDELSER:Grønholt med Damp og Nordby, Binebæk og Glasau
kgl råd, Amtmand i Aabenraa, Rendsburg og Tønder.
Han skrev sig til Grønholt med Damp og Nordby, Binebek og Glasau der blev arvet efter hans barnløse broder Jørgen. Lehnsbrev for ham og broderen Hans dateret 1554 den 22 maj. Han var 1519 ved hoffet på Gottorp og 1528-35 var han amtmand i Aabenrå og 1535 kongeligt råd og 1535-42 var han amtmand i Rendsburg og herefter til 1546 i Tønder. Han sluttede 1554 et forlig med byen Ekernförde. | Wisch, Claus Von Der (I3299)
|
767 |
BESIDDELSER:Havnø og Rugård | Munk, Elne (I2531)
|
768 |
BESIDDELSER:Klüvensiek | Sested, Cai (I3398)
|
769 |
BESIDDELSER:Putlos (1585), Klampe (1590), Helmstorf og Panker (1585 efter Otto Rantzaus død)
BIOGRAFI: Immatrikuleret 1564 i Leipzig, 1567 hofjunker, hyldede 1580, 1590, 1592 og 1593 , m edbeseglede ratifikationen af 1593. Var 1596 ved kroningen (til Klampe) Kongelig råd, 160 8 Am tmand i Rendsborg | Rantzau, Henrik (I4613)
|
770 |
BESIDDELSER:Til Breitenburg | Castell-Remlingen, Friederica Lovisa Amoena (I10149)
|
771 |
BESIDDELSER:Til Hagen (1618), Haselau og Kaden.
BIOGRAFI: Imm. 1605 i Rostock, 1608 i Heidelberg, kom her 9 aug. 1609 i tvekamp med Christ o ffer Friis, der havde sagt, at han var en dansker, hvortil Pogwisch svarede "Du lyver" og d ro g sin kårde.1617 provst i Uetersen, 1620 kgl råd, 1621 krigskommusær, 1623 sendebud hos K urf yrsten af Sachsen og Kejseren, 1625 sendebud i Braunschweig og hos tilly, 1625 amtman d i Rend sborg | Pogwisch, Sivert (I4915)
|
772 |
BESIDDELSER:til Putlos (af hvilket han 1558 betalte romertog, lensbrev 1562), Löhrstorf o g B rodau.
BIOGRAFI: havde indtil 1542 Neustadt, fra omkring 1544 hertugelig gottorpsk råd og amtma n d i Cismar, havde endnu 1548 Oldenburg i pant, 1560 medlem af Statholderselskabet under Her tu g Adolfs fraværelse | Rantzau, Joachim (I3402)
|
773 |
BESIDDELSER:til Søgård | Ahlefeldt, Claus von (I17835)
|
774 |
BESIDDELSER:Vadskærgaard, Skodborg H. Ansattes ved Rustningen 1525 til to Glavind. Skulle 15 28 følge Kongen udenlands, forseglede s.a. Adelens forpligt til at holde et årlige landemode. . | Friis, Niels Godskesen (I2723)
|
775 |
BESIDDELSER:Övelgönne | Buchwald, Ditlev (I4014)
|
776 |
Besidder af det 2det Bille- Braheske Fideicommis. | Bille Brahe, Preben Baron (I13346)
|
777 |
Beskyldtes for i sin enkestand før 2. ægteskab at have levet etusømmeligt levned. | Vognsen, Jolande Jespersdatter (I4383)
|
778 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Gertsen, Gerhard Wilhelm (I17470)
|
779 |
Bestyrede skolen for sin far fra 1812, blev skolelærer ogkirkesanger 1829. Sem . S k å r u p 1 8 1 2 (Degne og skoleholdere,s. 30). 2 døtre. | Reichstein, Thiis Martin (I11451)
|
780 |
Besøgte 1489-90 klosterskolen i Preetz. Var 1497 page, senere hofsinde hos hertug Frederi k o g ledsagede denne 1502 til Stendal. Skrives 1504 til Saxtorp. Var 1507-09 foged i Slesvig stift, 1508 amtmand i Plöen.
