PortrætterSlægten Reventlow:
 Kurt Reventlow(1834 - 1914)
Kurt Graf von Reventlow,
Jurist, Klosterprobst
geb. 6.11.1834 in Kiel, gest. 13.10.1914 in Damp;
Eltern: Friedrich Graf von Reventlou (1797-1874); Louise geb. Freiin Löw von und zu Steinfurt (1807-1864).
Ehefrau: Luise von Qualen (1850-1932).
Jurastudium in Bonn und Berlin, 1867-1877 Landrat im Landkreis Guben in Brandenburg,
Mitglied im Provinziallandtag von Schleswig-Holstein, Vorsitzender des Provinzialausschusses, Klosterpropst in Preetz, Wirklicher Geheimer Rat, Oberleutnant a. D. der Landwehr.
(3 Reventlou, Kurt Graf von)
Literatur:
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Otto Ditlev Rosenørn-Lehn(1821 - 1892)
Slotte og Herregårde
 Ahrensburg
Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834") Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Ridder af Elefanten
Symbolum: Nulla Palescere Culpa
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
 Epitafium over Cai Lorents von Brockdorff
Marienkirche, Kirchnüchel,Slesvig-Holsten
Lavet af billedhuggeren Thomas Quellinus |
ca. 1400 -