| |
Match 801 til 850 fra 11,373
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 801 |
Birth & death dates from his son's (Stig Jørgensen's)chart. Marriage date from unpu b l i s h e d b i ography of RobertWilliam Crawford Meason Laing. Owner of Stein Laboratory i nD an ma rk .
Sdb | Jørgensen, Gunner (I14390)
|
| 802 |
Bisat I Mariager kirke, senere begravet I Udbyneder Kirke | Brahe, Beathe (I4310)
|
| 803 |
Biskop i Viborg
(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Kjeld Bugge i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift bd 31 1986)
Steen Thomsens database dec 1997 | Tetens, Stephan (I11606)
|
| 804 |
Bjørn Andersen Bjørn (den yngre) 1532-83 til Vinstrup og Stenalt, rigsråd. , f. 30 juli 1532 på Stenalt , d. 15. okt. 1583 på Bjørnsholm, begr. i Ørsted kirke. Forældre Anders Bjørnsen Bjørn til Stenalt, (d. før 1540) og Anne Gjordsdatter Drefeldt.
Gift 1. med Sidsel Truidsdatter Ulfstand, d. 7 aug. 1561, begr. i Ørsted kirke, datter af Truid Gregersen Ulfstand til Torup og 1. hustru.
2. gang gift 29. juni 1567 på Københavns slot med Karen Henriksdatter Friis, f. 21. dec. 1541 på Ørbæklunde, begr. 3. juni 1601 i Ålborg Bodilskirke, datter af Henrik Friis til Ørbæklunde (1496-1571)og Margrethe Nielsdatter Bild (1508-71).
Bjørn Andersen Bjørn var landsdommer i Sjælland 1562-66, proviantmester samme sted 1563-66. Foruden en række mindre len i Danmark og Norge havde han Københavns slot og Aalborghus fra 1580 til sin død.1567 blev han rigsråd. Ved arv og giftermål samlede han betydelige godsrigdomme, i Jylland Stenalt og Vor, i Sjælland Vinstrup og Vinderup (nu Eriksholm). Sine sjællandske gårde mageskiftede han 1573til kongen mod hovedparten af Vitskøl kloster og andet gods i Jylland. Af Vitskøl kloster oprettede han hovedgården Bjørnsholm, og denne såvel som sine andre gårde forsynede han til dels med helt nyebygninger, mens han samtidigt iøvrigt tog sig af de tilliggende kirker og skoler. Bjørn Andersen Bjørn hørte til den historisk interesserede kreds inden for højadelen, der støttede Anders Sørensen Vedels arbejde, og det var på hans opfordring at Hans Mogensen oversatte Philippe de Commines Memoirer. - Ligsten med portræt i Ørsted kirke.
Danmarks adelsårbog, IV 1887, s.94 f.; Kancelliets brevbøger 1561-83, udg. v. L.Laursen, 1893-1903. Samme: Kronens skøder I, 1892. Samlinger til Fyens hist. og topogr. III 1865 s. 154, 156 f., 160, 163. Norske rigsregistranter, I og II 1861-63. Hans Mogensens oversættelse af Philippe de Commines Memoirer, udg. af Poul Nørlund 18913-19.
Thiset (Povl Bagge) | Bjørn, Bjørn Andersen (I3860)
|
| 805 |
Bjørn Andersen Bjørn (den yngre) 1532-83 til Vinstrup og Stenalt, rigsråd. , f. 30 juli 1532 på Stenalt , d. 15. okt. 1583 på Bjørnsholm, begr. i Ørsted kirke. Forældre Anders Bjørnsen Bjørn til Stenalt, (d. før 1540) og Anne Gjordsdatter Drefeldt.
Gift 1. med Sidsel Truidsdatter Ulfstand, d. 7 aug. 1561, begr. i Ørsted kirke, datter af Truid Gregersen Ulfstand til Torup og 1. hustru.
2. gang gift 29. juni 1567 på Københavns slot med Karen Henriksdatter Friis, f. 21. dec. 1541 på Ørbæklunde, begr. 3. juni 1601 i Ålborg Bodilskirke, datter af Henrik Friis til Ørbæklunde (1496-1571)og Margrethe Nielsdatter Bild (1508-71).
Bjørn Andersen Bjørn var landsdommer i Sjælland 1562-66, proviantmester samme sted 1563-66. Foruden en række mindre len i Danmark og Norge havde han Københavns slot og Aalborghus fra 1580 til sin død.1567 blev han rigsråd. Ved arv og giftermål samlede han betydelige godsrigdomme, i Jylland Stenalt og Vor, i Sjælland Vinstrup og Vinderup (nu Eriksholm). Sine sjællandske gårde mageskiftede han 1573til kongen mod hovedparten af Vitskøl kloster og andet gods i Jylland. Af Vitskøl kloster oprettede han hovedgården Bjørnsholm, og denne såvel som sine andre gårde forsynede han til dels med helt nyebygninger, mens han samtidigt iøvrigt tog sig af de tilliggende kirker og skoler. Bjørn Andersen Bjørn hørte til den historisk interesserede kreds inden for højadelen, der støttede Anders Sørensen Vedels arbejde, og det var på hans opfordring at Hans Mogensen oversatte Philippe de Commines Memoirer. - Ligsten med portræt i Ørsted kirke.
Danmarks adelsårbog, IV 1887, s.94 f.; Kancelliets brevbøger 1561-83, udg. v. L.Laursen, 1893-1903. Samme: Kronens skøder I, 1892. Samlinger til Fyens hist. og topogr. III 1865 s. 154, 156 f., 160, 163. Norske rigsregistranter, I og II 1861-63. Hans Mogensens oversættelse af Philippe de Commines Memoirer, udg. af Poul Nørlund 18913-19.
Thiset (Povl Bagge) | Friis, Karen Henriksdatter (I4263)
|
| 806 |
Bjørn Andersen Bjørn, d. tidligst 1507, til Stenalt, adelsmand.
Begr. i Frue Kirke i Aalborg. Forældre Anders Jacobsen Bjørn til Vorgård (d.1490) og Anne Lauridsdatter Muus til Stenalt. Gift med Anne Henriksdatter Friis til Odden, d. 1542 ( der var g. 2. med rigsråd Ove Lunge ), datter af Henrik Friis til Stolliggård (g. 2. med Margrethe Mogensdatter Krabbe) og Anne Olufsdatter Lunge til Odden. Bjørn Andersen Bjørn er mest kendt for sin deltagelse i drabet pårigshofmester Poul Laxmand 1502, vistnok kort efter denne begivenhed søgte og fik han af konge og rigsråd dom for, at han kun i nødværge havde bistået hovedmanden Ebbe Strangesen. Hverken denne ellerBAB blev draget til ansvar for drabet, men nævnes tværtimod snart efter i anselige stillinger, BAB 1506 som lensmand i Rugsø herred, 1507 på Ravnsborg.
(Danmarks Adelsårbog IV, 1887, s.91); (Dsk Mag.4 rk, VI 1886,s 287f); C.F.Allen: De tre nordiske rigers historie I, 1864, s. 282 ; E. Arup: Danmarks historie II 1932, s.296. | Bjørn, Bjørn Andersen (I2477)
|
| 807 |
Bjørn, Jacob, 1561-96.
Han blev født paa Stenalt 15. Juli 1561 og var Søn Bjørn Andersen B. og Sidsel Ulfstand. Moderen døde, da han var 3 Uger gammel, og han kom derfor til sin Farfaders Søskendebarn, Dorthe Jacobsdatter B., som var gift med Oluf Glob til Støvringgaard. Hun optugtede ham, til han var i sit 7. Aar.