Fik 1509 af hertugen for tro tjeneste overdraget indkomsten af 27 gårde i Svansø. Var 1510 - 1 8 amtmand i Steinburg og i 1520 hertugens råd . Opsagde 1523 kong Christian II troskab, sam me år og fremtil 1542 amtmand på Nordborg ( Als), der med amtet blev pantsat til ham på l ivs tid. I 1532 beskikket til under Otto Krumpen at føre den fangne kong Christian II fra Køb enha vn til Sønderborg. Medforseglede 1533 unionen. Ledsagede 1538 kongen til Hamburg. Havde 1539 sammen med Johan Rantzau statsholderskabet i hertugdømmerne.
Erhvervede 1539 gård og gods Stubbe med Bystorp (Riseby sogn) og Guggelsby (Siseby sog n ) . Delte (skiftede?) omkring 1542 med sine sønner. Udstedte 1544 revers til kong Christian III o m at ville holde Sønderborg slot til tro hånd. | Ahlefeldt, Godske von (I2992)
|
781 |
Betonstøberi i Køge. | Steenberg, Ove Fog (I19397)
|
782 |
betænkte i sit testamente Domkapitlet i Slesvig | Ahlefeldt, Henrik von (I1807)
|
783 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fohrmann, Gerhard (I25233)
|
784 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Holz, Johanne (I15919)
|
785 |
Bielefeld, Tyskland, 8, 31, 59, 52, 1, 59
Bielefeld, Tyskland, 8, 31, 59, 52, 1, 59 | Fohrmann, Karl (I15613)
|
786 |
Bielefeld, Tyskland, 8, 31, 59, 52, 1, 59
Bielefeld, Tyskland, 8, 31, 59, 52, 1, 59 | Holz, Wilhelm (I15738)
|
787 |
Bielefeld, Tyskland, 8, 31, 59, 52, 1, 59 | Holz, Helene (I15165)
|
788 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fohrmann, Thorsten (I25137)
|
789 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fohrmann, Laura Marie (I25138)
|
790 |
Bild | Frost, Cecilie Jensdatter (I16064)
|
791 |
Biografi - Biography
Birger - som i islandska kilder kalles Brosa (den leende) - var i henhold til Saxo sønnesønn til Folke [den Tjocke] som var gift med en av Knud II den Helliges døtre. Farens namn var ifølge en anførsel i Varnhems kloster Bengt Snivils. Kilder fra 1400-tallet oppgir at Bengt var far til jarlene Birger (Brosa) og Karl (den døve) samt til Magnus Minneskiöld. At Birger Brosa hadde to brødre med navnene Magnus og Karl bekreftes av bevarte brev. Av disse fremgår imidlertid ikke at Karl er identisk med jarlen Karl som nevnes i 1400-talls opptegnelsen. Bengt ble tydeligvis oppkalt etter sin mors farbror, prins Bengt, som falt sammen med morfaren, kong Knud II den Hellige, i 1086. Bengt og Knud var begge sønner til kong Svend II Estridsson.
I Erich Brandenburg: angis at Bengt var gift med Sigrid, datter til Bengt Lagmann. Odd F. Fladstad kaller ham feilaktig Bengt Magnusson Svivel. | Folkesson, Bengt Snivel (I15960)
|
792 |
BIOGRAFI Fik 1487 med sin ægtefælle Eskebjerg på livstid. Sad 1502 som enke på denne gård og havde 1510 som enke Pederstrup Birk, da hun solgte sit gods i ribe, som havde tilhørt under hendes morfar (!), Christiern Frille, levede måske endnu 1525 som enke. | Reventlow, Ingeborg (I2680)
|
793 |
BIOGRAFI:
DAA 1939:
Stillede sig 1441 som tilhænger af kong Erik i spidsen for bondehæren, der gik mod Ålborg, slagen ved St. Jørgensbjerg 6 (8) juni, faldt i Kong Christoffers hænder, henrettet og stejlet i Ålborg 12 juni og hans gods erklæredes forbrudt. Kendt fra folkevisen om Kong Christoffer og Henrik Tagesen.
