Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Reventlow
(1810 - 1868)

* 1844 m. Helene von Heimbruch (1824-1911)


Andre slægter:

Barbara Woolworth - Hutton
(1912 - 1979)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Nicolaus v Reventlow Segl 1469
Nicolaus v Reventlow Segl 1469



Gravsten og epitafier


Dronning Anna Sophia f. Reventlow (1693-1743)
Dronning Anna Sophia f. Reventlow (1693-1743)

Anna Sophie Reventlow sarkofag i Roskilde Domkirke
   

Vilhelm Kaalund

Vilhelm Kaalund

Mand


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (2 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn7
Total7

Børn (7) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1
Else Marie Kaalund    
1733 1780Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding 
2
Abigael Marie Kaalund    
1735 1737Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding 
3
Jens Bartolomæus Kaalund    
1736 1737Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding 
4
Sophie Amalie Kaalund    
1739 eft. 1760Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding 
5
Mathias Kaalund    
dec. 1742 1743Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding 
6
Jens Mathias Kaalund    
1746 1752Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding 
7
Hans Peter Kaalund    
1749 Vilhelm Kaalund Elisabeth Christine Kolding