Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederik Detlef Reventlow
(1791 - 1851)



Andre slægter:

Henrik D 8, Konge af England
(1491 - 1547)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


reventlow_segl_1652.jpg
reventlow_segl_1652.jpg



Gravsten og epitafier


Ellen Gilberg
Ellen Gilberg

* 1. august 1914
† 23. juni 2001

Ellen Gilberg var efterkommer efter Conrad Georg Reventlow
   

Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen

Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen

Kvinde 1619 - 1678  (59 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn3
Grandchildren3
Great grandchildren14
2 x Great grandchildren23
3 x Great grandchildren37
4 x Great grandchildren57
5 x Great grandchildren95
6 x Great grandchildren144
10 7 x Great grandchildren177
11 8 x Great grandchildren192
12 9 x Great grandchildren217
Total962

Børn (3) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1Ja
Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg    Efterkommere
10 mar. 1648 13 apr. 1724Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen 
2
Johan Frederik Greve Leiningen-Dagsburg    
18 mar. 1661 9 feb. 1722Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen 
3
Maria Polyxena von Leiningen    
1662 1725Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen