Portrætter

Slægten Reventlow:

Naka Reventlow
(1920 - 2001)



Andre slægter:

Anne Marie von Offenberg
(1642 - 1694)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Uden Dyd Ingen Fryd



Gravsten og epitafier


Gravsten i Udbyneder kirke for Jørgen Lykke og Beate Brahe
Gravsten i Udbyneder kirke for Jørgen Lykke og Beate Brahe

   

Margarethe Rantzau

Margarethe Rantzau

Kvinde ca. 1495 - eft. 1588  (> 94 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn6
Grandchildren2
Great grandchildren2
2 x Great grandchildren2
3 x Great grandchildren11
4 x Great grandchildren21
5 x Great grandchildren42
6 x Great grandchildren27
10 7 x Great grandchildren38
11 8 x Great grandchildren74
12 9 x Great grandchildren125
Total350

Børn (6) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1
Volf von Ahlefeldt    
ca. 1546 eft. 1588Asmus von Ahlefeldt Margarethe Rantzau 
2
Melkior von Ahlefeldt    
ca. 1547 1589Asmus von Ahlefeldt Margarethe Rantzau 
3
Anna von Ahlefeldt    
ca. 1548 eft. 1610Asmus von Ahlefeldt Margarethe Rantzau 
4
Hese von Ahlefeldt    
ca. 1549 1608Asmus von Ahlefeldt Margarethe Rantzau 
5
Catharine von Ahlefeldt    
ca. 1551 1575Asmus von Ahlefeldt Margarethe Rantzau 
6Ja
Asmus von Ahlefeldt    Efterkommere
før 1557 1613Asmus von Ahlefeldt Margarethe Rantzau