_____________
DBL bind 19:
Da Bondebefolkningen i Egnene Nord for Limfjorden 1441 rejste sig til Opstand mod Kong Christoffer af Bayern, valgte Oprørerne H. T. R. til deres Høvedsmand. I Begyndelsen havde de Heldet med sig, ogved en Kamp Nord for Aalborg aflivedes den forhadte Lensmand Eske Brock; men da Kongen selv kom til med friske Tropper, vendte Lykken sig, og ved St. Jørgensbjerg i Hanherred led Bønderne 6. Juni et afgørende Nederlag. Ifølge den Folkevise, som er vor Hovedkilde til Viden om disse Begivenheder, blev H. T. R. efter et mandeligt Forsvar nedhugget under selve Slaget; andetsteds fra ved vi imidlertid,at han toges til Fange og først nogle Dage senere maatte bøde med Livet. Om hans Motiver til at slutte sig til Rejsningen vides intet sikkert ; snarest maa det formodes, at han har hørt til den fordrevne Kong Eriks Tilhængere. Hans personlige Formueforhold var ingenlunde særlig slette; efter Faderen havde han arvet en Part i Bjørnholm paa Djursland, og desuden ejede han andet Gods, der efter hansDød ligeledes inddroges under Kronen.
___________________
Reventlow, Henrik Tagesen, –1441, tilhørte en i 14.
Aarhundrede indvandret holstensk Slægt; hans Fader, Ridderen Tage
Henriksen, ægtede o. 1410 hans Moder, Fru Elsof, der da var
blevet Enke efter Hr. Zabel Kerkendorp.
Sønnen maa saaledes
endnu have været en ung Mand, da han kom til at spille en
Hovedrolle under de Bondebevægelser, der vise sig rundt om i
Danmark paa den Tid, da Erik af Pommern blev fordrevet, men om hvis nærmere Karakter man uheldigvis i høj Grad savner
Oplysninger. I Begyndelsen af 1441 stode Vendelboerne og andre
nørrejyske Bønder i Vaaben, som det synes paa Grund af en af
Christoffer af Bajern paalagt Skat, og som deres Fører nævnes H. T.
Under et Sammenstød 3. Maj vandt Bønderne Sejer over Adelen,
og den slemme Bondeplager Eske Brock (III, 88) blev halshugget
af dem. Senere kom Kongen selv til, og paa St. Jørgensbjærg i
Han Herred bleve Bønderne fuldstændig overvundne (6. Juni).
Den
Folkevise, der har besunget Kampen, lader H. T. falde i Slaget;
i Virkeligheden blev han taget til Fange og 12. Juni henrettet i
Aalborg som Oprører.
Efter sine Forældre havde han arvet en
Del af Gaarden Bjørnholm, som Kongen skjænkede til Otte
Nielsen Rosenkrantz; en Broder, Ove Tagesen til Vingegaard, levede
endnu længe efter.
S. Grundtvig, Danm. gml. Folkeviser III, 601.
Barner, Fam. Rosenkrantz’ Hist. I, 122 f.
Kr. Erslev. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900) | Tagesen, Henrik (I1729)
|
794 |
BIOGRAFI: "The most noble statesman Danmark has reared". So writes a historian of the twentieth century of Christian Ditlev Frederik Viscount Reventlow, owner of vast forested Danish estates, holder of important offices during the years around 1800, a devoted servant to his King and his Country, an outstanding reformer of rural life in Danmark and not least a born scientist and investigator into the nature of tree growth.
C. D. F. Reventlow was born on March 11, 1748 in Copenhagen, the first son of Christian Ditlev Reventlow (I710-1775) and Johanne Frederika Sophie, Baroness of Bothmar (1718-1754).
The Reventlow family is mentioned in the historical annals of Danmark and Holsten as far back as the year 1223. The first member of the family to take prominent part in the political life and government of the Kingdom of Danmark was Conrad Reventlow (1644-1708) a keen diplomat who, on behalf of the Danish king, negotiated with France, England and Holland regarding the freedom of Danish sea trade during the naval warfare of these countries around 1690 . From 1699 to his death in 1708 he was Lord Chancellor to the absolute monarch, Frederik I V.
Among his numerous offices may also be mentioned that of Chief Conservator of the Royal Forests which he held from 1680 to 1699. During this period two decrees were issued which are outstanding in thehistory of Danish forest policy. These were the decree of December 29 , 1681 prohibiting deforestation and the decrcee of September 13 1687 concerning the management not only of the Royal Forests butof private forests as well.
Conrad's son, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) is remembered for his military achievements. He succeeded his father as Chief Conservator of the Royal Forests, but this was probably an honorary courtcharge as he spent most of his time as leader of a Danish army hired out for warfare in foreign countries. When the king, Frederik IV, who was married on his left hand to Reventlow's sister, diedin 1730, the new king, Christian VI, deprived Christian Reventlow of all his offices. He thereupon retired to his estates.
Christian's son who bore the same name of Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) was the father of C. D. F. Reventlow. He abstained from taking high offices and lived mainly for managing the many estates he had inherited from his parents. When his wife died in 1754, leaving him with four children of whom the eldest was only 6 years old, he was much depressed. He married again in 1762, and togetherwith his second wife, Charlotte Amalie, born Holstein, (1736-1 792) created a greatly beloved home for his gifted children.
His two sons, Christian Ditlev Frederik and Johan Ludvig (1751-1801) were Titelated by their father so that they were equipped to hold high office under the Danish government. In 1762 both boys were sent to school at the academic gymnasium of Altona in Holsten where they learned much but also followed the unfortunate custom of drinking and brawling in the streets . Luckily they were prevented fromrunning away from the gymnasium to join the Prussian army . In 1764 they were transferred to the Academy of Sorø on Zealand under the charge of a private tutor Dr. med. Carl Wendt (1731-1815) and thisproved very successful. Dr. Wendt remained a close friend of the Reventlow family until his death and collaborated with C. D. F. Reventlow in later years when they both held high office in the Danishgovernment.
In 1767, having completed their Titelation at Sorø Academy, the two brothers and their tutor set forth on a long journey to foreign countries. They first spent two years at the Universit y of Leipzig.Here C. D. F. Reventlow became influenced for life by the ideas of the German philosophers, C. F. Gellert (1715-1769) and Christian Garve (1742-1778), on social ethics and especially on freedom of tenure. In the spring of I769 they left Leipzig to go to Frankfurt a. M. and Heidelberg, and from there to Switzerland. During the first months of the year 1770, they studied in Paris and then proccededto England for a stay of several months at Oxford. This travelling was not intended for sightseeing but primarily for meeting prominent people, scientists and government administrators and to study agricultural reform, silviculture, manufacturing and mining, all of great interest for young noblemen who were one day to own great landed and forested estates and presumably to hold high office in theDanish gove rnment.
In the autumn of 1770 they returned from England to Danmark via Belgium and Holland. But the political situation had become rather complex, and so the two young Reventlows were once more sent by theirfather from Danmark to study for a year in Sweden and Norway. Then at last , C. D. F. Reventlow was allowed to settle at Christianssæde on Lolland, one of the estates owned by his father. In June l774he married Charlotte v. Beulwitz (1747-1822) and so began an extremely happy family life. In 1773 Reventlow recieved his first official appointment - as Gommissioner in the State Department for Economy and Trade - and from then on he rose gradually to higher and higher office.
In 1775 he inherited from his father a number of estates in the southern part of Danmark, on the island of Lolland. Here he immediately began almost revolutionary agricultural reforms based on what hehad seen, particularly in England. His entire possessions, comprising 32 villages with 270 tenant farms were mapped. The fields which had hitherto been cultivated by the common field system, in village-community, were allotted separately to each farm . Modern buildings were erected on each farm in the middle of its own fields. Better tools for tillage were introduced. Villeinage was abandoned andcompensated by the payment of rents fixed according to the varying prices of agricultural products.
