| |
Match 9,701 til 9,750 fra 11,390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 9701 |
Markgräfin von Meissen | Wettin, Elisabeth (I1075)
|
| 9702 |
Marquess Of Cambridge | Teck, Adolphus, 2nd Hertug af (I14087)
|
| 9703 |
Marquis de Monferrato | Palaiologos, Teodoro (I848)
|
| 9704 |
Marquis de Monferrato | Palaiologos, Gian Giacomo (I1767)
|
| 9705 |
Marskal af Frankrig | Rantzau, Josias (I5592)
|
| 9706 |
Maskinmester | Knuth, Karl Gustav Baron (I15743)
|
| 9707 |
Master of the Grammar School at Musselburg, Scotland | Frazer, David (I22947)
|
| 9708 |
Mathias Hans Rosenørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mathias Hans Rosenørn
Mathias Hans Rosenørn (24. november 1814 i Randers – 30. marts 1902 i København) var en dansk indenrigsminister og stiftamtmand.
Han var søn af generalkrigskommissær Peder Otto Rosenørn (1778-1847) og Eleonore f. Hellesen (1782-1816). Han fødtes 1814 i Randers, blev dimitteret fra Sorø Akademi 1831 og tog 1836 juridisk embedseksamen. Derefter foretog han 1838-40 en rejse i Tyskland og Frankrig, hvor han særlig studerede de europæiske statsforhold, og begyndte under sin stedmoders fader, kancellipræsident Stemanns vejledning1837 at gøre tjeneste som volontær i det danske kancelli, hvor han 1841 udnævntes til kancellist. I begyndelsen af 1843 blev han referendar i kabinetssekretariatet, men udnævntes allerede i slutningenaf samme år til kommitteret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. 1847 blev han stiftamtmand over Island og amtmand i Sønderamt og fungerede 1849 tillige som kgl. kommissarius ved det islandske alting.
21. september samme år udnævntes han under et ophold i København til indenrigsminister, fra hvilken stilling han afskedigedes 13. juli 1851. Som medlem af Statsrådet tog han uden held til orde for etnationalt og politisk samliv mellem kongeriget og det dansktalende Slesvig i alle indre landsanliggender; som fagminister lykkedes det ham derimod at gennemføre forskellige vigtige landbolove. Efter sin udtrædelse af ministeriet var han i et års tid, 1852-53, konstitueret som kabinetssekretær og derefter 1854 i nogle måneder midlertidig chef for det statistiske bureau, indtil han senere samme år udnævntes til amtmand over Randers Amt. Samtidig opgav han sit mandat som medlem af rigsdagens folketing, hvilket han havde haft fra 1849, men var dog senere, 1856-61, medlem af rigsrådet. Under sin rigsdagsvirksomhed tog han navnlig levende del i forhandlingerne om de forfatningsforandringer, som den gang stod på dagsordenen.
Ved siden af sine amtmandspligter, som han røgtede med anerkendt dygtighed og omhu, udførte han som kommissarius for de jysk-fynske statsbaner og forskellige jyske privatbaner et betydeligt arbejde, og han fik endda tid til at fordybe sig i historiske studier, hvis udbytte kom til at foreligge i det med understøttelse af det jyske historisk-topografiske selskab 1873-87 udgivne arbejde Grev Gert ogNiels Ebbesøn, der dog standsede med 1. bind, indeholdende forundersøgelser.
Efter sin afgang som amtmand 1885 udgav han, der i sine yngre år bl.a. havde syslet med statistiske arbejder, desuden Løsrevne Blade af Livsminder (1888), som indeholder flere interessante bidrag tilden politiske historie under Frederik 7.. Fra 1885 var han dansk formand for "Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie". 1838 blev han kammerjunker, 1850 kammerherre og 1885 gehejmekonferensråd.
23. november 1844 ægtede han Ludovica Emilie Olrik (14. juni 1815 – 25. september 1878), født i Helsingør en datter af justitsråd Holger Ludvig O. og Anna Sophie f. Hellesen.