Faderen sendte ham siden til Herlufsholm, hvor han i nogle Aar gik i Skoleunder Rektor Hans Mikkelsen. Omtr. 1571 sendtes han til Kjøbenhavns Universitet og kom i Huset hos Professor Claus Hammer. Faderen gav ham Mag. Peder Vinstrup til Hovmester, og denne ledsagede derpaa ham og Broderen, Trud B., til Udlandet. I Nov. 1572 indskreves de ved Universitetet i Rostock. Senere opholdt de sig i Leipzigog Wittenberg og kom 1578 tilTübingen, hvor J. B. Aaret efter udgav et latinsk Lykønskningsskrift til sin gamle Skolefælle fra Herlufsholm, Hans Lauridsen Olderup, i Anledning af dennes Magisterpromotion. Skriftet indeholder en Udsigt over de akademiske Grader og Maaden, hvorpaa de erhvervedes. Ikke længe efter rejste han, til Basel, hvor han sluttede sig til to Landsmænd, Jørgen Speil og Anders Krag, og da den sidstnævnte 1582 udgav sin , indledede J. B. dette Skrift med en udførlig Tilskrift til Prins Christian, der indeholder en kort Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Historie. Da Jørgen Speil paa denne Tid mistede sin Moder, Fru Karen Ahlefeldt, tilskrev han ham et latinsk Trøsteskrift, som udkom i Basel 1583. I Okt. s. A. kaldtes han hjem ved Faderens Død, men rejste derefter atter ud. Han opholdt sig o. 1 Aar i Genf i Dr. Bezas Hus, besøgte siden Italien I henved 2 Aar og lod i Venedig afskrive en Del gamle,især historiske Haandskrifter.
1587 kom han hjem og holdt 1. Sept. 1588 paa Stenalt Bryllup med Anne Krabbe, Datter af den lærde Erik K. til Bustrup. Han traadte ikke i Statens Tjeneste, men nødtes paa Grund af legemlig Svaghed tilat leve et stille, tilbagetrukkent Liv paa Stenalt, hvor han tilbragte sin Tid med boglig Syssel. Han oversatte den jyske Lov paa Latin, medens hans Hustru samtidig hermed skal have oversat den paa Højtysk. Hans Oversættelse findes endnu paa Universitetsbibliotheket (A. Magn. Saml. 13. 4to). Deres Ægteskab var barnløst, og han døde 5. April 1596 som den sidste Mand af Bjørn-Stammen.
Bricka og Gjellerup | Bjørn, Jacob Bjørnsen (I4152)
|
| 808 |
Blandt fadderne: Anders Hegelund, Anne Marie Clausdatter,og Mad. Anna Lydixen, Hob r o e . K a l d e r sig siden Andreas.Gift i Sr. Thygesens Gaard. Fik Kongelig bevilling somf ar v e r 21.4 .1 7 5 2ef ter sin mor (Jydske registre 35.67,nr.90, iflg
Nygårds | Wibroe, Anders (I10211)
|
| 809 |
Ble fenrik ved Nordenfjeldske infanteriregiment i 1804 og sekondløytnant
28-6-1805. Under krigen i 1808 deltok han først som efterretningsoffiser
ved grensen, senere ved Norske Jægerkorps under prins Christian Augusts
kommando. Han ble premierløytnant ved Hølandske kompani 15-8-1808,
forsatt til Akershus Skarpskytterregiment 1-7-1810, kaptein og sjef for
Eidsbergske kompani 16-3-1815. Ved den nye hærordningen fra 1-1-1818 ble
han sjef for Elverumske kompani av 1. Akershusiske infanteribrigades
Østerdalske Jægerkorps med bopel på sjefsgården Lillehof i Elverum, som
han drev i ca 20 år til 1830. Fra 1839 var han sjef for Folloske kompani
av Fredrikstadske Musketerkorps, men fikk senere 1. gevorbne
Fredrikstadske kompani. Han bodde da på sjefsgården Vaal i Kraakstad. Han
tok avskjed 29-6-1848. (NSHT XXV-4 s341)
"Han er best kjent fra årene 1820-40, da han bebodde og drev chefsgaarden
Lillehof i Elverum, hvor der ennu (1933) gaar frasagn om "den siste
skiløberkaptein" og hans store legemskræfter. Uten vanskelighet kunde han
bære en sæk salt op trappen til stabbursloftet, og en flok halvdrukne
bønder, som kom kjørende grasat imot ham fra Grundset marked, fikk en
korporlig overhaling som høilig imponerte baade dem og tilskuerne. Som
officer var han en hardhaus, som just ikke sparte sine gutter, og helt
ugrundet var det neppe, naar gaardbrukerne av og til infandt sig hos ham
for at beklage sig over, at han f“r for stridt frem med sønnene deres.