Schools were established and midwifery organized. For the better management of the forests he sought the assistance of a Hanoverian forester, G. W. Brüel (1752-1827), who was well acquainted with thenew German ideas of high forest management. These activities on his own estates gave him a very valuable basis for introducing corresponding reforms throughout the entire country.
In 1784 a court-revolution took place, overthrowing the reactionary reign of the Dowager Queen who on behalf of her stepson, the insane Christian VII, had taken over the autocracy. The Prince Royal, later Frederik VI (1768-1839) was established as Prince Regent. Reventlow took a prominent part in this revolution and from then until 1813, when he took his leave, he worked in close and friendly collaboration with the Prince Regent, who became the Sovereign in 1808.
The reforms carried out by Reventlow during these 29 years were many and varied. First should be mentioned the agricultural reforms along the lines introduced by himself upon his own estates. During the years from 1781 to 1800 agricultural conditions in Danmark were totally changed and the life of a Danish peasant revolutionized. Since the Middle Ages by far the largest part of the farm land had been cultivated, according to the communal system of agricultur e , by peasants who were copyholders under the great land owners. A land owner had the privilege of terminating copyhold rights at will and any of the peasants on the estate could be forced to move to an unoccupied strip holding. The copyhold rents were unspecified, especially that portion which comprised enforced labour on the estatei. e. villeinage. This had come into being in the middle of the fifteenth century and under this form of tenure no peasant was allowed to leave his birthplace without permission of his lord and master. This compulsory restraint was abolished in 1702, but was re-established in 1733 under a form known as "adscription".
In 1781 a Royal Ordinance proclaimed the voluntary abandonment of the collective system of a g riculture involving the exchange of strip holdings for one compact holding. However this h a d no practical value before radical agricultural reforms were carried through by co-operation between Reventlow, A. P. Bernstorff (1735-1797) and C. Colbiørnsen (1749-1814), his colleagues in the Cabinet. First the copyholds under the Royal Estates in northern Zealand were abolished, farmhouses and buildings were moved from the old villages out into the fields and the farms themselves were transferred to thecopyholders on reasonable terms, either as copyhold or as freehold. In 1787 definite rules were fixed for legal transactions between the estateowners and the copyholders. For this purpose a series ofactions were taken towards abolishing tenure in villeinage and transferring the farms under copyhold or freehold. I n 1788 the adscription was abolished.
These important and comprehensive reforms were the basis for the great development of Danish agriculture from the time they came into effect until the present day.
Reventlow promoted further social advancement for the common people through new laws on the treatment of prisoners, poor relief and the establishment of primary schools all over the country. He participated in the reorganization of the state finances and the banking system and in the establishment of a new credit institution for financing the reforms of the land owners and farmers. Trammels on thetrade of corn and other agricultural produets were abolished . Better roads were constructed and new harbours built. The Royal silver mines in Norway were rationalised. Measures were taken to check the migration of sand dunes over fertile soils in the coastal distrikts. Last but not least, he worked for the improvement and spread of organized forestry in Danmark.
Danmark's unfortunate participation on the side of France in the Napoleonic wars, with the naval battle in the harbour of Copenhagen in 1801, and the bombardment of Copenhagen in 1807 necessitating the maintenance of an expensive army, brought the Kingdom of Danmark to bankruptcy in 1813. Reventlow could not agree with the King, who during his later years had grown very self-confident, about the correct methods for handling this difficult situation. Therefore Reventlow requested permission to resign as Chancellor. This was granted in December, 1813 .
He then retired to his estates, Christianssæde and Pederstrup, on Lolland. Here he found full and satisfactory occupation in managing his estates, in building a new house at Pederstrup and in literarywork. Owing to frugal living his health was good throughout his life until he died on October 11, 1827 at the age of 78 years.