Politisk karriere
• Medlem af Folketinget for
Københavns Amt 3. kreds (4. december 1849 – 4. august 1852)
Viborg Amt 4. kreds (Sønder Vingekredsen) (4. august 1852 – 26. februar 1853)
Københavns Amt 3. kreds (27. maj 1853 – 23. maj 1854)
• Indenrigsminister (21. september 1849 – 13. juli 1851) i Ministeriet Moltke II
Ordner, dekorationer & udmærkelser
• 1852 Kommandør af dannebrogordenen
• 1871 Dannebrogordenens storkors
| Rosenørn, Mathias Hans (I13235)
|
| 9709 |
Mathias Rosenørn (10. april 1676 på Tvilumgård – 29. juli 1725 på Rodsteenseje) var en dansk officer.
Han var søn af kancelliråd Peder Madsen Rosenørn til Tvilum og Anne de Hemmer. Han blev 1697 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1699 sekondløjtnant, 1700 premierløjtnant og samme år kaptajn ved Peter Rodsteens nyhvervede dragonregiment. Med dette gik Rosenørn til Sachsen, Italien og Ungarn; bl.a. udmærkede han sig ved en rytterfægtning ved Torda i Siebenbürgen (29. maj 1706) og steg 1704 til major, 1707 til oberstløjtnant ved M.E. Prehns kyrasserregiment, 1710, efter hjemkomsten til Danmark, til oberst, 1712 til chef for 2. fynske Rytterregiment. Under slaget ved Gadebusch (20. december samme år) tog han med megen bravur del i generalerne Frantz Joachim von Dewitz' og Bernhard Joachim von Mørners tapre indhug, og det fortælles, at han endog havde lejlighed til at redde kong Frederik IV, da han blev forfulgt af svenske ryttere. Under blokaden af Tønning udmærkede Rosenørn sig på ny som rytterfører, men i slutningen af 1715 fik han tilladelse til at sælge sit regiment, hvorefter han levede på sine godser i Jylland, Åkær og Damsgård; han døde 29. juli 1725 under et besøg på Rodsteenseje.
Rosenørn blev 2 gange gift: 1. gang 25. april 1704 med Antoinette Lisbet Friis (2. december 1675 – 6. april 1716), datter af Otte Friis til Astrup; 2. gang 3. august 1718) med Hedevig Margrethe f. Bornemann (16. august 1679 – 7. februar 1749), enke efter etatsråd Bendix Lassen til Åkær og datter af biskop Henrik Bornemann. Hun blev 1731 adlet sammen med en brodersøn og skal have været en «god Poetinde». | Rosenørn, Mathias (I7856)
|
| 9710 |
Mathias, nævnes 1504 med Moderen Abel. Død o. 1520, havde Wandsbeck, der overlodes ham af Curt von Winthem, som 1505 var bleven forlenet dermed af Hertugen. | Rantzau, Mathias (I2617)
|
| 9711 |
Mechelburgsk landråd, Amtmand i Eutin | Bassevitz, Philipp Cuno von (I7509)
|
| 9712 |
Mechlenburgsk råd og arvelandmarskal | Lützow, Joachim von (I23531)
|
| 9713 |
Mecklenborg - Schwerinsk kammerjunker | Rantzau, Ulrik Hannibal (I10019)
|
| 9714 |
Mecklenborg-Strelitzsk kammerherre | Reventlow-Criminil, Greve Adolf Cécil (I14081)
|
| 9715 |
Mecklenborgsk gehejmeråd | Buchwald, Daniel (I6342)
|
| 9716 |
Mecklenborgsk landskænk | Cothmann, Johannes von (I23533)
|
| 9717 |
Mecklenburg-schwerinsk gehejmeråd | Sehested, Cai (I5421)
|
| 9718 |
Mecklenburgsk gehejmeråd og hofmarskal | Linstow, Christoph von (I23526)
|
| 9719 |
Mecklenburgsk landråd | Oldenburg, Claus von (I23535)
|
| 9720 |
Mecklenburgsk landraad | Knuth, Adam von (I4928)
|
| 9721 |
