Portrætter

Slægten Reventlow:

Vilhelmine Julie Reventlow
(1788 - 1868)



Andre slægter:

Erik Ottesen
(1427 - 1503)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Mörling_LarsH og Reventlow_Märta
Mörling_LarsH og Reventlow_Märta

   

Florentz Ramel

Florentz Ramel

Mand


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud
Frantz Rantzau
Mand 1555-1612
Anne Rosenkrantz
Kvinde 1566-1618
 = Ny tavle
Breide Rantzau
Mand 1556-1618
Christence Viffert
Kvinde Skønnet 1572-1604
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Frederik Rantzau
Mand 1557-1587
Gert Rantzau
Mand 1558-1627
Dorothea Brockdorff
Kvinde ca. 1585-1630
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Didrik Rantzau
Mand 1561-1572
Frederik von Ahlefeldt
Mand ca. 1558-1607
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Johan Rantzau
Mand 1566-1582
Cai Rantzau
Mand 1566-1607
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Henrik Rantzau
Mand 1526-1598
Christina Ramel
Kvinde ca. 1511-1533
Frans Halle
Mand ca. 1509-1553