Naar han om høsten drog paa mandskapstegning en 14 dagers tid, med
endestasjon på Heggeriset øverst i Trysil, sittende i sin spisslæde med
arkivskrin og niste, var han ikke god at komme i veien for, men indenfor
den barske mine ulmet et varmt sind, og der blev liv og moro paa Lillehof
naar han kom hjem igjen med en sæk ryper i dumoen. Han var en ypperlig
harejæger og en likesaa ypperlig fortæller av jagthistorier...
(Finne-Grønn: Familien Abelsted, s 39) | Gran, Niels (I12170)
|
| 810 |
Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g | Løvendal, Ulrich Friederich Valdemar (I8316)
|
| 811 |
Ble opptatt som kadett ved Krigsskolen i Christiania, men måtte slutte
pga dårlig helbred. (NSHT XXV-4 s340). | Abelsted, Hans Frederik Von Storm (I16894)
|
| 812 |
Ble sekondløytnant 9-12-1841, premierløytnant 1-8-1852, kaptein og
surnumerær stabskaptein i Artilleribrigaden 11-4-1857, oberstløytnant
3-1-1872, oberst i artilleriet 1-1-1889, avskjed 1897. (NSHT XXV-4 s343) | Gran, Maximil (I13406)
|
| 813 |
Ble sekondløytnant a la suite ved 2. Akershusiske nat. Infanteriregiment
2-7-1784 og overførtes med Ullensakerske bataljon til Norske Jægerkorps
14-1-1803. Han søkte om og fikk avskjed 24-2-1804 med 180 rdl i årlig
pensjon. Han meldte seg igjen til tjeneste under krigen i 1808 og
tjenestegjorde da som sjef for et kompani ved 1. Akershusiske
Infanteriregiments depotbataljon. (NHST XXV-4-s340) | Abelsted, Peter (I11114)
|
| 814 |
Ble sekondløytnant ved Akershus Dragonregiment 20-9-1788, premierløytnant
7-8-1801 da han bodde på Johnsrud på Romerike, rittmester 20-6-1809. Han
fikk i 1802 tillatelse til å gifte seg med jomfru Strøm. Ingen barn. Han
var ikke sterk. (NSHT XXV-4 s340). | Abelsted, Hans (I10696)
|
| 815 |
Ble sekondløytnant ved Christiansandske brigade 15-2-1823,
premierløytnant ved Telemarkske Musketerkorps 14-6-1834, adjutant ved
Laurvigske Musketerkorps 29-10 s å, fortsatte til Hedrumske kompani av
samme korps 1838. Under 16-7-1845 ble han utnevnt til kaptein og sjef for
4. divisjon av Bratsbergs Landværnbataljon. Efter ansøkning fikk han
avskjed i nåde 9-1-1869 med 400 rdl i årlig pensjon, da han måtte reise
til København for å søke legespesialist mot en frembrytende kreft. Han er
den siste fastlønte offiser i den norske hær ved navn Abelsted. (NSHT
XXV-4 s340). | Abelsted, Thomas Gamborg (I12350)
|
| 816 |
Ble, ved kongelig patent av 15-9-1683 opphøyet i den danske adelsstand
som baronesse Løvendal med et våpen som i noen grad peker hen på en viss
forbindelse med den gamle tyske adelsslekt von Pape.[Egon Calundann.FTW]
1683: Udnævnt til Friherreinde af Kong Christian V. | Pape, Margrete (I6617)
|
| 817 |
Blev 1440 af Ludeke von Bochwolde beskyldt for at have frarøvet denneheste og kvæg , b e s e g l e d e 1469 det holstenske adelsforbund, tjente 1488og 1490 ved det gottorpske h of , le ve d e e nd n u1 506. | Rathlou, Otte von (I3341)
|
| 818 |
