Portrætter

Slægten Reventlow:

Detlev Christian Ernst Reventlow
(1782 - 1854)



Andre slægter:

Benny Caroline Andrea Sophie Treschow
(1865 - 1952)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Elefanten

Symbolum: "CUM DEO ET TEMPORE"

Kilde: Herman von Hams kopibog side 179, Ordenskapitlet.



Gravsten og epitafier


Axel Christian Reventlow
Axel Christian Reventlow

Født tirsdag den 20. marts 1894 i Ærøskøbing. Død søndag den 11. december 1955 i København
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Abel Ahlefeldt

Abel Ahlefeldt

Kvinde ca. 1462 - før 1516  (< 54 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud
Henrik Rantzau
Mand 1526-1598
 = Ny tavle
Poul Rantzau
Mand 1527-1579
Beate Sehested
Kvinde 1535-1589
 = Ny tavle
 = Ny tavle
Anna Walstorp
Kvinde ca. 1505-1583
Johan Rantzau
Mand 1492-1566
Catharine Rantzau
Kvinde ca. 1483-1564
Moritz von Ahlefeldt
Mand ca. 1496-1556
Margrethe Ahlefeldt
Kvinde ca. 1520-før 1552
Hans von Rantzau
Mand ca. 1558-1601
Anna Wensin
Kvinde før 1607-før 1639
 = Ny tavle
Balthasar von Rantzau
Mand ca. 1560-eft. 1604
Henrik von Rantzau
Mand ca. 1564-eft. 1593
Otto von Rantzau
Mand 1566-eft. 1587
Otto Rantzau
Mand ca. 1505-1585
Ida Walstorp
Kvinde ca. 1470-eft. 1548
Henrik von Ahlefeldt
Mand Skønnet 1475-før 1534
 = Ny tavle
Abel Ahlefeldt
Kvinde ca. 1462-før 1516
Henneke Walstorp
Mand før 1449-ca. 1490