Portrætter

Slægten Reventlow:

Hildeborg Sophie Reventlow
(1804 - 1868)

gm. Greve Einert Carl Detlef Reventlow (1788-1867)


Andre slægter:

Mads Jensen Medelfar
(1579 - 1637)



Slotte og Herregårde


egeskov.jpg
egeskov.jpg



Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Karen Grubbe

Karen Grubbe

Kvinde 1616 - 1695  (79 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud
Edel Katrine Kaas
Kvinde ca. 1677-ca. 1682
Jens Jørgen Kaas
Mand ca. 1678-1704
Henrik Kaas
Mand ca. 1684-
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Cecilie Preussen
Kvinde 1917-1975
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Gert Treschow
Mand 1911-1911
Niels Treschow
Mand 1881-1953
Fanny Evers
Kvinde 1889-1977
Niels Juel
Mand 1903-1943
Peter Halberg
Mand 1921-1971
 = Ny tavle
Merete Treschow
Kvinde 1942-2002
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Ebba Rantzien
Kvinde ca. 1874-
Otto Ditlev Kaas
Mand 1861-1924
Mathilde Sophie Kaas
Kvinde 1863-før 1924
Emilie Marianne Kaas
Kvinde 1867-eft. 1938
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Caroline Frederikke Kaas
Kvinde 1874-før 1924
Ingeborg (Inger) Kaas
Kvinde 1876-eft. 1938
Dagmar Regitze Kaas
Kvinde 1880-eft. 1938
Mette Enevoldsen
Kvinde ca. 1780-
Frederik Kaas
Mand 1782-1783
Otto Ditlev Kaas
Kvinde 1816-1865
Elenora Kaas
Kvinde ca. 1820-ca. 1825
Frederik Kaas
Mand 1785-1831
Edele Sofie Kaas
Kvinde 1746-1800
Otto Ditlev Kaas
Mand 1719-1778
Edele Katrine Kaas
Kvinde ca. 1685-1742
Casper Wessel
Mand 1693-1768
Beate Helvig Kaas
Kvinde ca. 1690-1786
Claude de Place
Mand ca. 1685-1737
Hans Kaas
Mand ca. 1640-1700
Margrete Kaas
Kvinde ca. 1672-
Hans Kaas
Mand 1717-1719
Kirstine Kaas
Kvinde 1718-1719
Kirstine Kaas
Kvinde 1719-1726
Karen Sofie Kaas
Kvinde 1761-1829
Hans Kaas
Mand 1720-1784
Laurits Tolstrup
Mand 1760-1812
Malte Kaas
Mand 1721-1774
Karen Dørker
Kvinde 1723-1804
Ulrik Kaas
Mand 1677-1746
Jonna Drewsen
Kvinde 1827-1878
Kirsten Kaas
Kvinde 1766-1842
Margrethe Borge
Kvinde 1921-2005
Merete Treschow
Kvinde 1942-2002
Niels Juel
Mand 1903-1943
Jacob Estrup
Mand 1897-1987
Inger Skeel
Kvinde 1895-1985
Ellen Skeel
Kvinde 1866-1893
Cecilie Preussen
Kvinde 1917-1975
Gert Treschow
Mand 1911-1911
Niels Treschow
Mand 1881-1953
Fanny Evers
Kvinde 1889-1977
Niels Juel
Mand 1903-1943
Peter Halberg
Mand 1921-1971
Merete Treschow
Kvinde 1942-2002
Ebba Rantzien
Kvinde ca. 1874-
Otto Ditlev Kaas
Mand 1861-1924
Mathilde Sophie Kaas
Kvinde 1863-før 1924
Emilie Marianne Kaas
Kvinde 1867-eft. 1938
Caroline Frederikke Kaas
Kvinde 1874-før 1924
Ingeborg (Inger) Kaas
Kvinde 1876-eft. 1938
Dagmar Regitze Kaas
Kvinde 1880-eft. 1938
Mette Enevoldsen
Kvinde ca. 1780-
Frederik Kaas
Mand 1782-1783
Otto Ditlev Kaas
Kvinde 1816-1865
Elenora Kaas
Kvinde ca. 1820-ca. 1825
Frederik Kaas
Mand 1785-1831
Edele Sofie Kaas
Kvinde 1746-1800
Fredrik Kaas
Mand 1730-1759
Birgitte Kaas
Kvinde 1679-1754
Kristian Linde
Mand 1697-1743
Malte Kaas
Mand ca. 1680-
Birgitte Kaas
Kvinde 1679-1718
Tim Banner Kaas
Mand 1720-1772
Birgitte Kaas
Kvinde 1723-ca. 1792
Kirsten Nielsen
Kvinde 1757-1827
Hans Mikal Kaas
Mand 1760-1799
Ulrik Kaas
Mand 1764-1768
Ove Kaas
Mand 1767-ca. 1769
Ulrik Kaas
Mand 1768-
Jørgen Kaas
Mand 1643-1711
Andreas Erichson
Mand 1769-1829
Lorentz Nissen
Mand 1713-1765
Birgitte Kaas
Kvinde ca. 1644-
Knud Giedde
Mand ca. 1635-1707
 = Ny tavle
Karen Grubbe
Kvinde 1616-1695
Jørgen Kaas
Mand ca. 1618-1658