Blev 1525 takseret til at stille to glavind til rostjenesten. Var 1535 vidne på Holmans herr e dsting. Nævnes 1536 i recessen. Var 1550 tilstede ved kongens retterting i Odense. | Vind, Henrik (I3106)
|
| 819 |
Blev 1580 skudt lam af Philip v. Ahlefeldt, hvem han til gengæld gav banesår | Wisch, Osvald Von Der (I4035)
|
| 820 |
Blev dømt fredløs, men taget til nåde 1486 | Nielsen, Ludvig (I2249)
|
| 821 |
Blev lokket af Peder Mund til Merringgård, der ægtede hende. Hun fik efter hans død tilladels e til at sætte bækken for kirkedørene, da hun havde mistet alt ved en ildebrand. Boede 1693 p å Donslund,var da gift med Laurids Skomager. Ansøgte 1699 som enke om tilladelse til at sætt e bækken for kirkedørene, da hun var bleven mishandlet af uregerlige heste. | Friis, Anne Sophie (I7085)
|
| 822 |
Blev opdraget hjemme indtil 1570, da han trådte i tjeneste hosdronning Dorthea. E f t e r h e n d e s død i 1575 hos hertug Hans afSønderborg. Kom samme år efter anbefaling a f k o n g Fred er i k I I. tilmarkgreve Georg Frederik af Brandenburgs hof. Var dennes munds kæn k o gs endebud , b l. a. t i l Polen og ved kong Stefans kroning. I 1580hofjunker, 1587-8 9 ja gtju nke r, 158 6 hofm est er h os dronning Sofie,1585-97 forlenet med Utstein Kloster . 1588 -95 e fte r indsti lling a frig sråd e t l
ensmand på København
s slot. 1595-1600 lensmand på Kronborg.1596 forlenet med kronens gård Allerød. 16 0 1 - 1 4 p å T r y ggevælde,1614-19 på Gulland.
BESIDDELSER: Eskildstrup
TITEL: Lensmand til København og Kronborg
i tjeneste hos Dronning Dorothea og hertug Hans afSønderborg, Hofmester hos dronning Sophie | Holck, Ditlev (I5103)
|
| 823 |
Blev student (Nyk.F) 1909, cand polyt. Fabriksingeniør 1915, kemiker ved
A/S Flaxe, København s å. Sekondløjtnant i Fæstningsartilleriet. Kemiker
og driftsingeniør ved A/S Kongsil kem fabrik, Glostrup 1917. Kemiker og
afdelingsleder ved Blyantfabriken Viking 1919-24. Konsulentvirksomhed
1924-26. Ingeniør ved Dansk Brandværns-komite 1926. Direktør af samme fra
1947. R. (HHK) | Høeg, Harald (I16981)
|
| 824 |
Bliver som 16 årig gift med den 10 årige Ludwig af Brandenburg, søn af Kong Ludwig af Bayern | Danmark, Margrethe af (I864)
|
| 825 |
Blome, Christoph, 1657-1729,
Gehejmeraad, til Farve og Neverstorf (ved Lütjenburg) var Søn af ndfr. nævnte Henrik B. til Farve, Hagen og Neverstorf (d. 1676). Han var født 11. Maj 1657 og naaede høje Embeder i Statstjenesten: hanblev efterhaanden Jægermester i Slesvig og Holstein 1684, Landraad 1693, Efter sin Afskedigelse fra Konseillet 1708 blev han Amtmand i Steinburg og Gouvernør i Sønderditmarsken. Som Diplomat blev hanstundum benyttet, saaledes var han en af de danske befuldmægtigede ved Fredslutningen paa Travendal. I 1701 blev han Gehejmeraad og fik 1702 Plads i Konseillet, 2 Aar tidligere havde han faaet Danebrogsordenen. I 1708 tabte han Kong Frederik IV's Tillid og mistede sin Plads i Konseillet.
Han var gift med Lucie Beate Buchwald af Prohnstorf og Helmstorf (ved Lütjenburg), som døde 1697.
