Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
Kirsteplade: "Her under / Hviler støvet af / CHARLOTTE AMALIE / Grevinde REVENTLOW / født Comtesse HOLSTEIN LÆDREBORG / hvis liv prydedes / med / Sand Gudsfrygt / Usminket Dyd / Varm Menneske Kierlighed / Urokkeligt Venskab / Med taarefuld Erindring / af en Yngre / Imod Naturens Sædvanlige Lov / Forud Hjem gangne Veninde / Satte Dette / Hendes Ungdoms / Første Ledsagerinde / MARIANE DUGUAY
Mariane Duguai de Bretonville (1715-1801) var i sin ungdom fransk gouvernante i flere fornemme familier, blandt andre familien Holstein-Ledreborg. Hun var datter af en fransk parykmager i København og havde efter en onkel arvet en stor formue på 130.000 Rdlr. Hun bekostede sarkofagen efter sin ungdoms veninde og elev, grevinde Charlotte Amalie Reventlow, f. Holstein. Carl Wendt var hendes og hendes onkels testament eksekutor
