1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.

Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 196, Ordenskapitlet

         

 Frederik Detlef greve af Reventlow, 
Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, 
Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. 
Kongelig overordentlig gestandt og befuld-
mægtiget minister ved det Storbrittaniske hof. 
 Født den 25de november 1791 - 
Død i Glasgow den 6te october 1851 

 Hvad enten vi leve eller vi døe 
hørre vi Herren til. (Rom 14 8) 
Denne tro besjælede dig. 

Derfor elskede Gud din redelige stræben og gav dig 
kraft til at virke til Fædrelandets Gavn i Faderens Sted. 
Hvo der kendte Dig, du ædle Hensovede, veed hvad 
alle have tabt. Du var den trofaste og kjærlige 
ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongens 
og fædrelandets tro og nidkjære tjener, 
utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde 
Danmarks ret og ære for at bidrage dit til at 
føre fædrelandet uskadelige gennem de Skjæbnesvangre 
Prøvelser hvormed Forsynet hjemsøgte det. 

Dit minde lever til velsignelse Du elskelige 
Vi tabte, men du vandt. 

Kommer hid min Faders velsignede 
arver det rige som eder er beredt 
før verdens grundvold blev lagt. 
(Matth 25.34)