B. overlevede hende i mange Aar og døde i Hamborg 2. Nov. 1729. | Blome, Christopher (I7997)
|
| 826 |
Blome, Wulf, 1651-1735, Gehejmeraad,
Søn af Henrik B. til Farve og Neversdorf (d. 1676), var født 28. Febr. 1651. Han blev Ejer af Godserne Hagen, Bahrenfleth og Doberstorf, Landraad, Gehejmeraad og Provst for det adelige Frøkenkloster iPreetz. Som Diplomat anvendtes han enkelte Gange, saaledes, da der opstod Uenighed mellem Kong Christian V og Hertug Frederik IV, fordi denne sidste uden foregaaende Meddelelse havde tilladt 500 Svenskere at marchere ind i Hertugdømmerne; under kejserlig, kursachsisk og brandenborgsk Mediation forhandlede da B. og de danske Gehejmeraader Ehrenschild og Johan Hugo Lente med de hertugelig holstenskeMinistre, og det lykkedes at udjævne Uenighederne (Dec. 1696). B., som tidligere havde faaet Danebrogsordenen, udnævntes strax efter Christian VI's Tronbestigelse til Elefantridder (1731).
Han var først gift med Øllegaard Cathrine Rantzau-Ascheberg og derefter med Magdalene Rumohr af Huset Roest.
B. døde 4. Maj 1735. | Blome, Wulf (I8164)
|
| 827 |
Boede 1436-39 på godset Freihoff Schardesbüll. Ejede derudover Holtzacker og Stadum i Eng e o g Leck sogne samt Ruckebüll in Jörl Sogn. Han blev i 1428 udnævnt til medlem af Gertrudsg ilde t i Flensborg. | Petersen, Jes (I20680)
|
| 828 |
Boede 1450 på Arlevad. | Frese, Otte (I1815)
|
| 829 |
Boede 1580 og endnu i 1608 i Ekernförde til sin død. | Rathlou, Cai von (I4431)
|
| 830 |
Boede 1635 på Østrupgård. | Rathlou, Øllegaard von (I5287)
|
| 831 |
Boede 1641, da han tilbød hertugen af Gottorp en af ham opfundetTinctura aurea, i Bo r d e s h o l m , hyldede 1661 hertug Christian Albrecht,opføres 1665 i landsregisteret som r it me st er .
Boede 1641, da han tilbød hertugen af Gottorp en af hamopfundet Tinctura aurea, i Bo r d e s h o l m , hyldede 1661 hertugChristian Albrecht,opføres 1665 i landsregisteret somrit me st er . | Pogwisch, Otto (I6483)
|
| 832 |
Boede 1657-60 i Sønderborg, afstod 1663 Visselbjerg til sin svigersøn. | Ahlefeldt, Margrethe von (I6252)
|
| 833 |
boede 1673-74 hos sin stedfader Peder Norby i fiskehusene i Heinsvig, hvor også søsteren Kirs ine opholdt sig | Friis, Laurids (I6346)
|
| 834 |
Boede i 1626 i Flensborg. | Rathlou, Helvig von (I5191)
|
| 835 |
Boede i Hamborg | Rantzau, Cai (I8716)
|
| 836 |
Boede sammen med broderen Joachim på Merekendorf, da begge i 1440 bevidnede, at de af klost e r et i Cismar var blevet for lenede med dets foged embede, og i 1447 overtog provisoriet ov e r k losteretmed genindløsningsretten til Moresse (Moretze) og Ratmerstorpe, som de i 144 9 fr asto d . Claus skrives 1454 til Merckendorf, var 1456 medlover for hertug Adolf, va r 14 62-6 4 amtm and på Gottorp, 1465-70 kgl. råd, beseglede 1469 det holstenske adelsforbund og 1 470 r ecesse n i Segeberg , havde 1472 pant i Hanerau, afstod 1479 sammen medbrodersønnen Cla us ti l kloste ret Ahrensböck genkøbsretten til de af brødrenes fader pantsatte gårde: Schöne kamp , Dokendor p og Kerstenhage, nævnes 1479 som "Clawes Rathlouwe, Henneken Sone, wonafftic h th o Rendesborc h", hvor han også boede i 1481. Levede 1484 men var død i 1490. | Rathlou, Claus von (I2236)
|
| 837 |
BoGholder ved den kgl. lotteriadministration,kammerassessor. | Feilberg, Carl Elias (I10804)
|
| 838 |
Bokschef i Handelsbanken København | Albeck, Addy (I15735)
|
| 839 |
Bolle Christensen, f. 1574 Løgstrupgård, d. 17. februar 1623, g. 1604 Else Bertelsdatter, d. 24. mars 1653. De fik 6 børn, der af levede fire, Ane, Christen, Else og Kirstine.