Reventlow was buried at the churchyard of Horslunde near Pederstrup, characteristically at a place he himself had chosen in the part of the churchyard where hitherto only poor people were buried. A modest stone was placed on the grave with an inscription composed by him sel f . This inscription tells us of a man who although self-confident and aware of his own a chievements was humble towards Godand man: "Strongly he felt his faults and shortcomings, yet God strengthened him and gave him health, energy and courage to serve with loyalty, eager ness and good fortune his King and his Country through a number of years, aided by many noble collaborators, and to accomplish much to the honour of God and the benefit of Danmark. Through 48 years he was happily married to F. L. S. C. v. Beulwitz, who was pious, wise and gentle . Their marriage was blessed with 12 children of whom 9 survived them. They loved God and humanit y, bore hatred to none, lived and died in the hope of a happy resurrection in Jesus Christ, our Saviour. You, who read this, work too with the gifts God has bestowed upon you, and leave the glory to God alone".
Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11 marts 1748, død den 11 oktober 1827.
Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv.
I 48 år var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i håbet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser.
Du, som læser disse linier, åger med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.
Not all of his contemporaries, however, looked upon C. D. F. Reventlow as a benefactor of his countrymen. The greater part of the landed nobility of his time was opposed to his agricu lt ural reforms,which they considered ruinous to themselves and to the country, and they bel iev ed him to be a radical traitor to their class. An obelisk commemorating the abandonment o f ad scription was erected in1792 at the West-Gate of Copenhagen today the heart of the city . But in 1938 contributions from the entire country made it possible to acquire the mansion and park on C. D. F. Reventlow's beloved estate of Pederstrup to restore building to the original plan of Reventlow and to create in the rooms of his own home a Reventlow Museum containing furniture, pictures and books relating to the life of C. D. F. Reventlow and his family. | Reventlow, Greve Christian Ditlev Frederik (I10832)
|
795 |
BIOGRAFI: Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsen blev født den 30. november 1900 og døde i 1967 . På 100 års dagen for hans fødsel - torsdag den 30. november 2000 - var der legatuddeling fr a en fond, derer oprettet for at ære hans minde. Det foregik i Kulturhuset Pavillonen i Gren aa, hvor den første legatuddeling i fondens historie udløste en samlet legatportion på 145.00 0 kroner, så der var ikke just tale om småpenge for de fem legatmodtagere, hvoraf de fire e r i gang med en videregående uddannelse, mens den femte portion gik til en læge, der forske r i øjensygdomme. Alle har én eller anden form for tilknytning til det østlige Djursland. Ba ggrunden for fondens eksistens er som følger: Den 1. maj 1986 døde fru Maria (kaldet Mary) Po ulsen. Hun var enke efter isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsen, der altså døde helt tilbage i 1 967. Han, og tidligere hans far, havde da drevet isenkramforretning siden slutningen af 1800- tallet i deres ejendom Storegade 12 i Grenaa. Efter hans død drev fru Poulsen forretningen vi dere frem til slutningen af 1982, da hun solgte forretningen til anden side. Der er tale om d en forretning, som i dag kendes under navnet Inspiration. Maria Poulsen boede selv i ejendom men helt frem til sin død den 1. maj 1986 - 89 år gammel. Ingen arvinger Da ægteparret ikk e havde livsarvinger, var det et testamentarisk ønske fra fru Poulsen, at der efter hendes dø dskulle oprettes en fond i hendes mands navn, for på den måde at ære hans minde. Fondens nav n skulle være: »Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens Fond«, og den blev en realitet i begyndel sen af 1987. Selve ejendommen blev solgt af fonden i 1998/99, så det er ganske betydelige mid ler denne grenaaensiske fond råder over, hvilket da også afspejles i de legatportioner, der b lev uddelt for første gangi fondens historie på 100 års dagen for isenkræmmer Chr. Reventlo w Poulsens fødsel. Hans fødselsdag vil også fremover udgøre fondens årlige legatuddelingsdag. | Poulsen, Maria (I15658)
|
796 |
BIOGRAFI: Var 1411 Ridder og tilskødede da Bisp Peder i Roskilde al sin frues arv efter hendes broder hr Zabel Kerkendorp i Hørby. Var 1412 Forlover ved forliget med Hertuginde Elisabeth. | Henriksen, Tage (I18147)
|
797 |
BIOGRAFI: var 1481 i St. Johannes Kloster i Slesvig | Reventlow, Margrethe (I2137)
|
798 |
Birger Jarl föddes i början av 1200-talet i Bjälbo i Östergötland där ättens stamgods låg. Föräldrarna var Magnus Minnessköld av Folkungaätten, eller Bjälboätten, och Ingrid Ylva som tillhörde den sverkerska kungaätten. Birger jarl gifte sig med den danska kungen Erik Knutssons dotter Ingeborg och fick sex barn, varav två blev kungar: Valdemar och Magnus Ladulås. Under större delen av Valdemars regeringstid var det Birger Jarl som var rikets verklige ledare eftersom sonen var minderårig.
