PortrætterSlægten Reventlow:
 Friedrich Reventlow(1797 - 1878)
Friedrich Graf von Reventlou,
geb. 16.7.1797 in Schleswig, gest. 24.4.1874 in Starzeddel (Niederlausitz).
Jurist, Klosterpropst, Politiker.
Fotografie nach einem Gemälde von Carl Rahl von 1847 (in der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek, Inv.-Nr.: H 59).
(6 Reventlow, Friedrich Graf von).
Literatur:
Historische Landeshalle für Schleswig-Holstein (Hrsg.): Katalog der Portraitsammlung mit kurzen Biographien. Gruppenbilder, Kiel: A. F. Jensen, 1903
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Jeromie Cathrine Baronesse Selby(1812 - 1848)
* m. Henrik Bille-Brahe (1798-1875)
Slotte og Herregårde
 Stensballe
Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693 ved Ernst Brandenburger, tilbygget i 1867-1943. Stensballegård Gods er på 381 hektar.
Stamhuset Stensballegaard var et dansk stamhus, oprettet 3. november 1748 af to mostre til lensbaron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge (1724-1776). Stamhuset omfattede bl.a. Stensballegård. Stamhuset ophørte med lensafløsningen 1920.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Christian Detlev 1775-1851") Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"
Gravsten og epitafier
1.jpg "Ferdinand Carl Otto Reventlow") Ferdinand Carl Otto Reventlow
Herunder hviler Støvet af
FERDINAND CARL OTTO
Greve af REVENTLOW
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde
samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow
og hans hustru M. B. von Qualen
født 20 april 1803, død 11 september 1875
Gift 14 October 1857 med
BENEDICTE CHRISTIANE
født GREVINDE af REVENTLOW
som med deres eneste efterlevende Søn
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet
og hvo som troer paa mig, om han end døer,
skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde
Syng da ud med liflig Klang
"Herrens Venner ingensinde
mødes skal for sidste gang.".
|
|
ca. 1365 -