Medbeseglede 1422 (Lafz Thammessøn) et Skøde til Hr. Niels Eriksen Banner, førte 1426 Trætte med Mus af Brusgaardom Gods, som hans Morfader havde i Pant , blev dømt fredløs paa 7 Aar og levede i "Skov og Skjul" | Vestenie, Lavrids (I1805)
|
| 9722 |
Medbeseglede 1469 Adelsforbundet og 1470 Konkordaterne, solgte 1471 (Bene- dictus Poggewisch Wulwessone to Gneningen, Hanssüne SJ med sine Brødre Volf og Hans for 1000 Mk. Landsbyen og Gaard Grote Clawestorpe, Grotenbrode Sogn, til Borgmester og Raad i Heiligenhafen (Vidner: Wulff Poggewisch Hanses Sone, Henningh Poggewisch, Hern Benedictus Sone), nævnes 1473 med Broderen (Wulff u. Benedictas brodere thi Qneningen), og omfattede deres Gods da Dudesche Gneningen i Hansühn og Wendische Gneninge i Nüchel Sogn), var 1475 Medlover for Marianerstiftelsen i Flensborg (B. P. Wulvesson til G.), boede 1487 paa Gneningen, Hansün S., da han til sin og Frue Helvigs Sjæls Frelse skænkede Klostret Cismar 3 Mk. af Indkomsterne af Landsbyen Sussow i Oldenburg, beseglede 1490 (til G.) med Broderen Hans Volfs Søn Pogwisch Delingsakten mellem Kong Hans og Hertug Frederik, var 1497 hertugelig Raad,
Vist død før 1500, da Ditlev v. d. Wisch til Fru Catharine paa Gneningen udstedte en Gældsforskrivning. | Pogwisch, Benedict (I2331)
|
| 9723 |
Medelfar, Mads Jensen, 1579-1637, Biskop, var født 25. April 1579 i Middelfart, hvor hans Fader, Jens Rasmussen, var Raadmand.
1601 ell. 2 blev han Student, maaske fra Assens Skole; men da hans Kaar kun vare ringe, modtog han, efter 1603 at have erhvervet Bakkalavrgraden, den ham tilbudte Plads som Rektor i Svendborg. Efter et Aars Forløb blev han Kapellan ved St. Nicolai Kirke sammesteds. I denne Stilling vandt han i høj Grad Menighedens Yndest; men da han havde baade Lyst og Evne til grundigere Studier, opgav han 1606 sit Kald for at drage udenlands. I Wittenberg tilbragte han under flittig Studering o. 4 Aar, i det han dog gjorde kortere Udflugter til forskjellige andre Universiteter. Forsynet med et udmærket Vidnesbyrd fra sine Lærere i Wittenberg vendte han 1610 tilbage til Kjøbenhavn, hvor han i Okt. s. A. tog Magistergraden. Kort efter (Jan. 1611) blev han Sognepræst i Vejle og 1612 tillige Provst i Nørvangs Herred. 1613 blev han af St. Albani eller Graabrødre Menighed i Odense kaldet til dens Præst. Dette vakte imidlertid stor Fortrydelse i Vejle, og Menigheden her nedlagde Indsigelse derimod. I Følge Kongens Kjendelse maatte M. J. da efter et kortere Ophold i Odense gaa tilbage til Vejle. Men saa gjærne Beboerne i denne By end vilde holde fast paa den udmærkede Prædikant, nødtes de dog til at slippe ham, da Kongen selv 1614 kaldede ham til Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. Her gjorde han sig snart bemærket som en Taler af Rang. Kansler Chr. Friis til Borreby sagde om ham: «Denne Præst kan med Føje kaldes en dansk Taler». 1615 kaldte Christian IV ham til Frederiksborg for at vie Kongen ved venstre Haand til Kirstine Munk. Aaret efter beskikkedes han til Hofpræst eller kongl. Konfessionarius. Som saadan havde han Bolig ved Frederiksborg Slot, hvor Hoffet mest opholdt sig, og 1617 aflagdes han med et Kanonikat i Roskilde. Endelig valgtes han 1620 til Biskop i Lund og kreeredes s. A. til Dr. theol.
