Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlev Reventlow
(1842 - 1908)

Karikatur (selvportræt)

Le lion de mer d'Arcachon à son ami Chr B Reventlow

Bag på billedet står: Karikatur af C.D.Reventlow, min svenske onkel, 1/2 fætter til fader, tegnet af ham selv. Han malede også. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)

1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben. Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit.



Andre slægter:

Preben Brahe
(1711 - 1786)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Uden Dyd Ingen Fryd



Gravsten og epitafier


Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow
Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow

    

Herunder hviler støvet 
 af 
 EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW 
og af hans Hustru 
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW 
Til Pugerup i Sverrig 

 I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande 
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige 
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed 

 Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788 
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den 
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve 
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz 
 Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804 
 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var 
den ældste Datter af Lehnsgreve 
 C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.
   

Urban Jacobsen Bruun

Urban Jacobsen Bruun

Mand 1685 - 1742  (57 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (6 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn5
Grandchildren10
Great grandchildren6
2 x Great grandchildren12
3 x Great grandchildren3
Total36

Børn (5) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1Ja
Urban Bruun    Efterkommere
28 aug. 1720 15 jul. 1766Urban Jacobsen Bruun Ukendt
2Ja
Anna Marie Urbansdatter Bruun    Efterkommere
24 nov. 1721 8 jan. 1756Urban Jacobsen Bruun Ukendt
3
Peiter Matthiis Bruun    
16 feb. 1725 29 okt. 1770Urban Jacobsen Bruun Ukendt
4Ja
Jørgen Christian Bruun    Efterkommere
25 aug. 1727 31 maj 1799Urban Jacobsen Bruun Ukendt
5
Mette Johanne Urbansdatter Bruun    
21 aug. 1730 4 feb. 1770Urban Jacobsen Bruun Ukendt