Bolle overtog fædrene gård, Løgstrupgård. | Christensen, Bolle (I4821)
|
| 840 |
Bopæl i Gmunden i Østrig. | Hannover, Hertug Cumberland Ernst August II Crown, Prins af (I13962)
|
| 841 |
Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard. Skrives senere til Kalundborg. | Hvide, Ingeborg Esbensdatter (I375)
|
| 842 |
Borger i Abroe ved Tønder | Carstens, Sønneke (I17118)
|
| 843 |
Borgmester i Nykøbing Falster. I alt 4 døtre, hvoraf 2 levede i 1786 | Allerup, Lauritz Thura (I19406)
|
| 844 |
Borgmester og byfoged i Assens samt herredsfoged i Baag og Vends herreder | Uldall, Hans Pedersen (I9575)
|
| 845 |
born Dec. 12, 1574 died March 2, 1619
Queen consort of James I (1566-1625) of Great Britain (James VI of Scotland); although she had little direct political influence, her extravagant expenditures contributed to the financial difficultiesthat plagued James's regime.
The daughter of King Frederick II of Danmark and Norway, Anne was married to James in 1589. Her Lutheran upbringing and frivolous nature cost her the affection of James's Scottish Presbyterian subjects, and James alienated Anne by entrusting the upbringing of their first son, Prince Henry (1594–1612), to John Erskine, 2nd earl of Mar. Nevertheless, after James ascended the British throne in 1603, he and Anne lived in harmony, although they had separate quarters during the last few years of her life. Most of the Queen's time and energy were devoted to lavish court entertainments, and her patronage contributed to the development of the arts, particularly of the masque. She embarrassed James, however, by displaying sympathy for Roman Catholicism. Their second son succeeded James as King Charles I (ruled 1625–49).
__________________________
Anna var datter av Christian III og Dorothea av Sachsen-Lauenburg, datter av hertug Magnus I av Sachsen-Lauenburg og Katarina av Braunschweig-Wolfenbüttel (søster til svenskekongen Gustav Vasas førsteektefelle).
Anna, som var storesøster til Frederik II ( konge av Danmark-Norge 1559-1588), Magnus av Øsel og Hans den Yngre, ble på slottet Hartenfels i Torgau 1548 gift med August I av Sachsen (1526–1586) som ble kurfyrste i 1553. Med ham oppdro hun med stor nidkjærhet og religiøs overbevisning, Augusts foreldreløse niese Anne. Selv fikk hun mange barn men kun få av dem nådde voksen alder.
I Hauptstaatsarchiv i Dresden er det en stor brev- og dokumentsamling etter kurfyrstinne Anna av Sachsen. På slutten av 1500-tallet perfeksjonerte hun kunsten å lage akevitter. Hun etterlot seg 181 typer brennevin smaksatt med krydder og urter, men ingen av oppskriftene er bevart.
Anna døde i Dresden av pest og ble begravet i Freiberger Dom. Hun har fått oppkalt byen Annaburg etter seg, samtAnnenkirche og Alter Annenfriedhof i Dresden. | Danmark, Anne, Prinsesse af (I4707)
|
| 846 |
bortført fra klosteret af sin mand | Sehested, Margrethe (I5658)
|
| 847 |
bortskødede 1408 med sin broder al deres ret i Krønge "som de finge efter deres fader hr. Benedict" | Ahlefeldt, Margrethe von (I1452)
|
| 848 |
Bortskødede 1408 med sin søster al deres ret i Krønge, "som de finge efter deres fader hr Benedict" | Ahlefeldt, Henneke von (I1453)
|
| 849 |
Bosat i England 1862-66, derefter på New Zealand | Fenwick, Charles Lewis Clayton (I12294)
|
| 850 |
Bosat i England siden 1918. Engelsk infødsret 28 juni 1934.(HHK) | Høeg, Torkild (I14850)
|
|