Som Biskop deltog M. J. i de Forhandlinger angaaende kirkelige Sager, der forefaldt i hans Tid, uden at noget Særstandpunkt hos ham bemærkes. Hans endnu bevarede Visitatsbog giver et fyldigt Billede af hans Tilsynsvirksomhed. Blandt kirkelige Handlinger, som han udførte, kan særlig mærkes Indvielsen af den skjønne Kirke i Christiansstad (1628), som Christian IV havde ladet bygge (s. «Encoenia sacra, eller Indvielsesprædiken, der H. Trefoldighedskirken i Christiansstad blev indviet», 1633). En lang Række Ligprædikener over Adelspersoner foreligger fra hans Haand. I sin Bispegjerning havde M. J. for øvrigt til Tider alvorlige Ubehageligheder. I Anledning af en Embedsbesættelse kom han saaledes 1629 i Strid med Holger Rosenkrantz til Glimminge, der paa en raa Maade skal have lagt Haand paa Biskoppen i hans eget Hus; og 1635 havde han den Tort, at en Landemodesdom, han havde fældet, underkjendtes af Herredagen, og han selv idømtes en Bøde paa 500 Rdl., der tilfaldt Frederiksborg Skole.
M. J. døde 14. Maj 1637. Han var 3 Gange gift: 1. (1611) med Inger, Datter af Borgmester Jacob Leth i Odense; 2. (1617) med Margrethe Torlofsdatter, Adelsmanden Torlof Knudsens Datter; 3. (1620) med Mette, Datter af Borgmester Mikkel Vibe i Kjøbenhavn. Blandt hans Børn kan mærkes: Justitiarius Christian Madsen Lund (X, 423), den ældgamle Provst Raphael Lund i Norge og Gehejmeraad Mikkel Vibe til Freienfeld. Af Døtrene bleve 2 Stammødre til ansete Slægter (Worm og Numsen).
Zwergius, Siellandske Cleresie S. 542 ff. Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 611 ff. Kirkehist. Saml. 4. R. V.
H. F. Rørdam.
_____________
| Medelfar, Mads Jensen (I5194)
|
| 9724 |
Medical Practitioner | Brown, Dr Keith Sigismund Macarthur (I15080)
|
| 9725 |
Medical Practitioner | Bourke, Dr Richard Ulick (I15689)
|
| 9726 |
Medical Practitioner | Brown, Walter Sigismund (I14365)
|
| 9727 |
Medical Practitioner (Keynsham UK and Parramatta, New South Wales) | Brown, Walter (I13101)
|
| 9728 |
Medical practitioner, Lecturer Sydney University; author | Brown, Dr Keith Sigismund Macarthur (I15080)
|
| 9729 |
medical practitioner; | Brown, Judith Macarthur (I22399)
|
| 9730 |
medl. af Landstinget | Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Joachim (I13366)
|
| 9731 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bille Brahe, Baron Preben (I17897)
|
| 9732 |
Medlem af det ungarnske parlament og det ungarnske overhus | Kaas, Niels Albert (I15048)
|
| 9733 |
Medlem af det ungarske underhus, medlem af kommunalrådet for Budapest, Publicist | Kaas, Ivar August Sigismund (I24027)
|
| 9734 |
Medlem af Flensborg Købmandsgilde | Ahlefeldt, Claus von (I21770)
|
| 9735 |
Mekaniker | Pauls, Ove Axel (I15096)
|
| 9736 |
Meldal, Julius Sophus, 1827-1901, Søofficer, Søn af Sognepræst til Kallehave Carsten Nicolai M. (f. 1767 d. 1833) og Birgitte Frederikke Sophie f. Nyholm (f. 1791 d. 1834).
M. er født 19. Juli 1827. 1835 kom han i Huset hos Kommandør F. A. Paludan i Kjøbenhavn, blev 1838 Søkadet og 1846 Sekondlieutenant; Aaret efter afgik han med Briggen «Ørnen» til Vestindien, anløb undervejs Guinea og var med til at dæmpe et Negeroprør der.
Ved Hjemkomsten 1849 ansattes han i Fregatten «Rota» paa Blokade ved Elben, det paafølgende Aar i Dampskibet «Ægir». 1852 avancerede han til Premierlieutenant. 1851 var M. rejst til Frankrig, opnaaede her at blive Adjudant hos den kommanderende Admiral for Middelhavseskadren, var i Levanten under Admiral Hamelin, da Krimkrigen udbrød, men hjemkaldtes 1854 til Danmark.
