PortrætterSlægten Reventlow:
 Christian Detlev Reventlow(1775 - 1851)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
 Frantz Rantzau(1555 - 1612)
Jeg betror Dig denne Fane, fordi jeg ved,
at Du er en ærlig og modig Mand.
Du skal føre den, som det sømmer sig en trofast Kriger.
Du skal værne den som en Dannemand værger sin Ægtehustru.
Du skal svinge den over ærlige Folk,
og ikke lade den veie over Forræddere
Under March og på Vagt, under Storm og Strid
skal du staa som et Mønster for tapre Soldater.
Ingensinde maa Du vige,
aldrig maa Du give Anledning til,
at Hæren bliver modløs og flygter.
Skulde det ske,
at en Fiende afhugger Din høyre Haand,
skal Du gribe Fanen med Din venstre.
Mister Du begge Hænder skal Du slaa Tænderne i Fanen.
Du skal værge den, så længe Du lever og aander.
Maa Du opgive Kampen - det Gud forbyde -
skal du vikle Dig i Flaget og dø.
Slotte og Herregårde
 Brahetrolleborg
Heraldik
 Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.
Gravsten og epitafier
 Ernst Christoffer Ditlef greve af Reventlow födt d 6th august 1786 död d 18de januar 1869.
Han var en kjærlig Søn, Broder, Onkel en trofast Ven. Alle der kjendte ham nøie paaskjønnede hans værd i Danmark som i Norge, hvor han fægtede tappert i Krigen. Efter at tvillingerigerne adskilles trak han sig tilbage til Danmark, hvor han hengav sig til landlige sysler og videnskaberne. I hans langvarige sygdom viste han den største taalmodighed og lige saa blid, som han havde levet gik han over til den bedre Verden, hvor hans fredsommelige Hjerte nyder den højere Lyksalighed i forening med hans elskede Hedengangene
Salige ere de Fredsommelige, the de skulle kaldes Guds Børn. Math 5 cap 1.9
Udsmykning:
Efeublade udhugget rundt omkring på sandstenen |
1246 - 