Ett bevis på Birger jarls personliga kraft och dominerande ställning var hans genomdrivande av de viktiga edsöreslagarna. Dessa var de första riksgiltiga lagarna. De föreskrev om kvinnofrid, hemfrid,tingsfrid och kyrkofrid. Birger jarl befäste den nygrundade handelsplatsen Stockholm 1252 till skydd mot plundringar av sjöfarare österifrån. Tack vare denne östgöte kunde huvudstaden fira sitt 750-årsjubileum 2002. Birger jarl avled 1266 och är begravd i Varnhems klosterkyrka i Västergötland.
________________________________
Birger jarl, död 1266, statsman, enligt traditionen av Folkungaätten, Sveriges styresman 1248-66 under svågern Erik Erikssons och sonen Valdemars kungatid.
Tronstrider mellan Sverkerska och Erikska ätterna försvagade kungamakten, och statsledningen låg helt i Birgers händer, särskilt sedan hans son Valdemar 1250 valts till kung. Ett uppror mot Birger ochhans ätt slogs ned 1251.
Under Birgers regering skapades en stark central regeringsmakt i Sverige på bekostnad av de olika landskapens intressen. Birger utförde ett storartat lagstiftningsarbete; särskilt kända är de så kallade fridslagarna (bl. a. hemfrid och kvinnofrid). Dessa lagar utgjorde de första svenska rikslagarna. Birger hade kyrkans stöd sedan han förhandlat med påvens sändebud vid kyrkomötet i Skänninge 1248.Han företog ett korståg till Finland, där han anlade fästet Tavastehus.
Birgers utrikespolitik syftade till samförstånd inom Norden. Han försökte främja handelns utveckling bl a genom handelsavtal med Lübeck.
Birger jarl anses också ha grundlagt Stockholm. År 1252 undertecknade han två så kallade skyddsbrev, som är daterade i Stockholm. Det är första gången stadens namn förekommer i ett dokument.Av denna anledning anses Stockholm ha fötts detta år. Någon stad grundade han inte, men han lät bygga en befästning på den nuvarande Helgeandsholmen för att säkra inloppet till Mälaren.
Birger hade sex barn med Ingeborg, bland dem två som blev kungar: Valdemar och Magnus (Ladulås). Han gifte 1261 om sig med Mechtild av Holstein.
Han ligger begravd i Varnhems klosterkyrka tillsammans med sin maka Mechtild och sonen Erik. Graven öppnades och restaurerades första gången 1922 och har åter öppnats 2002. En DNA-analys har utförts och bekräftar, att det är Birger jarl, som ligger i graven.
til Bjelbo, Rigsforstander i Sverige (1250-66) | Sverige, Birger Magnusson Jarl af (I368)
|
799 |
Birger Magnusson , hertig , kung av Sverige . Han valdes redan 1284 till Kung i Skänninge som ett sätt av Magnus att säkra tronen inom familjen. Kröningen skedde först 1302, även då i Skänninge, tillsammans med sin drottning. Efter att Magnus dött 1290 fungerade en (förmyndarregering till år 1298, under Torgils Knutsson ). Född år 1280 som son till Magnus Ladulås och Helwig av Holstein . Gift år 1298 med Märta Eriksdotter av Danmark , dotter till danske kungen Erik Klipping ). Död 1321. Begravd i Ringstedts kyrka på Jylland. | Sverige, Birger Magnussen, Konge af (I21901)
|
800 |
birkedommer på Øland. Skifte efter ham 7. May 1777. | Widsted, Theodosius (I9435)
|
|