Om sin Tjeneste i den franske Marine har han udgivet «Erindringer» (1883). Efter et nyt Togt s. A. (1854) til Vestindien var han 1855-58 ansat som Kadetofficer og umiddelbart derefter en kort Tid ved Gesandtskabet i London. 1860 med Fregatten «Sjælland» til Rio Janeiro og Vestindien, derefter Fører af Postskib fra 1861-64.
Under Krigen 1864 gjorde M. Tjeneste som næstkommanderende i Korvetten «Dagmar» i Nordsøen og Østersøen, var derefter i Middelhavet. 1866 i Fregatten «Peder Skram», der eskorterede Prinsesse Dagmar til Rusland, og var 1867-68 ansat som næstkommanderende ved Søkadetakademiet. Herfra overtog han Stillingen som Adjudant hos Kongen, var 1870 Chef for Panserbatteriet «Lindormen», ledsagede i de paafølgende 2 Aar den kongl. Familie paa Rejsen til Athen og var 1874 Chef for Kadetskibet, der eskorterede Kongen om Bord i Fregatten «Jylland» til Tusendaarsfesten paa Island. M., der allerede 1867 var avanceret til Kapitajnlieutenant og 1868 til Kapitajn, blev 1874 Kommandør.
Som saadan var han 1878 Chef for Fregatten «Sjælland» paa Togt til Norge. 1881 udnævntes han til Jagtkapitajn og foretog s. A. en Rejse til Sydfrankrig med en brystsvag Søn. 1885 var han Chef for Øvelseseskadren og avancerede umiddelbart derefter til Kontreadmiral samt det paafølgende Aar til Viceadmiral. I denne Egenskab har han derefter oftere været Chef for de udrustede Øvelseseskadrer.
1878 fik han Kommandørkorset af Danebrog (1886 af 1. Grad), 1888 Storkorset. – M. blev 1. Jan. 1855 gift med Alvilde Nathalie Ellbrecht (f. 27. Avg. 1831), Datter af Kommandør Carl Ludvig E. (f. 1796 d. 1869) og Birgitte Cathrine Kirstine f. van Deurs (f. 1799 d. 1842).
C. With. | Meldal, Julius Sophus (I13200)
|
| 9737 |
Member Kings Court. | Giedde, Knud (I3731)
|
| 9738 |
Member Kings Court. | Giedde, Knud (I3000)
|
| 9739 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lemming, Nina (I24113)
|
| 9740 |
Meriden 19 to 19 | Best, Barbara Leith (I22432)
|
| 9741 |
Midlertidigt fraværende - havde ophold i København | Worsaae, Caroline (I12882)
|
| 9742 |
Midlertidigt fraværende - havde ophold i København | Rantzau, Greve Carl Frederik (I13084)
|
| 9743 |
Minister | Schimmelmann, Heinrich Ernst (I10931)
|
| 9744 |
Minister Hos Hertug Ernst August Af Brunsvig-Lyneborg | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 9745 |
Minister, Gesandt, hofråd | Eyben, Christian Wilhelm von (I7923)
|
| 9746 |
Ministre plénipotentiaire | Moisson de Vaux, Gaston Albert Joseph Marie (I14872)
|
| 9747 |
Mitherrerin auf Wittensee und Widinghande | Froitzen, Brigitta von (I3024)
|
| 9748 |
Modtog ridderslaget ved Frederik 1.s kroning | Rosenkrantz, Oluf Nielsen (I3008)
|
| 9749 |
Mogens Olufsen Munk blev landsdommer i Jylland i 1521 og året efter var han hovedkraften bag en sammensværgelse mod Christian 2.. I januar 1523 blev han sendt til gottorpske hertug Fredrik for at tilbyde ham kronen. Undervejs besøgte han Christian 2. i Vejle. Munk blev siden rigsrådsmedlem og talte på kongens vegne på Viborgs ting, hvor han verbalt angreb Christian 2. Han blev fjernet fra retten i 1531 som følge af bøndernes utilfredshed med ham. I 1534 medvirkede han til Christian 3.s kongevalg. Han var landsdommer frem til 1542 og trådte tilbage fra rigsrådet i 1544.
| Munk, Mogens (I3291)
|
| 9750 |
Mogens Skeel var søn af rigsråd Christen Skeel til Fussingø og Margrethe Lunge. Han mistede sin mor allerede som toårig i 1653 og blev opdraget hos sin moster Sidsel Lunge på Gavnø, til hun døde 1657 og Mogens vendte hjem til sin far. Mogens måtte som 8-årig nedskrive et meget bittert brev til kongen efter diktat af sin dødeligt syge far. I det tog Christen Skeel sin afsked fra rigsrådet. Kort tid efter døde faren, og Mogens Skeel var nu forældreløs. Han blev en tid sat i huset hos professor Rasmus Vinding.
Herefter er der stilhed omkring hans færden, indtil han i 1668 udnævntes til hofjunker. Mærkværdigt er det dog, at han umiddelbart efter drog ud på en længere udlandsrejse. 1669 var han i Italien og ansat ved hoffet hos Prins Jørgen, der opholdt sig der. Siden gjorde han ophold i Østrig, Tyskland, Frankrig og England inden han 1672 vendte hjem til Danmark og tiltrådte sin hoftjeneste.
1673 var Mogens Skeel på en sendelse til Sverige og derefter kammerjunker hos dronning Charlotte Amalie. Men i 1674 gik han i Vilhelm af Oraniens tjeneste og deltog i kampene i de Spanske Nederlande. Året efter blev han sendt som Danmarks overordentlige afsending til kurfyrsten af Brandenburg, hvor han forblev indtil 1678. I denne tid ledsagede han kurfyrsten ved kampene i Pommern.
4. juni 1679 holdt han bryllup på Egholm med Helle Helene Rosenkrantz (1658-1698), datter af baron Oluf Rosenkrantz. Det følgende år ledsagede han dronning Ulrikke Eleonore til Sverige og forblev der som gesandt indtil maj 1682. Her blev imidlertid hjemkaldt på grund af unåde. Årsagen var uden tvivl hans svigerfars kritiske skrift til forsvar for den danske adel, hvilket Mogens i flere breve havde taget i forsvar. Dog sendtes han året efter i Prins Jørgens følge til England, men en misfornøjet ytring om hans virksomhed derovre i et brev til Conrad Reventlow bevirkede, at han endnu engang blev hjemkaldt til Danmark. Denne nye unåde varede heller ikke længe.
I maj 1684 blev han udnævnt til virkelig etatsråd og 1686 til stiftsbefalingsmand over Århus Stift og amtmand over Aarhusgaard og Stjernholm Amter. Disse embeder ombyttede han 1688 med Viborg Stift og Hald Amt. Samme år blev han tillige Ridder af Dannebrog. I marts 1692 sendtes han som gesandt til England, hvor det blev en væsentlig opgave for ham at modarbejde Robert Molesworths angreb på Danmark. Men han ønskede selv at kaldes tilbage og opnåede det også. Danmark nåede han dog ikke, da han døde på hjemrejsen i Lingen 5. august 1694. Hans enke overlevede ham fire år.
Det er især som forfatter, at Mogens Skeel har gjort sig bemærket. Han skrev en række latinske og danske digte, som dog ikke har haft den store betydning. Hans sproglige evner kan man dog allerede spore i en oversættelse af tyskeren Martin Opitz’ sangspil "Judith", som Mogens Skeel udgav som 16-årig.
Mest betydningsfuldt er det satiriske drama "Grevens og Friherrens Komedie", som man med ret stor sandsynlighed kan tilskrive Mogens Skeel. Komedien giver os et levende indtryk af den harme, som kredse af den gamle danske adel nærede over for den nystiftede "embedsadel", der var opstået med enevældens indførelse i 1660. Komedien er desuden det første originale forsøg på at indføre principperne for det ny kunstdrama på dansk grund. Skriftet må være forfattet 1675, da det allerede i juli samme år omtales i et brev fra Christoffer Lindenov til Griffenfeld. Det gjorde en betydelig opsigt, måske også større end forfatteren havde tænkt sig. Lindenov skriver, at dets forfatter "burde at lade sig ørne paa Kaget", men hans anonymitet blev i alt fald ganske godt dækket. | Skeel, Mogens (I6917)
|
|
